SRP-bogen 2010
Den ultimative hjælp til Studieretningsprojektet
NIELS RANDBO BACK JEAN-CHRISTOPHE BALMISSE ISBN 978-87-993576-2-8
Alleroed Gymnasium
Indholdsfortegnelse
INDLEDNING ................................................................................................. 1 EN FLYVENDE START............................................................................................ 1 STORE AMBITIONER ............................................................................................ 2 BOGENS OPDELING ............................................................................................. 2 KAPITEL 1 VALG AF FAG OG EMNE ............................................................... 4 VALG AF FAG ..................................................................................................... 4 Faglærernes oplæg ................................................................................... 5 Sammenhæng mellem fagene .................................................................. 5 Fag eller emne først? ................................................................................ 5 Det endelig valg af fag .............................................................................. 6 VALG AF EMNE/OMRÅDE ..................................................................................... 6 Processen op til skriveugerne.................................................................... 6 Hvad må jeg vælge som emne? ................................................................ 7 Ideér til emnevalget .................................................................................. 7 Første vejledning ....................................................................................... 9 Tiden efter første vejledning ................................................................... 10 Anden vejledning .................................................................................... 11 Valg af emne – igen! ............................................................................... 12 Sidste vejledning ..................................................................................... 13 Generelt om vejledning ........................................................................... 13 Praktisk arbejde i de eksperimentelle fag ............................................... 13 KLAR TIL START ................................................................................................ 14 KAPITEL 2 INFORMATIONSSØGNING .......................................................... 15 FREMGANGSMÅDE ........................................................................................... 15 Kilder fra faglærer ................................................................................... 15 Internettet............................................................................................... 16
Andre kilder .............................................................................................17 HOLD STYR PÅ DINE NOTER - OG SPAR TID ..............................................................18 KAPITEL 3 PROBLEMFORMULERINGEN ....................................................... 19 UDLEVERING OG ANALYSE AF PROBLEMFORMULERING..............................................20 Kodeord ...................................................................................................20 TYPISKE KODEORD I OPGAVEFORMULERINGER .........................................................20 Referér... / skriv et referat af... ................................................................20 Resumé.../skriv et resumé af... ................................................................21 Beskriv... ..................................................................................................21 Gør rede for... / giv en redegørelse for.../forklar… ..................................21 Karakterisér... / giv en karakteristik af.../forklar… ..................................22 Analysér... / giv en analyse af... /undersøg… ..........................................22 Sammenlign... ..........................................................................................23 Fortolk... / giv en fortolkning af... ............................................................23 Kommentér... ...........................................................................................23 Perspektivér... ..........................................................................................23 Diskutér... ................................................................................................24 Vurdér... eller tag stilling til... ..................................................................24 Ingen af de ovennævnte kodeord ............................................................24 FAGENES METODER ...........................................................................................24 Ikke videnskabsteoretiske metoder! ........................................................26 Find dine fags metoder i bilagene ...........................................................26 AFSLUTTENDE GODE RÅD TIL AT LÆSE OG FORSTÅ DIN PROBLEMFORMULERING..............26 EKSEMPEL PÅ ANALYSE AF PROBLEMFORMULERING ..................................................26 KAPITEL 4 SRP’ENS DELE ............................................................................. 29 TITELBLAD .......................................................................................................29 FORSIDE ..........................................................................................................29 ABSTRACT/RESUMÉ ...........................................................................................29
Alleroed Gymnasium
Gode råd ................................................................................................. 30 Eksempel på abstract .............................................................................. 31 INDHOLDSFORTEGNELSE .................................................................................... 32 FORORD ......................................................................................................... 32 INDLEDNING.................................................................................................... 32 1. 2. 3. Introduktion til emnet .................................................................... 32 Præsentér målet med opgaven ...................................................... 33 Skab overblik .................................................................................. 34
Den færdige indledning ...........................................................................46 Abstract ...................................................................................................46 FORMIDLING ....................................................................................................46 Tænk på din modtager ............................................................................46 Præsentation af dit stof ...........................................................................46 Oplysende og/eller interessevækkende overskrifter ................................47 Sprog .......................................................................................................48 Figurer og tabeller ...................................................................................50 Fodnoter ..................................................................................................50 DOKUMENTATION.............................................................................................50 Brug af kildehenvisninger ........................................................................51 Brug af citater..........................................................................................52 LAYOUT ..........................................................................................................54 HOLD DIN OPGAVE PÅ 20 SIDER ...........................................................................54 Hvad tæller med? ....................................................................................55 Hvordan skærer jeg ned? .........................................................................55 NÅR DU ARBEJDER VED PC’EN... ..........................................................................55 Husk backup ............................................................................................55 Print i god tid ...........................................................................................55 Brug af internet .......................................................................................56 RAMT AF SKRIVEBLOKERING? ..............................................................................56 TJEKLISTE TIL STUDIERETNINGSPROJEKTET ..............................................................58 KAPITEL 7 TIPS OG TRICKS TIL WORD .......................................................... 59 TYPOGRAFIER ...................................................................................................59 Sådan ændres typografier .......................................................................60 DEN AUTOMATISKE INDHOLDSFORTEGNELSE...........................................................60 FODNOTER ......................................................................................................61 SIDETAL ..........................................................................................................61 TÆL TEGN/ORD PÅ EN SIDE .................................................................................61
METODEAFSNIT ............................................................................................... 35 KILDEKRITIKAFSNIT ........................................................................................... 35 HOVEDAFSNIT – PROJEKTETS KROP ...................................................................... 36 Delkonklusioner ...................................................................................... 37 KONKLUSION ................................................................................................... 37 Perspektivering ....................................................................................... 38 LITTERATURLISTE .............................................................................................. 38 BILAG ............................................................................................................ 40 UNDERSKRIFT .................................................................................................. 40 KAPITEL 5 FØR DU BEGYNDER AT SKRIVE .................................................... 41 VEJLEDNING UNDER FORLØBET............................................................................ 41 LAV EN ARBEJDSPLAN ........................................................................................ 42 IDÉGENERERING OG STRUKTUR............................................................................ 42 Prioriteret rækkefølge ............................................................................. 42 Disposition .............................................................................................. 43 KAPITEL 6 SKRIV OPGAVEN ......................................................................... 45 I HVILKEN RÆKKEFØLGE SKAL AFSNITTENE SKRIVES? ................................................. 45 Foreløbig indledning ............................................................................... 45 Hoveddelen: Start fra midten ................................................................. 45 Konklusion ............................................................................................... 46
Alleroed Gymnasium
BRUG STAVEKONTROLLEN OG KORREKTUR ............................................................. 61 Stavekontrol ............................................................................................ 61 Korrektur”tilstand” ................................................................................. 61 Kommentarer .......................................................................................... 62 ANDRE FUNKTIONER ......................................................................................... 62 BILAG 1 FAGENES METODE ......................................................................... 63 NATURFAGENE - KEMI, FYSIK OG BIOLOGI............................................................. 63 Redegørelse for et emne ......................................................................... 63 Eksperimentelt arbejde ........................................................................... 63 MATEMATIK.................................................................................................... 65 Matematik indgår som teoretisk del ...................................................... 65 Matematik indgår som praktisk del ........................................................ 67 Generelle råd til at skrive i matematik.................................................... 67 SAMFUNDSFAG ................................................................................................ 68 Samfundsfaglige teorier og modeller ..................................................... 68 Indsamling og behandling af data .......................................................... 69 Tekstanalyse og kildekritik ...................................................................... 70 Komparativ metode ................................................................................ 70 HISTORIE ........................................................................................................ 71 Humanvidenskabelig metode ................................................................. 71 Samfundsvidenskabelig metode ............................................................. 71 Hvad er kilder? ........................................................................................ 71 Kildekritik ................................................................................................ 71 PSYKOLOGI ..................................................................................................... 74 INTERNATIONAL ØKONOMI ................................................................................. 75 AFSÆTNING OG VIRKSOMHEDSØKONOMI .............................................................. 76 DANSK ........................................................................................................... 78 Analyse af selve teksten .......................................................................... 78 Sæt teksten i dens rette kontekst............................................................ 78
ENGELSK, SPANSK, TYSK, FRANSK OG ITALIENSK .......................................................80 Næsten ligesom dansk .............................................................................80 RELIGION OG OLDTIDSKUNDSKAB .........................................................................81 MUSIK ............................................................................................................82 Fagets metode .........................................................................................82 Musikalsk analyse ....................................................................................82 Analyse og fortolkning .............................................................................82 IDRÆT ............................................................................................................83
Alleroed Gymnasium
Indledning
En flyvende start
Det, at du har købt denne bog, viser allerede, at du er seriøs omkring dit Studieretningsprojekt, hvilket er et rigtig godt udgangspunkt for succes. Hvis du følger rådene heri, er vi derfor heller ikke i tvivl om, at du får en rigtig god karakter (som jo tæller rigtig meget på eksamensbeviset) - og tilmed en god oplevelse med arbejdet. Vores baggrund for at skrive bogen er, at vi, siden SRP blev indført med reformen, har fulgt dens udvikling tæt. Gennem vores tilknytning til Studieportalen.dk og gymnasieverdenen har vi kunnet følge med i de vanskeligheder, eleverne har haft med projektet. Vi har aktivt besvaret utallige spørgsmål i Studieportalens forum og i klasselokalet, og ud fra de mange stillede spørgsmål, har vi fundet frem til, hvad I har svært ved. På baggrund af det har vi fundet ud af, hvad SRP-bogen skal indeholde. Derudover har vi direkte erfaring med at vejlede i Studieretningsprojekter og rette færdige opgaver, og vi ved derfor, hvad lærere vægter højt i projektet. Med andre ord ved vi, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Arbejdet med bogen har stået på lige siden dag et efter den nye gymnasiereform, og det, du sidder med nu, er kronen på værket: SRP-bogen 2010. Bogen er en videreudvikling af version 2009, som allerede var en stor succes blandt både elever og lærere. Vi har i version 2010 lavet en del ændringer og justeringer ud fra den feedback, vi har modtaget, og sammensat en bog, der med garanti vil hjælpe dig godt igennem dit SRP-projekt. Version 2009 af SRP-bogen blev:
Du sidder nu med den nyeste version af SRP-bogen foran dig, nemlig SRP-bogen 2010: Bogen, der vil guide dig igennem alle faser af dit Studieretningsprojekt. Bogen indeholder grundige beskrivelser med eksempler af alle stadier af Studieretningsprojektet, fra hvordan du vælger dine fag og dit emne, hvordan du går til vejledninger med dine lærere, til hvordan du får analyseret din udleverede problemformulering og får skrevet din opgave med meget, meget mere. Med andre ord er der i bogen rigtig meget, der kan hjælpe dig med at skrive et rigtig godt Studieretningsprojekt. Vi vil sætte stor pris på, at du holder bogen for dig selv. Vi har brugt rigtig mange timer på at skrive den, og det er surt at se den blive delt gratis rundt på skolerne og delt ulovligt på internettet.
1
Alleroed Gymnasium
Købt af flere end 2000 gymnasieelever Indkøbt som klassesæt af flere gymnasier Linket til af EMU, Danmarks undervisningsportal Linket til af mange gymnasiers hjemmesider Rost af utallige lærere for dens faglighed og lette tilgængelighed Anvendt af lærere i undervisningen om SRP Særdeles positivt anmeldt i engelsklærerforeningens blad Anglo Files (Læs anmeldelsen her) Rost af elever som føler, de har fået en bedre forståelse for projektet (og bedre karakterer) 92 % af køberne ville anbefale bogen til andre, der skal skrive Studieretningsprojekt I de utallige Studieretningsprojekter, vi har haft i hænderne over årene, har vi hæftet os ved alle de fejl og mangler, der findes i projekterne. Ofte er det fejl, som nemt og hurtigt ville kunne undgås. Disse fejl vil vi med denne bog sørge for, at du undgår at lave.
