Side: Indholdsfortegnelse:
1 EU
2 Demokratiformer
2 EU’s demokratiske underskud
3-4 EU (kommissionen, ministerrådet, Europa-Parlamentet)
4 Københavnerkriterierne
4 DK EU (Lovgivende: Folketinget Ministerrådet: lovgivende) osv.
5 Valgkamp 2007 og social ulighed
5 Økonomisk, sociologisk og politologisk analyse
5-6 Horisontal og vertikal omfordeling
6 Socialgruppeinddelingen
6 Ideologier (kort)
7 Nye og gamle højre-venstre skala
7 Kampagneformen
8 Molins model
8-9 Livsstilsanalysen
9 spin (kort)
9 Dansk velfærd og økonomi
9-10 Inflation
10 Økonomisk vækst
10 God betalingsbalance
10 Konjunktur bølge (ultra kort)
10-11 Økonomiske politiker
11 Ginikoficient
11-12 Velfærdsmodeller 3 stk.
13 Forventnings- og finansierings klemmerne.
14 Multikulturelle samfund
14 Socialiseringsfaser
14 Kulturel kode (kultur og den danske stamme)
15 Integrationsstrategier
15-16 Syv mål for en vellykket integration
16-17 Velfærdsstatsforklaringen/ arbejdsmarkedsforklaringen på Integrationsvanskeligheder

Opgave til tirsdag 08.04. 1. Giv en redegørelse/definition af hvad begreberne betyder og hvor man kan læse om dem i det materiale vi har læst.

2. Vælg et af begreberne ud og find en artikel på infomedia, hvor begrebet benyttes/bliver behandlet.

Begrebsliste 1. ”EU”
Repræsentativt demokrati: Indirekte demokrati og repræsentativt demokrati er det samme. Det betyder, at vælgerne bestemmer via valgte repræsentanter. I Danmark har vi repræsentativt demokrati. med elementer af direkte demokrati via folkeafstemninger.

Direkte demokrati: Når folket styrer direkte, fx ved folkeafstemninger bliver det kaldt direkte demokrati.

Indirekte demokrati: Samme som repræsentativt demokrati.

Konkurrence demokrati: der vælges en elite vælgerne bestemmer hvem eliten skal være er en politisk metode; et middel til at træffe politiske beslutninger gennem eliternes konkurrence om folkets stemmer ved periodiske og frie valg.

Deltagerdemokrati: Demokrati er et ideal, der realiseres, når alle borgere aktivt tager del i alle de politiske beslutninger, der berører dem.

EU’s demokratiske underskud: parlamentarisk kontrol: vælgerne ”straffer” de ansvarlige politikere Det demokratiske underskud opstår, når beslutninger flyttes fra nationale parlamenter og folkevalgte i medlemsstater til Bruxelles. Her træffes de fleste beslutninger af embedsmænd bag lukkede døre, og love laves overnationalt. Det er dermed umuligt for et enkelt land at vedtage eller ændre en enkelt EU-lov. Det betyder, at borgernes stemme og indflydelse begrænses på nationalt niveau, uden at borgeren kompenseres med demokrati på EU-niveau. 2 løsningsmodeller. Når der er demokratiproblem i EU i dag, hænger det i vidt omfang sammen med, at man ikke er konsekvent nok m.h.t. at vælge mellem den mellemstatslige og den føderale model. EU er ifølge Amsterdam-traktaten et kæmpekompromis mellem de to modeller. Kompromisset har været nødvendigt af politiske grunde, fordi der er så stor forskelle mellem landene m.h.t. til hvor langt de vil gå i integrationen.

Mellemstatslig løsning: Hvis vetoretten bevares, er EU et mellemstatsligt samarbejde idet der da ikke kan besluttes mere end man er blevet enig om. Endvidere er der parlamentarisme, dvs. en regering kan afsættes af det nationale parlament (f.eks. folketinget). Mere magt til ministerrådet og det nationale parlament

Føderal løsning: europaparlamentet får flere beføjelser europæisk parlamentarisme, man skal kunne afsætte den europæiske regering, parlamentet får mere magt(mellemstaterne får mindre magt). Prisen for mere demokrati er mere union.

