...elefant En bjørn Drømme om dyr: 1. Jeg skulle rejse igennem Indien med en elefantunge. Vi skulle med toget. Det var meget besværligt. Det var jo indiske tog - ikke nemt og struktureret. Problemet var også den elefantunge – det var jo en unge, så den var lidt svær at styre. 2. Jeg skulle have elefanten igennem en by. Nu var elefanten voksen – gammel. Jeg fik hjælp til at få den igennem byen – en eskorte. Det var en problematisk gammel elefant. Der var lang tid mellem de to drømme. Drømmeren havde en phd., han skulle have lavet færdig. Han havde holdt en pause fra Phd.en og skulle tage den op igen. Prøv at forklare, hvordan man kan se det i drømmen. Serie af bjørnedrømme 1. Jeg drømmer er i et hus jeg ikke kender – en slags feriebolig – stor og flot – stilet. Med glaspartier og svømmepøl. Og meget træ. Naturen er lige uden for. Man kan se ud på en bakkekam. Der kommer en flok kæmpe bjørne gående ned mod huset. De går oprejst. De kommer for at angribe. Vi må forskanse huset. 2. Jeg drømmer jeg er i en skov. En tæt granskov. Der er en bjørn efter mig. Jeg løber for livet. Den indhenter mig. Så bliver jeg til en bjørneunge. Vi løber sammen ned til havet. Vi er i vandkanten. Nu dier bjørneungen hos sin mor. Så er jeg pludselig ikke ungen mere, men ser det hele fra oven. 3. Jeg drømmer jeg sover ved siden af en bjørn. Det er min mage. Jeg er vist selv en bjørn. Men vi ligger i en almindelig seng, med lagen og dyne. Jeg er ikke helt tryg alligevel….det er lidt...
Words: 900 - Pages: 4
...Funktioner Og Lineære Vækst Lineære Funktioner: Definition: Generelt kan vi sige, at en lineære funktion er en funktion der har forskriften y=ax+b x og y er variable. Tallet a kaldes hældningskoefficienten, og tallet b kaldes skæringspunktet med y-aksen. Hvis den uafhængigvariable(x) vokser med 1, så vokser den afhængigvariabel(y) med a. Bevis: Til en fast x-værdi x1, gælder: y1=fx=ax+b Lægger vi 1 til x1 får vi x2=x1+1 Den nye y-værdi beregning: y2=fx2=ax2+b=ax1+1+b=ax1+a+b=ax1+b+a=y1 +a Finder a = (y2-y1) :(x2- x1) Bevis for a: y1 = ax1+b y2=ax2+b y2-y1=ax2+b-(ax1+b) y2-y1=ax2-ax1 ( b´erne går ud med hinanden) y2-y1=a(x2-x1) a=y2-y1 :(x2-x1) Bevis for b: y1=ax1+b y1-ax1=b (vi minusser med ax1 på begge sider af lighedstegnet, og så får vi det som står oven på) opgave 1: x1=-3 y1=8 x2=9 y2=-10 (y2 - y1):(x2-x1)=a -10-8:9-(-3)=a -18:12 = -1,5 = a y1-ax1=b 8--1,5(-3)=b 8-4,5=b 3,5=b Lineær Regressioner: Definition: Lineær regressioner laver man ud fra forskriften f(x)= ax+b. Der er tale om en lineær sammenhæng mellem de to variabler x og y og at værdierne af tallene a og kan oplyses i opgaven. Men i mange tilfælde skal man begynde med målinger og eksperimentere for at få en tabel af sammenhørerne værdier af de to variable. som man eksempelvis kan se i opgave 2 hvor vi har en tabel som vi ud fra kan finde både a og b. Lineær regression bruges også til at bestemme en...