Vi har ofte siddet og tænkt: hvorfor går disse velmenende og dygtige elever i stå på halvvejen? Svaret, vi er nået frem til, er simpelthen, at eleverne ikke har haft den viden om Studieretningsprojektet, der skulle til, inden de gik i gang med projektet. De har været i tvivl om, hvordan man griber vejledningssituationen an, hvordan man indsamler litteratur og data, hvordan man skal forstå sin problemformulering osv. osv. Med SRP-bogen 2010 vil vi rydde op i dette. Vi vil i bogen komme med informationer og metoder til, hvordan du får skrevet et Studieretningsprojekt, som kan leve op til de høje forventninger, du har til dig selv, inden du går i gang. Det kræver ikke altid et kæmpe arbejde at få karakteren til at stige fra ”god” til” fremragende”, og SRP-bogen vil give dig redskaber til at bevæge dig flere skridt fremad lige meget, hvor du er, når du starter. Vi vil være med dig hele vejen.
Bogens opdeling
Bogen er delt op i syv kapitler og et bilag, som kan læses fra A-Z, men som også sagtens kan fungere som et opslagsværk, du har liggende på din computer, og som du kan konsultere, når du er i tvivl om dele af dit projekt. Det kunne f.eks. være tvivl om, hvordan du skal forstå din problemformulering, hvordan du skriver en konklusion, eller hvordan du dokumenterer det, du skriver. Kapitel 1 af bogen vil fokusere på tiden inden skriveperioden. I dette afsnit hjælper vi dig med at få valgt fag og emne, gå til vejledninger og få lavet alt det forarbejde, der skal til, inden skriveriet går i gang.
Store ambitioner
Når Studieretningsprojektet nærmer sig, starter de fleste elever ud med en ambition om virkelig at ville give den en skalle og gøre deres yderste for at få en god karakter. Nu er chancen der for at vise, hvad man dur til. Men ofte sker der desværre det, at man kører sur i det på halvvejen og ender med at aflevere et projekt, som slet ikke svarer til det, man forventede til at begynde med. Selv de, som kommer nogenlunde igennem, kunne helt sikkert have klaret sig endnu bedre.
2
Alleroed Gymnasium
Kapitel 2 vil give dig værktøjerne til at kunne finde de rigtige informationer til dit projekt. Kapitlet giver dig råd og vejledning i, hvordan du bedst muligt benytter internettet og biblioteket til at finde de mest relevante informationer til netop dit projekt. Kapitel 3 vil give dig hjælp til at afkode din problemformulering samt hjælpe dig til at forstå, hvordan du skal bruge de faglige metoder til at løse dine problemstillinger. Du vil få en bedre forståelse for, hvad dine lærere lige præcis ønsker af dig, og du vil på den måde få bedre mulighed for at give dem det. Kapitel 4 viser dig helt konkret, hvad et studieretningsprojekt skal indeholde og forklarer dig, hvad hver enkel del skal bestå af. Hvad består en indledning fx af? Og hvad med en konklusion? Hvordan skriver man et abstract? Svarene findes i del fire. Kapitel 5 vil give dig nogle råd til, hvordan du får startet med at skrive. Her er råd og tips til, hvordan du får planlagt din tid, får ideer til projektet, og hvordan du helt konkret får lavet en god disposition, der skal fungere som styresnor for alt dit skriveri. Kapitel 6 kommer med råd og tips til selve det at skrive. Her er vejledning i, i hvilken rækkefølge, du skal skrive de forskellige dele af dit projekt, hvordan du sætter ordene og sætningerne sammen bedst muligt og hjælp til at undgå de klassiske fejl. Derudover handler afsnittet om, hvordan du dokumenterer korrekt, så du ikke bliver anklaget for at plagiere (kopiere uden kildehenvisning). Kapitel 7 vil spare dig for en masse tid, idet kapitlet giver dig råd, tips og vejledning i Word i forbindelse med Studieretningsprojektet.
Bilag 1 Gennemgår de mest anvendte fags metoder, så du hurtigt kan sætte dig ind i dine to fag og få forståelse for, hvordan deres metoder skal anvendes til at løse netop dine problemstillinger. Inden 12-tallet er i hus (mindre kan også gøre det ), skal du altså lige
trække i arbejdstøjet, sætte kaffen over og tænde computeren. Følger du bogens mange råd, så lover vi dig til gengæld, at de gode resultater nok skal komme. Rigtig god fornøjelse.
Forfatterne Niels Randbo Back cand.mag. i engelsk og historie Tidligere gymnasielærer. Fagredaktør på Studieportalen.dk og Studienet.dk.
Kapitel 1 Valg af fag og emne
”If you fail to plan, you plan to fail.”
Du skal arbejde med dette projekt over en længere periode, og derfor skal du se dig godt for og tænke dig grundigt om, inden du træffer dit endelige valg af fag og emne. Dit emne skal kunne fastholde din interesse igennem hele forløbet, skal passe godt ind i forhold til to fag, du synes er spændende og selvfølgelig behandle stof, der vil give dig en god karakter i sidste ende. At du træffer et rigtigt valg har også stor betydning for den endelige problemformulering, som dine lærere laver til dig. Et godt forarbejde øger chancen for en god problemformulering og sørger for, at forudsætningen for en god karakter er til stede. Denne bog kan ikke fortælle dig, hvilke fag eller emner, du skal vælge, men den kan give dig råd om alle de vigtige krav, som du skal stille til dine fag og dit emne, og dermed give dig grundlaget for at træffe det bedst mulige valg og komme godt fra start med dit projekt.
Valg af fag
Du kan ikke frit vælge, hvilke fag, du kan skrive i. På tredje år på ungdomsuddannelserne skal du skrive Studieretningsprojektet i to fag. Skriveperioden foregår over to uger (ti skoledage) som regel i december måned, men forarbejdet begynder meget tidligere end det. Inden skriveugerne skal du jo allerede have valgt fag og emne. At du får valgt de helt rigtige fag og det helt rigtige emne har stor betydning og er en del af arbejdsprocessen, som du ikke må tage let på. Studieretningsprojektet skal skrives inden for et studieretningsfag på A-niveau, samt et fag på mindst B-niveau. Studieretningsfaget behøver dog ikke indgå i selve studieretningen på A-niveau. Dvs. hvis din studieretning hedder Samf A, Mat B, Geografi C, og du har Mat A som valgfag, må du både have Samf A og Mat A som første fag. Det andet fag skal mindst være på et B-niveau og kan være et valgfag, et studieretningsfag eller et obligatorisk fag. I specielle tilfælde kan Studieretningsprojektet skrives i ét og kun ét Aniveau fag, eller der kan medtages et tredje fag. Vi vurderer, at det kun 4
Alleroed Gymnasium
er i ganske få tilfælde, dette vil være relevant, og derfor fokuserer vi i bogen kun på de tilfælde, hvor der skrives i to fag.
hvilke fag, der komplimenterer hinanden bedst. Modsat AT, hvor du skal vælge fag fra to forskellige fakulteter, har SRP ikke et sådan krav. Tværtimod er det ofte nemmere, at fagene, du skal arbejde med, er fra det samme fakultet eller beslægtede fakulteter. Åbenlyse valg er derfor dansk/historie, engelsk/samfundsfag, matematik/fysik, engelsk/musik, tysk/historie osv. Du må selvfølgelig gerne kombinere fagene på tværs af fakulteterne, som f.eks. matematik/historie, fysik/engelsk, men dette kan vanskeliggøre dit projekt unødigt. Mellem nogle fag som f.eks. fysik og matematik er det ikke svært at finde en naturlig sammenhæng i en problemstilling, der berører begge fag, idet matematik er et redskab for meget af fysikken. Derimod skal man lede længere efter sammenhængende emner i fransk og idræt. Dermed er det ikke sagt, at det er umuligt – man skal blot være sikker på, at det er muligt at lave en sammenhæng mellem emner fra de to fag.
Faglærernes oplæg
I god tid inden skriveperioden, for det meste i starten af september, vil dine forskellige faglærere holde oplæg på klassen om netop deres fag. Her vil dansklæreren, tysklæreren, fysiklæreren osv. fortælle om interessante emner, hvordan man skal arbejde med netop deres fag og give eksempler på tidligere stillede problemformuleringer. Disse oplæg skal du ikke blot tænke på som en mulighed for at læne dig tilbage og nyde, at du ikke har haft lektier for. Tværtimod skal du også her møde op velforberedt. Oplæggene er en service til dig og skulle gerne hjælpe dig til, at du på et tidligt tidspunkt bliver lidt mere afklaret med, i hvilke fag, du vil skrive. Selvom disse oplæg foregår meget tidligt i forløbet, er det vigtigt, at du her er opmærksom, tager noter og stiller opklarende spørgsmål. Mange elever kommer for sent i gang med at vælge fag og emne og ender med at skulle bakse noget hurtigt sammen lige inden de forskellige deadlines. Dette vil med stor sandsynlighed give dig en dårlig problemformulering med et dårligt resultat som følge. Derfor opfordrer vi til, at du sørger for at være klar, når lærerne holder deres oplæg og husker ordsproget: ”If you fail to plan, you plan to fail.”
Fag eller emne først?
Langt de fleste vælger først fagene, som de vil arbejde med, men du kan også tage udgangspunkt i et emne, du finder spændende og derefter passe to fag ind i forhold til dette. Begge metoder kan fungere, og det første, du skal overveje er, om du har et emne, du 5
Sammenhæng mellem fagene
Når du vælger fag, er det vigtigt at tænke på, om der er en naturlig sammenhæng mellem fagene. Nogle fag arbejder bedre sammen end andre, og det handler om at træffe det mest åbenlyse valg i forhold til,
Alleroed Gymnasium
brænder for at finde ud af noget mere omkring, eller om du har nogle fag, hvor du helt sikkert kan finde noget interessant at arbejde med. Dvs., at hvis du ikke umiddelbart har et emne, du er sikker på, du vil arbejde med, kan du starte med at vælge en fagkombination og derefter, med hjælp fra dine faglærere, finde frem til emnet.
Valg af emne/område
Vi tager udgangspunkt i, at du nu har lagt dig fast på dine to fag og skal i gang med jagten på et godt emne/område at skrive om. I den sammenhæng er det vigtigt at understrege, at SRP’en er en øvelse i de arbejdsformer, du vil møde på et videregående studie. I et universitetsspeciale er der krav til at opgaven er struktureret på en bestemt måde, samt at man behandler en problemstilling, som ingen andre har arbejdet med før. I Studieretningsprojektet er der kun krav til det første. Altså er det helt OK at arbejde med et emne, som andre har arbejdet med tidligere. Det er fint med ambitioner, men sørg for, at det emne, du vælger, er realistisk og til at gå til. SRP’en tæller dobbelt på eksamensbeviset, og det er derfor vigtigt ikke at miste fodfæstet og jordforbindelsen ved at vælge et emne, der ganske enkelt er for svært eller for stort at overskue.
Det endelig valg af fag
Kort tid efter faglærernes oplæg skal du indgive dit valg af fag til skolens kontor, så de kan tildele dig de rette vejledere. De færreste ved på dette tidspunkt præcis, hvilket emne, de vil skrive om, så fortvivl ikke, hvis det er tilfældet med dig. Du behøver ikke nødvendigvis vælge din fagkombination efter emnet, men kan vælge dine fag ud fra flere forskellige kriterier: Fag, du er god til/får høje karakterer i Fag, du synes er interessante Fag, du ved indeholder det emne, du allerede har besluttet dig for Fag, der har en naturlig sammenhæng med hinanden NB: Du skal ikke vælge fag ud fra, hvilke lærere, du synes er gode/dårlige, søde/dumme, da det ikke nødvendigvis er disse, der vil blive dine vejledere. Dine lærere kan have helt op til femten projekter, og du kan derfor risikere at få tildelt en lærer, som du ikke kender, som vejleder.
