Indholdsfortegnelse Indledning. Redegørelse omkring filmen med fokus på bandemiljøet. Analysere filmens teknikske virkemidler. Diskussions spørgsmål – hvad er bandeexit. Konklusion.

Indledning.
Kigger man på samfundet i Danmark i dag, er der sket stor udvikling inden for banderelateret kriminalitet, idet at der er blevet stiftet så mange nye og forskellige bander, både rocker grupper og indvandre grupper. Gaderne er blevet mere usikre og kriminaliteten er steget til et stadie der begynder at minde mere og mere om det, vi alle sammen ser på film som foregår over i USA. Dette er noget som ligger fjernt for så mange ”almenlige” danskere, men for mig har det haft en stor indflydelse i mit liv, da jeg selv kommer fra dette miljø. Dette har også gjort at jeg har valgt at tage dette emne til mig, og kigger nærmere på forholdene i Danmark, da jeg mener at dette er kun bliver værre med tiden og vores næste genaration står over for en stor udfordring. Jeg lægger ud med tage udgangspunkt i Michael Noers film Nordvest, som netop omhandler kriminalitet og bande aktivitet. Efter det har jeg taget mig til opgave at kigge lidt nærmere på hvad bande exit er. Overordnet vil jeg tage et kig på filmens handling med særligt fokus på bandemiljøet som vil fremstå i min redegørelse, og så vil jeg analysere de filmteknikske virkemidler og komme ind på mit diskuterende underspørgsmål omkring hvad bande exit er, som jeg tidligere har nævnt. Sidst men ikke mindst vil jeg komme med en konklusion vedrørende opgaven i sin helhed.

Redegørelse af filmen med fokus på bandemiljø.
Michael Noers film Nordkraft fra 2013 er et dansk action drama, hvor historien tager udgangspunkt i den 18 årige indbrudstyv Casper ”Gustav Dyekjær Giese”, der bor sammen med sin mor, bror og lillesøster i den berygtede bydel Nordvest. Hælervarerne sælger han sammen med sin makker Robin ”Nicholas Westwood Kidd” til den banderelateret indvandre Jamal ”Dulfi Al-Jabouri”. En dag støder Casper dog ind i den rockerrelateret alfons Bjørn ”Roland Møller”, og til at starte med vil Bjørn have Casper til at stjæle diverse ting til det sted hvor Bjørn køre sin forretning fra som alfons. Men Casper er hurtig og udtaler sig ”Det kender jeg ikke noget til” og dermed takker han nej til tilbuddet. Men efter som at Casper føler sig uretfærdigt behandlet at Jamal, fordi han ikke behandler ham ordenligt eller betaler som han skal for tyvekosterne, vælger Casper alligevel at tage på rov efter de ting Bjørn spurgte efter. Casper får fremskaffet tingene og vælger at tage Jamals bil ud til Bjørn sammen med Robin, og det bryder Robin sig ikke om da han tydeligvis har en frygt for at Jamal skal finde ud af at de køre tingene ud til en anden end ham. Casper går op og banker på hos Bjørn, men døren bliver åbnet af Theis ”Clement Blach Petersen” som er Bjørns voldelige medløber. Casper spørg efter Bjørn, men bliver mødt af ordne ”Skrid med dig snotunge” og får smækket døren i hovedet, det stopper dog ikke Casper, og han vælger at banke på igen, denne gang åbner Bjørn døren og de får bragt deres handel i gang, men da Casper og Robin bliver bedt om at sætte tingene op i huset, bakker Robin ud, og efterlader Casper hos Bjørn for at køre ned med bilen til Jamal. Da Casper er færdig med at sætte tyvekosterne op hos Bjørn, bliver han og venter fordi han ikke har fået sine penge for tingene. Det viser sig så at Theis har drukket for meget til at køre ud med Bjørns glædespiger og det skaber noget frustration, og efter som Casper ikke har drukket bliver han syndebukken til at køre med pigerne. Det viser sig så at Casper gør arbejdet ordenligt og at der er penge i det, så Bjørn tager Casper til sig, og inden længe begynder Casper at være med til alt hvad der foregår hos Bjørn. Casper bliver tilbudt af Bjørn at han kan tjene lidt ekstra penge ved at køre noget kokain handle ved siden at sin udbringning af glædespigerne, men som Bjørn siger ”Det skal ikke kunne spores tilbage til mig, så du skal finde dig en makker du stoler 