Opgave 7: Fællesdel, sammenligning og notat

Fællesdel
Hvad kan der udledes af tabellen om sammenhængen mellem køn og kernefamilie?

Nulhypotesen lyder på, at der ikke er nogen betydelig forskel mellem mænd og kvinder i forhold til vigtigheden af en kernefamilie.
Som det fremgår af ovenstående tabel, er der generelt set en større overordnet tendens til, at kvinder finder en kernefamilie vigtigere, sammenlignet med mænd. Dette har jeg udledt ud fra den procentvise mængde af henholdsvis kvinder og mænd som i høj grad finder kernefamilien vigtig, hvilket er 50% af alle adspurgte kvinder, men kun det halve hos mændene, dvs. 25%. Denne tendens kan forklares med henblik på de kvindelige nedarvet gener, som er et resultat af den patriarkalske familieopbygning, som har hersket lige siden tidernes morgen. Denne patriarkalske familieopbygning har betydet, at kvinderne har måttet tage sig af børnene, samt det huslige, som derved har gjort dem til det centrale kernestykke i familien. Eftersom mændene har været ude og jage, og i nyere tider før ligestillingen været ude på arbejdsmarkedet, i modsætning til det kvindelige køn som har været henvist til børnepasning, madlavning osv., har det betydet at mændene ikke har fået indkorporeret samme behov for, og prioritering af, en kernefamilie. Hvilket altså understøtter dette behov for en kernefamilie hos kvinder, og mangel på selvsamme hos mændene. Derudover har kvinderne også fået indlagret nogle moderlige instinkter i genetikken, som gør, at de vil, det absolut bedste for deres afkom og dets opvækst, hvilket også danner yderligere grundlag for deres prioritering af vigtigheden ved, at have en kernefamilie. Samme perspektiv vedrørende ønsket om det bedstmulige for deres afkom, kan også tillæges det faktum, at det er moderen som har båret på barnet og derigennem fået en tættere følelsesmæssig tilknytning til barnet/børnene. Jeg kan med baggrund i disse statistikker og udregninger af andele konkludere, at min nulhypotese kan forkastes, eftersom der er en betydeligt større tendens til, at kvinder vægter kernefamilien højere end mænd, hvilket er en tendens som jeg har underbygget med baggrund i tidligere nævnt: genetisk arv og emotionelle tilhørsforhold.

Sammenligning
Sammenlign de opfattelser af det danske demokratis tilstand, der kommer til udtryk i bilag B1, B2 og B3

Danmark er et lille land med grundlæggende værdier, som er fast forankret i det danske demokrati, og eftersom vi ikke har det største befolkningstal, danner det et rigtig godt grundlag for en aktiv deltagelse i politik, da enhver stemme i princippet tæller noget. Dette afspejler sig også i den politiske deltagelse, som er en af de bedste i hele verdenen, i hvert fald med udgangspunkt i valgdeltagelsen, som var helt oppe på 87,7 procent til valget i 2011. Men eftersom Danmark er et lille land med forholdsvis lavt befolkningstal, så danner dette også grund for, at medierne har større mulighed for, at dække mest muligt af hvad der rører sig i samfundet. Den store mediedækning og den pågældende påvirkning som medierne har, medfører, at der ofte tales om mediernes rolle som den fjerde statsmagt.
De danske borgere bliver præget i høj grad af medierne, men med baggrund i dette faktum, forårsager det så også, at de politiske partier også præges af medierne i forhåbninger om størst mulig vælger tilslutning?
Jeg vil i min sammenligning af bilag 1, 2 og 3, opveje de forskellige påstande, argumenter og ytrede holdninger, primært med baggrund i mediernes politiske prægning, samt den passive tilgang til politik som er blevet et større kendetegn ved den danske befolkning.