Processen op til skriveugerne
Fra du har valgt fag til selve opgaveperioden starter, går der et langt stykke tid. I denne periode skal du mødes med dine vejledere for sammen at finde frem til det emne/område, som projektet skal skrives indenfor. Målet med vejledningerne er at give vejlederene tilstrækkelig information til, at de kan lave en opgaveformulering, som sikrer, at du ikke kan genanvende afsnit fra tidligere afleverede opgaver, og som samtidig svarer til det emne, du gerne vil arbejde med. Hvis du går seriøst og aktivt ind i vejledningsprocessen, øges chancen betydeligt for, at du modtager en problemformulering, som du er velforberedt til at løse. Husk på, at en vejleder måske skal lave femten 6
Alleroed Gymnasium
forskellige opgaveformuleringer, og vil du sikre dig god sparring samt en god problemformulering, handler det om at klø på, inden skriveugerne starter. Vi vil senere i dette afsnit guide dig igennem vejledningerne, men inden du går til din første vejledning, er det en god idé at have gjort dig nogle indledende tanker om, hvilket emne, du kunne tænke dig at skrive om. På den anden side råder vi dig dog til at vente med at lave den rigtig grundige research til efter første vejledning. Det er ærgerligt at have brugt masser af tid på noget, som måske ikke kan lade sig gøre.
som du godt kunne tænke dig at blive klogere på? Har der været emner, hvor du efter forløbet var slut sad og tænkte: Jamen hvad med det? Og hvordan med det? Altså emner inden for fagene, hvor du havde en følelse af, at her er mere at komme efter. Kan du komme i tanke om noget sådant, er det nok her, du skal starte. Tidligere skrevne opgaver Du kan også få inspiration til emnevalg ved at kigge på tidligere stillede opgaver. Vi giver her links til tre af vores egne sider, men søger du på nettet, vil du finde mange flere. Studienets opgavebesvarelser Studieportalens SRP-forum Studieportalens opgavebesvarelser Aktualitet En god idé er også at holde øje med aviser og programmer i radio og fjernsyn for at få inspiration til emner, der er fokus på i tiden (terror, global opvarmning, økonomisk krise, genteknologi osv.). Det at skrive om en aktuel problemstilling gør dit projekt vedkommende for læseren, og vil desuden være spændende for dig at arbejde med. Faren kan dog være, at der ikke findes nok tilgængelig information om problemstillingen, hvis der er tale om dugfriske nyheder. Typiske emnesammensætninger Inden for hvert fakultet findes der en række typiske emner, hvor kravet til flerfaglighed er indeholdt. Nedenstående er tænkt som en idébank til inspiration, men er på ingen måde en udtømmende liste 7
Hvad må jeg vælge som emne?
Der er relativt få begrænsninger for, hvad du må vælge som emne til dit Studieretningsprojekt. Bekendtgørelsen nævner dog, at emnet, du vælger, ikke må bygge direkte på stof, der er gennemgået i undervisningen. Det betyder i praksis, at du ikke må benytte afsnit fra tidligere afleveringer, tidligere gennemførte forsøg og eksperimenter eller noter fra undervisningen til din besvarelse af dit Studieretningsprojekt. Emnet, du skal til at arbejde med, må dog gerne ligge i forlængelse af undervisningen. Er du i tvivl, spørger du dine vejledere.
Ideér til emnevalget
Interesse En oplagt måde, som mange benytter til at finde et emne til SRP, er at tænke tilbage på de ting, du er blevet undervist i, i løbet af din tid på gymnasiet. Var der noget af det, som særligt fangede din interesse, og
Alleroed Gymnasium
over, hvad man kan skrive om. Humanistiske fag Analyse og fortolkning af en tekst og perspektivering til et tema Husk på, at tekster her bruges i ordets bredeste forstand og således dækker over: skønlitteratur, sagprosa, billeder, taler, reklamer, film mv. Eksempler: John Steinbecks The Grapes of Wrath og den amerikanske depression (ENG/HIS) Willam Goldings Lord of the Flies og magt og menneskesyn. (ENG/PSY) Paul Austers The New York Trilogy og identitetsdannelse (ENG/PSY) Jakob Ejersbos Nordkraft og unge i det senmoderne samfund (DA/SAMF) Martin Luther King Jr.s tale I have a dream og borgerrettighedsbevægelsen (ENG/HIS) Henrik Pontoppidans Ørneflugt og normer og værdier (DA/PSY) Uddrag fra Dansk Folkepartis og Radikale Venstres taler og sproglig kommunikation (DA/SAMF) Muhammedtegningerne og forholdet mellem Islam og Vesten (DA/SAMF)
Samfundsfaglige fag Behandling af tværfagligt emne Eksempler: Risikosamfundet og stamceller (SAMF/BI) Økonomiske modeller (SAMF/MAT) Kriminalitet: Den enkeltes ansvar eller samfundets skyld? (SAMF/PSY) Behandling af emne med inddragelse af tekster om emnet Eksempler: Trafficking og dets behandling i medierne (SAMF/DA) Identitet og forbrug i det senmoderne samfund belyst ved novellesamlingen Sex and the City (SAMF/EN) Samfundsfagligt begreb set i historisk lys Eksempler: Global ulighed og afkolonisering (SAMF/HIS) Den danske velfærdsmodels udvikling og fremtid (SAMF/HIS)
Økonomiske fag Økonomisk og strategisk analyse af virksomhed Eksempler: Vestas A/S (AFS/VØ) Analyse af afsætningen på et udenlandsk marked Eksempler: 8
Alleroed Gymnasium
NIKE på det amerikanske marked (AFS/ENG) Mangos positionering på det spanske marked (AFS/SPA) Thisted Bryghus og det tyske marked (AFS/TYS) Behandling af tværfagligt emne Eksempler: Investering og beregning af kalkulationsrenten (VØ/MAT) Lagerstyring (VØ/MAT) Optimering af lineære problemer med mere end to variable (VØ/MAT).
Ingen idéer Hvis du stadig ikke kan finde på et godt emne, må du spørge dine faglærere ved den første vejledning, om de kan hjælpe med at pege dig i en bestemt retning. Måske har de nogle gode idéer, som fanger din interesse.
Første vejledning
Efter, du har valgt fag og måske har fundet en idé til et emne, går du til dine faglærere til den første officielle vejledning. Du vil få besked om, hvornår denne vejledning vil finde sted. Dine faglærere vil oftest være de lærere, du selv bliver undervist af, men du kan, som nævnt, risikere, at skolen udpeger andre, enten fordi dine egne lærere har for mange projekter, eller fordi, der er lærere, der har særlige kompetencer i netop det emne, du skal arbejde med. Hvis du på forhånd har gjort dig nogle tanker om et emne, medbringer du til den første vejledning de noter (fx brainstorms, idéer til litteratur mv.), du har udarbejdet om dit emne, så I har noget at snakke ud fra. Brug lærerne indgående til denne første vejledning og vend alle dine idéer med dem. Ofte vil de lynhurtigt kunne sige, om noget er værd at arbejde videre med, og om noget skal bortkastes. Hvis du endnu kun har tænkt på hvilke fag, du kunne være interesseret i, er det notater om dine tanker i forbindelse med fagene, du medbringer. Jo mere specifik du er, jo bedre vejledning kan du få. Undgå at dukke op til første vejledning med kommentaren: ”Jeg synes matematik og fysik er utrolig spændende”. Vær konkret og nævn felter og hovedspørgsmål inden for fagene, som interesserer dig fx: ”Jeg 9
Naturvidenskabelige fag Gennemgang af teori samt eksperimenter, som belyser/anvender teorien Eksempler: Komplekse tal og vekselstrøm (MA/FY) Banekurver og det skrå kast (MA/FY) Influenza og febernedsættende medicin (BI/KE), Løsning af lineære ligningssystemer og farvestoffer i fødevarer (KE/MA) Behandling af tværfaglige emner Eksempler: Doping (ID/BI) Stamceller og etiske problemer (BI/DA) Socialangst fra et biologisk og psykologisk perspektiv (BI/PSY)
Alleroed Gymnasium
synes matematik og astrologi er spændende, især planeter og kredsløb finder jeg interessant”, eller: ”Jeg synes indvandring, og hvordan indvandring påvirker unges sprog, er et spændende emne, og jeg kunne specielt godt tænke mig at kigge nærmere på […]”. Det er en god idé at spørge efter litteratur og kilder til dit emne, men du skal dog ikke regne med at få noget konkret ved den første vejledning. Ved at spørge ind til relevant litteratur allerede nu, opnår du imidlertid, at dine lærere får indtryk af, at du er seriøs omkring din opgaveskrivning, og du giver dem mulighed for at hjælpe dig med litteratursøgning på et tidligt tidspunkt.
Hvor meget stof er der at behandle indenfor hvert enkelt delemne? Findes der nok relevant og tilgængeligt materiale om emnet? Hvad finder jeg mest interessant, og hvordan er mulighederne for at arbejde med netop de problemstillinger, der i første omgang fik mig til at vælge emnet? Hvad kan jeg med rimelighed nå at sætte mig ind i? NB: Sørg for hele tiden at have tæt kontakt med dine vejledere og lad dem følge med i, hvor langt du er i din arbejdsproces. På den måde kan de hele tiden råde, og vejlede dig i forhold til din emneafgrænsning og derved spare dig både tid og kræfter. Arbejdsproblemformulering Dine vejledere skal relativt tidligt i forløbet godkende dit emne, og dette kan de bedst gøre, hvis du har skrevet et groft udkast til en problemformulering, altså en skitse af de ting, du kunne tænke dig at fokusere på. Det betyder på ingen måde, at det er præcis disse ting, du lægger dig fast på, men det vil være en god hjælp både for dig og dine vejledere at have noget konkret at snakke ud fra. Sæt dig det mål at have udarbejdet en arbejdsproblemformulering inden den næste vejledning, du skal til. Husk på, at den problemformulering, du laver, ikke vil være identisk med den endelige opgaveformulering, som dine vejledere udleverer til dig. Den opgaveformulering, du vil få udleveret, vil indeholde noget nyt, som I ikke har talt sammen om under vejledningen. Grunden til dette er, at du ikke skal kunne udarbejde løsningen på forhånd. Et 10
Tiden efter første vejledning
Ved første vejledning vil I sikkert komme frem til et oplæg til et emne, som du nu dels skal til at lave research på (se kapitel 2) og dels til at afgrænse. Emneafgrænsning Du har jo kun to uger at skrive i, så det er vigtigt, at emnet ikke bliver for stort. Dine vejledere vil ofte gøre dig opmærksom på det, hvis de kan se, at emnet vokser dig over hovedet, men du skal også hele tiden selv holde øje med, at det ikke sker. På den anden side skal der også være nok stof til, at det er muligt at formulere flere forskellige opgavetitler inden for din emneafgrænsning. Du kan stille dig selv følgende spørgsmål: Hvilke naturligt afgrænsede delemner består emnet af?
Alleroed Gymnasium
groft udkast til en problemformulering er dog et godt arbejdsredskab i forhold til at indkredse dit emne (hvad er det egentlig, jeg godt kunne tænke mig?), det vil gøre det lettere for dig at søge materiale og foretage research, og det vil være en god hjælp til dine vejledere, når de skal udarbejde den endelige problemformulering. Undgå den typiske fejl Mange elever begår den fejl, at de efter den første vejledning lægger SRP på hylden og først vender tilbage til projektet et par dage inden den næste vejledning. Dette er forståeligt, da man som 3.g’er har mange andre ting at bekymre sig om: daglige lektier, afleveringer, fritidsjob, kæresten, vennerne osv., men det er ikke en god idé. Prøv at arbejde lidt med projektet hele tiden og hav det i tankerne; læs lidt, research lidt, tænk lidt. Dette vil hjælpe dig utrolig meget både i dine vejledninger, men så sandelig også når skriveugerne går i gang. At være opmærksom på, om der sker noget i undervisningen eller hverdagen, der kan være relevant for dit projekt vil hjælpe dig til at indkredse dine ideer og evt. udskifte dem med nye og mere aktuelle undervejs.
begrænse dit emne i forhold til projektets størrelse. Fortvivl ikke! Det allervanskeligste i SRP er oftest netop at få begrænset sit hovedemne til et delemne, der er af tilpas størrelse. Det er dette, anden vejledning især vil handle om. Det kan være, du til første vejledning sagde, at du var interesseret i at arbejde med fagene historie og samfundsfag og emnet amerikansk udenrigspolitik. Dine vejledere sagde, at det lød fint, men at du skulle indsnævre det til et delemne, f.eks. USA's udenrigspolitik fra 1945 til i dag. Denne indsnævring fra hovedemne til delemne er groft sagt det, hele vejledningsprocessen handler om, fra den første vejledning til den sidste; at nærme sig et delemne, der passer til projektets størrelse, og som dine lærere samtidig vil kunne lave en fornuftig opgaveformulering til. I perioden efter den første vejledning har du derfor researchet det nye delemne og fundet endnu flere delemner, som du finder interessante. Du er kommet frem til, at især sikkerhedspolitikken er noget, der interesserer dig, og du er stødt på kilder om Trumandoktrinen, USA’s missilskjold, fjendebilleder og USA som supermagt. I anden vejledning fremlægger du disse nye delemner for dine vejledere, enten i noteform, som en disposition eller allerbedst: som en arbejdsproblemformulering. Dine faglærere vil så påpege svagheder ved dem/den og din research, snakke med dig om, hvordan du skal disponere stoffet og finde yderligere materiale samt give dig nye synsvinkler på dit delemne. Efter dette møde er det så på den igen. Du undersøger det nye materiale, og dine vejledere vil nu have et rimeligt godt billede af, hvad du specifikt arbejder med.