100 procent på”. Casper tager tilbuddet til sig og slår sig til at starte med sammen med Robin, for at starte den nye kokain forretning. Casper og Robin tager Caspers 17 årige lillebror Andy ”Oscar Dyekjær Giese” scooter for at ha den som udbringningskøretøj, men de når dog ikke meget videre før de bliver mødt af Jamal og nogle af hans drenge hvor der bliver noget tumult og Robin bakker ud af frygt. Det får Casper til at tage en heftig beslutning om at tage han lillebror Andy med som makker i stedet for Robin, og sådan starter Michael Noers fortælling om de 2 broders liv i Nordvests kriminelle bande miljø. Det er tydeligt at Jamal er alt drivkraften bag indvandrerne til at starte med, og at Casper er kun en brik i hans spil, og at Casper og Robin er meget domineret at Jamal. Casper har et udmærket forhold til han mor og søster, på trods af hans mor har på fornemmelsen hvad Casper foretager sig. Moren melder dog også ud ”Andy skal ikke rende rundt og lave det du gør” til Casper, og til at starte med giver Casper hende også ret, og lover at det ikke kommer til at ske. Det tager så en stor drejning eftersom at Casper tager Andy med ind i hans forretning. Michael Noers film viser et utroligt virkelighedsnært perspektiv på banderelateret kriminalitet, som vi alle høre det i forskellige medier. Filmen viser også hvor stærkt det kan gå fra småkriminalitet til voldsom organiseret bande kriminalitet, og direkte mord hvor hele korthuset falder sammen for Casper, da hans bror Andy fortæller at det var ham der skød Jamal og ikke Casper. Man får indtrykket af at Bjørn er den højeste i hierarkiet, da han fortæller de 2 brødre og alle andre i hans hus hvad de skal gøre, alt fra at vaske bilen og pudse vinduer til at begå mord, og det er først når Bjørn er inde i billedet at der for alvor begynder at ske voldsomme ting i filmen. Kigger man på Bjørn ser man den typiske rockerrelateret, med magt, store biler og voldlige attitude, som gør det meget troværdigt, og det samme glæder Casper og Andy som er 2 unge drenge vokset op i et hårdt kvarter, hvor det i en tidlig alder har sat sine spor. Der bliver også lagt fokus på at det ikke er nemt at komme væk fra miljøet når man først er i det, hvilket man ser til sidst da det går op for Casper at nu skal ham og Andy væk. Casper tager hen til Bjørn for at finde sin lillebror Andy og siger ”Andy, pak dine ting, vi skal væk NU”, hvor Andy så vælger Bjørn frem for Casper. Casper bliver så tvunget til at stikke af, hvor han så bliver fundet af indvandrerne som også sætter jagten i gang efter ham, og det hele slutter med at man høre skud, og man bliver efterladt med et tomt billede at en have.

Analyse af filmens tekniske virkemidler.
Hovedkarakter, anslag og præsentation:
En analyse af filmens tematik kan tage udgangspunkt i filmens begyndelse, hvor alle grundlæggende informationer er plantet. Man kan også undersøge, hvordan en persons ydre og indre liv fortælles ved hjælp af billeder og lyd. Casper er fortællingens centrum med andre indflydelsesrige personer omkring sig – Andy, Robin, søsteren, moren, Bjørn og Jamal. I det følgende beskrives filmens anslag og præsentation af hovedkarakterens relationer og miljø.
Præsentation af hovedkarakter:
I filmens anslag sidder Casper i halvtotal foran en eksotisk plakat med en palme. Han er kronraget og i bar overkrop. Han ryger. Lyset skifter, så forskellige farver fylder rummet. Der er høj teknomusik. Plakaten symboliserer udlængsel, men personen (Casper) er statisk. Farveskift og musikrytme signalerer en indre uro. Et nøgent menneske uden ydre identitet. Det er denne person, som historien handler om.
Vennen Robin:
Caspers ven Robin venter ved bilen og er ikke skarp. Han er tværtimod skæv, og Casper er ikke sikker på, om han kan køre bil. Scenen er filmet, så Caspers nakke stort set hele tiden er i billedet. Publikum er bag Casper, og det er fra hans POV (point of view / synsvinkel), filmen i store dele er fortalt. Det styrker vores følelse af identifikation med ham.