Words: 538 - Pages: 3
...INTRODUCERENDE AFTIKEL OM HUMOR. Hvad er humor egentlig? Rubrik – Manchet – Indledning – Hoveddel – Afslutning – Der er taget udgangspunkt i to uddrag, et fra (teksten) ”Så gælder det rumba” som er fra 2002, af Erik Svendsen og Steffen Auring, ”50 kg på den fede måde på en måned” og den anden tekst er et uddrag af en artikel fra Jyllands-Posten, 23. December 2007, af journalisten Jette Meier Carlsen: ”Humor til drengerøve og andet godtfolk”. Samt to tegneserier I uddraget fra Erik Svendsen og Steffen Auring, ”50 kg på den fede måde på en måned”, fra (Teksten/bogen?) ”Så gælder det rumba”, udtaler skribenterne sig at: ”Alle mennesker har lyst til latter. Det er bare ikke alle, der har lige let til latter.” Teksten handler om menneskets humor, hvad er morsomt og hvad er ikke så morsomt igen. Vi er alle forskellige og også hvad angår humor. Måske er der ikke altid så meget at grine af, ”Men kroppen har behov for latteren, den løsner for nogle spændinger, så vi søger alle noget at grine af.” skriver skribenterne. Mere information! ^^^ Uddraget fra artiklen af Jyllands-Posten, der er skrevet af journalisten Jette Meier Carlsen handler om stand-up (comedy) og Indkonguens – sproglegen – Degraderingen. Tegneseriestriben fra ”Steen og Stoffer 3 … bare for sjov” er fra 1987 og er lavet af tegner og forfatteren Bill Watterson. Tegneserien handler om drengen Steen og tigeren Stoffer, som har fundet et magisk tæppe der kan flyve. Steen og Stoffer vælger at...
Words: 535 - Pages: 3
...Redegørelse af ”staten kommer” ”Tryghed avler frihed”- men kan det blive for trygt? Hvor meget skal staten blande sig? Noget af det vigtigste i Danmark er vores frihed. Men vi er jo ikke frie, som i at vi selv tager de vigtige beslutninger. Jo, vi vælger selv, hvad vi skal have at spise til aftensmad i morgen, og hvilket tøj vi vil klæde os i, men ifølge Mogens Rüdiger tager vi selv færre og færre beslutninger. Det er ikke mange år siden, at vi stemte i mod tvungen brug af sikkerhedsseler, fordi det var et brud på vores frihed. SF, De Radikale, De Konservative og Venstre formulerede en erklæring hvor der stod, ”vi har ingen ret til, at gøre os til herre over det dyrebareste vi har, livet” med den erklæring stod det klart, at det var ikke folketingets job at bestemme over vores liv, kun hvordan vores liv har effekt på andres. Disse tider er for længst forbi, mener Pernille Steengaard forfatter til artiklen. Pernille Steengaard mener ikke længere, at det kun er ens eget problem, om man køre med sikkerhedssele eller ej, det er blevet statens. Ligesom at det heller ikke længere er dit eget problem, om du ryger, er for fed eller for tynd. Det er blevet statens. Alt skal reguleres. Selv de borgerlige partier der før i tiden var meget i mod frihedsberøvelse, og i begyndelsen protesterede over ”at staten fjernede noget så centralt som menneskets eksistens”, er nu blevet blødere og gået med til flere regulationer. Vores samfund er med tiden blevet mere reguleret, men for vores eget bedste...
Words: 520 - Pages: 3
...Jeg glæder mig rigtig meget til at være sammen med mine venner, og til at opleve en masse spændende ting, men jeg glæder mig mest til at hygge mig sammen med mine venner om aftenen og spise slik og lege SP eller K. Der går så lang tid. Det er lige som om tiden kører rundt i et møllehjul og bare ikke kommer videre. Præcis ligesom når det enten er min fødselsdag eller juleaften. Man glæder sig så meget til man får sine gaver og man er spændt på hvad det er man får om det er en dukke eller en legetøjsbil også selvom jeg aldrig kunne ønske en legetøjsbil, for jeg er jo ikke nogen dreng. Jeg kan næsten ikke vente til vi sætter kursen mod Odense i morgen. Men selvom jeg mest af alt er spændt og glæder mig, må jeg indrømme at jeg også får en klump i halsen hver gang jeg tænker på at skulle være væk hjemmefra i en hel skoleuge. Det er ikke fordi jeg ikke glæder mig til at være sammen med mine venner og veninder fra klassen, for det gør jeg! Jeg kan faktisk slet ikke vente. Men tanken om at skulle undvære dem derhjemme gør mig nervøs. Og det lyder jo fjollet, for jeg er ikke en lille pige mere. Jeg burde jo bare tænke at det var fedt at få fem dage helt uden en mor og to søstre der skal blande sig i alting, men jeg tænker også meget på om vi bliver uvenner fordi vi går op og ned af hinanden en hel dag og sådan er det bare hver dag også selv om man tænker, det er sgu da bare helt vildt fedt at man kan bytte sine to dumme og irriterende søstre ud med to af de bedste veninder på hele jorden...