Forfatningstraktaten/Lissabon traktaten: forfatningstraktaten, EU’s grundlov. Forfatningstraktaten ”light”

Kommissionen: Kommissionen har som hovedregel eneretten til at fremlægge lovforslag i EU. Herefter er det oftest Rådet gerne i samarbejde med Europa-Parlamentet, der vedtager lovene. Men Kommissionen kan også i nærmere afgrænsede tilfælde selv vedtage regler. kommissærer fra de enkelte medlemslande- valgt af formanden(men indstillet af landene)

Ministerrådet: Rådet for Den Europæiske Union kaldes ofte for "Ministerrådet" eller blot "Rådet Rådet er den centrale lovgivende institution i EU, dog med Europa-Parlamentet som medlovgiver på flere områder.

Rådet: 1-2 gange om året medlemslandene topmininstere mødes ud stikker retningslinjer

Europaparlamentet: Bestå af 785 medlemmer. Efter valget vil der være 750 medlemmer plus formanden, hvis Lissabontraktaten bliver vedtaget. Hvert medlemsland vælger sine repræsentanter ved direkte valg, der finder sted hvert femte år.

Hvad kan Europa-Parlamentet?
Europa-Parlamentet er medlovgiver sammen med Rådet, når man benytter den fælles beslutningsprocedure til EU-lovgivning. Den fælles beslutningsprocedure indebærer, at Rådet og Europa-Parlamentet skal være enige om et lovforslag, før en retsakt kan blive vedtaget.

Sekularisering: Det at adskillelse mellem kirke og stat,

Københavnerkriterierne: • Politiske kriterier: Krav om demokrati, retssamfund, respekt for menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal.
• Økonomiske kriterier: Velfungerende markedsøkonomier. Styrke til at klare konkurrencepresset i EU's indre marked.
• Alle EU's regler og love skal gennemføres og håndhæves i de nye lande. Landene kan kun i en begrænset tid få undtagelser fra de regler EU allerede har vedtaget
Europaparlementet. Tredeling af magten, holder hinanden i skak

Danmark: nationalstat. EU: samling af staten, ikke en nationalstat

Lovgivende: Folketinget Ministerrådet: lovgivende
Udøvende: Regeringen Parlamentet : lovgivende
Dømmende magt: Domstolen Kommissionen: forberedende, udøvende, dømmende

Begrebsliste 2. ”Valgkamp 2007 og social ulighed”

Forskellige gruppers adgang til samfundets resurser.
Det fortæller noget om det samfund man lever i/beskæftiger.

Økonomisk analyse: fordeling af de økonomiske resurser.
Inticamenter:
Positive inticamenter – sænke kontanthjælpen (indvandre)
Negative inticamenter – skatten stiger(mindre i egen lomme)

Sociologisk analyse:
Konsekvenserne af den økonomiske fordeling, for udvalgte grupper.

Politologisk analyse:
Forskellige befolkningsgruppers adgang til magt.

Social ulighed og statens borgerskab/medborgerskab:
Politisk: medborgerskab – 1849 grundloven (stemmeret osv.)
Økonomisk: medborgerskab, retten til at sælge sin arbejdskraft i et frit samarbejde
Social: medborgerskab – social sikring i tilfælde af nød (1920erne frem) 1960-70 velfærdsstat.

Horisontal omfordeling:

Fordeling af erhvervsaktive, til ikke erhvervsaktive set over et helt livsforløb.
Kernen i den moderne velfærdsstat, hvor man sikre personer økonomisk i perioder hvor det kan være svært økonomisk.
Barn student erhvervsaktiv pension l___ _l ______l_ _________l _______l

Vertikal omfordeling:
Vertikal omfordeling er omfordelingen mellem toppen og bunden af indkomstfordelingen – mellem rig og fattig også kaldet ”Robin Hood omfordelingen” hvor der tages fra de rige og gives til de fattige.

