Downloadet fra Opgaver.com

Samfundsfag eksamen - Notater Liv i Danmark

Indholdsfortegnelse
1 – At konstruere sin egen identitet Identitetens opbygning i barndommen Ungdommens arenaer Arbejdsspørgsmål til ”Den moderne dilemmafamilie” 2 - Levekår, livsformer og livsstil Social mobilitet Livsformer Livsstilsanalyse Livsformer Violette segment 3 – Ideologisk ståsted – ideologier og politiske partier Liberalismen Socialliberalismen Nyliberalismen Konservatismen Socialkonservatismen Socialisme Nyfascisme og nynazisme Populismen 4 – Demokrati 5 – Det politiske system i DK Det politiske system Magtens 3-deling 6 – Velfærdsstaten Det økonomiske kredsløb Hvilke opgaver skal en stat løse? Hvilke opgaver skal en velfærdsstat løse? 2 4 5 5 7 7 7 8 8 9 11 11 11 11 11 12 12 12 12 14 16 17 18 20 20 21 21

[Skriv tekst]Side 1

Downloadet fra Opgaver.com

Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten – Kapitel 6. Finanspolitik Residuale model: Universel model: Centraleuropæiske model(selektive) Velfærdsstaten: Den danske velfærdsstat: Det økonomiske samfund Hvilke opgaver skal en stat løse?

22 24 27 28 28 28 29 29 30 31

Den universelle velfærdsstat -> også kaldt den skandinaviske model er opbygget af socialdemokrater. 31 Den centraleuropæiske Den residuelle velfærdsmodel: 7 – Det internationale og globaliseringen 8 – Ulighed og fattigdom (AT) 31 31 32 32

1 – At konstruere sin egen identitet
 Samfundsindretningen indvirker individets levevilkår, levevilkår påvirker vores psyke, moral og livsindstilling. Samfundets opbygning betyder altså meget for borgerne og den måde de er på.   Det kan ses på hvordan folket har ændret sig, deres invsindstilling, måde at være på. Se forskæl på ”Barn i 1950” og ”Barn i 2005”

De sidste 50 år har det danske samfund udviklet sig fra resterne af et traditionelt landbrugssamfund over i et industrisamfund til et samfund vi ikke har nogen betegnelse for.  Landbrugssamfund = størstedelen beskæftiget i landbrug, både mænd og kvinder

[Skriv tekst]Side 2

Downloadet fra Opgaver.com

  

Industrisamfund = færre i landbrug, flere virksomhedsarbejdere i byerne. Mange kvinder hjemmegående I dag = over det hele, ikke nær så meget landbrug – producerer alligevel mere. Kun 1% af småbørnshusmødre er hjemmegående (2005)

Informationsteknologien begynder at revolutionere produktionen i slutningen af 50’erne  Det som menneskerne lavede før på fabrikker kunne maskiner udføre –

  

I 2005 var kun 22 % af befolkningen på fabrikker, 3 % i landbrug. Videns samfund, informationssamfund = størstedelen af arbejdsstyrken beskæftiges med viden og service. Den eksplosive udvikling af informationsteknologi er årsagen til ændringen af menneskers levevilkår.



Anthony Giddens, samfundsforsker, mener at samfundet karakteriser ved 5 afgørende forhold:



Globaliseringen og hermed adskillelsen af tid og rum:  Samtidigt med teknologiens udvikling er afstanden blevet ligegyldig. Man kan følge med hvad der sker på hele jordkloden i det øjeblik tingene sker i forhold til i gamle dage hvor man kun kunne følge med i det der skete hvis man var der hvor de skete. Hvad betyder dette for individernes personlighed og selvforståelse? Borgere i et globalt samfund.





Udlejringen af sociale relationer:  I 50’erne var det kun mændene der tog på arbjede i byerne, kvinderne var hjemme, passede børn og ordnede alt det huslige. Dette ændrede samfundet markant, der skulle bygges nye skoler og institutioner så børnene kunne blive passet. På landet blev alting mere mekaniseret og automatiseret så der var ikke nær så meget arbejde, derfor tog kvinderne ud på arbejdsmarkedet i 70’erne og 80’erne i mens børnene tog i skole og institution. Opdragelsen gik derfor fra at være noget der kun foregik i hjemmet, til at være noget der i stor grad foregik på skolerne, fritidshjem, institutioner osv.



Den øgede refleksivitet:

[Skriv tekst]Side 3

Downloadet fra Opgaver.com



I dag er der mange valg mennesker skal træffe, man skal forholde sig til de enkelte situationer og fænomener og finde ud af hvad man selv vil, mener og synes. Man skal selv bestemme hvad man synes er ”rigtigt” og ”forkert” hvor i mod det hele var fastlagt for en før i tiden. Man måtte ikke skille sig ud og var bare en del af mængden som fulgte normerne, reglerne og det man skulle. Ens fremtid var f.eks. fastlagt helt fra fødsel. Man behøvede ikke at tænke over hvad man ville, hvorimod mange unge har problemer ved at finde ud af hvad de vil med livet. Hvem er jeg? Hvad er det rigtige for mig? Thomas Ziehe mener at at alting kan formes efter det enkelte menneske ønske, man skal bare vide hvad man vil. Ifølge ham medfører den markante individualisering tre reaktionsmønstre:   Subjektivisering: Behovet for at involvere andre i mens følelsesliv, man vil vide hvad andre mener man skal gøre. Ontologisering: Søgen efter noget holbart og noget der giver tryghed. Noget man kan stole på. Ved nogle kan det være nyreligiøse grupper eller andre former for grupper som har forskellige former for fundamentalisme (mener noget bestemt, bestemt moral og sine egne normer) Potensering: Behovet for at mærke at man lever. Forsøg på at undgå den tomhed og usikkerhed som individualiseringen medfører. Ekstremsport, byture med alkohol og stoffer osv.







Ekspertgørelsen:  Vores refleksivitet indebærer en grundliggende usikkerhed om den ny videns sandhed, man har nemlig lov til at tvivle og være usikker. Men man bliver nødt til at have tillid til personer og systemer som vi ”udsættes” for. Man skal stole på lægen, piloten, indholdsfortegnelsen på chipsene osv. Man skal stole på at dem som har lavet systemerne og dem som ved noget om tingene har styr på det, samfundet bygger nemlig på alt dette og borgerne bliver nødt til at have tillid for at det fungerer.



En ændret risikoprofil: Risikosamfundet  Som følge af den skjulte styring og de bortfaldne traditioner lever vi i et samfund præget af valg, vi skal hele tiden tage stilling og vælge mellem muligheder. Men man kan jo vælge forkert og det er noget man tænker over når man tager beslutningerne. I nutidens risikosamfund, kan de valg man træffer og tror er det rigtige vise sig senere hen at ikke var rigtige og måske farlige for nogle vedkommendes.



[Skriv tekst]Side 4

Downloadet fra Opgaver.com



Man kan aldrig være sikker, risikoen for at der er noget galt er der altid. Kræftfremkaldende stoffer i drikkevandet osv. osv. Man kan aldrig være sikker på noget som helst. Sådan var det vel også i gamle dage, det var bare ikke noget man tænkte over?

Identitetens opbygning i barndommen
   Identitet = ”Overensstemmelse og stabilitet i et menneskes selvforståelse” Personlig identitet = Hvordan er jeg? Hvordan er jeg i forhold til andre livsperioder? Social identitet = Hvordan er jeg i forhold til de andre? Ligner jeg dem? Adskiller jeg mig fra dem?   Man har sin egen sociale identitet i forhold til andre

Erik Eriksson, socialpsykolog, har inddelt et barns udvikling op i fem livsfaser baseret på Geroge H. Meads ideer om børns udvikling af identitet. (se figur 1.2)  Starter med ganske små rolleovertagelse fra forældre, mudderkager, grave i sandkasse, men i 4 til 5 års alderen hvor Mead taler om at barnet overtager en andens rolle som gør at de får en forståelse for sig som individer selv da de ser sig selv gennem andres øjne. I 8 til 9 års alderen finder barnet ud af at det er i stand til at indgå i sammenhlnge hvor der er normer, værdier og regler. Barnet kan altså være sammen med andre end blot familien.

