Referat:
Det handler om et lille firben, der ligger og soler sig i en kalkrevne udenfor Lourmarin. Den ligger bare og hygger sig – amor fati. På et tidspunkt indtræffer der dog en fare i form af en kølig skygge med et skarpt øje (nok en fugl - falkeblik). Firbenet vælger derfor at accelere og stikke af ind i en mørk grotte. Inde i grotten mærker den, hvor kort den er blevet efter, at den har tabt sin hale. Efter noget tid vælger den at gå ud af grotten igen, og falder så ned i noget græs. Langt senere ligger den igen i sin kalkrevne og slikker sol. Dens hale er nu ved at vokse ud igen – og til sidst er dens hale vokset endnu større og slingrede nu med, når den løber.
Fortolkning:
Livets skæbne – på den måde, at firbenet er et truet dyr i form af sin lille størrelse, men overlever alligevel via de egenskaber den har fået af Gud. Evnen til at ”tabe” sin hale, når den er i farlige situationer.
Karakteristik:
Det er lille, hurtig. Forsigtig, især efter den farlige situation. Tålmodigt, da den venter lang tid inden, den tør begive sig ud igen. Livsnyder, ligesom folk der camperer. Det kan tolkes som, at den er taknemmelig for sit liv: ”Varme var stenene, varmt var dens hjerte.” Den nyder livet (passer på Seeberg, der er meget optaget af livet på jorden, og ikke det hinsidige liv).
Fase et: nyder livet, den er lykkelig ""varm var stenen, og var varm var dens hjerte"
Fase to: Faren er indtruffet, firbenet er i hulen, bange, skræmt, forsigtig. Hulen=Religionens indflydelse på en persons liv.
Fase tre: Overvinder sin frygt, og går ud af hulen, lever livet igen. I det den går ud accp. den sin skæbne, går fra mørke -> lys.
