Er ”hysteri" en kvindesygdom? Hysteri som er græsk (Hystera), betyder ”livmoder”. Tidligere hen, i hysteriets guldalder (1901) tænkte man, at det var en sygdom for mange kvinder. Dette troede man skyldtes, at livmoderen begyndte at vandre rundt i kroppen da kvinder fik en stor trang til at blive befrugtet. Først senere hen, da det blev et stort problem for kvinderne, fandt man ud af, at det var kvinders tanker og lyster om seksualitet, der blev udelukket og fortrængt af deres bevidsthed som resulterede i angst og skyldfølelse.
Dorrit Sairetz, som er forfatter til artiklen ”På sporet af hysteriets gåde”, har fokus på datidens hysteridiagnose. Her fokuserer hun først og fremmest på det store antal af hysteriramte kvinder. Mænd kunne også blive ramt, men oftest var det kvinderne, der led af diagnosen hysteri. Dorrit Sairetz beskriver og argumenter i artiklen for, hvilke omstændigheder der har fået mange af datidens kvinder til at gå i næsten epidemisk udbrud af sygdommen hysteri.
I guldalderen havde kvinderne ikke noget at sige. De var undertrykte og var styret af den mandlige overlegenhed. mange af kvinderne dengang blev sendt på sindssyge hospitaler, selvom de egentlig manglede omsorg og kærlighed. Et eksempel dertil kunne være Amalie Skram der i et af hendes værker, som er en Roman fortæller hvordan hun blev indlagt på sindssygehospitaler. Romanen udgør en beskrivelse af hysteriet set med hendes øjne.
”Amalie Skram var selv i lange perioder psykisk syg og var indlagt, først på Gaustad Asyl og år senere havnede hun i hænderne på den danske overlæge Knud Pontoppidan på Kommunehospitalets 6. afdeling”. Hvor hun i sin roman ”professor Hieronymus” beskriver hovedpersonen Else Kants ”sygdom” som et oprør mod den store, magtfulde og onde læge som gør hende sindssyg. I romanen er hun frustreret over at hendes mand og børn har forladt hende. Lægen og Else Kant er begge enige om at hun ville have det meget bedre hvis hun ikke var på det første sindssyge hospital hvor overlægen Hieronymus var. Hendes sygdom beskrives som et oprør og magtkamp mod den magtfulde overlæge ”Hieronymus” som gør hende sindssyg. Hun havde brug for hvile og omsorg, så hun kunne komme til sig selv, så hun ikke hele tiden skulle være bange og frustreret over Hieronymus.
Dorrit Sairetz har ikke gjort særlig brug af appelformer i artiklen, dog ses et par eksempler på patosappel. I starten af artiklen benytter Dorrit Saietz sig af apelformen ”patos”. Hun beskriver kvinden på billedet fra artiklen. Dette kan vi se i teksten, hvor der står skrevet: ”en ung kvinde er omtåget og reagerer ikke, når man taler til hende. Hun gnider hænderne voldsomt mod brystet og underlivet, hun slår ud med armene, kaster hovedet frem og tilbage under voldsomme vridninger af kroppen, bider tænderne sammen ... for til sidst at blive liggende stiv, med udstrakte arme, som en korsfæstet”. Det visuelle kommer meget til udtryk, da man får et klart billede af den 22-årige kvindes tilstand, og hvor man får et indtryk af hvordan stemningen er.
Dorrit Sairetz Benytter sig et sted i teksten af etos: “Der er for mig ingen tvivl om, at mange af disse patienter lider og er voldsomt forpint af deres sygdom”. Her vil hun overbevise læserne om, hvor meget kvinderne led, ved at lade hendes mening skinne kraftigt igennem.
Artiklen er bygget op af en del påstande, men med intet belæg for dette. Dog indeholder artiklen mange informationer og fakta om sygdommen.
Den dag i dag, er det stadig problematisk for mange kvinder at holde deres tanker og moral om sex ude af verden, da det er noget som ligger i alle os mennesker. religiøse mennesker som først må have samleje efter ægteskab lider da også under disse forhold, hvor de nærmest føler sig tvunget til at fortrænge deres lyster. Men det kan også være svært når man lever et multikulturelt liv, som gør at man ikke kan afspejle sig fra de andre, da man lever i et samfund med forskellige baggrunde og religioner, men med en fælles kultur.
Vi lever i et samfund hvor der ikke bare er én kultur og religion, men hvor menneskerne alle har forskellige baggrunde, kulturer og religioner. Rigtig mange muslimer der flytter til Danmark, er gennem årene blevet sekulariseret i dette samfund, hvor man accepterer vestens normer og kulturer. Det kan for dem være besværligt at leve op til de faste rammer der var dannet for dem selv gennem deres oprindelige kultur og religion, da de bliver tiltrukket som en magnet af kulturer og normer fra de andre mennesker de konstant omgives med. Dette resulterer i, at kulturerne mødes og bliver mere og mere ensartet. Samtidigt vil alle uanset religion blive mindre religiøse, da man i Danmark ikke er så troende som man engang har været. For den unge generation kan det også i dag være svært at tilpasse sig, da man hele tiden bliver påvirket af den kultur og de mennesker man omgives af, men samtidig skal leve op til sin religion som tit er modspil til den populære ungegeneration. Et eksempel på dette er en muslimsk pige på 18 år, der har skrevet en besked til religion.dk, om hendes svære situation hvor hun ved at det forventes at hun er jomfru når hun skal giftes, men i hendes fortid har hun drukket meget og haft sex med forskellige mænd, hvilket hun nu hvor hun skal giftes fortryder. Dette understreger virkelig denne splittelse mellem kulturer og religioner. Hun ved hvilke ting der forventes af hende som muslim, men den danske kultur som præger hende, gør det svært for hende at træffe de rigtige beslutninger. Lysten er sat op mod fornuften og de forventninger, der altid vil være.
Under det moderne gennembrud var tiderne nogle helt andre. I Dorrit Seitez’ artikel beskriver Hilde Bondevik at datidens kvinder blev undertrykte af deres mænd og fædre, og led under disse forhold, hvortil det resulterede i den forpinte sygdom hysteri. Den norske forfatter og dramatiker Henrik Ibsen havde eksempler dertil. De to kvindeskikkelser Hedda Gabler og Nora var begge kvinder, der ikke ville acceptere denne undertrykkelse og ikke ville finde sig i deres placering. Derfor reagerede de ved at ”vise tegn på sindssyge” – altså de klassiske symptomer på hysteri.
Dengang var årsagen til denne sygdom længslen efter frihed, og lysten til at blive befrugtet som de ikke kunne eller måtte vække til livs. Kvinderne var indespærret, og det resulterede i denne såkaldte sygdom.
I dag ser vi lidt det samme, men dog i mildere grad. Hilde Bondevik fortæller at kvinderne i dag lider af uforklarlige sygdomme som spiseforstyrrelser. Men årsagerne til dette kan være pres grundet den enorme frihed. Friheden som datidens kvinder manglede. Det er to modpoler der begge har resulteret i sygdomme.
Kulturer og normer har altid præget det kvindelige køn. I gamle dage var de meget undertrykte, og de skulle bare passe på børnene og lave mad. Deres tanker og følelser betød og fyldte ikke så meget generelt. I dag fylder kultur og normer også rigtig meget, men i dag er friheden lang større, og kvinderne er meget mere i centrum end de var engang.
Dog føler kvinderne et vis pres og stress i dag, hvor friheden resulterer i for mange krav og forventninger som de stiller til dem selv.
