Realismen
Jeg undrer mig nogle gange over, hvorfor jeg ikke er i noget fast forhold. Jeg ser godt ud, har et godt job og egen lækker lejlighed. Hvad mere kan man forlange? Når jeg tager i byen med Henrik, der i øvrigt er min bedste ven, og har været det siden så længe, som jeg kan huske, får jeg så meget sex, at det er helt absurd.
Henrik har fulgt mig altid. Han er egentlig udadtil den diametrale modsætning af mig, for køn har han sgu aldrig været. Han tissede i sengen til han var 14 og har altid været meget usoigneret at se på. Bumser i hele fjæset - eller bylder var det nok nærmere, når jeg tænker mig om – fedtede briller, der ikke just gjorde hans skelen mindre synlig og så hans lange krøllede lyse hår, der nærmest blev brunt, fordi det trængte noget så voldsomt til at blive vasket. Romantisk buttet er der selvfølgelig heller ikke noget galt i at være. Når alt dette dog er sagt, er han da god nok. Han er i hvert fald ikke ligesom mange af det andre, jeg kender. Vi har altid været der for hinanden. Heeens-fyren!
Vi var kun lige kommet ind på Route 66, da den første lyshårede kom hen til mig. Hun smækkede mig i røven og spurgte, hvad jeg var til. Hendes figur var umulig at lægge mærke til, men så var det heller ikke vildere. Har da bestemt været sammen med flottere piger. Jeg tager jo ligesom ikke hvad som helst!
Jeg føler mig nogle gange som en pornostjerne. Den eneste forskel er nok bare, at aktionerne ikke bliver optaget. Desværre. Hvis alle mine knald var blevet optaget, så havde jeg slet ikke haft rum til at bo i min lejlighed. Måske var det på tide at investere i en ny seng, den er sgu efterhånden ret medtaget efter alle de dunk, den har været igennem. Havde en gang en frækkert med hjem, der var så vild, at vi fik slået hul i væggen, fordi sengen bankede så hårdt ind i den hele tiden.
Kvinder er skabt til os mænd, så vi kan blive tilfredsstillet. Disse væsener kan ikke andet end at ordne det huslige og føde børn. De skal bare sprede benene og lukke øjnene – måske endda til tider få en pose over hovedet.
Altid har jeg været foran alle andre; havde sex i en virkelig tidlig alder, hvor man umiddelbart vil tænke, at det lyder lidt surrealistisk – men det er det altså ikke. Jeg var 13, og Hanne 16. Hun var ikke den mest populære pige, så jeg sagde selvfølgelig bare til de andre, at det var en fra Silkeborg, på håndbold-lejr, jeg havde ordnet. Hanne var sgu en smule fed, så det ville ødelægge mit ry, hvis jeg fortalte, det var hende – og at det rent faktisk var på en dartlejr, jeg havde mødt hende. That’s just the way I am. Fremme i skoene. Overvejer mine handlinger, og det er sgu vigtigt! Alt dette har været grund til, at alle andre har været så misundelige på mig altid.
På mit job møder jeg mange mennesker, men mest børn. De kan jo ikke andet end at være irriterende. Der var en lille pige, som ikke fattede, hvor mange penge, hun havde købt slik for, og når jeg sagde til hende, hun ikke havde nok penge, blev hun bare stående, som en tiggende hund gør ved middagsbordet. Enten tilfredsstiller det modsatte køn os, ellers er de en pestilens. Pointen er nok bare.. Ja, det ved jeg ikke. Hun var bare røvirriterende.
Nogle gange er jeg også træt af det job, men pengene skal jo i kassen på en eller anden måde. Har trods alt mine månedlige udgifter. En gang i mellem er der da også goder ved jobbet; jeg kan se de nyeste film helt gratis, og møder gamle bekendte, der med tiden har stiftet familie. Men hey, hvem fanden gider bruge tid på det?
Når jeg endelig kommer hjem fra arbejde, sætter jeg mig til at se Tv2 News. Jeg ser det faktisk, til jeg falder i søvn, eller Henrik ringer og spørger, om vi skal tage på bodega. Sådan er det altid. Det er nu godt, jeg har Henrik – han er der sgu altid.
I går var faktisk en af de dage. Vi tog på Bens Bodega, hvor der var vildt mange lækre piger, så for en gangs skyld tog jeg initiativ, for man kan jo ikke bare tage og tage uden at give en gang i mellem. Her var jeg så på vej hen til den smukkeste pige, jeg aldrig nogensinde havde set før. Egentlig, så kan jeg ikke selv huske, hvornår jeg sidst henvendte mig til en pige. Det hører i hvert fald til sjældenhederne, for de fleste kommer jo altid til mig.
Jeg var sikker på, hun var klar til at tage med hjem, men den her unge pige, var ikke ligesom de andre. Hun var hot. Og hun ville fandme ikke med hjem. Jeg spurgte hende endda indirekte…
Efter hendes nedværdigende blik og ”hvad tror du selv, din klamme stodder”-sætning, følte jeg det passende at gå hjem med det samme.
Jeg lagde mig i min seng, og havde medlidenhed med mig selv. Overvejede efterfølgende, hvor mange klamme fede damer, jeg har haft inde i mit hjem.
Jeg vil aldrig nogensinde få det, alle andre har!

Sikken en bodegakonge, som du har fået skabt på papiret Undrer mig lidt over titlen – er den ironisk?