Anden vejledning
På mange gymnasier skal du selv indkalde til anden vejledning, og du skal derfor i god tid gribe fat i dine vejledere og få aftalt et tidspunkt, hvor du kan mødes med dem, helst dem begge to samtidig. Nu har du været i gang med din research et stykke tid, og du er en del klogere på dit emne. Du har måske fået udarbejdet en arbejdsproblemformulering, men det kan være, at du har svært ved at
11
Alleroed Gymnasium
Til denne vejledning bør du også udnytte dine vejlederes ekspertise inden for deres respektive fag. Spørg her efter idéer til problemstillinger inden for dit emne. Eksempler på spørgsmål kunne være: ”Har du en idé til, hvad der er relevant, når jeg skal redegøre for USA's sikkerhedspolitik?” ”Har du en idé til nogle værker, der belyser USA’s sikkerhedspolitiske udvikling?” ”Hvilke artikler/romaner/noveller beskæftiger sig med USA's deltagelse i krigen i Irak og Afghanistan?” Gør dig klar til næste vejledning Når du er så godt inde i emnet, at du kan overskue at stille nogle nye relevante spørgsmål, er det på tide at opsøge vejlederne igen. Gør dig det klart, hvad du vil have ud af mødet med dine vejledere og skriv det ned, så du ikke glemmer halvdelen, når I taler sammen. Husk, at det er dit ansvar at have en dagsorden med til hver eneste vejledning. Hvad vil du gerne have svar på og vejledning i?
NB: Har du behov for flere møder end tre, er det nødvendigt, at du informerer dine faglærere om dette, og selv sørger for at få aftalt tid og sted.
Valg af emne – igen!
Som du kan se, er emnevalget en iterativ proces. Det vil sige, at du som regel starter ud med en idé og derefter går igennem ovennævnte proces, hvor du sammen med dine faglærere finder ud af, om ideen kan blive til et brugbart emne. Som regel rammer du ikke rigtigt første gang, men skal igennem et par iterationer (gentagelser), inden området og emnet endeligt fastlægges. Det kan også betyde, at du har behov for flere møder end de tre, som denne vejledning gennemgår, hvilket på ingen måde skal ses som noget dårligt. 12
Alleroed Gymnasium
Sidste vejledning
Det sidste møde er en god idé at afholde for, at du lige sikrer dig, at dine faglærere er helt klar over, hvad du har arbejdet med, og hvor dine fokuspunkter og interessefelter ligger. Husk, at jo bedre din proces med dine vejledere har været, jo nemmere vil disse have ved at stille den endelige opgaveformulering, der passer netop til dig. Hvis din vejledning har været fornuftig, og du har fulgt ovenstående råd, vil det ikke komme bag på dig, hvad din opgaveformulering overordnet spørger ind til. Du vil derfor være bedre forberedt til skrivefasen, da du vil have den viden, der skal til for at besvare opgaveformuleringen. Til den sidste vejledning skal dine faglærere desuden underskrive en blanket, hvor de godkender dit emnevalg.
noget på skrift og en notesblok, da det viser din lærere, at du er seriøs, hvilket vil betyde, at dine lærere også vil være det. For at vejledningerne skal være så effektive som muligt, er det en god idé, at du hele tiden er et skridt foran. Efter hver vejledning sørger du derfor for at renskrive noterne fra mødet og gemme dem, så du inden næste møde lige kan orientere dig i, hvad I snakkede om sidst (husk nogle lærere er vejledere for rigtig mange og kan derfor have behov for at få ridset op, hvad I snakkede om sidst). Dette vil minimere spildtid og effektivisere vejledningsforløbet.
Praktisk arbejde i de eksperimentelle fag
De eksperimentelle fag er fysik, kemi og biologi o. lign. I disse fag vil det ofte være relevant at udføre praktisk arbejde (eksperiment, undersøgelse el. lign.) i forbindelse med Studieretningsprojektet. Dette arbejde kan - afhængigt af fagets og områdets karakter - udføres på skolen eller på en institution eller virksomhed uden for skolen. Arbejdet udføres i løbet af de første dage i skriveugerne. Kun hvis der er tale om meget langvarige eksperimenter, må disse gennemføres før opgaveperioden. Tal på et tidligt tidspunkt i vejledningsprocessen med dine lærere om mulighederne for at udføre et stykke praktisk arbejde og om de krav, dette arbejde skal opfylde.
Generelt om vejledning
Igennem din arbejdsproces med at finde et godt emne og en god arbejdsproblemformulering, skal du, som du kan se, gå til flere vejledninger. De første er af mere generel karakter, men som ugerne skrider frem, bliver de mere og mere specialiserede, og du bliver selv ansvarlig for at indkalde til dem. Det at gå til vejledning er noget, du skal tage yderst alvorligt, da der virkelig er hjælp at hente her. Hjælpen kommer dog kun, hvis du har lavet et grundigt forarbejde. Hvis du møder op med en masse tanker og idéer, vil de fleste lærere mærke din entusiasme og også selv gå mere ind i projektet. Det er sjovere at hjælpe nogen, som mener det alvorligt, end nogen, der ikke gør. Derfor skal du ALTID medbringe
13
Alleroed Gymnasium
Klar til start
Nu skulle du være godt rustet til de to ugers projektskrivning og burde ikke have noget at frygte. Du har fundet dit emne, researchet, indhentet litteratur, snakket med vejledere og langsomt arbejdet dig hen imod en problemstilling og et emne, som du finder spændende og fagligt udfordrende. Nu er det blot at sætte dine notater i orden, genopfriske din viden og så ellers vente på, at dine faglærere udleverer din endelige problemformulering, så du kan komme i gang. Husk så på, at Studieretningsprojektet er din mulighed for selv at vælge, hvad du vil arbejde med over en længere periode. Derudover er det en god mulighed for at prøve kræfter med en type opgave, der minder meget om dem, du vil møde på de højere uddannelsesinstitutioner (universitet, handelshøjskole m.m.), hvis dette er det næste skridt, du påtænker at tage.
14
Alleroed Gymnasium
Kapitel 2
Informationssøgning
”Dovenskab er at gøre det rigtigt første gang.”
Fremgangsmåde
Du har måske allerede selv nogle bøger og tidsskrifter, som handler om dit emne. Hvis det er tilfældet, kan du starte med at orientere dig i bøgernes litteraturlister. Her vil du kunne finde endnu mere litteratur om emnet. I de fleste leksika eller faglige opslagsværker vil der desuden være litteraturhenvisninger. Desuden kan du benytte bibliotekernes emneregister (spørg bibliotekaren hvordan). Gode links: På bibliotek.dk kan du søge direkte i al litteratur tilgængeligt på danske biblioteker. Gyldendals Encyklopædi er et gratis online-leksikon. Skoda indeholder mange relevante søgedatabaser: o o Infomedia giver adgang til avisarkiverne i JP, Information og Politiken m.fl. Britannica Online: Stort anerkendt engelsk multimedieleksikon. o Faktalink: Baggrundsstof om alle mulige emner - Godt til at danne sig et overblik. Skoda kræver abonnement, så spørg din bibliotekar eller lærer om password og brugernavn.
Lad os slå fast med det samme, at informationssøgning er et meget vigtigt område. Det er her, du får opbygget fundamentet for dit projekt, og det er derfor vigtigt, at du har det rette værktøj for hånden, når du skal ud i informationsjunglen. Husk, at det ikke handler om, hvor meget du har læst, men om du har læst det rigtige - altså det bedst egnede for dit emne. Det at indhente litteratur er noget, du vil komme til at bruge meget tid på, men forhåbentlig vil dette afsnit spare dig for en del arbejde og frustrationer.
Kilder fra faglærer
Måske har du allerede til din første vejledning fået forskellige kilder af dine faglærere, som du skal kigge nærmere på. Dette vil dog oftest ske senere i vejledningsforløbet, da en del af ideen med 15
Alleroed Gymnasium
Studieretningsprojektet er at træne dig i netop informationssøgning. Undersøg de kilder, du bliver henvist til af dine faglærere og kig også på deres litteraturlister, som måske kan åbne dine øjne for nogle af de delemner, dit hovedemne kunne have. Vores bedste råd er, at du bruger dine vejledere indgående, da de jo er eksperterne inden for netop deres fag og dets metoder. Forsøg at inddrage dine vejledere så meget som muligt i projektet, og fortæl dem alt, du kan, om dine tanker omkring dit emne, din problemformulering, og hvor spændende og interessant, du synes det er. Lærere elsker at høre, at man synes deres fag er interessant, så smør bare tykt på her. Jo mere du engagerer dine vejledere, jo større er sandsynligheden for, at de bruger tid og energi på at hjælpe dig med at finde yderligere kilder til dit projekt.
Hvad er formålet med siden, du er inde på? Hvilken information prøver siden at formidle, og hvordan formidler den det? Formål og afsender hænger ofte nøje sammen. Hvis det f.eks. er en politisk hjemmeside, du er inde på, er afsenderen ofte et bestemt parti, og budskabet er dette partis specifikke politiske holdninger. Den kildekritik, du laver under informationssøgningen, skal du ikke beskrive nogen steder. Det er udelukkende et arbejdsredskab, du bruger for din egen skyld, så du ikke risikerer at basere din opgave på en fejlbehæftet kilde. Eksempel: I en opgave bruges Wikipedia som eneste kilde til, hvor mange faktorer, der findes i en samfundsvidenskabelig model. Wikipedia-artiklen nævner to faktorer, og det er dem, der redegøres for i opgaven. Men da der faktisk findes tre faktorer (Wikipediaartiklen var således ikke fyldestgørende), får eleven ikke gjort rede for 1/3 af modellen, og dette trækker betydeligt ned i karakteren. En sådan situation kunne have været undgået, hvis eleven havde dobbelttjekket Wikipedia-artiklen med f.eks. et andet leksikon. NB. Vi anbefaler, at du ikke bruger Wikipedia som direkte kilde i din opgave. Wikipedia er skrevet af brugerne selv, og der er derfor ingen ”eksperter”, der har kontrolleret sandheden i det, der står. Wikipedia kan bruges til at danne overblik og er rigtig god til at henvise til andre kilder. (Se på Wikipedia under Noter (Da) / References (En)). Hvis dit engelske er bare nogenlunde, anbefaler vi, at du bruger Wikipedia på engelsk, da sandsynligheden for at få et fyldestgørende svar stiger markant. 16
Internettet
Google - Vær kildekritisk! Internettet/Google er nok den kilde, du først tænker på, når det handler om informationssøgning, men pas på! De sider, Google returnerer på en søgning, kan være en rigtig god hjælp til, at du får dannet dig et overblik over emnet, men hvis du ikke er kildekritisk, kan du komme rigtig galt af sted. Alle og enhver kan lægge noget ind på internettet, og hvis du ikke er kritisk, kan du komme til at bruge forkerte oplysninger. Her er et par arbejdsspørgsmål, du kan bruge i din research på nettet: Hvem er afsenderen af hjemmesiden, du er inde på? Er det en privatperson eller en offentlig institution?