Jamals bande:
Casper og Robin ankommer til Jamal for at aflevere og få penge for tyvekoster. Jamal tager røven på dem og er arrogant. De hører jo ikke rigtigt til. De forhandler og skændes om prisen. Caspers bror Andy omtales negativt. Scenen er fortalt i nærbilleder og halvtotaler med håndholdt, uroligt kamera. Det underbygger en stemning af intensitet, fare og uro. Vi ser Caspers ulæselige stenansigt i nærbillede. Det er let at forstå handlingen i scenen. Men det er ikke nødvendigvis let at afkode, hvad der foregår i Caspers indre.
Familien:
Casper kommer hjem og møder lillesøster Freya, som er den eneste, der er vågen. Han vækker lillebror Andy, der ikke er stået op og gået i skole. Andy er blevet tegnet i ansigtet af Jamals bande, og Casper advarer broderen mod banden. Mor dukker op og skal på arbejde. Om aftenen er det Casper, der putter Freya. Også denne scene er fortalt i nærbilleder og halvtotaler med håndholdt kamera. Kamerabevægelserne understreger uro og forstærker fornemmelsen af en underlæggende konflikt i familien. Men vi får også indtryk af den ømhed, som Casper føler for den lille familie og i særdeleshed Freya. Casper smiler. Han har ansvaret for familien.
Bandelederen Bjørn:
Casper har modtaget en sms fra en ukendt person, som han skal møde. Han går sammen med Robin til mødestedet. Her venter Bjørn og hans hund ved en bil. Bjørn har brug for tyvegods og vil betale, hvad det koster. Casper er mistroisk og negativ. Ikke mindst da Robin fortæller, at Bjørn har tilknytning til rockermiljøet. I denne scene er Casper skildret i konstant bevægelse. Han står ikke stille under samtalen med Bjørn. Han er rastløs og ubeslutsom og traver frem og tilbage som et rovdyr i et bur. Han står over for et valg, der viser sig at være fatalt.
Visuel stil og lyd:
Filmens billedstil er præget af bl.a. håndholdt uroligt kamera, mange nærbilleder og hektisk klippetempo. Det skaber en oplevelse af dokumentarisk autenticitet og råhed, som passer til historien. Det allestedsnærværende kamera er ofte helt oppe i nakken og ansigtet på personerne. Filmen arbejder med dogmestilen: her er ikke nogen underlægningsmusik men kun den (dundrende) musik, personerne selv hører. Og når lyssætningen er ekspressivt farverig, er det barernes og natklubbernes lys.
Midt i køkkenvaskrealismen er der scener, der visuelt får mytologiske dimensioner, som fx da de to brødre efter drabet på Jamal står i ildskæret fra deres brændende scooter, kaster tøj i ilden og vasker sig, så det damper fra huden. Billedsiden understreger, at ”Nordvest” er en film om maskulin identitet, om brødre og sønner, fraværende fædre og rollemodeller af den helt gale støbning.
En enkelt indstilling opsummerer symbolsk tema og handling i ”Nordvest”: omtrent midt i filmen ser vi Casper og Andy sidde om natten et sted i byen og drikke Redbull. Andy kaster den tomme dåse og den triller hen over asfalten. I en forholdsvis lang indstilling ser vi dåsen, der støt og skramlende ruller væk fra beskueren og væk fra gadelygtens lys og forsvinder ind i mørket. Scenen er
Symbolsk:
De to brødre lever et liv lige så fyldt med rastløs energi og tomme kalorier som en Redbull. Og filmen er netop et portræt er deres vej fra relativt lys til det dybe kriminelle mørke. I de to brødres miljø er bevægelsen fra lys til mørke en lige så uomgængelig naturlov som den, der får en dåse til at rulle ned ad skrånende asfalt.

Diskussionsspørgsmål - hvad er bandeexit.