I bilag 1, ”På jagt efter det politiske fællesskab”, som er skrevet af Johannes Andersen, bliver vi præsenteret for et negativt syn på den mangelfulde interesse for medlemskab i demokratiet fra borgernes side. Derimod er deltagelsen blevet større i mindre initiativer, som ofte involverer forskellige institutioner og mindre politiske bevægelser, hvilket højts sandsynligvis bunder ud i, at borgerne føler, at de har større chance for en reel påvirkning i disse små kredse. Hvor bilag 1 beskriver en direkte interferens i dansk politik fra borgerne, dog med et begrænset omfang, så er bilag 3, ”Demokratiets kroniske jammer” og Klaus Kjøller uenig i dette. Dette skyldes, at samfundets individer i dette bilag 3, fremstilles som værende uselvstændige og usæriøse, med henblik på den manglende vilje til for alvor, at sætte sig ind i for eksempelvis finanslov, partiprogrammer og andre større betydelige politiske områder og tiltag. Hvilket primært skyldes, at den danske politik bliver præget i overordentlig høj grad af medierne, og dette har medført, at medierne i stigende grad fejler med hensyn til, at oplyse borgerne omkring konkret og relevant politik. Denne ærgerlige tendens er forklaret i bilag 3 i følgende citat:
”Den indlysende forklaring på politikeres og mediers »dårlige« opførsel er, at markedet bestemmer.”
Dette er bilag 2 ”Store idealister efterlyses” og Jens Jonatan Steen og Anders Dybdal stærkt enige i, da de mener, at politikerne er blevet ”sælgere”, som ikke længere fokuserer på de helt store samfundsmæssige problemer, men i stedet bestræber sig for meget på issuevoting. Det er et problem, at politikere er blevet så sælgerorienteret, med baggrund i den politik de fører, som er med alt for meget fokus på issuevoting og derved løsninger som samfundsindividerne lettere kan forholde sig til. Denne fokus på issuevoting danner grund for en belysning af mindre samfundsmæssige problemer med aktualitet i højsædet, men desværre med et endegyldigt resultat som udelukkende danner rammer om kortsigtede løsninger. Denne tendens burde være et resultat af, at det er dette, som er i borgernes interesse, men som det fremgår af bilag 2, så mener tre ud af fire danskere, at der er brug for mere idealisme i dansk politik. Dette understøtter på mange måder den politiske fremgang, som Enhedslisten og Liberal Alliance oplevede under seneste valg i 2011, hvilket er et resultat af borgernes behov for store idealister, som i Liberal Alliance og Enhedslistens tilfælde vil trække samfundet i henholdsvis mere liberalistisk og socialistisk retning. Dette er bilag 1 delvist uenig i, eftersom der heri menes, at det store engagement i institutionerne, betyder, at det oftest er de individuelle interesser som danner udgangspunktet for det politiske engagement. Dog har bilag 1 og bilag 3 forskellige syn på de danskere borgeres engagement i det politiske perspektiv. Der menes i bilag 1, at befolkningen skal involvere sig i de demokratiske samtaler, med henblik på ytring af synspunkter og interesser, som herefter kan udmønte sig i konkrete forslag og vedtagelser i det agerende politiske perspektiv, som konfigureres af politikkerne og de dertilhørende politiske institutioner. I bilag 3, menes der helt lavpraktisk og tildels også indirekte, at borgerne i Danmark, skal tænke længere fremad, og ikke kun orientere sig om politik i ugerne eller månederne op til et valg. De skal derimod løbende holde sig opdateret omkring partiernes visioner og langsigtede politiske intentioner, og derudover forholde sig kritisk til medieskabte debatter og i stedet fordybe sig yderligere det pågældende partis kerneværdier og politiske gøremål.
Den samfundsmæssige tendens til, at blive præget i højere grad af medierne, end andre påvirkende faktorer, er et resultat af, samtidig med, at det har resulteret i, at der kommet et større antal medianvælgere end nogensinde før.

Notat-opgave

Til Helle Thorning-Schmidt

Det er ikke en nogen hemmelighed for nogen, at den nuværende situation ikke umiddelbart er positiv for dit vedkommende såvel som hele den nuværende regering. Det er dog et faktum, at posten som ny statsminister har været en særdeles svær opgave, at løfte særligt med den økonomiske krise taget i betragtning. Denne økonomiske krise har medført, at du har måtte foretage nogle svære beslutninger på det finanspolitiske punkt, hvilket har givet dig nogle overordentlige hug i pressen. Der er blevet snakket om ”løftebrud-regering” som fører blå politik, og den dertilhørende kritik har været hård og spydig, det er derfor nødvendigt, at du agerer og tager handling før det er for sent. Det næste valg bliver udskrevet inden for det næste halvanden år, så det er ved at være tid til, at vinde det tabte tilbage, og hvis man skal tro meningsmålingerne, så bliver det en hård kamp. De seneste troværdighedsmålinger hjælper heller ikke din nuværende individuelle situation, eftersom du rangerer på en skuffende 13. plads, hvilket er langt efter de øvrige toppolitikere i regeringen. Endnu værre er det, at din partifælle Mette Frederiksen har gjort det fortræffeligt i troværdighedsmålingen, hvilket smider yderligere brænde på bålet vedrørende de konspirerende rygter om hendes potentielle overtagelse af din position. Vi er hermed nået til et punkt, hvor kun 9 procent af S-vælgerne tror på, at du kunne vinde valget, mens hele 23 procent peger på Mette Frederiksen, viser en meningsmåling foretaget af TNS Gallup. Og det gælder også S-vælgerne. Det viser en meningsmåling, TNS Gallup har foretaget
31 procent peger på Mette Frederiksen har størst chance for at sikre Socialdemokraterne regeringsmagten ved næste valg. Kun 9 procent peger på Helle Thorning-Schmidt. Blandt S-vælgerne mener 24 procent., at Mette Frederiksen har størst chance for at vinde, mens 23 procent peger på Helle Thorning-Schmidt. Dette understreges af journalist og forfatter Erik Meier Carlsen, som i artiklen ”Vælgernes klare besked: Mette F. kan bedst vinde næste valg”, hvori han påpeger:
” Hun er langt bedre til at kommunikere, og mange S-vælgere føler, at hun er i meget bedre harmoni med de socialdemokratiske værdier end Helle Thorning-Schmidt”