Alleroed Gymnasium
Hvad er der da galt med Wikipedia? Efterhånden er Wikipedia blevet rigtig god (dog ikke perfekt på nogen måde), men der er stadig lærere derude, som hader Wikipedia, og derfor vil stemple dig som dårlig informationssøger, hvis du nævner Wikipedia i din litteraturliste, så derfor: undgå det. Find altid informationerne et andet sted ud over Wikipedea, og skriv det andet sted på som din kilde. Derved får du samtidig dobbelttjekket din information: To fluer med et smæk... Søg rigtigt – og du vil finde... For at få mest ud af din internetsøgning er det vigtigt, at du bruger de rigtige søgeord. Vær derfor opmærksom på, om dit emneord har nogle synonymer og inddrag også disse i din søgning. Derudover skal du tjekke, om der er nogle under- eller overordnede emneord, der hører til dit emne. Eksempel: Indgår sætningen ”USA’s sikkerhedspolitik under krigen i Afghanistan” i din problemformulering, er der flere emneord, du kan søge på: amerikansk sikkerhedspolitik sikkerhedspolitik i USA 1945-2009 sikkerhedspolitik Amerika i Afghanistan krigen i Afghanistan Afghanistan (2001-2009) terrorisme i USA Bush, Afghanistan, sikkerhedspolitik osv.
Også søgninger hvor du kombinerer ordene forskelligt vil give andre resultater. Prøv dig frem. Da emnet omhandler amerikanske forhold, er det oplagt at oversætte ordene til engelsk for at få en anden eller flere vinkler på emnet.
Andre kilder
Det kan også være en god ide at tage kontakt til personer eller institutioner, der har viden om emnet. Findes der beslægtede emner, hvor du kan finde relevant litteratur? Tænk på, at det ikke kun er fakta, du skal lede efter; det kan også være en speciel analysemåde eller synsvinkel fra et beslægtet emne, som kan sætte skub i tingene. Sidder du med et aktuelt emne, hvor du har mulighed for at komme i kontakt med en forfatter til en af dine kilder, kunne dette jo være en spændende vinkel at få på. Arbejder du inden for psykologi, og benytter du en psykologisk metode, som du ved, at en bestemt lektor på universitetet benytter sig af, kunne denne lektor måske være med til at brede projektet ud for dig. Det kunne også være, du arbejder med at analysere en større virksomheds udledning af CO2, og at en udtalelse fra direktøren ville passe godt i dit projekt. Mulighederne er mange, så tænk over, hvilke kilder, der kunne gøre netop dit projekt bedre.
17
Alleroed Gymnasium
Hold styr på dine noter - og spar tid
Når du har fået samlet en passende mængde materiale og inputs fra forskellige kilder, skal du have dannet dig et overblik og få styr på det hele. Der er fire gode råd til, hvordan du holder styr på dine noter og informationer: 1. Skab overblik Skim først informationen igennem; på den måde kan du hurtigt få lagt det til side, der ikke umiddelbart virker relevant, eller få det leveret tilbage til biblioteket, så andre kan bruge det. (Hvis dine materialer har indholdsfortegnelser, så start med at kigge i denne. Hvor er de afsnit, der ville være relevante for dit projekt?) 2. Tag noter Det er en god idé at skrive noter i forbindelse med den første skimning eller hurtige gennemlæsning. Din PC er særlig anvendelig til dette. Her kan du oprette et ”notedokument” i fx Word og så tage noter til de forskellige kilder. For efterfølgende at finde frem til, hvilke kilder, der siger noget om et bestemt emne, kan du så søge efter emnet (CTRL + F) for at finde kilderne. Det er vigtigt at tage noter, da du måske lige falder over en passage, som du kunne tænke dig at henvise til; intet er så irriterende som at bruge tid på at skulle gå tilbage og lede efter ting i teksten, når du kunne have sparet dig arbejdet ved en ordentlig notatteknik.
Tag også noter til dine vejledninger med lærerne. På den måde kan du altid gå tilbage i arbejdsprocessen og se, hvad din vejleder rådede dig at gøre i en given situation, eller hvilken bog han/hun anbefalede. 3. Resumé og karakteristik af teksterne Hvis du efter læsningen er i stand til at skrive et kort resumé eller en karakteristik af teksten, vil dette også være dig til stor hjælp sidenhen. Forskningen viser, at det, der kommer igennem hånden, lagrer sig bedre i hjernen, og du vil slippe for at skulle genlæse bøger og artikler. 4. Organisér Husk at skrive forfatter, titel, forlag/trykkested og årstal samt eventuelt udgave op, hver gang du har fat i en bog, du vil referere til i din opgave. Det samme gælder med internetsider: angiv hvem, der har hjemmesiden, sidens titel, evt. en forfatter, og hele URL-adressen (den der starter med www, eller http://), samt dato for, hvornår du har hentet materialet. Dette vil spare dig timers arbejde, når du senere skal lave din litteraturliste.
Får du fulgt disse fire simple råd, vil du relativt hurtigt kunne danne dig et overblik over, hvad du har, og hvad du mangler og derved holde styr på dine noter igennem hele forløbet.
18
Alleroed Gymnasium
Kapitel 3 Problemformuleringen
”At forstå problemformuleringen korrekt er det absolut vigtigste punkt i SRP’en. Misforstår du problemformuleringen, kan selv det bedste projekt bevæge sig under dumpegrænsen”
fagenes metoder skal anvendes (hvordan du skal løse). Til slut gennemgår vi tre forskellige analyser af problemformuleringer for at vise, hvordan du skal gøre. Afsnittet kan både bruges som opslagsværk, når du sidder med din problemformulering, eller du kan læse det hele og derved være bredt orienteret fra start. Som tillæg til dette kapitel findes der i bilagene en gennemgang af de mest gængse fags metoder. Begreber du skal kende til Opgaveformulering/problemformulering: Alle de spørgsmål eller problemstillinger, dit projekt skal besvare. Oftest dækker problemformuleringen de tre taksonomiske niveauer: redegørelse, analyse og vurdering. Der er som regel minimum tre problemstillinger i en problemformulering. Problemstillinger: Hver enkelt af de problemer din problemformulering kræver svar på. F.eks. en problemstilling på det analyserende niveau: ” Der ønskes en analyse af Salt on a Snake’s Tail
Problemformuleringen er koden til dit projekt, og får du knækket koden rigtigt fra starten, bliver projektet meget mere overskueligt og tilgængeligt for dig. Dine lærere vil opstille forskellige krav til dig i din problemformulering, og det at have kendskab til disse krav og metoder og kunne genkende og identificere dem, vil sætte dig i stand til at leve op til dine læreres forventninger. Dette afsnit vil give dig kodebryderen i form af en gennemgang af de kodeord, problemformuleringerne kan indeholde (hvad du skal løse) samt en gennemgang af, hvordan
af Farrukh Dhondy med særligt henblik på de elementer i historien, som vedrører personerne som repræsentanter for en etnisk minoritet. Ovenstående er en problemstilling under emnetitlen ”Etniske minoriteter”.
19
Alleroed Gymnasium
Udlevering og analyse af problemformulering
Så er tidspunktet kommet for den endelige start på Studieretningsprojektet, og du får udleveret en færdig opgavetitel af din lærer. Denne titel vil indeholde en opgave-/problemformulering, og det vil være nødvendigt at analysere denne problemformulering omhyggeligt, inden du går i gang med arbejdet. Opgaveformuleringen vil aldrig være helt fremmed for dig, idet den skal være baseret på de spørgsmål og interessefelter, du har diskuteret med dine vejledere. Når det er sagt, er der krav om, at den skal indeholde noget ukendt, enten en ny vinkel, et nyt aspekt, ny litteratur eller et bilag, der ikke er blevet diskuteret i den indledende vejledning. En problemformulering vil næsten altid dække de tre taksonomiske niveauer (redegørelse, analyse og vurdering) og bevæge sig fra redegørelse til analyse og til sidst vurdering. Hvis du skriver i naturfagene eller matematik, kan du dog opleve, at din problemformulering ikke indeholder alle tre taksonomiske niveauer, men det er helt OK. Stol på, at dine vejledere har lavet en problemformulering, der opfylder kravet til fagene.
De er med andre ord koder for, hvordan du skal arbejde med de givne problemstillinger i din problemformulering. Det første, du derfor skal gøre, er at identificere, hvilke kodeord (referér, redegør, analysér, sammenlign, ...), din problemformulering indeholder og derved finde ud af, hvad dine lærere forventer, du gør i dit arbejde med problemstillingerne. At udpege og bryde disse koder og derved finde frem til, hvad du helt præcist skal gøre, er det, de næste afsnit vil hjælpe dig med.
Typiske kodeord i opgaveformuleringer
Kodeordene herunder er opstillet i en progressiv rækkefølge. Det vil sige, at de kodeord, som handler om noget forholdsvis konkret og basalt (redegørende), står først på listen, mens de kodeord, som handler om noget mere overordnet og selvstændighedskrævende, står sidst (analyse/fortolkning/vurdering/perspektivering). De er altså opstillet på den måde, som du møder dem i din udleverede problemformulering. Når du støder på disse ord, skal du være meget opmærksom på, hvad de indebærer og betyder. Det er det, vi har angivet nedenfor:
Referér... / skriv et referat af...
Taksonomisk niveau: redegørende (gengive materiale). En kortfattet og neutral gengivelse af tekstens væsentligste indhold.
Kodeord
”Kodeord” er en helt bestemt række ord, dine lærere vil benytte sig af i din problemformulering. De kan ses lidt som arbejdsmetoder eller fremstillingsformer, som knytter sig til de tre taksonomiske niveauer.
20
Alleroed Gymnasium
Du skal skelne væsentligt fra uvæsentligt og i dit eget sprog sammenfatte det væsentlige på en måde, der ikke bryder med det, teksten udtrykker. Lad som om, du henvender dig til en læser, der ikke har læst teksten. Følg tekstens egen opbygning. Introducer forfatter og titel: "I artiklen 'menneskets forfald' af Søren Vintermand bliver vi præsenteret for...”. Ingen personlige kommentarer. Mere detaljeret end et resumé.
Beskriv...
Taksonomisk niveau: redegørende (gengive materiale). En ordnet beskrivelse af, hvad du f.eks. umiddelbart kan se på en figur eller læse i en tekst. En kort og systematisk gennemgang af et fænomen, f.eks. kunne det i biologi være kvælstofs kredsløb eller fotosyntese. Beskrivelsen skal være ordnet eller systematiseret efter et eller andet princip, der passer til sammenhængen, og ikke blot en mekanisk opremsning af væsentligt og uvæsentligt mellem hinanden.
Resumé.../skriv et resumé af...
Taksonomisk niveau: redegørende (gengive materiale). Fremhæv de vigtigste elementer af en tekst. Få læseren til at forstå tekstens centrale handling. Kortfattet, neutral og loyal gengivelse af hovedpointer. Følg tekstens egen opbygning. Skriv i 3. person ental nutid. Henvend dig til en læser, der ikke har læst teksten. Introducer forfatter og titel: "I artiklen 'menneskets forfald' af Søren Vintermand bliver vi præsenteret for...”. Ingen personlige kommentarer. Hvem? Hvad? Hvornår? Hvor? skal dækkes, men du skal ikke fortolke og derfor ikke besvare spørgsmålene hvordan? og hvorfor? Mindre detaljeret end et referat.
