skrevet kontrakt med pladeselskabet Major Minor i 1965 med hjælp fra Dominic Behan. Herefter fik de megen spilletid på specielt Radio Caroline og endte på Top of the Pops i 1967 med hitsene "Seven Drunken Nights" (som solgte over 250.000 kopier i Storbritannien)[2] og "Black Velvet Band". De opførte ofte sange, der blev betragtet som kontroversielle på det tidspunkt, og gruppen blev derfor kritiseret af nogle folkemusik-puritanere og Irlands nationale tv-kanal RTÉ havde et uofficielt forbud mod deres musik i perioden 1967-71. På dette tidspunkt steg bandets popularitet i resten af Europa, og de optrådte i The Ed Sullivan Show i USA. Gruppens succes forblev stabil i løbet af 1970'erne og et samarbejde med The Pogues i 1987 fik dem ind på UK Singles Chart to gange.[3]
The Dubliners var medvirkende til at popularisere irsk folkemusik i Europa, selvom de ikke helt overgik populariteten af The Clancy Brothers and Tommy Makem i USA. De har påvirket mange generationer af irske bands, og kunstnere som The Pogues, Dropkick Murphys og Flogging Molly er inspireret af The Dubliners. I Irland er gruppen særligt elsket og coverversioner af irske ballader og folkesange af Ronnie Drew og Luke Kelly bliver ofte regnet som definitive versioner. Som et af de mest indflydelsesrige irske musiknavne i det 20. århundrede fejrede gruppen 50-årsjubilæum som band i 2012, hvilket gør dem til Irlands længst overlevende musikgruppe.[4][5] I 2012 skænkede BBC Radio 2 Folk Awards dem en Lifetime Achievement Award.[6] Efter at Barney McKenna, der var et af de stiftende medlemmer, døde annoncerede The Dubliners i efteråret 2012, at de trak sig tilbage[7]. Deres sidste optræden blev 27. januar 2013 til minde om McKenna.[8]