Politiske taler fokuser meget på at fange stemmernes eller andre modtageres opmærksomhed. ”Der er ingen, der skal gøre mig - eller jer - utrygge i vores egne hjem.”
De gør tit brug af forskellige retoriske virke midler, som f.eks. appelformer og argumentations midler. Formålet ved politiske taler kan have forskellige formål og det er ikke altid, at alle er enige, da talerens budskab ikke er noget som alle enige med. Men generelt set så er politiske talers formål, at få sine modtagere på talerens side og vinde stemmernes tillid. Og politiske taler vinder nemt deres folks tillid, ved enten af komme ind til modtagerens følelser eller ud fra talerens egen erfaringer. Et budskab er formålet i politiske taler og det skal lande i modtagernes hoved på den rigtige måde.
Kjærsgaards’ vigtigste påstand er, at vi i dag ikke kan føle os trygge, på grund af den uro og trussel folk udefra bringer ind til Danmark. Hun marker stærkt, at hun ikke lader religiøse folk der med deres tro, bringe ufred i landet Danmark. I den første del fortælles der fra Pias syn, hvordan hendes reaktion var på PET’s anholdelse. I de næste dele får vi, at vide hvilken holdning og hvilket syn Kjærsgaard har om situationen. Nemlig en meget kritisk og klagende holdning.
Temaet i talen kan være om tryghed, som også er en del af talens overskrift. Der markeres bestemt i teksten om trygheden og den uro der skabes i Danmark.

Ud fra Pia Kjærgaards tale ”Danske værdier - tryghed og velfærd” gøres der specielt brug af de tre appelformer. Appelformerne er 3 retoriske virkemidler, som politikker bruger meget tit.
• Logos: Den informerende og fornuftige
• Pathos: Den følelsesmæssige
• Ethos: Den troværdige og tillidsfulde

Derfor vil jeg I det følgende afsnit behandle de forskellige appelformer, som Kjærsgaard bruger.
Hun argumenterer for, at hun ikke er alt for naiv: ”Jeg har nu været politiker i snart et kvart århundrede. Og jeg vil altså ikke kalde mig selv sådan alt for naiv.” Her er et eksempel på hendes brug af ethos.
Ethos viser, at man er moralsk ansvarlig, tillid og troværdig. Da hun siger, at hun selv er politikker og været det i lang tid, vinder hun vores tillid og gør sig troværdig.
Når hun nævner vores børn og børnebørn, gør hun brug af pathos: ”[…] satte børn i verden… blev politiker… fik børnebørn.” Her spiller vores følelser en vigtig rolle. Da hun gerne vil have, at vi tænker på vores nærmeste og nævner vores børn, får hun bragt pathos på banen og viser empati og medfølelse.
Logos fylder en del i den første del af talen. Logos er informerende og fornuft, hun informerer os om PET’s anholdelse.

Kjærsgaard argumenter hårdt og kritisk på den udvikling, som Danmark har formeret sig i løbet af årene. I hendes synspunkt bliver der snakket om anholdelse af terroristiske folk, som er sket mere end bare én gang. Hun mener bestemt, at hun ikke vil sætte sig i en krog og græde over, at folk med deres tro skaber ufred.

Hun fortæller, om de gange hvor PET anholder grupper, som hun formoder er terrorister. Dog tilføjer hun, at de anholdte var unge danske statsborgere med uddannelse og arbejde: ”[…]da jeg midt på dagen erfarede, at seks af de anholdte var unge, herboende, danske statsborgere af muslimsk herkomst – med uddannelse, arbejde, rødbedefarvet dansk pas og det hele.” I det hun siger dette, kan der være tale om logos. Da logos er informerende og logik, får vi et logisk argument for hendes påstand. En anden tilføjelse er, at hun fortæller, at PET-chefen Jacob Scharf forbinder de anholdte til terrorværket Al-Qaida.