Words: 452 - Pages: 2
...udvise høflighed og respekt. Men forældrene tør ikke opdrage deres børn ordentlig. De vil gerne forblive deres gode ven, og har ikke lyst til at være for hårde overfor dem. Forældrenes slaphed har gjort børnene nærmest immune overfor deres autoritet, og forældrene ses mere, som en god ven end, som et respektfuld menneske, der skal sørge for at børnene ved, hvilken betydning ordet manere indeholder. Derudover så mener H.J også, at forældrene er bange for at opdrage et venligt, respektfuld & tålmodigt menneske, da man jo eftersigende ikke kan komme nogen vegne, hvis man ikke råber højt og kører hårdt på. Generelt så mener H.J at en portion modspil fra forældrenes side, og strammere regler, ville være en fantastisk opskrift. Egentlig siger han bare at lidt mere kæft, trit og retning ville være skønt. Diskussion: Jeg er til dels enig med H.J, men generelt synes jeg ikke, at vi unge er uhøflige. I hvert fald ikke i forhold til det moderne samfund, som vi nu lever i. Men hvis man, som H.J gør, tager nutidens ungdoms manere, og opførsel op imod det 18-århundredes opførsel, så ser vi vel ret uhøflige ud. Men dengang var forældre og børn hellere...
Words: 803 - Pages: 4
...være på 6. [pic][pic] Hvis a er negativ, betyder det, kurven går modsat normalt. (den spejles i x-aksen.) Cos starter normalt i (0,1) og går derefter ned. Hvis a er – 1, vil kurven starte i (0,-1) og gå op. [pic] [pic] (Det svarer til, at grafen for f(x) = -x2 er en almindelig parabel, der vender nedad!) a har betydning for værdimængden. Hvis man skal bestemme værdimængden skal man tage svingningsaksen d og dertil lægge/trække fra a-værdien. Ex. Beregn Vm(f) når f(x) =2½sin(2x)-3 Vm(f) = [-3+2½;-3-2½] =[-½;-5½]=[-5½;-½] b Tallet b viser hastigheden. En ”normal” kurve kører med en fart, så der indenfor 2[pic] netop er en tur ( 1 periode). Hvis b bliver større, kører grafen hurtigere, hvilket betyder en svingning ikke fylder så meget. Hvis b er 2 (altså dobbelt fart) bliver perioden [pic]. [pic][pic] [pic] [pic] Man bliver ofte bedt om at beregne enten perioden eller værdien for b. Hertil bruges formlen: Perioden p = [pic] ex. 1. Beregn perioden, når f(x) = 3sin(½x) – 2, altså når b=½ Løsning: p = [pic] = 4[pic] ex. 2. Beregn b, når perioden er 6 Løsning: 6 = [pic]( 6b = 2[pic] ( b = [pic] = [pic][pic] c...