Socialisation i det senmoderne samfund     Socialisation = ”indlæring af roller, normer og vurderinger der sætter et menneske i stand til at begå sig i socialt samvær med andre” Primær socilalisation = familie Sekundær socialisation = institutioner, skoler osv.. I dag bliver børnene altså opdraget på mindst to steder, derhjemme og på institutioner. Dette kaldes dobbeltsocialisering, måske godt for barnet? Bliver både opdraget som noget unikt hvor det er i meget fokus men også i fællesskab med andre og skal lære at takle det ikke altid at være i fokus

Ungdommens arenaer
 I dag har man flere forskellige netværk som man tilhører, mange forskellige grupper mennesker som har noget tilfælles. Disse grupper kan have forskellige normer, regler eller principper som man skal følge. Man kan derfor godt have forskellige ”identiteter” når man er sammen med de forskellige grupper. Der er en grund til at vi er som vi er og befinder os de steder i livet vi er. Valg, måske små som vi ikke troede betød noget, har gjort os til dem vi er. Også begivenheder, erfaringer og oplevelser



[Skriv tekst]Side 5

Downloadet fra Opgaver.com

spiller en stor rolle. Man siger ”jeg foretrækker sådan”, ”jeg gør altid sådan” fordi man ved hvem man er, har et billede over hvem man er og hvordan man er.

Arbejdsspørgsmål til ”Den moderne dilemmafamilie”
1. Hvad er der største problem for børnefamilier ifølge familie- og arbejdslivskommisionen?  Familien vil gerne være lige meget på arbejdspladsen og hjemme hos familien, men de har ikke tid til begge dele og forældrene føler at arbejdet er en vigtig ting. 2. Hvad mener John Aasted Halse, der skal til for at skabe et forpligtende fællesskab i familien?  Han mener at forældrene burde være bedre til at holde fri når deres børn er syge. Derudover ville det være godt at inddrage børnene i rengøring og madlavning. Flere omsorgsdage når barnet er/har været syg. Forældre skal i et hele taget føre bryg af de fridage de for tilbudt selv om der måske ville være noget der bagefter skulle indhentes på arbejdspladsen. 3. Hvilke risici mener John Aasted Halse, der er knyttet til oprettelsen af flere hjemmearbejdspladser?  At arbejde hjemme kunne skabe en følelse af social isolation fordi de ikke er på arbejdspladsen med de andre medarbejdere. Derudover ville der være en risiko for at skulle arbejde længere når man er derhjemme, da de føler en forpligtelse og arbejder derfor længere for fx at færdiggøre det sidste. Dette er ikke bedre for barnet da de så skubbes væk mens forældrene laver arbejdet færdigt. 4. Hvilken forklaring kan der gives på, at det er så vanskeligt at løse konflikten mellem familieliv og arbejdsliv?  Familien vil gerne være lige meget på arbejdspladsen og hjemme hos familien, men de har ikke tid til begge dele og forældrene føler at arbejdet er en vigtig ting. Begge forældre går i dag højt op i deres arbejde og føler at deres identitet. Begge forældre har derfor en trang til at gå på arbejde og dette kan gå udover at barnet ikke for den tid de skal bruge til at blive rask i omsorg de har brug for. 5. Hvad betyder det for identitetsdannelsen, at store dele af barndommen tilbringes uden for hjemmet (dagpleje/vuggestue – børnehave – skole – SFO – mm)? Her kan i inddrage begreberne primær og sekundær socialisation og dobbelt socialisering.

[Skriv tekst]Side 6

Downloadet fra Opgaver.com



Børn i dag bliver i større grad påvirket af institutionerne i deres identitetsdannelse og personlighed da forældrene færdes mere på arbejdspladsen end førhen.

2 - Levekår, livsformer og livsstil
 Bliver fokuseret meget på lykke, et godt liv og livskvalitet i dag.

[Skriv tekst]Side 7

Downloadet fra Opgaver.com



Det er vigtigt at kunne forklare borgernes hverdagsliv på en systematisk måde og kunne sammenligne forskellige grupper. Ikke noget med individuelle detaljer. Man skal fokusere på mønstre mht. forskelle i leveforholdene I 60’erne oplevede DK økonomisk vækst, men i 70’erne begyndte folk at mærke konsekvenserne af opturen – forurening, dårlige eller farlige boglig og arbejdsforhold osv. Socialforskningsinstituttet (SFI) skulle undersøge hvordan det stod til med den danske befolkning, hvor mange lever under dårlige vilkår? De undersøgte ikke kun materielt, blev borgernes behov opfyldt?

 



Behov = subjektivt, individuelt fra person til person. Hvilke behov har alle tilfælles:    At have = Føde, bolig tøj osv. At elske = Behovet for venskab, familie, fortrolighed, solidaritet At være = Personlig udvikling, social anseelse, udfoldelse, kreativitet (nyde livet)

 

Maslows behovspyramide!!! SFI lavede undersøgelser som tog udgangspunkt i arbejdslivet med indflydelse på egen arbejdssituation som overordnede ledetråd. Inddelte arbejderne i hovedgrupper som har ens levekår på afgørende områder. Derefter blev der stillet nogle spørgsmål i en meget stor undersøgelse som blev lavet i 1976, 1986 og 2000 som handler om helbred, sociale relationer, bolig og arbejdsforhold. På den måde kan man sammenligne hovedgrupperne med hensyn til levekår. (Tabel 2.1)

Social mobilitet
    Et afgørende træk i nutidens samfund er troen på at alle kan nå til tops i samfundet uanset baggrund. Man kan bevæge sig fra en socialgruppe til en anden. Generationsmobilitet = Personers sociale placering som voksne i forhold til deres forældres placering i sin tid – dette burde ikke begrænse noget Karrieremobilitet = personers skift af individuel social placering i voksenårene Oprindelses socialgruppen og socialgruppe-destinationen er ikke ligeså afhængige af hinanden ligesom i gamle dage hvor ens fremtid var fastlagt ved fødsel – nu kan man selv bestemme hvad man vil. SFI har undersøgt hvordan det egentlig ser ud (tabel 2.2)  Der kan man se at ens oprindelse har en betydning, men nok ikke lige så stor som for flere år siden. Generationsmobiliteten for personer i dag er altså stor.

[Skriv tekst]Side 8

Downloadet fra Opgaver.com

Livsformer
 Undersøgelsern om levekår er kun baseret på obejektvie og målelige faktorer. ”Lykke” behandles derfor ikke i den undersøgelse, men er blot noget man kan gå ud fra. Men da lykke ikke er noget bestemt, er det noget man må forholde sig til individuelt. Hvad er det der gør at folk har forskellige synspunkter på hvad det gode liv er?



Tre livsformer:  Den selvstændige livsform:    Ikke afhængig af noget. Der tales om et dagsværk, ikke en arbejdsdag Ikke grænse mellem arbejde og fri

Lønmodtagerlivsformen:   Ofte rutinearbejde, arbejder i et bestemt antal timer hver dag, for løn for det Arbejdet skaffer pengene til fritiden



Den karrierebunden livsform:    Arbejdet er livets værdi - Fritiden er opladning Flydende grænse mellem arbejde og fri Mere arbejde = flere muligheder og personlig udvikling. Selvrealisering

Livsstilsanalyse
   Livstil = misbrugt begreb Livsstil handler om det vi gør, hvilke fødevarer vi køber, uddannelsesvalg vi træffer, politiske valg vi foretager osv. Livsstil er forsøg på at generalisere nogle synspunkter og holdninger og ensarte dem, ligesom politiske partier f.eks. gør med deres politik. En række mønstre i den måde vi lever på der er ens, selvom vi alle er forskellige. Habitus = de indlærte koder der lægger rammerne for vores handlinger i hverdagen udfra hvad vi har oplevet, erfaret osv. Symboler, økonomi og kultur er tre fænomener som alle har nogle forskellige ressourcer indenfor – det er samspillet mellem disse tre kapitaler som udgør vores livsstil og altså vores måde at leve på i dagligdagen.