Regeringen lægger med denne rammemodel op til et styrket myndighedssamarbejde i forhold til bande- og rockermedlemmer, som ønsker at forlade det kriminelle miljø. Det er en central prioritet for regeringen at bekæmpe den alvorlige kriminalitet, der udspringer af bande- og rockermiljøerne. Indsatsen må gå på to ben: på den korte bane fokus på hurtige og konsekvente reaktioner over for bande- og rockermedlemmer gennem massiv polititilstedeværelse og intensiv efterforskning; på den lange bane fokus på forebyggende og kriminalpræventive tiltag for at bryde fødekæden til bande og rockergrupperingerne. Indsatsen mod bande- og rockerkriminalitet omfatter bl.a. en massiv intensivering af politiindsatsen og konsekvent strafforfølgelse. Med regeringens bandepakke er der bl.a. indført markant skærpede straffe på våbenområdet, samtidig med at muligheden for varetægtsfængsling i disse sager er blevet udvidet. Med bandepakken er der også gennemført en styrket brug af Al Capone-modellen, fordobling af straffen for kriminalitet begået i tilknytning til bandeopgør, udvidet mulighed for udvisning af bandemedlemmer og adgang for politiet til at udstede zoneforbud i bestemte områder. Samtidig er der som led i indsatsen blevet etableret særlige banderåd og iværksat flere andre forebyggende tiltag med henblik på bl.a. at målrette og udvikle indsatsen for at dæmme op for rekrutteringen til bande- og rockermiljøet. Regeringens initiativer for en markant styrket, forebyggende og langsigtet indsats mod ungdomskriminalitet fra oktober 2009 indebærer, at alle unge på sikrede institutioner bl.a. skal screenes med henblik på at afdække psykiatriske problemer, have tilbud om forbehandlingsprogram mod misbrug og tilbud om at få tildelt en støtteperson. En helstøbt indsats over for bande- og rockerkriminalitet omfatter endvidere et styrket fokus på mulighederne for at hjælpe personer, der vil ud af bande- og rockermiljøet. Personer, som allerede er tilknyttet bande- og rockermiljøet og er motiverede for at komme ud af miljøet, skal sikres den hjælp og støtte, der er behov for. Regeringen har derfor udarbejdet en rammemodel, der kan bruges i hele landet i forbindelse med etablering af såkaldte exit-programmer til bande- og rockermedlemmer, så de kan tilbydes en vej ud af miljøet. Der er allerede iværksat en lang række effektive initiativer i forhold til at bekæmpe den kriminalitet, der udspringer af bande- og rockermiljøet. I forhold til exit-indsatsen er det på den baggrund regeringens opfattelse, at der ikke er behov for flere nye (støtte)tiltag. Fokus bør derfor være på styrket myndighedskoordinering i forhold til eksisterende tiltag. En succesfuld gennemførelse af rammemodellen forudsætter således en målrettet indsats fra flere forskellige myndigheders side, herunder de kommunale forvaltninger, politiet og kriminalforsorgen. Erfaringer fra f.eks. Fair Play og Al Capone-indsatsen har vist, at et koordineret myndighedssamarbejde, hvor der skabes fælles fokus, er medvirkende til at styrke tværsektorielle indsatser væsentligt. Det er på den baggrund hensigten med rammemodellen at styrke myndighedssamarbejdet, så exitprogrammerne koordineres, målrettes og tilpasses de bande- og rockermedlemmer, der ønsker et liv uden for miljøet. Rammemodellen fastlægger, hvilke typiske tilbud der kan stilles til rådighed for bande- og rockermedlemmer i exit fra miljøet. Hensigten med modellen er at skabe overblik over alle de mange eksisterende tiltag, der allerede er iværksat på de pågældende ministeriers områder, og dermed sikre opmærksomhed på, at der gøres brug af alle relevante tiltag. Modellen forudsættes i den forbindelse gennemført inden for rammerne af gældende lovgivning og uden gennemførelse af særregler for bande- og rockermedlemmer. Der lægges således ikke op til, at bande- og rockermedlemmer skal ”foran i køen” i forbindelse med myndighedernes behandling af sager om tilskud og støtte mv., eller i øvrigt skal have en positiv særbehandling i forhold til andre borgere i Danmark, hvis de pågældende vælger at forlade bande- og rockermiljøet. Et centralt element i rammemodellen udgøres af den lokale exit-enhed, der etableres i den enkelte politikreds efter behov og i samråd med det lokale kredsråd, hvor politidirektøren og borgmestrene fra kommunerne i den pågældende politikreds er repræsenteret.
