Spørgsmål til kilderne
1. Cicero om staten • Hvilke forskellige styreformer omtaler han? Folkestyre, aristokrati, kongedømme

! ! ! ! ! !
•

• Hvilke fordele og mangler mener han, der er ved de enkelte styreformer? Folkestyre: Fordele: folket bestemmer selv – mere lighed og retfærdighed Ulemper: Samfundet bygger på retfærdighed og lighed så derfor mister folk rang og værdighed. Aristokrati: Fordele: en gruppe dannede mennesker bestemmer. De ved hvad der bedst for folket. Ulemper: borgerne får ikke del i frihedens goder og har ikke mulighed for at regere og lignende som de rigere og finere i samfundet har. Kongedømme: Fordele: en retfærdig og klog konge ledte et stabilt samfund. Ulemper: undersåtterne er retsløse og har ingen indflydelse. • Kan man se ud af teksten, hvad Cicero selv foretrækker? Han virker meget accepterende over for de forskellige andre styreformer og vil allerhelst leve i et samfund uden uretfærdighed og magtbegær, uanset om det styres af en der er valgt af en gruppe fornemme mennesker, om det er folket selv der styrer eller om det er en respektabel konge der regerer. 2. "Den lille bog om at stille op til valg" • Hvordan skal en kandidat sikre sig effektiv opbakning til sin valgkampagne? Han skal have venner i de forskellige samfundslag for at være foran de andre kandidater. På den måde sikrer han sig en fordel og en mere sikker og blandet opbakning. Hvilke metoder kan man tage i anvendelse over for vælgere og modkandidater? Hvor sætter forfatteren grænsen? Han skal i tiden op til valget være ekstra sød overfor alle hans potentielle vælgere. Desto flere mennesker han får til at bakke sig op, jo bedre og dem får han ved hjælp af smiger, venlighed, tillid og et godt ry. Han snakker godt nok også om han skal sprede rygter om hans modkandidater for at virke bedre selv.

! !
•

Diskutér, om den antikke tekst, helt eller delvis, også ville være relevant i en moderne valgkamp. Den er relevant i det den beskriver at man skal vise sig fra sin bedste side over for sine vælgere. Man må godt lyve lidt. Den gang var det måske lettere at sprede sit budskab og være i kontakt med folk end i dag hvor det hele foregår i en tv-skærm. I nutidig politik vil politikere også gerne have deres modkandidater til at fremstå på værst mulige måde så de selv virker som de rette valg for borgerne. 3. Romersk landvilla fra Ahrweiler i Rhinområdet.

4b, 5 og 6.

Herre og slave i Romerriget ifølge Columella, Plinius og Seneca • Hvilke indstillinger og handlemåder skal man lægge til grund for forholdet mellem herre og slave: Tillid – anerkendelse – respekt – loyalitet?/Mistillid – kontrol – tvang – frygt? Slaver er forskelige alt efter hvor de er fra. Dem fra byen er "forkældet" og dovne. Nogle slaver havde "talenter" og det kunne påvirke din opgave. F.eks. Kunne du synge kunne du fik du lov til at serviere mad i huset og synge under maden, i sted for at arbejde i marken. • Hvad mener hhv. Columella, Plinius og Seneca om disse spørgsmål, og hvordan ville de mon kommentere hinandens tekster? Columella mener, at slaver har forskellige egenskaber, og kvaliteter alt afhængig af, hvor de kommer fra. Han ser dem som mennesker, men omtaler dem negativt.

! ! ! !

Pilinius ser meget negativt på slaverne, og han har sympati med slaveejeren, ikke slaverne. Det er slaveejeren, der er blevet udsat for en brutal oplevelse, ikke slaverne. Seneca er mere kritisk og filosofisk omkring emnet. Han reflekterer en del, og han skaber en kritisk synsvinkel. Han mener, at slaverne burde behandles bedre, og burde ses mere som medmennesker i stedet for objekter. Columalla er den mest objektive, så han ville nok ikke kommentere specielt meget. Men Pilinius og Seneca ville nok argumentere og diskutere en hel del. Ja, vi skal jo ikke kunne sige præcis hvordan de ville kommentere, men de er uenige, og svarene ligger nok i besvarelserne i overstående. 4a. Terentius Varro: Om landbrug • Opfatter Varro slaven som et menneske? Hvad viser en analyse af teksten? Han ser slaverne som “halvttalende”. Så han ser dem altså som mennesker, men det er absolut ikke den gruppe i samfundet, der har mest at skulle have sagt.