Forurening truer grundvandet
Det rene grundvand er truet. Frem til og med 2005 er der lukket over 1300 vandforsyningsboringer på grund af menneskeskabt forurening, og ca. 100 nye boringer lukkes hvert år. Man taler sædvanligvis om at forurening af grundvandet sker på tre måder; fladeforurening, punktforurening og linjeforurening.
Fladeforurening
Cirka 90 pct. af Danmarks areal er åbne områder, der ikke er bebyggede. Landbrugsjord udgør omkring 60 pct., medens skove, gartnerier, haver og parker dækker de resterende 30 pct.

Landmænd tilfører gødning til jorden for at fremme deres planters vækst. Gødningen kan være staldgødning eller gylle fra dyrene, kunstgødning eller flydende ammoniak. Gødningen indeholder stoffer, der er vigtige for at planterne kan trives og give et stort udbytte.

Der findes et stof i gødning, som giver store problemer i forhold til grundvandet. Det er kvælstof. Kvælstof findes på flere former i jorden, nitrat (NO3), ammoniak (NH4) og indbygget i organisk stof. Hvis planterne ikke har opbrugt overskuddet af kvælstof, når vækstsæsonen er forbi, vil overskuddet sive med vandet ned gennem jorden - dette vil ske i form af nitrat.

Insekt- og svampeangreb kan nedsætte udbyttet og i værste fald ødelægge afgrøderne. Ukrudt konkurrerer med nytteplanterne om næring og plads. For at give afgrøderne de bedste vilkår sprøjtes markerne med plantebeskyttelses-midler også kaldet pesticider. Det er gifte, der hæmmer eller udrydder de skadelige insekter og svampe og begrænser væksten af ukrudtsplanterne uden at skade selve afgrøden. Giftene er opløst sammen med nogle hjælpestoffer, som bl.a. sørger for at pesticiderne trænger ind i planterne.

De aktive stoffer (pesticiderne) og hjælpestofferne i sprøjtemidlerne kan følge med det nedsivende vand og nå ned til grundvandet, hvis der ikke sker en tilstrækkelig nedbrydning. Indtil slutningen af 1980erne anså man ikke sprøjtemidlerne for et problem i forhold til grundvandet. I midten af 80'erne begyndte man at finde pesticider i grundvandet.

Siden er der gjort mange fund og det viser at der ikke kun er tale om lokale forureninger som for eksempel nedgravede dunke. Den almindelige landbrugs- og gartneridrift hvor store arealer sprøjtes er en af årsagen til fundene af pesticider i grundvandet.

Pesticider har også været anvendt til bekæmpelse af ukrudt i skov, parker og på fortove. Denne anvendelse formodes også at have resulteret i en betydelig forurening af vores grundvand. Fx har pesticidet dichlobenil været anvendt til ukrudtsbekæmpelse på sådanne arealer i mange byområder. Nedbrydningsproduktet fra dette pesticid - BAM, er det mest hyppigt fundne nedbrydningsprodukt i dansk grundvand. Punktforurening
Ud over landet er tusinder af gamle grus-, ler- og mergelgrave gennem årtier blevet brugt som lossepladser for affald. På gamle industrigrunde kan man finde nedgravede dunke, tromler og lignende med forskellige kemiske stoffer. Jorden kan også være gennemvædet af kemiske stoffer som et resultat af et almindeligt spild ved den tidligere produktion. På tankstationer kan der være sket spild, eller tanke i jorden kan have været utætte. Utætte tanke med fyringsolie ved parcelhuse forekommer også nu og da. Disse afgrænsede steder betegnes som punktkilder for forurening.

Igennem 1950erne, 60erne og 70erne var man ikke bevidst om faren ved forurening af miljøet på disse områder. Det var den almindelige opfattelse, at når blot materialerne var gemt ned under jordoverfladen, var der ingen fare. Det var i øvrigt ikke i strid med lovgivningen at grave affaldet ned, og ofte stod det på emballagen at man kunne bortskaffe den ved at grave den ned. Men myndighederne, industrien, landbruget og forbrugerne har siden fået en større viden, og i dag er der meget strammere regler for, hvorledes affald og udslip skal håndteres.

Vandet, der siver ned gennem det nedgravede affald kan opløse eller transportere stoffer, som vi absolut ikke ønsker at finde i grundvandet. Myndighederne er derfor nu i gang med at rydde op på de forurenede grunde og kemikaliedepoter og fjerne det gamle affald; et meget stort og bekosteligt arbejde som fortsætter løbende.

Nogle steder er forureningen så omfattende, at det vil være nødvendigt at foretage yderligere oprensning. Det forurenede vand vil følge den almindelige strømning i grundvandet. Af hensyn til vandindvindingen eller dyre- og planteliv i vandløb, søer og fjorde kan det være nødvendigt at forhindre det forurenede grundvand i at komme frem.

Fra forureningskilden breder forureningen sig vifteformet i grundvandsstrømmen. For at afskære spredningen udfører man tværs over spredningsviften (eller forureningsfanen) en række boringer. Det er boringer af samme type som vandforsyningsboringer. Fra boringerne kan det forurenede vand pumpes op. Sådanne boringer kaldes afværgeboringer. De afværger at forureningen breder sig yderligere. Det oppumpede vand renses som regel på stedet til et forsvarligt niveau, inden det ledes ud i et vandløb eller tilbage i jorden. | Linjeforurening
Denne type af forurening adskiller sig kun fra de to andre ved, at de forurenende stoffer bliver spredt langs linjer i landskabet. Det kan være langs veje og jernbaner. En særlig type forurening sker fra utætte kloakledninger.