En vej ud:
Hvis man er kommet på afveje og endt som medlem i en bande- eller rockergruppering, men er motiveret for et liv uden for miljøet og uden kriminalitet, så skal samfundet kunne tilbyde en vej ud. Politiet, kriminalforsorgen og kommunerne oplever, at der er personer med tilknytning til bande- og rockermiljøet, som er motiverede for at komme ud af miljøet. Det er erfaringen, at disse personer har behov for særlig hjælp og støtte for at komme på ret køl. Det kan således være svært at bryde ud af et organiseret kriminelt miljø af frygt for repressalier. Endvidere kan det være svært at bryde med en muligvis årelang kriminel løbebane, der kan være særdeles profitabel, og det kan være svært at overskue, hvilke muligheder der er for hjælp til uddannelse, arbejde, misbrugsbehandling mv. Erfaringsmæssigt udøver bande- og rockermiljøerne en flerhed af kriminelle aktiviteter, herunder kriminalitet af alvorlig og organiseret karakter, med store konsekvenser for både kriminalitetens ofre og samfundet som helhed. Men også for bande- og rockermedlemmerne selv har tilknytning til miljøet alvorlige konsekvenser. Samfundet har således ikke kun en interesse i, men også en pligt til at tilbyde bande- og rockermedlemmer en vej ud af miljøet. En effektiv indsats for at motivere, hjælpe og støtte personer, der vil bryde med bande- og rockermiljøet, bør bygge på et tværsektorielt samarbejde mellem de myndigheder, der kan tilbyde personer, som vil ud af bande- og rockermiljøet, nye muligheder inden for uddannelse, beskæftigelse, sociale tilbud og sundhedstilbud mv., og de myndigheder, der har den tætte kontakt til bande- og rockermedlemmerne, dvs. navnlig politiet og kriminalforsorgen. Det kræver således en målrettet og samlet indsats fra disse myndigheder, hvis denne gruppe af personer skal påvirkes til at leve et liv uden for bande- og rockermiljøet og uden kriminalitet.

Konklusion.
Min konklusion er at filmen giver et godt indblik i hvordan det kriminelle liv fungere, nemlig et skræmmende billede af hvordan det hele kan gå fra, godt til uforståelig skræmmende og livstruende. Efter min mening har Michael Noer valgt de rigtige metoder at stille filmen op på, for netop at give den et realistisk udtryk, så man kan sætte sig ind i personernes følelser. At filmen er håndholdt, gør at jeg fik følelsen af at jeg var tilstede under hele filmen, og det satte sit præg på hele min oplevelse, eftersom at det står mig meget nært det emne her. Hvis man skal se på filmen som om at det er en virkelig hændelse, synes jeg at det er forkert at man ikke kan gøre noget før, for de unge som nu er på vej ind i bandemiljøet. Men ser for eksempel at hovedpersonen, kommer i kontakt med politiet som udmærket godt ved at han er i uføre med nogen der har relation til bandemiljøet, her er det min mening, at der burde de allerede gribe ind og tilbyde hjælp. For på den måde ville man måske kunne forebygge at det udviklede sig, som det så desværre gjorde i filmen. Mit indtryk er at staten gør et godt stykke arbejde i forhold til bande exit, men at der stadig er plads til forbedringer. Man burde kunne gøre noget mere i forhold til at komme ind og hjælpe de unge, før det er gået så vidt at de faktisk er bandemedlemmer. Det virker som om at der er en blind vinkel, som virker ligegyldig, nemlig der hvor optakten til at blive bandemedlem er. Jeg mener at hvis politiet eller andre myndigheder, får mistanke til at det enkelte unge individ er på vej ind i miljøet, så skal man allerede handle der. For de unge ligger ikke skjul på hvem de render rundt sammen med, eller hvilke banderelationer de støtter op omkring. Så der burde være en mulighed for at kunne gribe ind i mange tilfælde. Nu ved jeg godt at bande exit er til folk der allerede er bandemedlemmer, og det er selvfølgelig en god ting for mange af de ældre som altid har været i miljøet og gerne vil ud af det. Men jeg mener, at der i samarbejde med bande exit programmet, bør være en løsning hvor man griber ind hos de unge som er på vej ind i det, også for at spare på resurser og økonomiske tilskud, i forhold til at skulle ”gemme” på den kriminelle og starte et helt nyt liv op for dem. I stedet så gribe ind tidligt så man måske er fri for at måske skulle flytte på de kriminelle, som i sidste ende kommer til at koste staten penge.