Socialgruppeinddelingen:
|Socialgruppe I (9%) |Selvstændige i byerhverv og funktionærer med lang, videregående uddannelse eller selvstændige i |
| |byerhverv med 21 ansatte og derover og funktionærer med 51 underordnede eller derover. |
|Socialgruppe II (16%) |Selvstændige i byerhverv og funktionærer med mellemlang, videregående uddannelse eller |
| |selvstændige i byerhverv med 6-20 ansatte og funktionærer med 11-50 underordnede. |
|Socialgruppe III (17%) |Selvstændige i byerhverv med 0-5 ansatte, gårdejere og funktionærer med 1-10 underordnede. |
|Socialgruppe IV (37%) |Funktionærer med 0 underordnede, faglærte arbejdere og husmænd. |
|Socialgruppe V (21%) |Ikke-faglærte arbejdere. |

Ideologi:
Det er en politisk overbevisning, konservativ, liberalistisk og socialistisk http://www.dr.dk/gymnasium/emner/politiske_partier/ideologi/socialisme.asp Hvad skal der forstås ved lighed?
Liberalisme: Enhver er sin egen lykkesmed. En liberal opfattelse er at lighed er ”lige muligheder”. Borgerne starter alle lige og skal tilbydes muligheder for at forme deres eget liv under eget ansvar.

Konservatisme:
Forandre for at bevare, konservatismen ser bagud for at forbedre samfundet gennem gradvise reformer. Det sikrer balance i samfundet.

Socialisme:
Socialisterne mener, at lighed er en forudsætning for frihed. En socialdemokratisk opfattelse er, at borgernes lighed afhænger af ”lige vilkår”. Man måler lighedsgraden på, hvad der er kommet ud af de ” lige muligheder”.

Traditionel højre venstre skala/dimension: s.133 i BOGEN

E – SF – S – R – V – C – DF

Den nye højre venstre skala/dimension: Den nye skala/dimension handler om ikke-økonomiske og post-materielle værdier såsom holdninger til flygtninge og indvandre (trussel eller ikke trussel), rets politik (hårdere eller mildere fængselsstraffe), miljø politik (skal miljøhensyn eller økonomisk hensyn veje tungest), ulandshjælp (lidt eller meget).

[pic]
Dimensionen handler om holdninger til økonomisk lighed, statsregulering af markedet og sociale reformer. De venstre orienteret er mest positive overfor lighed, regulering og reformer med staten i centrum, de højre orienterede er mindre positive og sætter markedet højere.

Kampagneformen:

Der er tre faser: præmoderne (midt 1800 til 1950) moderne (tidlige 1960 til sent 1980) postmoderne (1990 og fremad)

Fire faktorer der bestemmer kampagne formen:
Lovgivning og regulering.
Partisystemet.
Mediesystemet.
Vælgerne.

Molins model:
[pic]
Livsstilsanalysen:
At betragte mennesker som ting dækker meget godt over det egentlige formål med livsstilsanalysen, nemlig at give virksomheder et redskab til at målrette reklamer, så de kan få solgt produkter. Livsstilsanalysen er altså i udgangspunktet et redskab til manipulation.

Et eksempel på, hvordan livsstilsanalysen anvendes i praksis, findes hos Danmarks Radio. DR opdeler befolkningen i nogle grupper (også kaldet "segmenter"), så man derved kan målrette programmer. Det sker ud fra denne formulering:

"De to grundlæggende værdisæt er:

– Modsætningen mellem en moderne og en traditionel indstilling til tilværelsen, hvor de traditionelle værdier betyder tryghed og sociale spilleregler, mens de moderne livsværdier betyder spillerum og retten til at være sig selv.

– Modsætningen mellem en materialistisk, pragmatisk præget grundholdning og en idealistisk, mere følelsesbetonet holdning til tilværelsen."