Gør rede for... / giv en redegørelse for.../forklar…
Taksonomisk niveau: redegørende (gengive materiale). Gengiv de vigtigste punkter inden for emnet/teksten. En fornuftigt fagligt begrundet sammenfatning af, hvad emnet eller teksten handler om, og hvori dens hovedsynspunkter består. Brug dine egne ord frem for tekstens, og følg ikke (som i resumé og referat) nødvendigvis tekstens egen disposition. Start f.eks. gerne med tekstens konklusion og vis derefter, hvordan teksten støtter eller bygger op til denne konklusion. Det samme gælder, hvis det er et emne. Start med konklusionen og vis derefter, hvordan forskellige elementer støtter eller bygger op til denne konklusion. Husk, at det stadig skal være en loyal gengivelse, altså én der passer til det, teksten siger. 21
Alleroed Gymnasium
Beskriv fakta eller påvis grunde, årsager eller motiver. F.eks. hvad er det, der helt præcist bliver sagt om det givne emne, du arbejder med? Giv ikke udtryk for egne holdninger. Man kan også redegøre for andet end teksters indhold. Du kan f.eks. blive bedt om at gøre rede for fremgangsmåden ved en bestemt kemisk analysemetode; dér skal du ordnet sammenfatte denne metodes væsentligste trin og herunder selv vælge, hvilke detaljer, der skal udelades for at undgå, at det bliver for omstændeligt. I historie eller samfundsfag kan du blive bedt om at redegøre for hovedpunkterne i et historisk forløb, og også her skal du nøje udvælge, hvad der er det vigtigste at gengive.
hvordan det er placeret i din problemformulering. Her bliver du nødt til yderligere at analysere dig frem til, om du blot skal gengive det vigtigste stof, eller om der også ligger et krav om sammenhængen i problemstillingen.
Analysér... / giv en analyse af... /undersøg…
Taksonomisk niveau: analyserende (bearbejde). En grundig og metodisk undersøgelse. Nedbryde i dele, skille ad. Vis, at du kan gøre præcise iagttagelser af de betydningsfulde og særlige træk ved dit materiale. Ikke en ustruktureret opremsning af detaljer. Du skal have en idé om, hvor dine iagttagelser skal lede dig hen (fokus) og lade dét skinne igennem undervejs. En analyse af en litterær tekst er en undersøgelse af tekstens indhold og form (virkemidler). Hvad handler teksten om, og hvordan handler den om det? En analyse af en graf eller en tabel består af en forklaring af sammenhængen (evt. årsagssammenhængen) mellem de processer og mekanismer, grafen illustrerer. Dine analyser skal være metodiske og benytte begreber, du har lært inden for faget, men de bør ikke være mere eller mindre bevidstløse gennempløjninger af udleverede analyseskemaer. En analyse kan aldrig kun bestå af resultater; det er meget vigtigt, at du viser, hvordan du er nået frem til dine konklusioner, altså beskriv vejen dertil samt underbygger analysen med eksempler, citater eller andet. 22
Karakterisér... / giv en karakteristik af.../forklar…
Taksonomisk niveau: redegørende/analyserende (gengive og forstå). Har meget til fælles med ”Beskriv...”, men er endnu mere styret og udvælgende. Hvad er de specielle, særprægede og typiske træk? Forklar hvorfor de er specielle, særprægede og typiske. Når du skal karakterisere f.eks. en fiktiv person, en fortæller, en række årsager, et emne eller en virksomhed, skal du fremhæve netop de specielle og særprægede træk, som i sammenhængen er særlig interessante eller betydningsfulde og forklare, hvorfor de er vigtige. NB: Som du nok har bemærket, står forklar under både ”gør rede for” og ”karakteristik”, og det er fordi, dets betydning afhænger meget af,
Alleroed Gymnasium
Sammenlign...
Taksonomisk niveau: analyserende (bearbejde). Sammenlign ting/holdninger/synspunkter/argumenter osv. Påvis ligheder og forskelle mellem to eller flere emner, tekster, forhold, udsagn osv. Markér, hvad det er for punkter, der sammenlignes. Tag sammenligningspunkterne ét for ét. Undlad selv at tage stilling med mindre, der bliver bedt om det.
Fortolkning er dig der ”hæver dig” over teksten og samler den viden, du har fået gennem analysen til at sige noget om teksten f.eks. tema, budskab, årsag, betydning. Fortolkningen kan ligge undervejs i analysen, men skal altid være underbygget af analyse.
Kommentér...
Taksonomisk niveau: vurderende (bruge og producere viden). Hvad man på et fagligt grundlag kan mene om: en række synspunkter et forslag til en forsøgsopstilling en teksts argumentation
Fortolk... / giv en fortolkning af...
Taksonomisk niveau: vurderende (bruge og producere viden). En fortolkning af f.eks. en litterær tekst er et bud på, hvad tekstens mening eller betydning er. Hvordan vurderer teksten selv sine personer og sit tema? Har teksten et budskab? Du bør nøje undersøge, hvilken tolkning, der på den bedste måde får iagttagelserne fra analysen til at hænge sammen. Mange tekster kan lægge op til flere forskellige tolkninger, og det er ikke sikkert, at du skal vælge én og kun én mulig tolkning. Det kan modsat være en god idé at inddrage flere forskellige fortolkningsmuligheder som alternativer til hinanden og derefter argumentere for den, du hælder mest til. Fortolkningen skal tage udgangspunkt i analysen.
Kommentarerne skal være relevante i forhold til det kommenterede. Husk altid at argumentere, altså have ”fordi” med i dine kommentarer. At du hele tiden svarer på ”fordi” i din argumentation, vil sikre dig, at du ikke kommer til blot at påstå noget.
Perspektivér...
Taksonomisk niveau: vurderende (bruge og producere viden). Sæt emnet eller teksten ind i en eller flere større, mere overordnede sammenhænge. Et kemisk emne vedr. fødevarehygiejne kan f.eks. sættes i et forbrugerpolitisk perspektiv og en litterær tekst kan sættes ind i et (litteratur) historisk perspektiv. 23
Alleroed Gymnasium
Påvis betydningen/relevansen af din undersøgelse, f.eks. i forhold til i dag eller til relaterede emner.
Stillingtagen til et emne eller en problemstilling, hvor det er vigtigt, at du meget præcist angiver, hvilke kriterier du lægger til grund for din vurdering. F.eks. skal du nøje angive, hvilke særlige træk ved en tekst, der gør, at den passer til karakteristikken romantisk, eller hvilke elementer ved en lovgivning, der gør den effektiv eller ineffektiv.
Diskutér...
En diskussion indebærer, at synspunkter fra forskellige kilder stilles op over for hinanden og kritisk vurderes på grundlag af nogle kriterier, som tydeligt angives. I nogle fag kan én af parterne evt. være dig selv, hvis diskussionen skal handle om noget, du selv har en opfattelse af og - vel at mærke - din opfattelse er relevant i sammenhængen. Taksonomisk niveau: vurderende (bruge og producere viden). Fremsæt argumenter/synspunkter for og imod et bestemt emne. Argumenter for din holdning (hvis den er relevant), og sæt læseren ind i problemstillingen på saglig vis. Belys sagen objektivt – altså fra flere sider – hvorefter du argumenterer for din egen holdning til problemet. Vær tekstnær. Opstil forskellige muligheder. Kom frem til en konklusion/sammenfatning efter diskussionen. Beslut dig for, hvad argumenterne peger hen imod i forhold til de opstillede kriterier.
Ingen af de ovennævnte kodeord
Kommer du ud for, at din lærer har benyttet et kodeord, som ikke er nævnt ovenover, må du prøve at analysere dig frem til hvilket af dem, der er nævnt, det kunne passe ind under. Se på sætningen og tænk over, hvilket af de ord ovenover, der kunne erstatte ordet i problemformuleringen. Er du i tvivl, viser du din lærer denne liste og spørger, hvor ordet passer ind.
Fagenes metoder
”Show it – don’t tell it.” Ud over at kende til kodeordene skal du også kende til dine fags metoder (hvordan problemstillingerne skal løses). Et af kravene i studieretningsprojektet er nemlig, at du skal demonstrere din evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige tilgange og metoder. Det vil sige, at du som udgangspunkt ikke skal beskrive fagets metoder, men at du skal anvende dem i praksis. Dette lyder meget sværere, end det egentligt er: At anvende dit fags metode er netop det, du er blevet undervist i. Tommelfingerreglen er derfor, at løsningen af 24
Vurdér... eller tag stilling til...
Taksonomisk niveau: vurderende (bruge og producere viden).
Alleroed Gymnasium
problemstillingerne i SRP’en ikke vil afvige væsentligt fra, hvordan du normalt løser opgaver i faget. Faglige metoder kan dække over flere ting. I nogle tilfælde dækker det over den måde, du behandler empirien på f.eks. kildekritikken af en historisk kilde. I andre tilfælde dækker det over metoder til at indsamle empiri, fx hvordan der udføres et kontrolleret eksperiment i kemi eller et interview i samfundsfag. I forhold til at finde ud af, hvordan du skal løse problemstillingerne, kan du komme ud for, at metodevalget er: 1. Nævnt direkte i opgaveformuleringen 2. ”Gemt” i opgaveformuleringen 3. Åbent, dvs. du selv skal vælge metoden 1. I mange tilfælde er metoden nævnt direkte i problemstillingen. ”Analysér og fortolk ”My Son the Fanatic” og inddrag integrationssteorier i analysen, ...” Her bliver man altså bedt om at analysere og fortolke en tekst, hvilket skal gøres ”som du plejer”, men der skal derudover benyttes teorier fra samfundsfag i analysen og fortolkningen, hvilket afviger fra den normale metode. 2. I de tilfælde, hvor metoden er ”gemt” i problemformuleringen, er det som regel ikke, fordi dine vejledere vil skjule noget for dig, men simpelthen, fordi valget af metode er oplagt. Dette gør sig specielt gældende i de naturvidenskabelige og økonomiske fag.
”Redegør for opbygningen af ægypternes talsystem og vis, ved brug af konkrete eksempler, hvordan ægypterne anvendte de fire regneoperationer.” Her står der ikke noget om metodevalget, men som du kan læse i bilaget om matematiks metode, er der groft sagt kun én metode til at løse denne problemstilling, og metoden er således givet på forhånd eller ”gemt”. 3. I de tilfælde, hvor metodevalget er åbent, vil det som regel ikke stå i problemformuleringen. Du skal altså selv være klar over, at problemstillingen kan løses på flere måder. Denne type problemstillinger optræder oftest i de samfundsvidenskabelige fag. Når du selv vælger metode, skal du som udgangspunkt skrive et afsnit om metodevalg. I kapitel 4 kan du læse mere om dette og få indblik i, hvad det skal indeholde. ”Undersøg børns medieforbrug med særligt fokus på, hvad forskellige medier betyder for børnene, og hvordan de påvirker de 7-12 årige børn.” Her kan der vælges flere tilgange til undersøgelsen (spørgeskemaer, interviews og lignende), og du skal dermed selv vælge metoden. For alle ovenstående tre tilfælde kan det dog altid siges: Er du ikke sikker på, hvilken metode, du skal anvende, så spørg din vejleder!
25
Alleroed Gymnasium
Ikke videnskabsteoretiske metoder!
Der hersker på STX lidt begrebsforvirring, når man taler om fagenes metoder, og det er derfor vigtigt, at du ikke sammenblander, hvad der er en faglig metode, og hvad der er en videnskabelig metode. De faglige metoder er dem, de forskellige fag anvender (kildekritik, spørgeskemaundersøgelse, billedanalyse osv.), mens en videnskabelig metode (hermeneutisk, induktiv, hypotetisk deduktiv mv.) handler om, hvordan ny viden på et overordnet niveau produceres. Sidstnævnte hører hjemme i AT og er ikke noget, du skal bekymre dig om i SRP’en.
det også tilladt at have kontakt med dine vejledere under selve skriveperioden, og netop muligheden for at få afklaring om din problemformulering, er noget, du skal benytte dig af. Rådet i den forbindelse er: Kontakt dine vejledere, når du har analyseret din problemformulering og få bekræftet, at du er på rette spor.