Words: 655 - Pages: 3
...de ellers kunne have brugt anderledes, som sparede man tid op i en krukke og tog lidt af det en gang imellem. Hvad er tid egentlig for en størrelse, og hvorfor er vi så bange for at miste den? Jeg sidder på en Café nede ved åen i Århus. Jeg kigger rundt på de forskellige mennesker omkring mig, analyserer dem, lader tankerne vandre. Emma skulle have været her for et kvarter siden. Vi havde aftalt et tidspunkt, et mødested. Alligevel havde min mobil vibreret på vores aftalte klokkeslæt med en undskyldende besked. Ventetiden generer mig ikke, at hun ikke overholder vores aftale gør til gengæld. Jeg tager en rød Prince op fra lommen. Tænder den, suger røgen ned i mine lunger og fjerner fokus fra den travle larmende storby. Hvad er tid? Ordbøgerne har en lang og anerkendt betegnelse for ordet, men den svarer ikke mit spørgsmål med den tilfredsstillelse jeg ønsker. Tid er centralt i ethvert menneskes liv, om man fokuserer på det eller ej, er det stadig en realitet. Tid er afstanden mellem et øjeblik og et andet. Tiden kan ikke gå langsommere, hurtigere. Den kører i sit eget tempo ligeglad med andre. Tiden kan derimod føles længere, kortere, alt efter hvad du laver. Er vi bange for tid? Mange mennesker er bange for at de ikke bruger tiden optimalt, ikke nyder den fuldt ud. Ikke får det bedste ud af den. Er det derfor vi hade...
Words: 618 - Pages: 3
...looking in to The Wall with Pink Floyd, music and film alike. I will be revealing the link between music, text and film using relevant analytical terms within the respected fields. I will be making an overlook on the concept behind the music and the film. Then I will start to analyze the songs another brick in the wall pt1, The Happiest days of our lives, Another Brick in the wall pt 2 and Another Brick in the wall pt3. During that time, I will delve in to the universe that is Pink Floy and the movie by Alan parker. I will also be discussing at quote from famous film critic Roger Ebert, and after that I will draw a conclusion. Indledning: Hvis vi kigger tilbage på det 20 århundreds mest markante musikalske bedrifter, så vil The Wall med Pink Floyd før eller siden dukke op. Men hvad er det der gør The Wall så markant? Deres kreativitet og vision for musikken, samt viljen til aldrig at gå på kompromis har skaffet Pink Floyd en plads i den menneskelige hukommelse for evigt. Deres kritik at det engelske efterkrigssamfund, skolesystemet etc etc gjorde dem både berygtede og berømte. The Wall er ikke bare et album, det er et konceptalbum. Det vil jeg komme ind på lidt senere. I denne opgave skal jeg undersøge sammenspillet mellem musik, tekst og film i the wall, med...
Words: 7101 - Pages: 29
...se ud over de flade marker, i skumringen, i februar? Når blikket kunne hvile dér, ved den lave himmel, det grå, grå lys, lige indtil det blev så mørkt at hun kun kunne se sit eget ansigt, den grønne lampe på bordet bag hende, og allerlængst væk hendes mor, der stod lænet op ad døren og røg. Vinduet, et sort spejl. Maria. Hun slår sit lille barn, til det holder op med at skrige. Det er en dreng. Han hedder Torben. Det er der ikke mange, der kalder deres sønner mere. Jo, Maria! Dét kan man sige om hende: ’Hun gav sin dreng navnet Torben.’ Nu er han snart to år. Han er et lille skravl. Der er ikke noget særligt ved ham. De kommer gående ned ad gågaden. Torben og Maria. De holder hinanden i hånden. De standser op ved springvandet. Maria sætter sig på en bænk. Torben løber ind under kastanjetræerne. De blomstrer netop nu og er meget smukke. Han jager en flok duer op. Han finder en lille sort sten. Han kæmper længe med et stykke tyggegummi, som er trådt ned i græsset. Imens ringer Marias telefon. Det er Bjørn. ’Vi sidder her og venter på dig, hvor fanden blir du af, din orm.’ Bjørn er forsinket. Maria sukker og vender sig for at se efter Torben. Han er faldet i snak med to unge piger. De smiler og gestikulerer. Torben viser dem noget. De bøjer sig ned for at se, hvad det er. Så ler de. Den ene klapper ham på hovedet. Så vinker de farvel og skrår over plænen. Torben kigger efter dem, til de forsvinder. En flue kravler over hans pande. Maria tænder en cigaret og...