Mediestrategi: Priming og framing:

Spin:

kommunikationsværktøjer, som er med til at dreje et budskab i en bestemt retning. I dag har enhver større politiker med respekt for sin karriere i politik

Begrebsliste 3. ”Dansk velfærd og økonomi i en international ramme”
Økonomiske mål:

Inflation:
Inflation er en general forøgelse af prisniveauet. Måles som udviklingen i forbrugerprisen.(udviklingen i prisudviklingen for gennemsnitsfamiliers forbrug)
Konkurrenceevnen: forringes overfor udlandet, hvis den danske inflation er højre end inflationen i de lande, hvis varer vi konkurrerer med. Fordi vores vare vil blive dyrere, fordi lønnen til arbejderne vil blive dyrere. Så vi vil eksportere færre vare og importere flere. = Skæv betalingsbalance.
Renteniveauet: renten er prisen på penge. Den vil stige, fordi långiverne vil sikre sig imod fald i pengenes købekraft. Når renten stiger bliver det dyre at låne penge og derfor er der færre der låner penge til byggeri mm. Men de penge der bliver lånt koster mere og det føre til større prisstigninger.
Inflationsforventninger: hvis folk forventer prisstigninger, vil de have højre lønstigninger for at kunne leve op til de forventede stigninger. Det fører til større prisstigninger, og så har vi en pris-løn spiral.

Årsager til inflation:
Omkostningsinflation:
udefra: oliekrisen; indefra: rentestigninger og lønstigninger alle fænomener der presser prisen op på grund af omkostninger.
Efterspørgselsinflation: en situation med manglende vare- og arbejdskraftudbud. Det vil sige efterspørgselen er større end udbud og det presser prisen op.

Økonomisk vækst:
Måles igennem bruttonationalproduktet (BNP) fra år til år. Hvilket er samfundets samlede produktion(vareproduktion og tjenester uden offentlige overførsler).
Vareproduktion: råvare, landbrugsvare, industriproduktion.
Tjenester: service, ejendomsmæglere, turistbureauer, mm. Eller offentlig service

God betalingsbalance:
Betalingsbalance er de samlede udgifter i forhold til de samlede indtægter overfor udlandet(import/eksport). Betalingsbalancen er et udtryk for et områdes økonomiske stabilitet og produktionsevne.

Konjunkturbølgen: De fire faser:
Opadgående, højkonjunktur, nedadgående, lavkonjunktur.

Inflationær fortrængning: s. 23-25 samfundsøkonomi.

Efterspørgsel høj (arbejdskraft, vare, penge) ( udbuddet ikke kan følge med ( højre pris (løn) ( byggebranchen efterspørgsel efter håndværkere ( mere arbejde end håndværkere ( meget høj løn ( generelle prisstigninger. Se side 23-25 samfunds økonomi

Ekspansiv finanspolitik: (ekspansiv: udvide, forstørre)
En politik der udvider forbrugsmulighederne. Fordi staten enten sænker sine intætger eller øger sine udgifter.
For eksempel ved at sænke skatterne, øge pensioner eller andre overførsler, fortage store nyinvesteringer.
Årsag/ økonomiske mål:
Man bruger ekspansiv finanspolitik når man ønsker at få arbejdsløsheden ned og øge væksten.
Problem:
Det er vanskeligt at vide hvornår de udvidede forbrugsmuligheder blot vil føre til prisstigninger (inflation). Med andre ord hvorvidt/ hvor langt det er muligt at øge væksten/ sænke arbejdsløsheden. I øjeblikket hvor vi har lav arbejdsløshed, mangel på arbejdskraft vil en ekspansiv finanspolitik højst sandsynlig føre til inflationsstigninger.(jævnfør inflationær fortrængning og phillipskurven)

Kontraktiv finanspolitik: (kontraktiv: formindske, trække sammen)
Det modsatte af ekspansiv finanspolitik.