 

[Skriv tekst]Side 9

Downloadet fra Opgaver.com



Man har inddelt den danske befolkning i fire segmenter – fire forskellige personlighedstyper, livsstilstyper (se 2.4)

Livsformer
1. De 3 hovedlivsformer.  selvstændigheds livsform – kendetegnet ved at der ikke skelnes mellem arbejde og fritid. Det vigtige er at man selv tilrettelægger sin arbejdsdag- og selv bestemmer(ofte landmænd, små håndværksmestre, købmænd etc.) Lønmodtagerlivsform – skelner skarpt mellem arbejdsliv og fritid. Arbejde er nødvendigt for at man kan leve/udleve sine drømme i fritiden. 8-8-8, 8 timers arbejde, 8 timers fritid og 8 timers hvile. Karrierelivsform – det er gennem arbejde, man får sin identitet og udvikler sig fritid. Er nødvendigt for at kunne yde optimalt på jobbet. Bruges til at fremme karrieren – skabe netværk.





2. Konflikt mellem medlemmer af først nævnte gruppe og muslimer som skal bede5 gange om dagen pga. deres religion. Det kan ikke bare være en kultur konflikt, med det er allerede sket.

3. Der var engang en selvstændig landmand ved navn Mogens. Da regeringen tvangskøbte hans grund, og brugte den til militære formål, blev han nød til at flytte ind til byen. Men som alle kunne den stakkels landmand Mogens ikke leve uden penge, så han blev nød til at få sig et job. Han blev så ansat i et postfirma, som trappebetræder. Han kunne ikke lide sit job, fordi han skulle arbejde 8 timer om dagen, og han kunne ikke selv bestemme over sin tid. Mogens blev meget stresset, han kunne virkelig ikke holde til det.

Violette segment
Motto: Selvgjort er velgjort Mentalitet: Rodløse traditionalister. Vores segment er meget selvstændigt, vil helst ordne alt selv. De er ikke særlig meget for nye ting, og alt skal være som det altid har været, dvs de er meget traditionsbundene. Det med at de er traditionsbundene, og er bange for nye ting, får dem til at ha svært ved at møde nye mennesker, og få tillid til andre. Dette fører til en negativ holdning over for indvandrere og flygtninge. Som de selv siger, det gælder om at hjælpe de nærmeste først. De violette er erhvervsarbejdere, som tit er selvstændige, etc. Landmænd, fiskere og håndværksmestre. De er gør det selv mænd, og vil ordne meget selv.

[Skriv tekst]Side 10

Downloadet fra Opgaver.com

Det violette menneske sætter sin selvstændighed meget højt, og føler ikke særlig tilknytning til hverken det store samfund eller mindre grupper. Det er familien der tæller, og det er familien det drejer sig om. Dette kan også ses ved at maden skal være som moderen lavede det. Aftensmaden skal være varm, og skal indeholde kød. Det violette menneske mener at vegetarretter ikke er rigtig mad. De mener at kvinden i husstanden står for maden, og madlavningen. Hvis kvinden er violet, så vil hun gerne slippe udenom maden ved at købe færdigretter. De violette bruger meget tid på medier, både aviser tv og radio. Valget falder normalt på BT, Ekstra Bladet og Se & Hør, dette er letlæselige medier, som ikke kræver særlig meget for at forstå, da teksten i medierne er forkortede og gjort letlæselige + letforståeligt. Aftenen sluttes af med underholdning på tv eller video, hvor underholdnings serier, film og sport er til at fortrække. Hvis krydset skal sættes under et valg, falder det ofte på de venstre eller socialdemokraterne. Størstedelen af det violette segment er mænd, 67%. Det violette menneske er meget interesseret i spil, for det kunne jo være at man kunne vinde. Det violette menneske er en gør-det-selv type, der gerne ordner de hjemlige reparationer selv, for at spare op til en ny bil. Meget af fritiden går derved også med småreperationer i huset foruden havearbejde. Efter han har arbejdet hårdt nyder han gerne en bajer, mens han falder i snak med naboen. Hvis tiden bliver til det, pakker det violette menneske gerne kufferten og rejser på charterrejser sydpå, eller pakker bilen og kører i sommerhus. Ting og sager bedømmes ud fra funktionalitet af elementet. Et hus skal ha et passende antal kvadratmeter til familien, og tøjet der bæres skal passe til vejret udenfor. Dvs, at et violet menneske aldrig kunne finde på at købe bukser til en pris af 1000 kr, da den ikke er funktionel nok til denne pris. Holdningen på mennesket styres kraftigt af personlig interesse. Vores segment er meget nyhedsoplyst, og hører meget radio og ser meget tv. De er glade for at vide noget. Stortset halvdelen 52% af segmentet bor i Jylland, og 43% bor i provinsbyer. Uddannelsen af dette menneske er ofte en realeksamen, eller 9 års skolegang. Der er dog 23 % der kun har fået 7 år, og det mener vi er forholdsvis mange.

[Skriv tekst]Side 11

Downloadet fra Opgaver.com

3 – Ideologisk ståsted – ideologier og politiske partier
    Ideologi = et sæt af systematiske værdier og ideer om hvordan verden er og hvorfor den må være sådan. Folk med med det samme ideologiske ståsted har nogen lunde det samme virkelighedsbillede og mener det samme om samfundet og om hvad der skal gøres for samfundet. Ideologien filtrerer virkeligheden og får den til at fremstå i et bestemt lys – forskelligt hvordan man ser på en bestemt handling alt efter hvad man mener. En ideologi kan forholde sig til virkelighede på forskellige måder:     Den kan pege bagud og lovpriser et samfund der engang fandtes men findes ikke mere, det var det bedste. Den kan konstatere at det samfund vi lever i i dag er det rigtige, den bekræfter altså at det der er nu er det bedste Den kan pege i retning af et samfund der ikke findes men man ønsker skal blive en realitet.

Man forholder sig altså kritisk på det samfund der er nu og argumenterer for hvordan de forskellige ideologier kan ”hjælpe” samfundet på den rette vej.

[Skriv tekst]Side 12

Downloadet fra Opgaver.com

Liberalismen
     Omrking 1700 formulerede englænderen John Locke de ideer der senere dannede grundlaget for liberalismen. Oprør med datidens samfund hvor kongen og godsejerne havde al magt. Menneskerne var fornuftige og frie og har rettigheder. Adam Smith hævdede i den sidste halvdel af 1700-tallet at et samfund ville udvikle sig til størst rigdom hvis det bygger på Lockes ideer. Staten skulle blande sig så lidt som muligt i økonomien og borgerne skulle være herre over sit eget liv.

Socialliberalismen
 En liberalistisk ideologi som bærer præg af socialisme. Lovpriser det liberalistiske samfund, men også de dårligt stillede mennesker i samfundet. Staten blander sig altså mere i menneskernes liv end ved det liberalistiske samfund.

