-------------------------------------------------
2b ng De store vindsystemer 19.03.15
NG C, side 43-44
De subtropiske højtryksceller og passaterne
Se på højtrykscellerne på figur 3.22 side 43. Forklar hvordan de dannes (står i afsnittet ovenover, men du kan også bruge tegningen fra forrige lektion, som viser høj og lavtryksdannelse)
- Da temperaturen i de øvre luftlag er lav, bliver luften afkølet, synker ned, og danner de subtropiske højtryksceller. Jorden varmes op, luften bliver varm, stiger til vejrs luften bliver afkølet, der kommer meget regn.
Se bagefter på figur 3.23A og B. Kan du/I finde passaterne på figurerne? * Ja, det er alle de røde pile, som går afbøjet mod ækvator * A
Hvorfor ændrer nogle af dem vindretning fra juli til januar (Tænk Corioloiskraften, forklaringen kommer egentlig i teksten i bogen vedr. monsunvinde)
- iTK ændrer sig med årstiden, nordlige og sydlige halvkugle
Den Intertropiske Konvergenszone (ITK) og monsunen
Se igen på figur 3.22 side 43 og forklar denne gang hvor ITK ligger og hvordan den dannes.
Se bagefter på figur 3.23A og B. Kan du/I finde ITK på figurerne? Men hvorfor flytter den sig så meget fra juli til januar? Og er der en sammenhæng mellem ITK og nedbør?
Monsunenerne er en del af passaterne, men er kendetegnet ved at have betydning for vindforhold og nedbør i Asien. Forklar årstidsvariationerne og hvorfor der er årstidsvariationer (herunder nedbøren).
Vestenvindene
Gå ligeledes ind på og se på vestenvindene på figur 3.23A og B.. Hvordan ligger de placeret i hhv. juli og januar?
Jetstrømme (repetition)
Jetstrømmene er ikke så nemme at tegne ind på et kort over de globale vindsystemer, så de har fået deres eget billede på figur 3.24A side 45 i bogen. Forklar ud fra figur 3.24A og B, hvordan jetstrømmene opstår og hvorfor de bevæger sig fra vest mod øst.
Nedenunder ser du/I jetstrømmene i et tværsnit af det globale vindsystem (det kan du sammenligne med figur 3.22 side 43 i bogen)