...moderne realitets litteratur Historisk perspektiv på den modernistiske periode Den litterære periode løber fra slutningen af det 19.århundrede til i dag og er vanskelig at definere og afgrænse. Perioden opstår med industrialiseringen og knytter sig til den udvandring der fandt sted da folket flyttede fra land ind til byen. De store forandringer i den indre verden modsvares indre psykologiske forandringer, der kan omfatte tab af gudstro, fremmedgørelse, fragtmentering og identitetstab. - Modernistiske forfattere forsøger at udtrykke disse erfaringer ved at gøre brug af et nyt formsprog, som kan fange og fastholde den nye virkelighed, og vil udvide forståelsen af hvad virkelighed er. - Både i den ydre og indre virkelighed! Modernismens 3 overordnede karakteristiske træk · Sproget er omdrejningspunktet og opfattes som et materiale for erkendelse, ikke som en form indholdet støbes i · Skabelse af nye kunstneriske udtryk ved brug af et formsprog der er på højde med tiden · En reaktion på traditionstab som følge i takt med den samfundsmæssige udvikling hvor de faste rammer og traditioner brydes Yderligere karakteristika for modernisme · Menneskets inderste forestillinger og fantasier kommer til udtryk i modernistiske tekster (den imaginære verden) · Personernes bevidsthed, følelser, fantasi og forestillinger beskrives nøje · Det forsøges at finde et sprog for det der knapt...
Words: 263 - Pages: 2
...(I det nordøstlige Spanien) Catalonien er et lille land med 6 millioner indbyggere, men det har mere end tusind års historie samt egen kultur og et sprog, som har givet området sin helt egen karakter. Catalonien er en selvstændig region i det nordøstlige Spanien og dækker et område på 31.930 kvadratkilometer. Regionen er beliggende syd for Pyrenæerne og ud til Middelhavet, og byder på fantastiske landskaber samt en lang række af aktiviteter og faciliteter, hvoraf det er værd at fremhæve følgende: Mad Det catalanske køkken er en lige så imponerende oplevelse som de smukke landskaber og Cataloniens mange kulturelle seværdigheder. Maden i Catalonien er omtrent den bedste i hele Spanien – nogle ville sige i hele verden. Den catalanske madlavning er baseret på den vestlige middelhavskost. Det er råvarerne i og omkring Catalonien, der er udgangspunktet for og rammerne omkring de kulinariske udfoldelser i den nordspanske region. Catalonien er både frodige bjerglandskaber og rå klippekyst. Klimaet og det solrige vejr giver grobund for rigelige mængder af de vigtigste råvarer, og det catalanske køkken er temmelig sæsonbestemt. Catalanerne selv forbinder de forskellige årstider med bestemte retter. Alt efter hvornår du besøger Catalonien, er der derfor noget forskelligt at sætte tænderne i. Cava i Catalonien Cave’en er en historie for sig. Det er økonomisk set klart den vigtigste vin i Catalonien og blandt de vigtigste i hele Spanien. Catalonien inviterer også til gode smagsoplevelser...
Words: 609 - Pages: 3
...Grei ut om mellomkrigstidens «nye typografi». (Hva var det som karaktiserte mellomkrigstidens modernistiske «nye typografi», og hva representerte den et brudd med? I hvilken grad representerte den et enhetlig fenomen, og i hvilken grad ikke? I hvilken sosial, teknologiske og stilhistorisk kontekst oppstod den? Noen sentrale personer og instutisjoner: Jan Tschichold, Paul Renner, Piet Zwart, MoholyNagy, Bauhaus, avantgardistiske kunstretning. Hvordan kom den nye typografien til Norge?) N E D E Y N N IE F A R G O P Y T 12 20 TY RA G O P H FI EM 11 IL ES HB CH SA M R Y ED IST 2 A O FF ER SE N E RI TO IS Den nye typografien - Typografihistorie Mellomkrigstiden (1918–1939) El Lissitzky 1923 For the voice, Mayakovsky. Russisk kontruktivisme. (Meggs 1998, s.266) Etter første verdenskrig lå Europa i ruiner. Verdensbildet ble drastisk endret; revolusjoner sto i kø. Industrialiseringen hadde nå sin store innflytelse og masseproduksjon var en velkjent realitet. Store kommersielle typografiske støperier i Europa og USA var interessert i å utvide sitt utvalg av tidsriktige skrifttyper. De ville ha muligheten til å konstruere noe som ville beskrive tidsalderen. Fraværet av seriffer og kalligrafiske elementer ble assosiert med denne nye tidsalderen, og den ble adoptert av flere forskjellige bevegelser i mellomkrigstiden. Teknologi og vitenskaplige nyvinninger – mange utviklet under krigen, gjorde at det var nye høymoderne hjelpemidler tilgjengelig. Moderniseringen...