Nyliberalismen
   Reaktion på socialliberalismen, overdrevet liberalisme. Staten skal virkelig blande sig mindst muligt, menneskerne skal bestemme selv Det som er grundlaget for de højreorienterede partier idag

Konservatismen
    Konservatismen opstod som reaktion på liberalismen – alle de nye forandringer, specielt da det var liberalismen der dannede grundlag for den franske revolution i 1789 Den engelske filosof Edmund Burke formulerede de ideer der kom til at danne grundlag for konservatismen som ideologi. Ønsker ikke forandringer - man skal bevare det gamle, det gode Mennesket er svagt og ufornuftigt og bør derfor indordne sig under autoriteter som familiefædre, præster, staten eller kongen eller Gud. Meget gammeldags

Socialkonservatismen
   Ligesom liberalismen har en social dimension har konservatismen også en. Ifølge socialkonservatismen sikre den almene velfærd og harmoni i samfundet. Konservativ ideologi med præg af socialisme

[Skriv tekst]Side 13

Downloadet fra Opgaver.com

Socialisme
     Karl Marx er grundlæggeren for denne ideologi, hans udgangspunkt var en kritik af liberalismen. Under industrialiseringen og liberalismen var arbejderens kår meget dårlige, lav løn dårligt miljø. Dette ville medføre fattigdom og uligheder, økonomiske kriser og klassekamp. Han ville have at arbejderne ejede virksomhederne i fællesskab. Tanken om at alle skulle være lige fyldte meget, alle skulle have lige muligheder Enhver yder efter evne og nyder efter behov.

Fascisme  Fascismen er fornægtelse af både liberalisme og socialisme, forholdt sig stærkt kritisk til de ideologier der betød meget dengang, hele samfundet var ødelagt efter Første Verdenskrig – derfor var mange imod disse ideologier da det var ”deres skyld” De enkelte individer er svage, det er samfundet der betyder noget. Man skal gøre alt for fællesskabet



Nyfascisme og nynazisme
  Nazisme minder om fascisme, handler mere om at befolkningen skal være en homogengruppe. Der var bestemte ”typer” folk nazisterne bestemt ikke brød sig om som jøder, homoseksuelle, sigøjnere osv.

Populismen
 Minder om en ideologi, men det er ikke lige så ”store systemer” og måske ikke hele forestillinger om hvordan verden skulle se ud. Det handler om mindre systematiske værdier – meninger og holdninger om én bestemt ting, ét bestemt problem samfundet måske? F.eks. var grundlaget for Fremskridtspartiet, senere DF, en populisme Man taler om populistiske bevægelser – en gruppe mennesker som mener det samme I det nuværende samfund, hvor intet egentlig er rigtigt eller forkert i forhold til det gamle etablerede samfund, kan de politiske ideologier være svære at regne med, derfor er de populistiske bevægelser mere konkrete og noget man kan stole på Ideologierne er måske helt døde nu hvor verdenen ikke er så sort-hvid? Man ser dem dog stadigvæk i de gamle ideologiske partier og udgør en væsentlig del af nutidens poltik. Og de virker i

  



[Skriv tekst]Side 14

Downloadet fra Opgaver.com

en bestemt grad for at forenkle de politiske partiers meninger. Men folk identicerer sig med disse ideologier, både med mht. partier og enkeltpersoner.



Ideologierne fortæller noget om hvordan samfundet har udviklet sig igennem tiden.  Ved overgangen fra et traditionelt samfund, landbrugssamfund, til industrisamfund, søgte købmænd og industriherrer en ideologi der tilpassede deres behov. Deres behov og ideer om det perfekte samfund var grundlaget for liberalismen Da industrivirksomhederne og deres arbejdere begyndte at fylde mere i samfundet, opstod socialismen som netop tog hensyn til arbejderes levevilkår og arbejdsforhold. Samfundet skulle være mere lige Parallelt med disse to ideologer har konservatismen fastholdt sin idé om værdierne som forsvandt i takt med de to ideologiers udbrud.





[Skriv tekst]Side 15

Downloadet fra Opgaver.com

4 – Demokrati
    Demokrati = folkestyre I DK indførtes demokrati med grundloven i 1849 Det danske demokrati er indirekte demokrati = folket stemmer på nogle som så træffer beslutningerne DK’s politiske system = parlamentarisk = flertallet bestemmer   Det føler vi som noget godt noget, hvis flertallet stemmer for det er det i orden – god beslutning. Sådan er vores politiske socialisering, anderledes i andre lande.

Det danske demokratibegreb omfatter følgende forhold:      Lige politiske rettigheder Fri meningsdannelse Omfattende og lige deltagelse Effektiv og ansvarlig styring Tolerance, tillid og hensyn til fællesskabet



Demokrati forbindes også med en række værdier og rettigheder som gælder for alle uanset køn, race, alder og stilling i samfundet, kommer til udtryk som menneskerettighederne.  Første generation af menneskerettigheder (1700-tallet) omfatter de politiske rettigheder:       Stemmeret Ytrings- trykkefrihed Forsamlingsfrihed Organisationsfrihed Retssikkerhed

Anden generation omfatter sociale, økonomiske og kulturelle rettigehder.

[Skriv tekst]Side 16

Downloadet fra Opgaver.com

   

Disse emner blev et tema efter anden verdenskrig da fattigdom og ulighed prægede store dele af verdenen bl.a. i forbindelse med dannelsen af FN.

Magt og demokrati hænger meget sammen, der er altid nogen der styrer. Magt findes i mange former, men handler hovedsageligt om når en person, A, får person B til at lave noget som person B ikke ligefrem ønsker eller havde tænkt sig. Man kan få folk til at gøre som man selv mener er det rigtigste på mange forskellige måder (se figur 4.1)  Direkte magt   Man fortæller hvad planen er, hvad man selv synes

Indirekte magt  Man øger sandsynligheden for at planen bliver som man vil have den til ved at gøre noget i ”forberedelsesprocessen”



Bevidsthedskontrollerende magt  Man kontrollerer de andres bevidsthed, uden at de lægger mærke til det



Institutionel magt  Værdier, rutiner, traditioner spiller stor rolle ”Sådan gør vi altid, så det burde vi også gøre nu”

   

Det danske demokrati er et repræsentativt demokrati hvor vælgernes indflydelse består af valg af repræsentanter som så stemmer om love osv. Indirekte demokrati Direkte demokrati = hvor selve befolkningen tager stilling til og stemmer om det der skal laves om Ytringsfrihed fylder også meget i det demokratiske samfund = man har lov til at sige og gøre det man har lyst, så længe man kan tage ansvar for det man siger og skriver Efter 2. Verdenskrig begyndte folk at diskutere hvad demokrati var for noget   Alf Ross, konkurrencedemokrati = den måde samfundet fungerer på, politikerne diskuterer, træffer beslutninger, folket stemmer osv. Hal Koch, deltagelsesdemokrati = en tankegang, livsform, sindelag. Handler om samtalen, diskussionen, forhandlingen. Afstemningen er ikke demokrati.



Passer demokratiet stadigvæk ind i nutidens informationssamfund? Skal vi måske tænke i helt nye baner?

[Skriv tekst]Side 17

Downloadet fra Opgaver.com

5 – Det politiske system i DK
  I DK ligger magten hos folket Grundloven, fra 1849, er grundlaget for al lovgivning i DK.    Grundlovens hovedprincipper holder endnu, der er blevet lavet få ændringer.

Før var det kongen som kunne træffe alle beslutninger uden nogen form for kontrol eller indflydelse fra andre, enevælde I dag skal tredelingen af magten, den udøvende, dømmende og lovgivende magt at magten ikke ligger hos én bestemt magt.

[Skriv tekst]Side 18

Downloadet fra Opgaver.com

   

Lovgivende = Folketinget som bliver valgt at befolkningen som diskutereer, behandler og vedtager love Udøvende = Regeringen som fører lovene ud i livet Dømmende = Domstolen som dømmer konflikter, hvis der er nogen der f.eks. ikke har overfulgt disse love.