Indkomstpolitik:
Regulering af konkurrenceevnen via lønstigninger med en opbremsning af alle indkomster. Arbejdsmarkedets parter forhandler lønnen, men staten kan påvirke eller gribe ind overfor denne, derudover forhandler staten/kommunerne selv med de offentlige ansattes fagforeninger. Lavere lønstigninger end udlandet( billigere danske eksportvarer/ flere solgte vare ( bedre betalingsbalance, (flere i arbejde), lavere prisstigninger men også lavere indenlandsk forbrug og dermed færre beskæftigede.

Strukturpolitik:
Forsøger på at forbedre/ ændre grundlæggende træk ved det økonomiske system.
Består af:
Arbejdsmarkedspolitik:
Ændre løn dannelsen ved afskaffelse af mindste lønninger eller nedsættelse af dagpengene. Uddannelse og træning af arbejdsløse til større kompetence på arbejdsmarkedet.
Fremme af mobilt og fleksibelt arbejdsmarked.
Støtte til uddannelse og forskning. Skattepolitik:
Ændre skattesatserne for at øge incitamentsstrukturen.
Erhvervspolitik:
Støtte bestemte dele af erhvervslivet, forbedre mulighederne for disse.

Benyttes uafbrudt, men virker primært på længere sigt.
Det er således først og fremmest strukturpolitik og til dels finanspolitik som danske politikere har til deres rådighed.

Gini-koefficienten:
Når man laver fordelingsanalyser, bruger man det, man kalder gini-koefficienten til at måle den indkomstmæssige ulighed. Er den 0, har alle personer samme indkomst- eller formueniveau. Er den 1, er den samlede indkomst eller formue koncentreret hos én person. Stiger gini-koefficienten, betyder det mere ulige fordeling af indkomst

Velfærdsstatsmodellerne: s.130 i BOGEN

Selektiv velfærdsmodel:
Konservatisme er et grundlæggende træk ved den selektive model. Et af de overordnede mål er at sikre en stabil samfundsudvikling; man søger at undgå de sociale krisesituationer, der kan opstå, når lønmodtagerne ikke er beskyttet imod periodevis tab af indkomst

Universel velfærdsmodel:
I den universelle model, der bygger på socialdemokratisk ideologi, søger man at fremme værdier som lighed og fællesskab. Forskellene på samfundets bedre og dårligere stillede grupper modvirkes aktivt ved et ensartet, skattefinansieret ydelsessystem, der har som mål at sikre økonomisk lighed på et højt niveau i befolkningen.

Residuale velfærdsmodel:
Den residuale model er inspireret af liberalistisk politisk tænkning. Et overordnet formål med socialpolitik i denne model er at sikre, at velfærdsstatens ydelser ikke hindrer markedsøkonomien i at fungere ordentligt. Staten varetager kun opgaver, der ikke kan løses af markedet eller civilsamfundet, og udgør dermed et nederste sikkerhedsnet for personer uden andre muligheder. De offentlige ydelser er følgeligt små og er ofte forbundne med social stigmatisering. De må ikke udgøre et reelt alternativ til arbejde eller anden selvforsørgelse
| |Residual: England. |Selektiv: Tyskland. |Universel: Skandinavisk. |
|Værdier |Arbejdsetik, markedets |Stabilitet, familier |Lighed, fællesskab |
| |effektivitet | | |
|Ydelserne administreres af |Markedet (Stat og civilsamfund) |Stat, marked og civilsamfund |Staten |
|Ydelser finansieres hovedsageligt|Frivillig socialforsikring, |Obligatorisk socialforsikring, |Skatter |
|ved |skatter |uformelle overførsler | |
|Solidaritet lokaliseret omkring |Individet (dvs. ingen |Grupper med fælles |Nationen |
| |solidaritet) |branchetilknytning eller | |
| | |værdigrundlag | |

Forventningsklemmen: s.139 Jacobsen og Jacobsen BOGEN
Den krævende velfærdsborger gør sig stadig mere gældende.
Individualisme: For nutidens borgere er det ikke længere tradition eller slægt der bestemmer. I stedet står individet selv for at skabe sit eget liv.
Uautoritære holdninger: regler og ordre bliver ikke bare fulgt. De bliver vurderet og kun fulgt, hvis de virker rimelige i den konkrete situation.
Større viden og resurser: Større adgang til internet og litteratur gør det lettere selv at søge løsningsmuligheder, det har som konsekvens at man ofte kan henvise til andre kommuner, amter eller lande, hvor der er taget initiativ ti offentlige problemløsning