Words: 2095 - Pages: 9
...Indledning Fundamentalisme og det senmoderne samfund 1; hvordan er disse to begreber forbundet? Fundamentalisme er et begreb, der bruges flittigt i nutidens debat, og ingen synes i tvivl om, hvad begrebet dækker over. Jeg vil i denne opgave belyse begrebets betydning og beskæftige mig med det som religionssociologisk fænomen. Samtidig vil jeg sætte fundamentalismen i relation til selvets situation i det senmoderne samfund ud fra opfattelser fremstillet af den britiske sociolog Anthony Giddens (1991) og den polske ditto Zygmunt Bauman (1998), idet jeg ønsker at undersøge og diskutere sammenhængen mellem de to begreber. Først vil jeg redegøre for begrebet fundamentalisme. Her vil jeg komme ind på dets historiske opståen og udvikling ud fra artiklen ”’Fundamentalism’, Christian and Islamic” (Shepard, 1987). Derpå vil jeg redegøre for brugen af fundamentalisme som generelt sociologisk fænomen ved at opstille karakteristika for begrebet. Redegørelsen vil fungere som baggrund for den efterfølgende diskussion. I forlængelse heraf vil jeg meget kort redegøre for Giddens og Baumans definitioner af det senmoderne samfund som basis for den efterfølgende diskussion. I diskussionen vil jeg således tage udgangspunkt i disse opfattelser og belyse selvets situation. Jeg vil efterfølgende forbinde dette med fundamentalismen og især diskutere, om denne er et nutidigt fænomen opstået på baggrund af strømninger i senmoderniteten. Da vil jeg også inddrage David...
Words: 2513 - Pages: 11
...De skriftlige genrer - stx De skriftlige genrer - stx Det følgende er et forsøg på, at give jer værktøjer (udover det der allerede er udleveret) til at arbejde med de skriftlige genrer i dansk. Der er indskrevet eksempler på de tre genrer. Alle forfattet af elever. Eksemplerne skal ikke opfattes som normative, men alle tre eksempler er gode udtryk for, hvordan der kan arbejdes med genrerne. Når du vælger genre skal det være et tilvalg og ikke et fravalg. Det er således tydeligt, specielt med essaygenren, at mange vælger den for at vælge kronik og litterær artikel fra. Essayet kræver overblik og abstraktionsniveau. Det er ikke bare en almindelig dansk stil, hvor man udbreder sig om dette og hint. A. Bedømmelseskriterier: Vægtes ligeværdigt og besvarelsen bedømmes som en helhed Skriftlig fremstilling|Emnebehandling|Anvendelse af danskfaglig viden og metoder| Er sproget klart og velformuleret? Sproglig korrekthed Fastholdes fokus? Velstruktureret med progression?|Besvares opgaveformuleringen? Besvares den udtømmende? Inddrages tekstgrundlaget?|Sikker danskfaglig viden Brug af fagets metoder| B. Formidlingsaspektet • Modtageren er den almenkulturelt interesserede læser. Læseren skal kunne følge fremstillingen uden kendskab til materialet. • Materialet skal derfor præsenteres som en naturlig del af fremstillingen, hvorfor materialet ikke må omtales indforstået (I tekst 1 står der....) • Den manglende formidlingsbevidsthed viser sig bl.a. som problemer...
Words: 7298 - Pages: 30
...Peter Kaspersen TEKSTENS TRANSFORMATIONER En undersøgelse af fortolkningen af den litterære tekst i det almene gymnasiums danskundervisning Ph.D.-afhandling Dansk Institut for Gymnasiepædagogik Syddansk Universitet 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Forord Første del. Forudsætninger Kapitel 1. Debatten om faget Fremtidens danskfag Litteratursynet i Fremtidens danskfag Danskfagets mangler Den litterære fronts modangreb En fagdidaktisk kritik Kapitel 2. Afhandlingens placering i debatten Samfundssyn Didaktiksyn Litteratursyn Inspirationen fra Fremtidens danskfag Inspirationen fra litteraturteorien Inspirationen fra systemteorien Dannelsessyn Utraditionel dannelse Sammenfatning af første del Anden del. Teorier Kapitel 3. Den sociokulturelle udfordring Vygotsky Bakhtin Hvorfor ikke sociokulturalisme? Kapitel 4. Amerikansk litteraturpædagogik Klasserummets dialog Fortolkningens instanser Læsercentrerede teorier – og derudover Kapitel 5. Systemteori Bruner iagttaget af Luhmann 1 1 3 4 6 9 10 13 13 16 21 22 24 28 31 34 36 38 38 39 44 48 50 50 57 61 68 68 Systemteoriens grundlæggende paradoks Kommunikationsbegrebet Meningsbegrebet Systemteoretisk uddannelsesteori Interaktionssystemet undervisning Systemteori og danskundervisning Videns- og læringsformer. Stokastiske processer Systemteoretisk kunstteori Det selvprogrammere(n)de værk Kunstsystemets historie Litteratur og undervisning Kritik af Luhmanns systemteori Kapitel 6. Pædagogisk forskning Klasserumsforskning...