Det politiske styre i DK har tre niveauer



Det nationale niveau = Folketinget og regeringen    Generel lovgivning Økonomisk, udenrigs og forsvarspolitik Uddannelser osv (ikke folkeskoler).



Regionale niveau = regionsrådene    Sygehusvæsenet Socialpsykiatri Natur og miljø



Lokalt = Kommunalbestyrelserne.     Folkeskole, børnepasning Veje Ældreomsorg Jobcentre



Der er nogle elementer der på en indirekte måder svækker folketingets magt.   Eksperter som har specialiseret sig for det som folketinget debatterer De to andre niveauer spiller en stor rolle

[Skriv tekst]Side 19

Downloadet fra Opgaver.com

 

Lande som ligger op til DK som Tyskland skal man også tage hensyn til. I takt med globaliseringen har selve folketinget altså mindre at sige,

Parlamentarisme i DK siden 1901    En regering kan ikke blive siddende hvis den har flertal imod sig Folketinget er suverænt: Ingen over, ingen ved siden af. Men DK har afgivet en del af sin suverænitet til EU, så dele af din lovgivning vedtages i EU direkte virkning/gyldighed i DK.

 

EU spiller også en stor rolle, man kan sige at dansk lovgivning er underlagt beslutninger der bliver taget i EU-systemet. Et politisk system skal kunne træffe beslutninger (output) og leve op til krav der nu stilles til systemet. Hvis der er en dårlig udvikling i gang er det det politiske systems ansvar at ordne det. Systemet virker heller ikke hvis der ikke er ”støtte” fra borgerne, i form af stemmer osv. til fx valg, deltagelse i interesseorganisationer og foreninger.

En lov laves:  Idé og initiativfasen   Et problem eller vanskelighed opstår, noget skal ændres. Ideer, tænkte, tænke. Hvordan kan det gøres bedre?

Lovforberedelsesfasen  Lave et lovforslag som indeholder alle elementerne fra aftalen eller idéen



Beslutningsfasen   Lovforslaget skal behandles 3 gange. Der skal stemmes tre gange om det i folketinget Folkene bag kan argumentere og overbevise politikkerne at lovforslaget er en god id



Implementeringsfasen  Loven skal føres ud i livet

[Skriv tekst]Side 20

Downloadet fra Opgaver.com



Medierne spiller en stor rolle  Den fjerde statsmagt

    

De bestemmer hvilke sager der lægges vægt på og påvirker vælgernes interesse for de enkelte sager og emner Medierne tjener også penge på historierne. De pepper dem lidt op for at få mere opmærksomhed Politikerne skal tænke meget over hvad de siger, hvordan, hvor osv. Spindoktorer giver professionel rådgivning til politikkerne – forskellige holdninger om dem Meget vigtige i dag

Det politiske system
Parlamentarisme i DK siden 1901   En regering kan ikke blive siddende, hvis den har et flertal imod sig. Folketinget er suverænt: ingen over, ingen ved siden af.  MEN, DK har afgivet en del af sin suverænitet til EU, så dele af den lovgivning der vedtages i EU har direkte virkning/gyldighed i DK.

Magten er i DK delt, således at man undgår at eksempelvis en regering – eller en konge (mand/dame) bliver enevældig.

Magtens 3-deling
   Lovgivende magt Udøvende magt Dømmende magt Folketinget + EU – Se længere oppe. Regering, politi m.fl. Domstolene.

Hvordan virker det politiske system i DK? Eastons systemmodel:

[Skriv tekst]Side 21

Downloadet fra Opgaver.com

I øjeblikket forhandler folketingets partier en hjælpepakke til den finansielle sektor. Den finansielle krise er opstået i omgivelser (især USA) men påvirker også DK. Derfor opstår krav om politisk handling (input!). hjælpepakken (hvis den vedtages) er output/outcome!

Formelle politiske niveauer   Nationalt Regionalt Folketinget – ex vedtagelse af finanslov.

en række beslutninger der eksempelvis vedrører sundhedsvæsenet træffes regionalt – og kan altså variere fra region til region. Typisk de enkelte kommuner/byråd. EU – valg til europaparlamentet.

 

Lokalt

Internationalt niveau-

Hvordan kan man opnå politisk indflydelse?         Stemme ved valg (hvis man er gammel nok) Medlemskab af politiske parti (evt. ungdomsorganisation) Melde sig ind i forenings/organisationer (Greenpeace, fagforening o. lign.) Strejke (når det vedrører overenskomstmæssige forhold) Opstille ved valg. Deltage i politiske møder/debatfora. Læserbreve. Demonstrationer.

[Skriv tekst]Side 22

Downloadet fra Opgaver.com

6 – Velfærdsstaten
Det økonomiske kredsløb
Hvilke sektorer i det økonomiske kredsløb påvirkes af følgende hændelser? Forklar også hvordan de enkelte sektorer påvirkes.

[Skriv tekst]Side 23

Downloadet fra Opgaver.com

Et markant fald i renteniveauet gør det billigere at låne penge, hvilket får husholdningerne til at øge deres forbrug.  Et markant fald i renteniveauet gør det billigere at låne penge, hvilket får husholdningerne (og virksomhederne) til at øge deres forbrug: Når husholdningerne får flere penge får husholdningerne mulighed for et større forbrug og virksomhederne får en større indkomst da de sælger mere, af den grund er de nød til at ansætte flere, så de kan få det til at løbe rundt og dermed falder arbejdsløsheden og der er flere til at betale til staten. Derfor får staten flere penge Rente = prisen på penge.



Går renten (r) ned, går forbruget (c) i vejret. Virksomhederne sælger mere og produktionen stiger, og der skal bruges flere ansatte. Investeringerne stiger, og det gør priserne også. Importen stiger også (på råvarer, maskiner, biler, bedre rødvin, rejser osv.)

r

C

Produktion

BNP

Beskæftigelse / arbejdsløshed

inflation C

I

[Skriv tekst]Side 24

Downloadet fra Opgaver.com

M (råvarer, halv fabrikat/ maskiner) M (biler, bedre rødvin, rejser osv.)

Bet-bal

Økonomisk krise i de store ”eurolande” medfører eksport til disse lande.

Mange nye tilfælde af fugleinfluenza skaber frygt for en verdensomspændende epidemi.

Regeringen (og folketinget) beslutter at hæve SU til hjemmeboende til det dobbelte.  De unge får flere penge, og bruger derfor flere penge på tøj o.l. Derfor har butikkerne brug for flere medarbejdere og flere skal betale skat. Man får også brug for pengene til at købe bøger og lignende hvis man skal på f.eks. universitetet. Nogle ville nok også sætte pengene i bankerne, og derfor har bankerne flere penge at låne ud af, og kan dermed få flere penge pga. renterne.

I forbindelse med overenskomstforhandlingerne stiger lønningerne til offentlige ansatte med 8%

Arbejdsgiverne skal fremover selv betale sygedagpenge i tre uger i stedet for to til sygemeldte medarbejdere Der afsættes en pulje (500 mio.) til renovering af nedslidte folkeskoler.

En ny opfindelse kan umiddelbart reducere bilers benzinforbrug til det halve af det de bruger i dag

Som følge af regeringens nye grønne profil afsættes 1 mia. kr. til tilskud til energibesparende foranstaltninger i danske boliger.

[Skriv tekst]Side 25

Downloadet fra Opgaver.com

Hvilke opgaver skal en stat løse?
    En ordensmagt Militært indadtil (borgerne indbyrdes) forsvar udadtil (i international politik er militæret statens vigtigste rolle)

Sundhedsmæssigt (sunde borgere kan arbejde og tjene penge og dermed være med til at udvikle staten) Infrastruktur (veje, kommunikation, lufthavne, togstationer, internet, telefon, postvæsen) en fornuftig planlægning og udnyttelse af ressourcer. Sikre

Hvilke opgaver skal en velfærdsstat løse?
   Liberalisme: Konservatisme: Gud, konge og fædreland. Holder fast på det ”gamle” og der skal meget til før de vil ændre på noget. De går ikke me Socialisme: Fokuserer på fællesskabet. De mener ikke at markedet er en god fordeler.