Hvis man tager udgangspunkt i regeringsgrundlaget fra Oktober 2011, ”Et Danmark, der står sammen”, så har den pågældende finanspolitiske taktik været en af de afgørende faktorer i regeringens tilbagegang i meningsmålingerne. Dette er særligt med hensyn til skattereformen, hvilket jo er i modstrid med de socialistiske værdier som Socialdemokratiet værner om. Lempelsen af skatten med intentioner om størst mulig arbejdsudbudseffekt, er problematisk i dette socialistiske perspektiv eftersom det kun gavner de højest lønnede, og dette ødelægger målsætningen om ikke at øge uligheden.
To år er gået siden da, og mange stemmer er blevet flyttet fra rød- til blåblok, og med et folketingsvalg lige rundt om hjørnet, er det en nødvendighed, at føre noget politik med særlig fokus på vote-seeking og policy seeking. En af de større problematikker ved din nuværende situation ligger i din troværdighed, hvilket er en essentiel del af jer politikeres udadgående image. Det er nemlig en nødvendighed for os stemmeberettigede borgere, at vi kan have tillid til politikere og i særdeleshed de magthavende politikere, hvorved vi har/får tiltro til, at de politiske mål og løfter gennemføres.
Den lidt offensive og lidt for tidligt udførte strategi, som du har foretog i 2011 med baggrundsfaktorer, som minder mest om den parlamentariske faktor og personfaktoren, har givet overordentligt bagslag, hvilket primært har bundet ud i den troværdighedssvækkende ”løftebrudsdiskussion”. I stedet skal planen og de pågældende politiske intentioner dække over opinionsfaktoren og interessefaktoren, hvilket skal gøres i håb om, primært at genvinde de oprindelige socialdemokrater som har følt sig svigtet, men også de lettere påvirkelige medianvælgere. I udførelsen af dette skal fokussen rettes mod ”lige-nu-og-her-handlinger”, dette skal nemlig gøres med office-seeking som den bagved liggende motivation, eftersom der er halvandet år til næste valg.
Men de løsninger, som på kort sigt kan genskabe tillid omkring din figur og din regerings politiske udspil, indbefatter hovedsageligt planer der gavner den synlige vækst, samt synlige tiltag.
Der kan laves løfter om bedre ældrepleje eftersom, at det er mange af de ældre, som har overgået fra socialdemokratiet til DF. Men disse løfter skal være løfter som kan indfries og gerne udføres inden det næste folketingsvalg. En negativ effekt af dette kunne være befolkningens opfattelse af jeres politik, eftersom i hurtigt kunne omtales i negativ diskurs i medierne, med værdiladet ord såsom ”vendekåber”. Et andet fokuspunkt som kan gavne din popularitet op til valget og påvise din sans for aktualitet, er hvis du vælger, at adressere den nuværende usikkerhed og problemer som omfatter datasikkerhed. Dette kan dog have en negativ effekt, eftersom nogle mennesker kunne påstå, at du dermed ikke forholder dig til de konkrete økonomiske problemer, som er det store politiske omdrejningspunkt lige pt..