Eksempel på analyse af problemformulering
Vi vil nu vise et eksempel på en analyse af en problemformulering, hvor vi identificerer kodeordene og fagenes metoder. I eksemplet skiller vi den givne problemformulering ad i dens enkelte problemstillinger og beskriver efter hver enkelt problemstilling, hvilke kodeord (hvad der skal løses) og metoder (hvordan det skal løses), der indgår. Hermed finder vi frem til, hvordan hver enkelt problemstilling kan besvares. Den problemformulering, vi har valgt at lave eksemplet ud fra, er skrevet i fagene engelsk og historie og emnet er Første Verdenskrig. Problemformuleringen har tre problemstillinger, som følger de taksonomiske niveauer (redegørelse, analyse, vurdering). 1. problemstilling: ”Redegør for skyttegravskrigen under 1.verdenskrig. Inddrag kilde 60 og 61 fra Samson og Hald, s. 128-133.” Kodeord: Redegørelse Du skal starte på det redegørende niveau og bruge de to kilder, som du får udleveret af din lærer, som afsæt til at gengive de vigtigste punkter 26
Find dine fags metoder i bilagene
I bilaget til denne bog bliver de mest gængse fags metoder gennemgået. Du behøver selvfølgelig ikke læse alle fagenes metode, men blot de fag, du arbejder med.
Afsluttende gode råd til at læse og forstå din problemformulering
Undersøg opgaveformuleringen og find kodeord af typen: undersøg, analysér, redegør, vurder osv. Brug skemaet med kodeordene og fagets metoder ovenover til at finde ud af, hvad der helt nøjagtigt kræves af dig og gør netop dét. Tal desuden med din vejleder om, hvordan de forskellige krav vægtes inden for det fag, du har valgt, inden du går i gang med at skrive. Med andre ord: når du har lavet en analyse magen til den, som laves i de tre eksempler nedenfor, så vend den lige med din vejleder og hør om han/hun er enig. Som noget nyt er
Alleroed Gymnasium
inden for emnet. Med kilderne og din indsamlede litteratur skal du belyse skyttegravskrigen under 1. Verdenskrig. Du skal beskrive fakta eller påvise grunde, årsager eller motiver afhængigt af, hvad kilderne lægger op til. Metode: Historie Under arbejdet med denne problemstilling skal du demonstrere brug af historiefagets metode i dit arbejde med kilderne. Dvs. at du laver kildekritik på de to kilder, og finder du, at der er noget særligt at berette om, medtager du evt. dette i et metodeafsnit. Det kunne f.eks. være, at den ene kilde var et uddrag af en dagbog skrevet af en fransk soldat ved fronten. Kilden ville have tendens (den ville være præget af soldatens subjektive oplevelse), og det ville være relevant at vise, du har styr på dette. Derudover bruger du historiefagets metode i din analyse og fortolkning af de to kilder; du viser, hvad der er vigtigt at formidle set fra et historisk perspektiv. At du bruger sidstnævnte metode, dvs. historiefagets metoder, er ikke relevant at skrive i SRP’en, idet metoden er implicit (på forhånd givet) i arbejdet med historiske tekster. 2. problemstilling:
deres udvikling. Analysen og fortolkningen er en nedbrydning af romanen i mindre dele og udpluk af væsentlige citater, som du analyserer og fortolker på, mens du holder fokus på karakterisering af de tre områder, der bliver bedt om. Med karakteriseringen viser du, at du har forstået at finde de væsentligste ting i romanen i forhold til dit emne. Metode: Engelsk Analysen og fortolkningen er tekstanalyse/fortolkning, og du demonstrerer derved kendskab til engelskfagets teori og metode ved at udføre denne. Ligesom med historie, skal du heller ikke her redegøre for metoden, da den også er implicit i arbejdet med tekster. Så blot det, at du gennemfører analysen og fortolkningen, demonstrerer dit kendskab til fagets metode. 3. problemstilling: ”Diskuter Peter Hacksons brug af historiske personer i sin roman og hvilken effekt det har. I din opgave skal du endvidere diskutere de vedhæftede digte ”Basket Head” og ”K.I.A.” af William Wilson og ”Dead without a Cause” af Alfred Bertiman i forhold til ”Back Again”.” Kodeord: Diskussion/sammenligning
”Giv en analyse og fortolkning af romanen ”Back Again” med specielt henblik på karakteristik af krigen, hovedpersonerne og deres udvikling.” Kodeord: Analyse, fortolkning og karakteriser Herefter skal du analysere og fortolke en roman med særligt fokus på at karakterisere tre områder i romanen: krigen, hovedpersonerne og 27 Så bevæger du dig videre til diskussionen, som skal belyse, hvilken betydning, anvendelsen af historiske personer har for romanen. Her kan du opstille forskellige muligheder og argumentere for forskellige synspunkter. Det sidste, du bliver bedt om, er at sammenligne (i forhold til), hvilket altså dækker over kodeordet sammenlign, og her
Alleroed Gymnasium
tager du udgangspunkt i din tekstanalyse af de to digte og romanen og diskuterer ligheder og forskelle imellem dem. Metode: Historie og engelsk Diskussionen og sammenligningen af digtene og romanen ligger i begge fags metode, dog nok hovedsageligt engelskfagets metode: analyse og fortolkning. Igen er metoden her implicit og skal derfor ikke udpensles i et evt. metodeafsnit.
28
Alleroed Gymnasium
Kapitel 4 SRP’ens dele
Indledning (Metodeafsnit) (Kildekritikafsnit) Hovedafsnit – projektets krop Konklusion eller opsamling (Perspektivering) Litteraturliste (Bilag) I det følgende vil de enkelte punkter blive gennemgået hver for sig.
Titelblad
Allerførst indsættes titelbladet, som skolen udleverer til dig, og hvorpå der står navn, fag, klasse, vejledere og evt. emne.
Forside
Der er visse krav til, hvad et Studieretningsprojekt skal indeholde, og hvor de forskellige elementer skal placeres. Dette afsnit vil føre dig skridt for skridt igennem alle de afsnit, dit projekt skal have med, og hvad de skal indeholde. Projektet skal bestå af følgende dele (afsnittene i parentes skal ikke altid være med): Titelblad med opgaveformulering (Forside) Abstract Indholdsfortegnelse (Forord) VALGFRIT Forsiden kan rumme følgende oplysninger: område, opgavetitel, fag, niveau, afleveringsdato samt elevens, vejledernes og skolens navn, medmindre disse ting står på titelbladet, skolen udleverer. Forsiden kan desuden indeholde en illustration, men det er ikke noget krav.
Abstract/resumé
Et abstract er et kort resumé (150-200 ord) af dit færdige projekt skrevet på engelsk. Formålet er kort at beskrive, hvad projektet går ud 29
Alleroed Gymnasium
på, og hvordan det er blevet til. Resuméer anvendes i universitetsverdenen til, at man hurtigt kan danne sig et overblik over mange projekter på kort tid og derved finde lige præcis den information, man skal bruge (derfor skal abstract skrives på engelsk). Hvis du har skrevet resuméet rigtigt, vil det give din læser et præcist overblik over netop dit projekt. Selv om resuméet er placeret forrest, skriver du det som det allersidste. Du skal jo have skrevet opgaven, før du kan lave det samlede overblik! Selvom abstractet blot er et kort resumé, bør du dog afsætte god tid til at skrive det, da det faktisk kan være ret svært at skrive. Der er fire hovedpunkter, du skal informere din læser om i resuméet: 1. Formål/problemstillinger Hvilke problemstillinger arbejdes der med? Hvad er formålet med opgaven? Gode sætninger: This paper examines… This study tests… This project investigates… This project looks at… 2. Metode/fremgangsmåde Hvad gjorde du, og hvordan gjorde du det?
Hvad gjorde du helt præcist for at komme frem til dine resultater? (F.eks. analyserede en roman og tre digte, udførte to eksperimenter, interviewede sytten studerende). Gode sætninger: Through an analysis of… By examining various factors such as… Through looking at three novels and two… 3. Konklusioner Hvad viser undersøgelserne? Ud fra det forrige punkt skal du skrive, hvad din undersøgelse/analyse så viser? Gode sætninger: The study indicates that… The results are… Through the experiment it is observed that… Based on the two points the paper shows that… The research points to… There is a significant relationship between… The results show that in 90 % of the cases… It is shown that Paul Auster is strongly influenced by… The study pointed to coherence between…
Gode råd
Skriv i passiv - dvs. undgå ord som ”jeg” og ”vi” 30
Alleroed Gymnasium
Rigtigt: “The study investigates the occurrence of…” Forkert: “I will try and investigate the occurrence of…” Skriv i nutid Rigtigt: “This research is concerned with…” Forkert: “This research was concerned with…” Variér dit sprog Husk, dette er det første, din læser støder på i din opgave, og hvis du ved lidt om førstehåndsindtryk så ved du, det kan være altafgørende. Derfor skal du benytte en ordbog og en synonymordbog og forsøge ikke at bruge de samme sætninger og ord igen og igen. Har du lige sagt ”because…” kan du måske senere bruge sætningen ”the reason why… ”i stedet for ”because”. Altså pas på ikke at gentage de samme ord igen og igen. På den måde sørger du for, at dit abstract ikke bliver for kedeligt for din læser. Undgå at oversætte ting direkte fra din opgave og derefter indsætte dem i dit abstract. Se abstract som noget selvstændigt i projektet, lige som hvis du skulle skrive en indledning, eller et analyseafsnit. Se det som noget, du bruger tid på at skrive, og ikke som noget, der lige skal laves i sidste øjeblik. Skriv korrekt engelsk Abstractet er noget af det første, dine vejledere læser, og det giver et godt førstehåndsindtryk, at det er skrevet på et korrekt engelsk. Derfor skal du sørge for at læse grundig korrektur på det. Hvis du ikke er så stærk i engelsk, kan du evt. få en kammerat med engelsk på A-niveau
eller andre, du kender med gode engelskkundskaber, til at læse det igennem.
Eksempel på abstract
Sætningerne, der er understreget i eksemplet, passer til de tre punkter nævnt ovenover: Formål/problemstilling, metode/fremgangsmåde, konklusioner. Engelsk/historie Emne: Den Store Depression This paper examines how John Steinbeck's novel The Grapes of Wrath and James Agee's Let Us Now Praise Famous Men depict the lives of tenant farmers during The Great American Depression. The focus will be on whether the reality depicted in the novel and the pictures is similar to the reality of the actual 1930's America. Through an analysis of Tom Joad, the main character in The Grapes of Wrath and the photographs by James Agee, the different aspects of the harsh lives of the American frontier men and women are discussed. Furthermore, the US of the 1930’s is described by various historical sources and related to Tom’s situation, as well as to that of his family. Parallels are drawn to the photographs from Let Us Now Praise Famous Men. Based on the analysis of the two books and a comparison with the America of the 1930s, the paper shows that the two novels deal realistically and trustworthy with the Great Depression seen from the regular tenant farmers’ point of view. 31
Alleroed Gymnasium
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelsen er en service for dine læsere. Det er derfor vigtigt, at den fremtræder i et tydeligt og velovervejet layout. Skriv overskrifter i venstre side og sidetal ude til højre. Tip: Indholdsfortegnelsen kan laves automatisk i Word. Se kapitel 7 for hvordan dette gøres.
din indledning er, at læseren skal få en klar fornemmelse for, hvorfor du skriver projektet, hvad du vil gøre og hvordan. En god indledning skal dermed opfylde tre ting. Den skal: 1. præsentere dit emne og hovedtrækkene i din problemformulering. 2. give læseren lyst til at læse opgaven. 3. give et overblik over, hvordan opgaven er bygget op – altså fungere som en slags læservejledning. Du kan opfylde alle tre krav ved at bruge følgende model til opbygning af din indledning:
Forord
DER SKAL VÆRE EN GOD GRUND TIL AT HAVE ET FORORD MED Forordet er ikke et obligatorisk afsnit i denne sammenhæng, men har du fået meget støtte eller vejledning under forløbet, kan det være ok at tage det med. Et forord rummer oplysninger, som går lidt uden for selve projektets problemformulering. Det kan f.eks. fortælle om, i hvilken sammenhæng projektet er blevet til, eller i hvilken sammenhæng du har tænkt dig, det kan anvendes. Desuden anvender man forordet til at takke forskellige enkeltpersoner og institutioner, som har hjulpet med råd og vejledning (det vil nok være lidt for meget af det gode, hvis dit projekt begynder med en tak til vejlederne). Tænk derfor forordet som ekstra lir – men pas på ikke at misbruge det - der skal være en grund til, du har det med.