Der findes tre overordnede velfærdsmodeller. Forklar hovedtrækkene i hver af de tre velfærdmodeller – hvilke forskelle og ligheder er der? Hvad kan forklare at man har tre modeller – og hvad kan forklare at man har valgt forskellige modeller? (s. 98 i bogen)



Den universelle velfærdsstat: (Den skandinaviske model)Er opbygget af socialdemokrater. Alle skal være lige og skattefinansierede. Staten spiller en stor og sørger for en vifte af opgaver f.eks. i den offentlige sektor. Højindkomstgrupperne betaler mere i skat end lavindkomstgrupperne, for at få en mere lige befolkning. I den arbejdsduelige alder sparer borgeren selv op til sin pension – det er en omfordeling fra borgerens yngre år til de ældre. Staten er et sikkerhedsnet for borgerne – det vil sige at hvis borgeren er udsat for arbejdsløshed, sygdom eller en arbejdsulykke sørger staten for en rimelig sum penge til at leve for. Den sociale sikkerhed er en individuel rettighed.



Den centraleuropæiske model: (den selektive model) Hvis familien er i stand til at klare opgaverne selv, blander staten sig udenom. I forhold til den skandinaviske model, er der større statusforskelle f.eks. vil en direktør modtage en betydelig højere løn end en kontorassistent. Forsikringer spiller en stor rolle da staten ikke betaler for offentlige ydelser som f.eks. lægehjælp eller indlæggelser.

[Skriv tekst]Side 26

Downloadet fra Opgaver.com



Den residuelle model: (den engelsk/amerikanske model) Her spiller staten ikke en særlig stor rolle, den yder kun velfærd for dem der virkelig er i nød. Man skal selv sørge for at få sin egen del af kagen, ved hjælp af egen vilje og ihærdighed. Her anses staten for at være den bedste velfærdsfordeler.

Staten har til opgave at styre den samfundsøkonomiske udvikling. Det vil sige styre den økonomiske aktivitet – typisk gennem påvirkning af den samlede efterspørgsel.  Herved påvirkes BNP, betalingsbalance, inflation og beskæftigelse.

To former for Finanspolitik:   Lempelig (ekspansiv) politik Stram (kontraktiv) finanspolitik Staten sænker sine indtægter og/eller øger sine udgifter. Staten øger sine indtægter og/eller sænker sine udgifter.

(Degressiv skat (dem der tjener mindst betaler mest) Proportional skat Progressiv skat (når dem der tjener mest betaler mere)    Topskat Mellemskat Bundskat

Arbejdsmarkedet
1. Hvilke forhold bestemmer efterspørgslen efter arbejdskraft? For eksempel på jordbærplukkere. Det afhænger af efterspørgslen på jordbær. Hvis der er stor efterspørgsel er der mere arbejdskraft.

2. Hvilke forhold bestemmer udbuddet af arbejdskraft? Udbuddet af arbejdskraft bestemmes af hvor mange ledige arbejdsdygtige der er. I perioder med dårlig økonomi af udbuddet større da mange bliver fyret fra deres arbejdspladser. [Skriv tekst]Side 27

Downloadet fra Opgaver.com

- Hvis man mangler folk med en bestemt uddannelse er det ikke sikkert behovet kan dækkes.

3. Gør rede for begreberne arbejdsstyrke og erhvervsfrekvens. Hvordan ser det ud med de danske erhvervsfrekvenser? Her kan i f.eks. søge på Danmarks Statistik(statistikbanken). Arbejdsstyrke er antallet er personer (16-64) som arbejder. Erhvervsfrekvens angiver hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64 år), som står til rådighed for arbejdsmarkedet, det vil sige enten er i arbejde eller vil kunne arbejde.

???

4. Gør rede for begrebet arbejdsløshed og forskellige måder at måle arbejdsløshed på. Hvordan har arbejdsløsheden udviklet sig i Danmark i de sidste par år? Hvordan er den øjeblikkelige situation? Hvilke årsager kan der være til denne udvikling? Hvilke samfundsøkonomiske problemer er der ved arbejdsløshed? Hvilke problemer giver arbejdsløshed for den enkelte? Arbejdsløshed opstår når udbuddet af arbejdskraft overstiger efterspørgslen. Det vil sige at de personer der er i stand til at arbejde, men ikke har et arbejde er arbejdsløse. - Man kan måle arbejdsløsheden ved at finde ud af hvor mange fra erhvervsfrekvensen der er i arbejde. - Antallet aflangvarige kontanthjælpsmodtagere er ikke faldet i de seneste 10 år, på trods af at ledigheden også er faldet. - Ledigheden er steget fra 2,1 % til 2,3 % (december/januar måned). Det vil sige at ledigheden er steget med knap 5.000 personer i den periode. - Årsagen til den større ledighed er finanskrisen, som har betydet at mange firmaer enten er gået konkurs eller været nødsaget til at fyre medarbejdere. - Ud over at det kan lette presset for de offentlige udgifter og øge effektiviteten på arbejdsudbud, har det også en stor social betydning for den enkelte.

5. Gør rede for forskellige typer af arbejdsløshed. Overvej i den forbindelse hvordan man kan bekæmpe arbejdsløshed. Forskellige typer arbejdsløshed: Friktionsarbejdsløshed – Sæsonarbejdsløshed – Konjunkturarbejdsløshed – Strukturarbejdsløshed.

[Skriv tekst]Side 28

Downloadet fra Opgaver.com

For at bekæmpe arbejdsløsheden i perioder med mangel på arbejdskraft kan man ”tvinge” de ledige arbejdsdygtige til at arbejde. I perioder med mangel på arbejdspladser er det svært at gøre noget for at få de ledige i arbejde.

6. Hvad forstår man ved den danske arbejdsmarkedsmodel – og hvorfor er den noget særligt? Det er de regler der gælder på arbejdsmarkedet. I Danmark foregår lønaftaler mellem arbejdsmarkedsparterne, dvs. mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Vi har veludbygget dagpengesystem med efteruddannelse og kurser. Det er forholdsvis nemt for arbejdsgivere at afskedige medarbejde og ansatte. Staten tager sig af folk der bliver arbejdsløse. Det giver en større fleksibilitet i arbejdsmarkedet.

7. Forklar i hovedtræk det danske dagpengesystem. Hvordan påvirker dagpengesystemet samfundsøkonomien? Find fordele og ulemper

Velfærdsstaten – Kapitel 6.
Alt hvad der skal indgå i en velfærdsstat (lavet af 1.u)       Et land som har råd og overskud til at gå op i velfærd. Gratis velfærdsydelser som uddannelse og læge hjælp Skattefinansieret En stat, du søger at udligne ulighed Socialt sikkerhedsnet for dem der af forskellige årsager ikke kan klare (forsørge) sig selv. En velfærdsstat sikrer også borgernes rettigheder – både socialt, politisk og rettigheder (retsstat)

Den danske velfærdsstat:   I høj grad præget af socialdemokratiet – og udviklet i perioder efter 2. Verdenskrig. En vigtig opgave for staten i den danske velfærdsmodel er at regulere den økonomiske aktivitet i samfundet.

SE side 94 modellen nederst.!

