Emne: Socialpsykologi

* Redegør for de psykologiske problemstillinger, som rejses i bilaget

* Inddrag relevant psykologisk viden om f.eks. lydighed og konformitet til belysning af ovenstående

* Diskuter med baggrund i din psykologiske viden, hvilke andre faktorer, der kan være afgørende for den menneskelige adfærd

Politiken | 16.05.2004

Tortur i Irak: »Graner slog fangen så hårdt i tindingen med sin knyttede næve, at fangen mistede bevidstheden«
En af de amerikanske soldater har under ed afgivet en detaljeret forklaring om, hvordan hans kolleger tævede og ydmygede irakiske fanger i fængslet Abu Ghraib i Bagdad.
Af Kate Zernike, The New York Times

Da der en sen aften i slutningen af oktober sidste år ankom et nyt hold fanger til Abu Ghraib-fængslet, blev de straks overfaldet af fængselspersonalet.
Soldaterne trak syv irakiske fanger ud af deres celler, »smed dem i en bunke midt på gulvet«, hvorefter en soldat løb tværs gennem rummet og væltede ind i bunken af fanger, forlyder det i en af de forklaringer - aflagt under ed - som en af de nu sigtede soldater har aflagt over for sagens efterforskere.
En anden soldat opfordrede sine kammerater til også at deltage. Fangerne blev beordret til at tage tøjet af og onanere, mens deres hoveder var skjult under sandsække af plastik. En af soldaterne trampede på deres fingre og tæer.
»Graner låste en fanges hoved fast under sin arm og slog ham meget hårdt i tindingen«, fortalte korporal Jeremy C. Sivits i sin forklaring med henvisning til en anden af de anklagede, korporal Charles A. Graner Jr. (…)
Vilkårlige overgreb
(…)
Soldaternes forsvarere har forklaret volden, som er blevet indfanget på de hundredvis af fotografier, der er blevet kernen i skandalen om Abu Ghraib, med udsagn om, at soldaterne handlede efter ordre fra den militære efterretningstjeneste i et forsøg på at få fangerne til at afgive oplysninger.
(…)
Men Sivits har beskrevet et sceneri, som var præget af malplaceret jovialitet, som ikke var blevet godkendt af nogen højere oppe i kommandorækken, og som ikke havde noget som helst med et forhør at gøre.
»Hun grinede af de ting, som de fik fangerne til at gøre«, sagde Sivits om menig Lynndie England, som også er blandt de sigtede.

Ørerne i maskinen
Soldaterne vidste, at de havde gjort noget forkert, sagde Sivits til efterforskerne. I hvert fald så vidt, at de bad ham om at holde mund med, hvad han havde set. Sivits blev spurgt, om mishandlingerne kunne have fundet sted, hvis der havde været en højere rangerende person til stede. »Nej, for fanden«, svarede han. »Vores øverstbefalende ville have reageret meget skarpt. De går ind for, at man følger reglerne. Hvis de havde set, hvad der foregik, havde vi virkelig fået ørerne i maskinen«, tilføjede han.
Aftenen begyndte med, at stabssergent Ivan L. Frederick II henkastet bad Sivits om at gå med ham hen til fangernes opholdssted. De førte fangerne ud af cellerne og stablede dem oven på hinanden. »Et par af fangerne sagde »ahhh«, som om de kom til skade eller følte smerte, da Davis landede oven på dem«, sagde Sivits. Javal C. Davis svarede ved at træde på deres fingre og tæer, og fangerne skreg.
Delingssergenten, som opholdt sig en etage højere oppe, hørte skrigene og råbte ned til Davis, at han skulle holde op. Ifølge Sivits blev de andre soldater overraskede over vreden i delingssergentens stemme, men et par minutter efter forlod han bygningen, og soldaterne fortsatte mishandlingen.
(…)

En dårlig dag
Korporal Sabrina Harman og menig Lynndie England stillede sig op foran fangerne og blev fotograferet med opadvendte tommelfingre.
Da Jeremy Sivits blev spurgt, hvorfor episoderne fandt sted, lød svaret: »Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke, om en eller anden havde en dårlig dag. Bortset fra alt dét, jeg har fortalt om, var det en normal dag for mig«.
»Han var, som han plejede at være - afdæmpet«, svarede Sivits, da han blev spurgt om sergent Fredericks humør (…)

Slået med kølle
Den pågældende aften var ikke et enkeltstående tilfælde. Sivits har beskrevet en anden episode, hvor en hund blev pudset på en fange, og en tredje episode, hvor en af de indsatte blev lænket til en seng med håndjern.
»Graner opholdt sig i rummet sammen med fangen «, har Sivits forklaret. »Fangen havde sår på benene de steder, hvor han var blevet ramt af skud fra et haglgevær. Graner slog fangen på sårene med et halvt baseballbat. Der er ingen tvivl om, at det gjorde ondt på fangen , for han skreg, hver gang han blev ramt. Fangen tryglede Graner om at holde op med ordene »Mister, Mister, hold op« eller noget i den retning«.
»Jeg tror, at Graner på et tidspunkt spurgte: »Nårh, gør det ondt?«, med babystemme«, tilføjede Sivits.
Graners forsvarer, Guy L. Womack, siger, at han ikke har læst Sivits' vidneudsagn, men at han tvivler på, at hans klient har slået en fange.
»Jeg tror ikke, at han er den type«, siger Womack. »Han ville kun gøre det, hvis han fik ordre til det«. Ifølge Womack optræder flere af den militære efterretningstjenestes folk på ét af de mest kompromitterende billeder, hvad der tyder på, at efterretningsfolkene vidste, hvad der foregik i Abu Ghraib-fængslet.

Gode venner
(…)
Efterforskere spurgte flere gange under afhøringerne, om Sivits’ mente, at nogle af episoderne var forkerte. »Det var de alle sammen«, svarede han.
Hvorfor indberettede han ikke episoderne? »Jeg blev bedt om at lade være, og jeg vil gerne holde mig gode venner med folk. Jeg har opdaget, hvor høj en pris man kan betale for at forsøge at være venner med alle«, siger Sivits.
»Jeg handlede forkert, da hændelserne indtraf. Jeg skulle have sagt noget«.