Words: 201508 - Pages: 807
...Indholdsfortegnelse 1.0. Indledning 2 1.1. Introduktion, emnevalg og motivation 2 1.2. Problemfelt 2 1.2.1. Formål 2 1.2.2. Problemformulering 3 1.2.3. Hypotese 3 1.3. Afgrænsning 3 1.4. Definitioner 3 1.5. Teori 4 1.6. Metode 7 1.7. Dataindsamling og kildekritik 8 2.0. Baggrundshistorie for The Body Shop og L’Oréal 8 3.0. Analyse 10 3.1. Analyse af The Body Shop og L’Oréal ud fra Ingleharts teori om modernitet og postmodernitet 10 3.2. Analyse af primære data 12 4.0. Diskussion 16 4.1. Etisk mainstreaming i skønhedsbranchen 17 4.2. Brandværdi 20 4.3. Diskussion af hypoteser og deres validitet 21 5.0. Konklusion 24 6.0. Kilder 25 Bilag 1 29 Kerneværdier i moderne og postmoderne virksomheder: et casestudie af L’Oréal og The Body Shop 1.0. Indledning 1.1. Introduktion, emnevalg og motivation Dette projekt omhandler kosmetikgiganten L’Oréals opkøb af den miljøbevidste kæde The Body Shop i 2006. Selvom begge organisationer er specialiseret indenfor pleje- og skønhedsprodukter, virkede opkøbet i manges øjne upassende, da The Body Shop repræsenterer og kæmper for miljømæssige emner, blandt andet afskaffelsen af dyreforsøg, hvorimod L’Oréal er kendt som en af de sidste kosmetikproducenter, der endnu ikke har afskaffet dyreforsøg (Pitman, 2006). På trods af de grundlæggende uoverensstemmelser mellem de to organisationers kerneværdier, er samarbejdet fortsat i næsten et årti, og formålet med dette projekt er at undersøge hvordan forbrugerne...
Words: 10054 - Pages: 41
...Kortfilm, d. 16/08/2012 Gruppe 7, min gruppe, har om den syvende parameter – helhed. Uvæsentligt: Da Marianna blev stukket af en myg. Helhed: At den slutter godt, Marianna går tilbage til Morten. Vellykket: Fordi hvis det havde været Morten, der var gået over til Marianna var de døde, men det var omvendt. Så de overlevede og fik endt deres diskussion lykkeligt. Koncentratet: Det der er tilbage af det væsentlige er fint, men der er en scene der gør det dårligt, og det er når Marianna bliver stukket. Richard Raskin: Richard mener, at filmen skal slutte så man føler sig tilfredsstillende ved at forlade historiens behagelige rum. Og det gør man, fordi det begge overlever og bliver hos hinanden. Dansk, d. 17/08/2012 Læs teksten ’’Helle Helle: En stol for lidt’’ Vi har om åbne og lukkede tekster, og ’’Helle Helle: En stol for lidt’’ er en åben tekst fordi man har så mange overvejelser, og tænker videre på slutningen. En åben tekst: Er en tekst fuld af tomme pladser, således at læseren har frit valg på mange fortolkningshylder. En lukket tekst: Er en tekst, der forsøger at skabe en lydig læser i den forstand, at læseren loyalt fortolker teksten sådan som forfatteren lægger op til, at der skal fortolkes. Teksten handler om et par, der forbereder sig til deres egen fest, men alting går dårligt, og de skal til at lave maden færdig og gøre toilettet rent. De mangler også at tage deres fine tøj på. Men den ender meget sær, fordi kvinden i historien forlader pludselig huset...
Words: 21864 - Pages: 88