Indledning
Teksten ”Såret” er skrevet af Klaus Rifbjerg i 1964. Teksten handler om, hvordan en dreng oplever sine forældre, og at man kan såre nogen uden selv at være bevidst om det. I starten høre man, drengen få en definition af ordet såret, som går ud på at at være såret er det samme som at få en bajonet i maven. Drengens mor opfører sig passivt og er ikke tilstedeværende overfor drengen, hvilket drengen ikke forstår, da han ikke har gjort noget galt, i hvert fald ikke noget han bevidst har gjort. Drengen forsøger at få moderens opmærksomhed, hvilket lykkedes, men ikke på den måde han vil have det til. I løbet af teksten hjælper drengen sin far med havearbejde, og er med henne at hente en cykel hos cykelsmeden. I løbet af turen til cykelsmeden og hjem, bliver vi introduceret for drengens beskrivelser af faren. da de kom hjem fra cykelsmeden gik de lidt i haven igen. Efter det spiser familien middagsmad, hvor drengen beskriver, for os, sine forældre. Til sidst i teksten går drengen ude i haven og leger.
Komposition
Teksten er meget ligetil, den er kronologisk med flashbacks, ” Det morsomste var efteråret når de tændte ild i det sammen revne løv og rosengrenene…”. Teksten starter i in media res, dvs. at teksten starter pludseligt, eller midt i en aktion uden nogen form for indledning.
Man kan dele teksten op i 6 stykker.
1. Drengen og faren er hos cykelhandleren, hvor faren fortæller om begrebet “såret.
2. Drengen tænker tilbage på havearbejde med faren.
3. Drengen prøver at få moderens opmærksomhed.
4. Drengen spørger moren hvor gammel hun er.
5. Vi er igen ved cykelhandleren, hvor faren fortæller videre om at “såre”.
6. Drengen leger land med en skruetrækker i haven.
I disse 6 stykker har vi stort set hele teksten.
Fortæller
Teksten er skrevet i 3.person ental, da personerne i teksten bliver refereret til med ham, hende, drengen, faderen osv.”Han prøver på at huske”. Fortællersynsvinklen er en personalfortæller, da man ser hjemmet fra drengens øjne. ”Moderen rettede an” og ”Faderens madlyde var næppe sporbare den dag”. Det er to eksempler på drengens observationer.
Personkarakteristik
I teksten møder vi 3 personer; drengen, faderen og moderen. Faderen er manden i huset. Det er ham, der ordner havearbejdet. Faderen bliver beskrevet, med en rank ryg, og hovedet oppe mellem lindetræerne. ”Faderen cyklede meget rank,brugte benene som stempler og sad med hovedet næsten oppe mellem lindetræerne på vej hjem.”Det at han har en rank ryg og holder hovedet højt, kan betyde at han er en stolt mand. Faderen beskrives også meget mekanisk, han er næsten som en robot, som hel tiden arbejder med mindre den skal have olie på. Han går ude i haven og arbejder metodisk, og uden for psykisk rækkevidde, og hvis han ikke arbejder, er han inde at spise. ”Han arbejdede støt og metodisk. Indadvendt og næsten som i drømme.” Det eneste menneskelige vi sådan egentlig får beskrevet omkring faderen, er på et tidspunkt, hvor han slår en prut. Det kommer helt bag på drengen, der aldrig havde hørt

faderen slå en prut og drengen blev flov over det. ”… og pludselig havde faderen slået en prut.. det var sikkert af anstrengelse og en hel fejltagelse.” Det at faderen slår en prut, gør at han bryder ud fra den ”metodiske verden”. Idet faderen slår en prut, som drengen kun mener,er noget børn gør, kommer han ned på et barnligt stadie som drengen også er på.
Moderen er fruen i huset. Hun har gråt hår, grønne øjne, en kraftig næse, stor ryg og en stor mund.Det er hende der tilbereder og anretter maden for familien. Moderen lever også i den
”metodiskeverden”, hun tilbereder og anretter maden. Det skal gøres på en bestemt måde, rugbrødet får en hvis størrelse. ”Moderen rettede an, stod i køkkenet og kogte æg, skar tomater, lagde spegepølsen frem. Han hørte brødmaskinen, først en knirken idet bladet blev løftet, så en kort pause og derefter træ-metal braget, når skiven var skåret i bund. Han kunne se for sig - han stod inde i spisestuen -hvordan moderen ind imellem de enkelte afskæringer lagde brødet til rette, rykkede det lidt tilbage, indtil skiverne havde den tykkelse hun ønskede.” Drengen står inde i spisestuen, men ved alligevel lige præcist hvordan tingene ude i køkkenet foregår. Han har oplevet det så mange gange, at det bare en blevet en daglig rutine. Moderen bliver også beskrevet som passiv og ikke tilstede. Drengen ser sin mor som fraværende, fordi hun ikke giver ham den opmærksomhed, han gerne vil have. Moderen beskrives slet ikke som kærlig, som en moder normalt er. Når hun kigger på drengen er det uden at se ham. Den eneste opmærksomhed drengen faktisk får er negativ opmærksomhed.
Og endelig når hun snakker til drengen er det formaninger. ”La’ vær’ med det” og ”Gå ud og kald på far.”
Drengen er barnet i familien. Drengen keder sig enormt meget. Han hjælper lidt til i haven, men det keder ham rigtig hurtigt. ”En gang imellem kunne han godt finde på at tage en rive og få et lille stykke af havegangen… men blev hurtigt træt og kedede sig…” Han er ivrig efter at få sin mors opmærksomhed, og på et tidspunkt efter at have hængt op ad moderen siger hun noget til ham, og det er som om, at han bliver lettet over at hun taler til ham. ”… og hang på som en abe. ”la’ vær’med det,” sagde hun. Det var altid noget. Han klamrede sig til sætningen i stedet for hende.” Det er den eneste opmærksomhed han får fra moderen. Som nævnt tidligere, er det en negativ opmærksomhed. Drengen søger også svar. Svar på den manglende opmærksomhed. Han får dog aldrig noget. Han kan ikke huske hvad det er han har gjort, hvad han har sagt, siden moderen er så fraværende.
Sted/miljø
Teksten foregår meget få steder. Den foregår ved cykelsmeden, og så på ejendommen.
Ejendommen er et hus, med have og gård. Inde i huset er der både et køkken, dagligstue og spisestue. I løbet af teksten, befinder vi os alle stederne. ”… spankulerede rundt på gangene, op og ned langs med lavendlerne, ned til lindehækken, rundt om syrenen, om i gården og tilbage igen bag om huset…” og ” Han gik gennem dagligstuen og spisestuen ud i køkkenet…” Det emotionelle miljø beskrives som meget koldt. Forældre gider ikke drengen. Drengen keder sig og selv om der er sommer i teksten kan man ikke mærke den varme der burde vise sig. Budskab
Budskabet er at mangel på kommunikation kan såre nogen. Drengen er selv meget psykisk såret, hvilket er meget tydeligt, da han har brug for så meget opmærksomhed, og tager hvert ord moderen siger til sige, omfavner det og gemmer det så.