Words: 2078 - Pages: 9
...men gør fotografen? Vi lever i et samfund, hvor mediernes magt er større end nogensinde før, og hvor en nyhed først bliver virkelig, når denne vises i fjernsynet eller bliver trykt i avisen eller i et ugeblad. Dette kræver en vis tillid til nyhedsmediet, der er forpligtet til at kunne dokumentere de forskellige nyheder, men hvordan opnås denne tillid? Billeder. Masser af billeder. Både fastbilleder og levende billeder. Det er nemlig herigennem, at individer kan opnå sympati og måske endda identificere sig med nyheden, og netop de to ord, sympati og identifikation, er vigtige, når det gælder tillid og troværdighed. Når individer selv kan sætte sig ind i en given situation, gør dette situationen mere realistisk og dermed også mere troværdig, og det er derfor enormt vigtigt, at medierne har dokumentation i form af billeder eller videoer. Vi mennesker har nemlig brug for at se og føle noget, før vi kan tro på det. Vi lever i dag i en verden, hvor der sker så mange ting omkring os, at vi bliver nødt til at se beviser på, at det er virkeligt, før vi tror på det. Det kan både være godt og skidt! Det gode er, at vi er blevet langt mere kritiske overfor det vi ser, vi er ikke ligeså naive som vi engang var. Det er specielt gået ud over medierne. Det er deres ansvar, at overbevise os om, at deres nyhed er vigtig for os. Fordi vi er blevet mere kritiske, stiller vi også højere krav til nyheden og dens relevans. Det er altså blevet svære for medierne at imponere os, så derfor bliver der...
Words: 1109 - Pages: 5
...sin søn. Han er distanceret og lytter ikke til hvad drengen fortæller ham, fordi han bliver distraheret af alt muligt andet, som for læseren forekommer ligegyldigt. De mange problemer der nemt kan komme op til overfladen, på helt almindelige mennesker. Pia Juul har et enkelt, men beskrivende sprog og som læser forstår man uden problemer hvad teksten omhandler. Sproget er nærmest så banalt, at det kan minde om sproget i en børnebog; man er i ikke i tvivl om handlingen. Et godt eksempel på en enkel, men velbeskrevet handling, hænder i de første par linjer: ”Sneen var efterhånden meget grå og lå i store hårde dynger langs med vejen. Jeg gik ind gennem parken med drengen, og det var halvmørkt.” Tekstens miljø bliver anslået, så man kan se den halvmørke, grå park, de går igennem, for sig. Man kunne sagtens argumenterer for at den starter in medias res, da vi ingen baggrundsviden får om karaktererne. Men det er der heller ikke brug for. Man er ikke fortabt som læser, på noget tidspunkt i novellen. Den begynder så hverdagsagtigt, at en større introduktion ville forekomme ligegyldig. Man bliver så bidt af den, pga. dens enkelhed. Sproget er ikke poetisk. Hvis det havde været poetisk, ville de forskellige miljøbeskrivelser, have fået ekstra poetiske adjektiver på og besjælinger, men Pia Juul smører ikke poesi på sproget. Det er enkelt. Men selvom sproget er enkelt, er der mange lange sætninger, uden punktummer. Man kommer ind i fortællerens forvirrede hjerne; hans stimer af tankestrømme...
Words: 1885 - Pages: 8
...til at starte med, så vi får en lille idé om hvad det handler om. Hvorefter jeg vil forklare om de naturlige forhold bag, og så de samfundsfaglige. Altså hvad mennesker kan gøre for at forhindre ørkenspredningen, og hvad de gør som forværrer det. Så vil jeg lige komme med en konklusion til sidst, hvor jeg diskuterer de ting jeg har skrevet tidligere, og mixer det hele sammen, uden at lukke emnet helt... Først af alt, ørkenspredning er ikke bare at der kommer større sandmængder på steder der ikke var det før. Ørkenspredning handler i det store hele om at frugtbar jord bliver til ufrugtbar jord. Den væsentligste årsag til ørkenspredningen ses af mange som værende overudnyttelse af naturlige resurser, grundet befolkningspresset i de berørte områder. Som regel på grund af deres træhugst eller overdyrkning af jorden, men det kommer jeg ind på senere. Nu kommer jeg til en lille præsentation af landende omkring Sahels klima, generelt. Jeg har fundet en hydroterm figur jeg vil snakke lidt ud fra, og referere til. Den jeg har fundet er fra byen Bilma, der ligger i landet Niger. Landskabet i Niger er domineret af Saharaørkenen. Der er lidt bjergrigt landskab i midten, men ellers mest savanne. Nigerfloden løber igennem landets sydvestlige del. Ved at se på denne hydrotermfigur, er det tydeligt at vi befinder os midt i en ørken. Temperaturen når aldrig under 15 grader, hvilket er en af kendetegnende i en ørken. Altså, der er ingen frost. Som det også er tydeligt så falder der meget mindre...