En anden ting, hvilket også kunne være et potentielt politisk udspil med direkte effekt, kunne være, at sænke priserne for offentlig transport, hvilket kunne trække stemmer hjem hos nogle af de lidt svagere stillede i samfundet, hvilket tilfældigvis også er nogle af dem som har følt sig svækket med hensyn til skattereformen, samt unge studerende
Mange af de vælgere som er røget fra, omfatter de vælgere med ønsker og forhåbninger om mere velfærd, som derfor i protest vælger at lægge deres stemme et andet sted. Vi snakker dermed også om de socialistiske samfundsindivider, som føler, at du har glemt alt om de grundlæggende værdier som den socialistiske ideologi bygger på. Det er derfor, at de klassiske røde værdier skal på den politiske dagsorden igen, hvis du skal gøre dig reelle forhåbninger, om fortsat at kunne danne regering efter næste valg.
Hvis du skal gøre dig disse forhåbninger, er det dermed også vigtigt, at tænke i det langsigtede perspektiv, da vælgerne skal have en forsikring om, at der er håb forude, og at du, som statsminister er en holdbar løsning, fordi i bund og grund, når det kommer til et valg så er det egentlig bare vigtigt vælgerne kan regne med og tro på, at der er løsninger ud i fremtiden samtidig med at disse ønsker ikke skall være alt for langsigtede, eftersom det vælgerne derved kan blive utålmodige og hvis der er valg indenfor de 4 år, så kan det have konsekvenser i stemmeboksene. Vælgerne skal være klar over, at der er løsninger forude, og når man står og skal stemme så er det vigtigt at man stemmer på den som har de mest reelle bud og eftersom vi stadigvæk befinder os i en mindre krisetid, så er der det økonomiske aspekt som vægter en del. Derfor er det noget som begge partier vil tage hånd om i deres valgkampagner. Som det bl.a. fremgår af regeringsudspillet , så har den røde regering med skattereformen kørt en ekspansiv finanspolitik med udgangspunkt i skattelettelser. Dette blev gjort med intentionerne om, at flere penge mellem hænder på folket, ville sætte mere gang i væksten. Dette er en umiddelbart langsigtet plan, uden en garanti for, at forhåbningerne om en varig styrkelse af finanserne på 3 milliarder i gennem øget beskæftigelse, kunne blive en realitet. Det er i stedet nødvendigt, at du nu investerer i det offentlige, dvs. også med baggrund i en ekspansiv finanspolitik, men denne finanspolitik giver, i modsætningen til den anden en større garanti samt hurtigere virkning. Disse offentlige investeringer kunne med fordel udføres i form af offentlig vedligeholdelse- og renoveringsinvesteringer, samt bygge- og anlægsinvesteringer. Dette er en yderst oplagt mulighed og løsning på størstedelen af dine problemer med henblik på genoprettelse af de socialistiske værdier, og positiv økonomisk fremgang. I forhold til skattelettelser er dette finanspolitiske tiltag en mere direkte måde, at forsøge at forbedre samfundets økonomi, fordi der naturligvis skal være folk som udfører dette offentlige arbejde. Dette leder mig til det sammenfattende faktum, at dette finanspolitiske indgreb tager udgangspunkt i multiplikatoreffekten, eftersom de lønnede arbejdere som udfører arbejdet får flere penge mellem, som så fører til forøget forbrug, hvilket giver en efterspørgselsstigning , som giver anledning til mere produktion og dermed flere penge til virksomhederne og medarbejderne deri, som producerer de efterspurgte varer, og på denne måde kører det rundt i en cyklus af producering og konsumering. De negative følger, som denne finanspolitiske strategi kan resultere i kritik fra forskellige fronter, eftersom du herved vælger, at gå i en anden retning i det økonomiske aspekt, hvilket kan give et syn på dig, som værende ustabil og desperat. Derudover kan dette også stride i mod nogle af dine regeringsfællers politiske krav og forhåbninger.
Jeg vil afslutningsvis mene, at du skal rette din fokus mod nogle af de kortsigtede løsninger, i tiden op til valget, hvilket kunne være, at sætte fokus på datasikkerhed, og investere i dette, eftersom der kan vindes en del stemmer på dette, da der ikke er andre partier eller politikere som direkte har valgt at adressere dette komplekse emne. Med hensyn til de langsigtede beslutninger, så ville det være mest fordelagtigt med hensyn til de socialistiske grundværdier, at investere i det offentlige med henblik på tidligere nævnte strategi. Det langsigtede finanspolitiske indgreb, kunne med fordel foretages kort tid før det kommende valg i anledning af din valgkampagne, da det derfor vil have den stærkeste effekt.