Finansieringsklemmen: s.140 + figurer
Arbejdsstyrken vil de næste 25 år falde med ca. 100.000 personer, mens antallet uden for arbejdsstyrken vil stige med ca. 500.000 mennesker, primært fordi antallet af pensionister stiger kraftigt. Facit bliver altså: Der bliver stadig flere ældre, der skal forsørges, samtidig med at der bliver færre erhvervsaktive til at forsørge de ældre.

Økonomiske konsekvenser af at en borger går på efterløn. S.142 BOGEN

Begrebsliste 4. ” multikulturelle samfund”

Norm:

Socialisering:

Socialiseringens faser:

Primær socialisering:
Denne primære socialisering: finder sted i barndommen i familien, hvor den grundlæggende prægning af personlighed finder sted og befæstes. Det sker gennem en dybtgående påvirkning fra forældrene, som i denne periode inkarnerer hele barnets kulturelle virkelighed i deres holdninger, rolleforventninger og rolleudførelse.

Sekundær socialisering:
Den sekundære socialisering finder efterfølgende i barndommen og ungdommen stadig sted i familien, men kammeratskabsgruppen og andre voksne får en stadig større påvirk-ningsgrad. I uddannelsesinstitutioner ønskes særlige færdigheder og viden såvel som holdninger og roller tilegnet.

Tertiær socialisering:
Den tertiære socialisering foregår oftest via tilknytning til arbejdsmarkedet.

http://www.google.dk/search?hl=da&q=+socialiseringens+faser&meta=

Kulturel kode:

Kultur:

Kulturforklaringen: Mange indvandrere kommer fra egne af verden, der kulturelt minder om Danmark for 100 år eller længere tid siden. Bl.a. mht. uddannelse halter de bagefter. Men den kulturelle forskel udmønter sig også mere konkret; fx i tørklædesager, som har afholdt nogle muslimske kvinder fra arbejdsmarkedet. Et andet eksempel kan være, at nogle indvandrerkvinder helst selv vil passe og opdrage deres børn. Og når man går derhjemme og passer børn, så er det jo svært at få job.

Den danske stamme:

Det tog flere tusinde år, før den danske stamme talte en million, men fra 1801 og de næste 200 år er tallet næsten seksdoblet. Det er en meget kraftig stigning i folketallet også i forhold til det øvrige Europa i samme periode, siger Hans Kornø Rasmussen.

Befolkningstilvæksten skyldes ikke indvandring, men forbedrede leveforhold fra 1800-tallet og frem. Det kan man blandt andet se af opbakningen til folkekirken, som i 1901 talte næsten 99 procent af befolkningen. 97 procent af befolkningen var født i Danmark, og mindre end en kvart procent var født uden for de nordiske lande eller Tyskland.

Det har derfor været helt på sin plads at beskrive danskerne som en stamme, mener Hans Kornø Rasmussen. Den danske stamme er kendetegnet ved at have samme etniske rødder, samme religion og tale sammen sprog.

Integrationsstrategierne: (integration, assimilation, segregation)

• Kulturel assimilation er en proces, hvor de etniske minoriteter opgiver deres oprindelige kultur og fuldstændigt overtager majoritetsbefolkningens kultur. Resultatet er et multietnisk og monokulturelt samfund. • Kulturel smeltedigel er en proces, hvor de etniske minoriteters oprindelige kultur og majoritetsbefolkningens oprindelige kultur smeltes sammen til en ny fælles kultur. Resultatet er et multietnisk og monokulturelt samfund. • Kulturel segregation er en proces, hvor de etniske minoriteter opretholder deres oprindelige kultur, samtidig med at der er en begrænset kontakt og ingen fælleskulturel basis mellem majoritetsbefolkningen og de etniske minoriteter. Resultatet er et multietnisk, parallel-kulturelt samfund med adskilte monokulturelle grupper.