Words: 1215 - Pages: 5
...godt spørgsmål, vores kulturelle kode beskrive hvem vi er som samfund. Den kulturelle kode består af 3 ting adfærd, holdninger og værdier. Men hvad er disse ting. Adfærd er alt det, som man kan se og høre. Det vil sige de ting vi har omkring os selv. Som eksempel tøj, møbler, mad og ting som er vigtige for os. Kældedyr er et godt eksempel. Bag vores adfærd ligger vores holdninger. holdninger er hvorfor vi gør de ting vi gør og køber. hvorfor vi gerne vi ha de rigtige Nike Free og ikke de falske. Det er fordi vi har en holdning til hvordan vi vil ha/gøre ting. Bag vores holdninger er vores Værdier, værdier er det som styre os. Det vil sige at vores værdier styre vores holdninger som styre vores adfærd. Værdierene er det vi har med fra vores barndom, de ting vores forældre og samfundet omkring lære os. Det er normalt ting vi ikke tænker over altså ubevidst. Hvis du har indlært ved barndommen at man altid bøster tændere om morgen. Og folk sprøger dig senere hen i livet hvorfor det lige skal være om morgen. Vil du nok ikke vide hvad du skal svare, du vil nok bare sige ”det er bare sådan jeg gør” men det er fordi det har du i dine værdier. Malta har en spændende kulturel kode, da de har haft indflyde fra mange forskellige lande. På malta kan noget af det første man kan opsevere være trafiken. For køre meget stærkt, de køre i den forkerte side og deres regler kan virke uoverskuelige. Men det er fordi vi sammenligner det med hvad vi har der hjemme, hvor regler betyder alt. Men hvis man...
Words: 815 - Pages: 4
...Cellulose og stivelse består er molekyler af mange kulstofringe. De kaldes polysakkarider og er meget mere komplekse end glukose, fruktose og sukrose. Stivelse består af mange hundrede kulstofringe, imens cellulose består af flere tusinde! Alle kulhydrater stammer fra plantevækst. Planter laver fotosyntese, hvilket skaber glukose. Glukosen bliver derefter brugt til at lave for eksempel stivelse eller plantefibre. Som sagt består alle kulhydrater af et bestemt antal kulstofringe. Disse kulstofringe består af ilt- og brintatomer samt kulstof, selvfølgelig. Fordøjelse af kulhydrater: Vores fordøjelsessystem er delt op i to: den mekaniske fordøjelse og den kemiske fordøjelse. Den mekaniske fordøjelse starter så snart, vi putter mad i munden. Tænderne tygger maden i småstykker, så den lettere kan passere igennem fordøjelseskanalen. Når tænderne grovhakker maden, kommer der samtidig et større overfladeareal, hvilket gør det lettere for kemien at virke. Når man tygger, produceres der også spyt, som hjælper os med at synke maden. I maven bliver maden æltet af et lag glat muskulatur, endnu en mekanisk fordøjelsesmekanisme. Samtidig bliver alle mikroorganismer dræbt af en saltsyreholdig væske, hvilket forhindrer os i at blive syge. Den kemiske fordøjelse starter også allerede i munden. Spyttet har nemlig en til funktion: At spalte kulhydrater i korte stivelseskæder. Væsken kaldes spytamylase. Det skal lige siges at det er kun er polysakkarider, der bliver påvirket af...
Words: 1218 - Pages: 5