Et i pressen meget omtalt eksempel på linjeforurening indtraf ved Ejstrupholm i Midtjylland i 1994. Sprøjtegiften atrazin til ukrudtsbekæmpelse var blevet brugt på en banestrækning. Boringerne efter drikkevand i området var ikke ret dybe. Da der oven i købet skete en hurtig nedsivning i områdets meget sandede aflejringer, viste giften sig hurtigt i grundvandet og i drikkevandet. Samtidig med fundene af pesticidrester i grundvandet blev der konstateret en forøget forekomst af børn med medfødte misdannelser, som efterfølgende undersøgelser dog ikke kunne relatere til pesticidresterne i drikkevandet. Denne hændelse satte gang i diskussionen om brugen af giftstoffer til bekæmpelse af ukrudt og var medvirkende til at Staten og mange amter og kommuner ophørte med at sprøjte pesticider på deres arealer.

I mange byområder kan der være problemer med utætte kloakledninger. Forvitring og planterødder kan skade rørene. I kloakvandet er der blandt andet bakterier, som vi bliver syge af. Under uheldige omstændigheder kan kloakvand komme ind i drikkevandsforsyningen gennem grundvandet eller via overfladevand som løber ned i en boring. Det er alvorligt, og det er derfor nødvendigt at lukke boringer eller et vandværk indtil skaden er udbedret, og der er foretaget en rensning af vandværkets rørsystem. |

Nitrat
For at fremme planternes vækst gøder vi jorden med kvælstof (N). Det stof er livsvigtigt for planter. Det bringes ud på markerne som gylle eller kunstgødning. Mens kunstgødning bliver optaget meget hurtigt af planterne, går det kun langsomt med gylle. Bakterier i jorden omdanner gyllen til nitrat (NO3), som planterne let kan optage. Bakterierne danner nitrat så længe temperaturen i jorden er over fire-fem grader. Nitrat dannes derfor længe efter høst, hvor der ikke er flere planter på markerne, som kan optage den. Overskuddet af nitrat vil sive med vandet ned gennem jorden og eventuelt ende i grundvandet, medmindre det bliver nedbrudt af andre bakterier undervejs.

Hvor meget der siver ned er afhængigt af hvor meget nitrat der er i det øverste jordlag. Også nedbøren og temperaturen i løbet af efteråret og vinteren spiller en vigtig rolle. Jo mere det regner og jo mildere vinteren er, jo mere nitrat vil der sive ned mod grundvandet. Består jorden tilmed af sand og grus vil vandet strømme let. Her kan udvaskningen til grundvandet gå stærkt.

Nu er der heldigvis hjælp at hente dybere nede i jorden, for her er der ingen ilt. Her kan andre bakterier nedbryde nitraten til uskadeligt kvælstof. Den kan også blive nedbrudt med naturlig kemi. Enten ved kemiske reaktioner med lermineraler, eller ved iltning af pyrit, også kaldet svovlkis. Når vand og nitrat er sivet igennem et iltfrit lag, er nitraten normalt væk.
Koncentrationen af nitrat i vandværksboringer for perioden 2003-2007. Der må højest være 50 milligram nitrat pr. liter (mg/l), i drikkevand. [ stor udgave ]
Nitratsårbarhed
Når man taler om områder der er sårbare overfor nitrat, så taler man i virkeligheden om hvor vidt grundvandet er sårbart. Den faktor der afgør dette, er hvor højt grundvandsspejlet ligger i forhold til redoxgrænsen, som er grænsen mellem de iltholdige og de iltfri lag i jorden. Redoxgrænsen er også den zone hvor nitraten nedbrydes. Hvis grundvandsspejlet ligger under redoxzonen, når nitratet slet ikke ned til grundvandet, og grundvandsmagasinet er derfor nitratfrit. Hvis redoxzonen derimod befinder sig i niveau med grundvandsmagasinet, bliver nitratet frigivet til grundvandet.

Danmarks mest nitrat-forurenede magasiner af grundvand kaldes for nitrat-bæltet. De ligger i et område mellem byerne Grenå, Silkeborg, Viborg, Nykøbing Mors, Løgstør og Aalborg. Forureningen skyldes, at egnens jordlag mest består af sand og grus, som dækker et lag af kalk med sprækker i. Her kan vand med nitrat let sive ned og hurtigt bevæge sig i sprækker ned mod grundvandszonen.

For meget nitrat i drikkevandet er sundhedsfarligt, især for spædbørn. Babyer kan blive blå i huden hvis de drikker vand med nitrat. Nitrat hæmmer nemlig kroppens evne til at optage ilt. Der må højest være 50 milligram nitrat pr. liter (mg/l), i drikkevand.

Frem til 2005 er omkring 228 danske drikkevandsboringer blevet lukket på grund af nitratforurening. Grundvandets indhold af nitrat begyndte for alvor at vokse efter 1960. Her steg landbrugets forbrug af kunstgødning kraftigt. Forbruget af gødning toppede omkring 1990. Siden er det faldet med en tredjedel. Men der kan gå mange år inden vi ser gavnlige virkninger i naturen af landbrugets mindre brug af gødning. Det vand vi drikker i dag er typisk faldet som regn for 30-40-50 år siden.

Det er ikke kun vores drikkevand, der er truet af for meget nitrat. Grundvand med nitrat kan strømme fra undergrunden direkte ud i søer, vandløb og fjorde. Strømmer der ekstra meget gødning ud i en fjord, kan det være medvirkende til at algerne i vandet blomstrer voldsomt op. Alger bruger så løs af ilten i vandet til stor skade for dyr og planter. Fjorden er ramt af iltsvind, siger man. Derfor er det vigtigt at vide hvor grundvandsmagasinerne er ekstra sårbare overfor nitrattilførsel, så man kan begrænse forureningen i de områder, og undgå skader på det økologiske vandkredsløb.