Efter at have skrevet om appelformer, vil jeg komme ind på stilistiske og andre retoriske virkemidler.
”Der er ingen, der skal gøre mig - eller jer - utrygge i vores egne hjem.” Et er, at hun bruger ordet vi der skaber følelser, at vi alle er sammen og at det kan gå ud over os alle sammen. For det andet gør hun tryk på den sidste sætning ”utrygge i vores egne hjem” som gør, at vi skal tage situationen alvorlig og at det kan ramme vores hjem.
Kjærsgaard gør også brug af antiteser med skarpe modsætninger mellem ”dem” og ”os”. I denne tale er der specielt modsætning mellem ”jer” og ”folk udefra”. Med folk udefra, taler hun også om ”ingen, der skal komme med deres tro”, som hun hentyder til gruppen, som PET havde anholdt. Antiteser har en stærk effekt på modtageren, da hun i denne tale bruger ”os”. Det giver en effekt på os, så vi sådan føler os ”med” i talen og er fælles om situationen.
Billedsprog gøres også brug flere gange i talen. I teksten bruger Pia brug af metaforer som f.eks. ”På den måde at blive konfronteret med den sorte side af virkeligheden,” Der er egentlig ikke tale bogstaveligt talt om en sort side, men giver et klarer billede af hvad hun mener. Eftersom sort normalt ikke symboliser fred eller lykke, mener hun i dette tilfælde, den dårlige side af virkeligheden. Et andet eksempel er hvor hun fortæller om PET der forbinder de anholdte til terrorværket Al Qaida. ”[…] direkte forbinder de anholdte til terrorværket Al-Qaida fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig…” Egentlig mener hun, at hun får kuldegysninger, men bruger andre ord for det.
Det sidste afsnit behandler jeg Pias sprog og vil derfor komme ind på hendes brug af sprog.
”Der er ingen, der skal komme her til vores land og yppe kiv og skabe uro - Der er ingen, der skal gøre mig - eller jer - utrygge i vores egne hjem.” Bliver der sagt, som også er en Epifor. Et andet stilistisk virkemiddel som også kunne indeholdes i den sætning, kan være gentagelser, da hun gentager ordet ”Der” op til 3 gange. Gentagelser giver kraftigere rytme i talen og marker stærkt på hvad afsenderen vil fortælle modtageren.
Den stemme vi modtagere bemærker fra Pias tale, er tydeligt forældrestemmen som er en af de tre stemmer i transaktionsanalyse. Da hun både snakker med et meget kritisk og omsorgsfuldt sprog, kan det tyde på en forældrestemme. Danmark er ikke det samme, trygge, hyggelige lille land, som det var, da jeg blev gift… Her får vi et kritisk billede af Pias mening om den situation der tales om. En anden ting om hendes tale er hendes sætninger. Tydeligvis lange sætninger og der gøres i den grad brug af følelser. I den første del får vi, at vide hvordan hun oplevede situationen, hvorefter den næste del får vi perspektiv fra hendes mening. I den sidste del nævner hun Mads Andersen Skjern (fra tv-serien Matador) ord: ”ingen, der skal komme med deres tro og skabe ufred i mit hjem!”. Hun får en form for ”hjælper” på banen for, at vise at der er flere som har samme holdning som hende.
Talen er vellykket på en gradvis måde. Hun vil bringe vores følelser frem og det gik nogenlunde. På grund af brug af patos og fordi hun bruger antiteser, som skrevet før betyder, at hun bruger ”vi” og ”os”. På den måde får hun os med i sit fællesskab og vi ser os selv med i hendes tale.
På en måde er den heller ikke 100 procent vellykket. Da politiske taler for det meste vil have så mange stemmer og folk med sig, så har Pia i stedet for, fået en del fjender som i stor grad er imod og uenige med hende. Et nyt sprog, som regeringen bruger til at manipulere befolkningen med. Newspeak sminker et uskønt budskab, hvor det ender som et godt budskab, men alligevel ikke er sandt. Et eksempel kan være når ens bank sender et brev til kunderne, hvor de skriver at vedkommende skylder penge. Her er Newspeak brugt hvor de skriver med lidt ”pænere” ord i stedet for.
I Pias tale bruger hun ikke Newspeak, da hun derimod sender sit budskab med sin fulde mening. Hun fortæller direkte, hvad hun vil og hvad hun ikke vil. Hun skriver f.eks. ikke, at vi skal støtte udlændingene og skabe forandring. Havde der brugt Newspeak, ville hun skrive det på en blødere måde. Derimod fortæller hun direkte, at hun ikke finder sig i, at udlændinge kommer og skaber uro. Som f.eks. når banken pænt og høfligt beder kunderne om, at betale sin regning når de i virkeligheden ville have kunderne til at betale deres regning omgående. Derfor har uddraget nok fået sin overskrift. Med andre ord har man stadigvæk sit budskab, men det ender med at ordene ender med et bedre budskab, hvor det virkeligt er dårligt.

Men generelt set er politiske taler overfyldte med appelformer, som specielt indeholder pathos der skal vække vores følelser. En anden ting vi kan konkludere er, at Pia har en stærke holdninger og tager situationen i høj grad seriøs. Hun afslutter også sin tale, hvor vi ved at hun har mere at sige til den sag. ”Jeg tror, I ved, hvad jeg mener, og jeg skal nok komme tilbage til emnet.” Hun har mere at sige til sin tale. Alt i alt kan man sige, at Pia er stærk påvirket af PET’s anholdelse på den skyldige gruppe. Vi kan konkludere ud fra teksten, at politiske taler indebærer en del retoriske virkemidler og at Pia bestemt er en af dem.