Danmark er et lille land med grundlæggende værdier, som er fast forankret i det danske demokrati, og eftersom vi ikke har det største befolkningstal, danner det et rigtig godt grundlag for en aktiv deltagelse i politik, da enhver stemme i princippet tæller noget. Dette afspejler sig også i den politiske deltagelse, som er en af de bedste i hele verdenen, i hvert fald med udgangspunkt i valgdeltagelsen, som var helt oppe på 87,7 procent til valget i 2011. Men eftersom Danmark er et lille land med forholdsvis lavt befolkningstal, så danner dette også grund for, at medierne har større mulighed for, at dække mest muligt af hvad der rører sig i samfundet. Den store mediedækning og den pågældende påvirkning som medierne har, medfører, at der ofte tales om mediernes rolle som den fjerde statsmagt.
De danske borgere bliver præget i høj grad af medierne, men med baggrund i dette faktum, forårsager det så også, at de politiske partier også præges af medierne i forhåbninger om størst mulig vælger tilslutning?
Jeg vil i min sammenligning af bilag 1, 2 og 3, opveje de forskellige påstande, argumenter og ytrede holdninger, primært med baggrund i mediernes politiske prægning, samt den passive tilgang til politik som er blevet et større kendetegn ved den danske befolkning.

I bilag 1, ”På jagt efter det politiske fællesskab”, som er skrevet af Johannes Andersen, bliver vi præsenteret for et negativt syn på den mangelfulde interesse for medlemskab i demokratiet fra borgernes side. Derimod er deltagelsen blevet større i mindre initiativer, som ofte involverer forskellige institutioner og mindre politiske bevægelser, hvilket højts sandsynligvis bunder ud i, at borgerne føler, at de har større chance for en reel påvirkning i disse små kredse. Hvor bilag 1 beskriver en direkte interferens i dansk politik fra borgerne, dog med et begrænset omfang, så er bilag 3, ”Demokratiets kroniske jammer” og Klaus Kjøller uenig i dette. Dette skyldes, at samfundets individer i dette bilag 3, fremstilles som værende uselvstændige og usæriøse, med henblik på den manglende vilje til for alvor, at sætte sig ind i for eksempelvis finanslov, partiprogrammer og andre større betydelige politiske områder og tiltag. Hvilket primært skyldes, at den danske politik bliver præget i overordentlig høj grad af medierne, og dette har medført, at medierne i stigende grad fejler med hensyn til, at oplyse borgerne omkring konkret og relevant politik. Denne ærgerlige tendens er forklaret i bilag 3 i følgende citat:
”Den indlysende forklaring på politikeres og mediers »dårlige« opførsel er, at markedet bestemmer.”
Dette er bilag 2 ”Store idealister efterlyses” og Jens Jonatan Steen og Anders Dybdal stærkt enige i, da de mener, at politikerne er blevet ”sælgere”, som ikke længere fokuserer på de helt store samfundsmæssige problemer, men i stedet bestræber sig for meget på issuevoting. Det er et problem, at politikere er blevet så sælgerorienteret, med baggrund i den politik de fører, som er med alt for meget fokus på issuevoting og derved løsninger som samfundsindividerne lettere kan forholde sig til. Denne fokus på issuevoting danner grund for en belysning af mindre samfundsmæssige problemer med aktualitet i højsædet, men desværre med et endegyldigt resultat som udelukkende danner rammer om kortsigtede løsninger. Denne tendens burde være et resultat af, at det er dette, som er i borgernes interesse, men som det fremgår af bilag 2, så mener tre ud af fire danskere, at der er brug for mere idealisme i dansk politik. Dette understøtter på mange måder den politiske fremgang, som Enhedslisten og Liberal Alliance oplevede under seneste valg i 2011, hvilket er et resultat af borgernes behov for store idealister, som i Liberal Alliance og Enhedslistens tilfælde vil trække samfundet i henholdsvis mere liberalistisk og socialistisk retning. Dette er bilag 1 delvist uenig i, eftersom der heri menes, at det store engagement i institutionerne, betyder, at det oftest er de individuelle interesser som danner udgangspunktet for det politiske engagement. Dog har bilag 1 og bilag 3 forskellige syn på de danskere borgeres engagement i det politiske perspektiv. Der menes i bilag 1, at befolkningen skal involvere sig i de demokratiske samtaler, med henblik på ytring af synspunkter og interesser, som herefter kan udmønte sig i konkrete forslag og vedtagelser i det agerende politiske perspektiv, som konfigureres af politikkerne og de dertilhørende politiske institutioner. I bilag 3, menes der helt lavpraktisk og tildels også indirekte, at borgerne i Danmark, skal tænke længere fremad, og ikke kun orientere sig om politik i ugerne eller månederne op til et valg. De skal derimod løbende holde sig opdateret omkring partiernes visioner og langsigtede politiske intentioner, og derudover forholde sig kritisk til medieskabte debatter og i stedet fordybe sig yderligere det pågældende partis kerneværdier og politiske gøremål.
Den samfundsmæssige tendens til, at blive præget i højere grad af medierne, end andre påvirkende faktorer, er et resultat af, og det har resulteret i, at der kommet et større antal medianvælgere end nogensinde før.