[Skriv tekst]Side 29

Downloadet fra Opgaver.com

En udgift i en sektor i det økonomiske kredsløb er samtidig en indtægt i en anden – og omvendt Staten har til opgave at styre den samfundsøkonomiske udvikling. Det vil sige styre den økonomiske aktivitet – Typisk gennem påvirkning af den samlede efterspørgsel. Herved påvirker BNP, betalingsbalance, inflation og beskæftigelse To formere for finanspolitik: Lempelig (ekspansiv) finanspolitik  Staten sænker sine indtægter og/eller øger sine udgifter. Stram (kontraktiv) finanspolitik  Staten øger sine indtægter og/eller sænker sine udgifter. Øvelsesopgaver om finanspolitik. M (import): Varer til DK betaling til udlandet. X (eksport): Varer til udlandet betaling til DK Hvilken finanspolitik skal føres, hvis:  Et underskud på betalingsbalancen skal formindskes: Vi strammer finanspolitikken, ved f. eks at sætte afgifterne op på alle de sjove / unødvendige ting (f. eks biler, tv osv.) på den måde bliver der taget fra borgerne og givet til staten. På den måde formindsker man importen. [på tavlen: Mindste underskud på betalings balancen  Stram finanspolitik Forbrugere får flere penge til forbrug, import falder].



Man efter en længere periode med lav økonomisk vækst, at væksten sættes i vejret: Hvis vi vil have en øget økonomisk vækst. Skal man lempe finanspolitikken.[på tavlen: BNP (bruttonationale produkt) skal stige.  Lempelig finanspolitik  fx ved at sænke statens indtægter (lempe skat & afgifter) eller øge statens udgifter  det offentlige forbrug eller offentlige investeringer (anlæg af veje og broer osv.)]

[Skriv tekst]Side 30

Downloadet fra Opgaver.com

Resten er fra tavlen:  Inflationen stiger: Stram finanspolitik  Stiger inflationen mere i DK end i udlandet det ikke godt. Inflationen stiger og påvirker vores BNP i negativ retning, man vil gerne have inflationen ned.



Statsgælden skal nedbringes Finanspolitik skal strammes



 Pengene til vores behandlinger kommer fra staten, og pengene til staten kommer fra husholdningerne og alle de forskellige virksomheder der betaler skat. Ud fra alle de penge staten har modtaget fra skat, vælger regeringen hvor mange skal gives til sygehusene, som skal bruges til lønninger og varer.  For at se hvordan sygehusene får penge, kan ’det økonomiske kredsløb’ inddrages.  Det økonomiske kredsløb:  Den offentlige sektor, som sygehusene ligger i, modtager penge fra husholdningerne i form af skat og afgifter, får også penge fra virksomhederne og lån i den finansielle sektor. Derimod bruger den offentlige sektor penge på løn og indkomstoverførelser til husholdningerne, de skal have varer fra virksomhederne og betale subsidier. Og til den finansielle sektor modtager opsparing fra det offentlige. der

[Skriv tekst]Side 31

Downloadet fra Opgaver.com

  I det danske sundhedssystem foregår det sådan at Direktøren med høj løn og sundhedsforsikring kommer hurtigere i behandling for fx kræft end den arbejdsløse dansker.  Et A- og et B-hold er ved at skabes. Det er sådan, i A-holdet har vi alle danske lønmodtagere med en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, som sikre dem at komme hurtigere i behandling hos de forskellige privathospitaler. De kommer direkte på privatsygehuse, og skal derfor ikke vente i de lange køer på de offentlige sygehuse for en behandling. På B-holdet er alle andre uden en sundhedsforsikring, som fx førtidspensionister, arbejdsløse og ældre.  Det danske sundhedssystem har den barmhjertige samaritaner som ideal, som betyder at man skal hjælpe alle, også selvom de er rige eller fattige, og at de skal behandles ligeligt. Men det foregår sådan i Danmark at der prioriteres mellem mennesker, men alle bliver stadig behandlet, køen kan springes over for dem med en sundhedsforsikring. Selvom det kun er en del af befolkningen der har en sundhedsforsikring, betaler alle, også individer uden en sundhedsforsikring, for at disse mennesker med får en sundhedsforsikring. Det er jo uretfærdigt for dem. De giver penge for at andre kan springe køen over hos sygehusene, når de selv skal vente længe på at få en behandling.  Undersøgelser viser at af alle privatansatte med en årsløn på under 300.000kr, har halvdelen en sundhedsforsikring. Samtidig har 66 procent privatansatte med en årsløn over 300.000kr en sundhedsforsikring. Flere mænd end kvinder har en betalt forsikring, og personer med en videregående uddannelse er også højere end dem uden.  Ifølge den danske idé om den barmhjertige samaritaner skal der slet ikke prioriteres overhovedet, da det er unfair at snyde frem i køen til behandlinger, og det ville jo ikke gå med den idé. Det ville især være uretfærdigt, især fordi at dem med denne sundhedsforsikring kommer frem i køen på andres regning, og de får slet ikke noget for det.

[Skriv tekst]Side 32

Downloadet fra Opgaver.com

Finanspolitik
Degressiv skat Proportional skat Progressiv skat Dem som tjener mindst betaler mest i skat Alle betaler det samme i skat, uanset indkomst. F.eks kirkeskat (1% uanset hvad) Top skatten. De, som tjener mest betaler også mest i skat

Danmark har en progressiv skat. Dog ændres skatten i takt med indkomst. Staten har til opgave at styre den samfundsøkonomiske udvikling. det vil sige styre den økonomiske aktivitet – typisk gennem påvirkning af den samlede efterspørgsel. herved påvirkes BNP, betalingsbalance(import/eksport), inflation(pengene taber sin værdi) og beskæftigelse. To former for finanspolitik:

Lempelig (ekspansiv) finanspolitik – staten sænker sine indtægter og/eller øger sine udgifter. Stram (kontraktiv) finanspolitik – Staten øger sine indtægter og/eller sænker sine udgifter.
Residuale model:
Bedst til at fordele samfundets goder. De initiativrige og ihærdige vil sikre sig gode forhold. Man må gøre noget selv for at få noget. Yde støtte til de dårligst stillede. Kun borgere der ikke kan sikre velfærden med privat forsikringstegning, kan regne med offentlige midler.  Lighed med universelle model og modsætning med centraleuropæisk, familien udgør et vigtigt sikkerhedsnet, den Residuale fokuserer på individet.

Den har til opgave at stå som beskytter for individets formelle lige muligheder, for at gøre sin egen lykke i samfundet. Ophævelse af mindsteløn, og neddrosling af alle velfærdsydelser, fx pension, syge og dagpenge, børnepenge osv., placerer klart England i bunden, med den mest skrabede model for velfærd.

[Skriv tekst]Side 33

Downloadet fra Opgaver.com

Universel model:
Denne form for velfærdstype karaktiseres ved at staten har en stor rolle i fordeling af goder. I Danmark går over halvdelen af den samlede produktion over de offentlige kasser. Betydning af markedet er her ikke ligeså stor som i den residuale model. Staten vil gerne fremme lighed hvorved fx forstås at alle personer er afhængigt af arbejdsmarkedestilknytning sikres indkomst, ligesom personer med arbejdsindkomst sikre en tilsvarende højere indkomst i tilfælde af en social begivenhed – som fx arbejdsløshed, sygdom eller arbejdsulykke. Markedskræfterne er ikke tiltalt en vigtig rolle i den universelle velfærdsstat. Derimod kan man sige at velfærdsstaten har til opgave at afhjælpe markedets skæve fordeling af goder. Familien har heller ingen funktion som sikkerhedsnet. Modellen bygger på en meget høj skattebetaling og forudsætter derfor en relativ stor grad af politisk enighed. På den måde trives den bedst i ensartede samfund som de skandinaviske lande, som netop er karakteristiske ved, at der er tradition for udpræget samarbejde, indenfor den politiske elite.

