...Europas litteraturhistorie begynder med et mirakel: de to store homeriske digte Iliaden og Odysseen. Her er ingen gradvis begyndelse, ingen famlende forsøg, som man kun interesserer sig for af historiske grunde, som forvarsler om det, der siden skulle komme. Iliaden og Odysseen er mesterværker i egen ret; det er ikke uden grund, at de er blevet forbilleder, som europæiske digtere sidenhen har måttet forholde sig til - i efterligning og kappestrid, som almen inspiration eller afsæt for anderledes tanker. I græsk mytologi var visdommens gudinde, Athene, aldrig barn, men kom til verden ved at springe ud af Zeus' pande, voksen og i fuld rustning. Sådan er det også med de homeriske digte: Fuldt færdige og kunstnerisk afklarede kommer de os i møde, i stand til den dag i dag at fange deres læser hen over en afstand på mere end 2 1/2 årtusinde. Man mærker mesterens hånd overalt, og Illadens Første Sang giver et udmærket grundlag for at opregne nogle af de kvaliteter, der kendetegner Homer. Først hans mageløst varierede fortælletempo. Digteren begynder med at påkalde Musen, for det er fra hende, han har sin kunst. Det, han beder hende om, er det, han derefter giver videre til sine tilhørere, og hans bøn til hende er samtidig en introduktion til os: temaet er vreden. Ikke hele den trojanske krig, men en enkelt episode: de begivenheder, der fandt sted, dengang Achilleus blev vred på Aga-memnon. Hvilken gud var det, som hidsede de to op mod hinanden? Jo, det var Apollon...
Words: 1740 - Pages: 7