Syv mål for en vellykket integration:

Danskkundskaber og uddannelse: Indvandrere skal have så gode danskkundskaber, at de kan fungere på arbejdsmarkedet og i samfundslivet. Derudover skal de mindst have et uddannelsesniveau, som gør, at de kan klare sig på arbejdsmarkedet. Efterkommere skal have samme danskkundskaber og samme uddannelsesniveau som danskere.
Beskæftigelse: Udlændinge skal være i beskæftigelse i samme omfang som danskere. Efterkommere skal i samme grad som danskere have et arbejde, der svarer til deres kvalifikationer. For indvandrere kan dette først forventes, når de har opholdt sig i Danmark i en længere periode.
Selvforsørgelse: Udlændinge skal i samme grad som danskere forsørge sig selv uden indkomstoverførsler fra staten og kommunerne.
Fravær af diskrimination: Udlændinge må ikke diskrimineres på arbejdsmarkedet eller i samfundslivet i øvrigt på grund af deres race, hudfarve, afstamning, køn, alder, nationale eller etniske oprindelse.
Kontakt mellem udlændinge og danskere i hverdagen: Der skal være kontakt mellem danskere og udlændinge - det være sig i form af ægteskaber, som kolleger eller gennem almindelig kontakt i hverdagen.
Deltagelse i det politiske liv: Udlændinge skal i samme grad som danskere deltage i det politiske liv, fx som vælgere, folkevalgte og medlemmer af foreninger og brugerbestyrelser. Det er dog kun danske statsborgere, der kan opstille og stemme ved valg til Folketinget og Europa-Parlamentet.
Grundlæggende værdier og normer: Udlændinge skal tilslutte sig og efterleve nogle grundlæggende værdier og normer i Danmark. Til disse værdier og normer hører respekt for folkestyret og borgernes frihedsrettigheder, overholdelse af landets love, medbestemmelse, anerkendelse af menneskers lige rettigheder samt tolerance over for andres værdier og normer.

Velfærdsstatsforklaringen/ arbejdsmarkedsforklaringen på Integrationsvanskeligheder: Velfærdsstatsforklaringen: (a) I det danske velfærdssystem får man relativt høje ydelser, når man er ude af beskæftigelse. For nogle indvandrere kan disse ydelser sikre dem en højere levestandard end de er vant til. Det vil fratage dem incitamentet til at arbejde. (b) I Danmark diskuterer man i højere grad, hvordan man skal forholde sig til de mange indvandrere på overførselsindkomster (fx diskussionen om starthjælp), frem for at se på, hvad man kan gøre for at få dem ud på arbejdsmarkedet. Grunden til, at man er så fokuseret på belastningen af de offentlige finanser er, at det danske velfærdssystem netop pga. de høje ydelser bliver slemt belastede, når indvandrerne ikke er beskæftigede. I det amerikanske velfærdssystem, hvor ydelserne er minimale, er der ikke samme bekymring.

Arbejdsmarkedsforklaringen: Man er i Danmark ved at udfase den sektor, som beskæftiger ufaglærte arbejdere. Denne sektor flytter sin virksomhed til udlandet (globalisering). Mange udlændinge har ikke kvalifikationer (fagligt og sprogligt), der kan honorere en mindsteløn på 92 kr. i timen. Indvandrerne kan altså ikke rigtig bruges på arbejdsmarkedet.

De væsentligste forskelle på integration i USA og DK:
I USA er der en større grad af assimilation, bland andet fordi de har så mange illegale indvandre som betyder så meget økonomisk at man ikke vil smide dem ud. Og så ser vi fænomener som chinatown, Italienske kvarter, irske kvarter osv. I DK er vi mere for at prøve at integrer indvandre.

-----------------------
Løsning på demokratiske underskude. (mellemstatslig og føderal)