Centraleuropæiske model(selektive)
Denne model adskiller sig på nogle punkter fra de øvrige 2 modeller. Denne model bygger på to hovedprincipper. Én af hovedprincipperne er tanken om, at der findes naturlige, sociale fællesskaber, hvor mennesker udvikler sig og påtager sig et ansvar. Det er ikke kun i familien, men også i virksomheden, og i lokalområdet hvor man bor. Det andet er nærhedsprincippet der betyder at hvad en mindre enhed i samfundet selv er i stand til at gøre, må ikke overdrages til en større eller højere samfundsenhed. Dette betyder at hvis man i familien selv kan klare en opgave, skal det ikke overdrages til staten. Denne model knytter sig altså til løsningen af sociale problemer til familien og arbejdsmarkedet. Indenfor er denne model forsikringsprincippet dominerende. Både lønmodtagere og arbejdsgivere betaler bidrag der sammen med et tilskud fra staten finansierer de nødvendige ydelser. De har hver deres hovedsynspunkter, som går ind for forskellige ting, som man så kan vælge for at gøre det bedste for ens egen stat. Derfor er det godt at have nogen forskellige modeller, for at tilpasse staten så godt som muligt.

Samfundsfag
Kapitel 6 Velfærdsstaten og fordelingen af samfundets goder

Velfærdsstaten:
  Et land som har råd og overskud til at gå op i velfærd Gratis velfærdsydelser som uddannelse og lægehjælp

[Skriv tekst]Side 34

Downloadet fra Opgaver.com

   

Skattefinansieret En stat, der forsøger at udligne ulighed Socialt sikkerhedsnet for dem der af forskellige årsager ikke kan klare (forsørge) sig selv En velfærdsstat sikre også borgernes rettigheder - både socialt, politisk og retligt (retsstat)

Den danske velfærdsstat:
  Er i høj grad præget af socialdemokratiet – og udviklet i perioder efter 2. Verdenskrig En vigtig opgave for staten i den danske velfærdsmodel er at regulere den økonomiske aktivitet i samfundet.

Arbejdstimer Løn Skat Offentlig ydelser Forbruget Arbejdstimer Skat Offentlig ydelser Forbrug Varer varer løn

rente indlån udlån rente

indlån rente udlån Rente

En udgift i én sektor i det økonomiske kredsløb er samtidig en indtægt i én anden – og omvendt.

Det økonomiske samfund
1) Et markant fald i renteniveauet gør det billigere at låne penge, hvilket får husholdningerne til at øge deres forbrug:

[Skriv tekst]Side 35

Downloadet fra Opgaver.com

Når husholdningerne får flere penge for husholdningerne mulighed for at få et større forbrug, og virksomhederne får en større indkomst da de sælger mere, af den grund er de nød til at ansætte flere, så de kan få det til at løbe rundt, og derved falder arbejdsløsheden. Det gør at flere kommer i arbejde og dermed er der flere til at betalt til staten. Det gør at staten for flere penge at gøre godt med, så vi kan få et bedre samfund.

Verdens økonomi Forkortelser: C = Forbrug X = Eksport M = Import I = Investering r = Rente BNP = Produktion Bet.bal = Betalingsbalance Går renten (r) ned, går forbruget (C) i vejret. Virksomhederne sælger mere og produktionen stiger, der skal bruges flere ansatte. Investeringerne stiger, det gør priserne også. Importen stiger også (på råvarer/maskiner/biler/bedre rødvin/rejser osv.)

Hvilke opgaver skal en stat løse?
   En ordensmagt Militær indadtil (borgerne indbyrdes) forsvar udadtil’ sikre en fornuftig planlægning og udnyttelse af ressourcer

Infrastruktur

Hvilke opgaver skal en velfærdsstat løse?

[Skriv tekst]Side 36

Downloadet fra Opgaver.com

Der findes tre overordnede velfærdsmodeller. Forklar hovedtrækkene i hver af de tre velfærdmodeller - hvilke forskelle og ligheder er der? Hvad kan forklare at man har tre modeller – og hvad kan forklare at man har valgt forskellige modeller?

Der findes tre overordnede modeller:

Den universelle velfærdsstat -> også kaldt den skandinaviske model er opbygget af socialdemokrater.
   Alle skal være lige og skatte finansierede. Staten skal have en større vifte af opgaver f.eks. den offentlige sektor , da den spiller en stor rolle. Højindkomstgruppe betaler mere i skat end lavindkomstgrupperne, for at vi kan få et mere lige samfund. I den arbejdsduelige alder sparer borgeren selv op til sin pension, det er en omfordeling fra borgernes yngre år til de ældre. Staten er et sikkerhedsnet for borgerne og i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom eller arbejdsulykke får borgeren stadig rimelig sum penge af staten til at leve for. Den sociale sikring er en individuel rettighed. Skandinaviske model: staten sørger for en lang række af tingene i den offentlige sektor.

  

Den centraleuropæiske
    Kan familien klare opgaverne selv blander staten sig udenom. Større statusforskelle end i den skandinaviske model. Direktøren vil få en betydelig større løn end kontorassistenten . Forsikringsprincippet er dominerende, staten betaler ikke for en stor del af de offentlige ydelse, som hospital ophold osv. Central europæiske model: større dele af den offentlige sektor er privatiseret, og folk må forsikre sig gennem deres job.

Den residuelle velfærdsmodel:
 Her spiller staten ikke en særlig stor rolle. Den yder kun velfærd for dem der virkelig er i nød, og man skal selv sørge for at få sin egen del af kagen, ved hjælp af egen vilje og ihærdighed. Her anses markedet for at være den bedste velfærdsfordeler.

Liberalister: pengene har det bedst i borgernes lomme, staten skal være så lille som mulig. Borgerne ved bedst selv, og staten skal sørge for lov og orden.

[Skriv tekst]Side 37

Downloadet fra Opgaver.com

Konservatisme: Gud - konge - og fædreland, staten skal passe på borgerne. Socialisme: Staten skal gribe ind og gøre ligheden større

7 – Det internationale og globaliseringen
Med udg. Pkt. i kapitel 7 skal i nu og til næste gang besvare følgende:  Hvad forstår man ved globalisering Direkte oversat kan man sige man gør noget verdensomspændende. Det kan f.eks. være et produkt der kommer ud til andre lande.  Hvilke fordele indebærer globalisering for jer – for DK – for verden I nogle tilfælde kan det betyde der udenlandske virksomheder sætter penge i danske firmaer, som så vil få en større omsætning, som den danske virksomhed så skal betale skat af, og derved gavner det også den danske stat. Nå en virksomhed bliver større har de brug for mere arbejdskraft, dette skaber flere arbejdspladser i Danmark.  Hvilke ulemper indebærer globalisering for jer – for DK – for verden Hvis en virksomhed er global, kan virksomheden selv bestemme hvor de vil have hovedkvarter, og på den måde kan de selv bestemme hvor de vil betale skat, dette gør mange store virksomheder f.eks. Mac Donalds, Cola. Men mange ulande ser det som en mulighed for at få et indskud i deres land. Men for at de store virksomheder ”gider” sætte deres hovedsted i deres land, nedsætter de standarderne for miljø, skat, arbejde osv. Og derved nedsætter de levestandarderne i deres land, som kan have konsekvenser for Indbyggerne.  Hvilke konsekvenser (positive og negative) vil globalisering have for den danske samfundsmodel? Begrund jeres svar Der kan komme en større indskudskapital i det danske samfund, dette kan give en større BNP / inflation for Danmark, og dette kan skabe en bedre levestandard for danskerne. Og danskerne vil få en højere løn. På længere sigt kan de store danske virksomheder blive træt af de høje lønninger, som er kommet af inflationen og derfor sender deres produktion udenlandsk, derved mister Danmark arbejdspladser, og derved skal de betale penge til uddannelse, og der skal udbetales en større sum bistand, til de folk som ikke kan finde arbejde igen.

[Skriv tekst]Side 38

Downloadet fra Opgaver.com

8 – Ulighed og fattigdom (AT)

[Skriv tekst]Side 39