1. Introduktion til emnet. 2. Præsentation af målet med opgaven. 3. Overblik NB: Du skal ikke forvente, at du kan skrive den endelige indledning i første hug. Det er helt normalt at skrive indledningen om mindst et par gange. Det er også en god ide at rette indledningen til som det sidste, hvor opgaven er færdigskrevet og her kontrollere, om du besvarer alle de ting i din opgave, som du har lagt op til i din indledning.
1. Introduktion til emnet
En god måde at starte din indledning er ved at bruge en tragtindledning, der går fra noget generelt til noget konkret. Det generelle kunne være emnet, du arbejder med set i et større perspektiv, en opridsning af relevante historiske begivenheder, der knytter sig til dit emne eller områder i nutiden, hvor dit emne spiller en 32
Indledning
Indledningen er vigtig at bruge tid og energi på, idet det er her, du skaber læserens forventninger til projektet. Det overordnede mål med
Alleroed Gymnasium
rolle. Herefter nærmer du dig langsomt dit fokus og dine problemstillinger. Nu er det jo delvist din lærer, der bestemmer dine problemstillinger, så det er din opgave at lave en introduktion, der passer til netop dine problemstillinger.
sammenlignes og diskuteres Bushs og Obamas sikkerhedspolitik. Vurder USA's position som supermagt i fremtiden.” I dette tilfælde, hvor emnet handler om USA’s udenrigspolitik fra 1945 til i dag og landet som supermagt, kunne det generelle være en opridsning af historiske begivenheder med tilknytning til emnet: Eksempel: ”(Generelt) USA er igennem en periode på 100 år gået fra at være et isolationistisk land til at være verdens eneste supermagt. Kendetegnende for USA i den første halvdel af det 20. århundrede var, at republikken forholdt sig meget defensivt i internationale anliggender. (På vej mod emnet) Først med overraskelsesangrebet på Pearl Harbour i 1941 handlede USA offensivt på den internationale scene.” På denne måde er læseren så småt blevet introduceret til, hvad dine problemstillinger handler om, og nu skulle læseren gerne tænke: ”Det er sørme et spændende emne. Det må jeg hellere kigge nærmere på.”
Vi vil nu lave et eksempel på en indledning, hvor vi tager udgangspunkt i følgende problemformulering (Fagene: Samf A og His A, Emne: Amerikansk sikkerhedspolitik): ”Redegør for hvad en supermagt er og for hovedfaserne i den amerikanske sikkerhedspolitik fra 1945 til i dag. Analysér de styrende elementer under Bush administrationen i forhold til sikkerhedspolitikken med inddragelse af krigen i Afghanistan. Med udgangspunkt i artiklen ”B.O. bør ikke gøre op med Bush-doktrinen”
NB: Husk at det generelle skal have en relevans for dit emne og dine problemstillinger, så dette kræver nøje udvælgelse.
2. Præsentér målet med opgaven
Efter det generelle i din tragtindledning skal det konkrete så komme nemlig dit fokus. Hvordan knytter din problemformulering sig til det generelle i tragtindledningen? Dette er med andre ord de overvejelser, der ligger bag din emneafgrænsning og din forståelse af 33
Alleroed Gymnasium
problemformuleringen. Her skal du motivere din læser til at læse netop dit projekt. Du skal have formidlet, hvorfor dit projekt er så vigtigt og nødvendigt, at læseren skal afsætte en halv time i selskab med det. Bemærk: Du skal ikke skrive din problemformulering direkte af. Du skal kun introducere de store træk samt målet med opgaven – hvilket ofte ligger i vurderingen. Eksempel: ”Men hvordan ser situationen ud i dag i år 2010, og hvordan vil verdensordenen udvikle sig inden for en periode på omtrent 10 år ud i fremtiden? Vil USA være i stand til at holde sin position som verdens eneste supermagt? Dette vil blive diskuteret i følgende opgave, hvor en historisk gennemgang tjener til en forståelse af den udvikling, republikken har gennemgået for at komme til det stadie, den er på i dag.” Her startes med at stille et spørgsmål, hvilket er et sprogligt trick til at vække læserens interesse. Dette spørgsmål introducerer også opgavens mål. Tænk på redegørelse og analysen som forarbejde til det, det egentlig handler om: Vil USA være en supermagt i fremtiden? Nu skulle læseren gerne tænke: ”Ja, selvfølgelig skal det da undersøges nærmere.” Når du har konkretiseret dit projekt, skal du give læseren et overblik over opgaven.
3. Skab overblik
Sidste del af indledningen skal ridse op, hvad dit projekt indeholder og skal nærmest være din indholdsfortegnelse i ord (kun de overordnede afsnit skal nævnes). Her benytter du kodeordene (redegør, analysér, vurder osv.), som du har fundet frem til i din analyse af din problemformulering til at være det, der styrer præsentationen. På denne måde får du helt fra starten demonstreret over for din læser, at du har forstået problemstillingerne i din problemformulering, og at du har en klar plan for, hvordan du vil besvare den. Eksempel: ”I det følgende vil […] blive undersøgt vha. af en grundig redegørelse for […], herefter vil opgaven fokusere på […] og give en grundig indføring i hvorfor […]. Derudover vil opgaven analysere omstændighederne omkring […] og slutteligt vil der blive konkluderet på […], med en vurdering om […]” Nu skulle læseren gerne tænke: ”Ok, så det er rækkefølgen og måden, det skal undersøges på. Lad mig komme i gang.” NB: Projekter, som bliver skrevet i professionelle sammenhænge, vil være udarbejdet sådan, at den travle læser vil kunne danne sig et indtryk af projektet blot ved at læse indledning og konklusion, samt ved hurtigt at løbe indholdsfortegnelsen igennem. Sådan kan du også tænke det i forhold til dit Studieretningsprojekt.
34
Alleroed Gymnasium
Metodeafsnit
SKAL KUN MED I FÅ OPGAVER INDEN FOR BESTEMTE FAG I nogle opgavetyper er det nødvendigt med en redegørelse for, hvilke metoder, du vil benytte dig af. Om du skal have et metodeafsnit eller ej afhænger i langt de fleste tilfælde af, hvilke fag du arbejder med. Hvis metoden/metoderne, du skal bruge til at løse problemstillingerne, er givet på forhånd, hvilket er tilfældet i langt de fleste fag, skal der ikke være et metodeafsnit. Dette gælder som regel for de humanistiske fag (analyse og fortolkning) og de naturvidenskabelige fag. I visse fag hvor en problemstilling lægger op til, at du selv skal beslutte hvilke metoder/modeller, du skal bruge, skal du inkludere et metodeafsnit, hvori du ganske kort beskriver, hvordan du har tænkt dig at gå til problemstillingen. Dette kunne fx være i samfundsfag eller psykologi, hvor du bliver bedt om at undersøge hvordan identitetsdannelsen forløber for unge i det senmoderne samfund med særligt henblik på at afdække, hvorfor nogle udvikler personlighedsforstyrrelser. Her kan du gå til problemet på flere måder, fx interviews, spørgeskemaer, artikler mv., og du skal i metodeafsnittet så skrive, hvad du vil gøre. Et andet eksempel er i afsætning, hvor du bliver bedt om at analysere en virksomheds konkurrencesituation. Dette kan gøres på flere forskellige måder, fx ved Porters five-forces,
Konkurrencetragtmodellen og/eller Skydeskivemodellen. I metodeafsnittet skal du altså fortælle, hvilke modeller du bruger i analysen. Det er svært at komme med nogle præcise retningslinjer, for hvornår du skal have et metodeafsnit med, men det er ret sjældent relevant i SRP-regi. Er du i tvivl så kontakt dine vejledere.
Metodekritik
Har du et metodeafsnit med i opgaven, og gør du dermed et bestemt metodevalg, viser det stort overblik at lave kritik af metoden efter afsnittet i hoveddelen, hvor metoden er anvendt. Man kan stille sig spørgsmålene: Hvilke fordele har metoden/modellen? Hvilke begrænsninger har metoden/modellen? Hvilke andre metoder/modeller kunne bruges til at løse problemet?
Kildekritikafsnit
SKAL KUN MED I NOGLE OPGAVER, HVOR FAGET HISTORIE INDGÅR I nogle opgavetyper hvor historie indgår som fag, kan et afsnit om dine kilder og den kildekritik, du har lavet på dem, være relevant (se histories metode i bilaget). Om du vælger at beskrive kilder af særlig karakter i hoveddelen af dit SRP, eller om du trækker det op i et særskilt afsnit afhænger af flere ting.
35
Alleroed Gymnasium
Kildekritikken skal kun have sit eget metodeafsnit, hvis du benytter dig af kilder, som har tendens (en hensigt), f.eks. førstehåndskilder, der er præget af subjektive tilkendegivelser (dagbøger, personlige breve, taler osv.). Kildekritikken skal kun nævnes i et kildekritikafsnit, hvis den har haft væsentlig betydning for dit arbejde med kilderne. Kildekritikken bør kun have sit eget afsnit i indledningen, hvis der er tale om flere kilder end én. Hvis der kun er tale om kildekritik af én kilde, laves kildekritikken i hoveddelen umiddelbart inden eller efter kilden inddrages. Hvis du ”kun” benytter andre historikeres fremstillinger (bøger), behøver du ikke nævne kildekritik overhovedet, og et kildekritikafsnit er derfor irrelevant.
Uanset fag er det vigtigt, at der er en tydelig fremdrift i besvarelsens hoveddel. Det betyder, at din fremstilling skal bevæge sig fra noget relativt konkret og basalt (redegørende) til noget mere overordnet og selvstændighedskrævende (analyserende/fortolkende/perspektiverende/vurderende). Man kan se det lidt som, at fremdriften i besvarelsen skal være fra et første niveau, hvor stoffet gengives eller sammenfattes via et andet niveau, hvor stoffet analyseres og fortolkes til et tredje niveau, hvor stoffet mere selvstændigt perspektiveres og vurderes. Dette vil også typisk være måden, hvorpå din problemformulering er formuleret. Det er vigtigt at arbejde med at holde en rød tråd i hovedafsnittet. Dels skal du sikre, at afsnittene hver især besvarer problemstillingen og dels skal afsnittene passe ind i hinanden, så der kommer et flow i opgaven. Du kan tænke på opgaven som en række dominobrikker: Hvis to brikker står for langt fra hinanden, bliver den næste i rækken ikke væltet, når den første vælter. Hvis de derimod står i perfekt afstand til hinanden, vil de alle vælte i et jævnt og smukt flow. Husk dominobrikkerne mens du skriver – har de mulighed for at vælte i et sammenhængende flow? I forhold til hvor meget hvert afsnit i hoveddelen skal fylde, kan man generelt sige, at de dele af opgaven, som bygger mest på dit selvstændige arbejde, er dem, der bør fylde mest. Det vil altså sige at analyse, diskussioner, vurderinger og konklusioner, skal fylde væsentligt mere end redegørelser og beskrivelser. I forhold til, hvor meget hovedafsnittet skal fylde i forhold til hele opgaven, kan du sammenligne din opgave med en fisk: Hovedet består 36
Hovedafsnit – projektets krop
Hovedafsnittet er substansen af dit projekt. Her skal de dele, du fik analyseret dig frem til i forhold til problemformuleringen, udfoldes, og du skal svare på de spørgsmål, som problemformuleringen stillede. Du skal dele hoveddelen op i nogle afsnit, som hver behandler sin del af den overordnede opgave. Din problemformulering vil lægge op til, hvordan denne opdeling kan laves (et hovedafsnit pr. problemstilling) og i hvilken rækkefølge, de enkelte afsnit skal komme. Mener du, at du kan lave denne opdeling og rækkefølge mere hensigtsmæssig, bør du tale med dine vejledere omkring dette.
Alleroed Gymnasium
af indledning og evt. metode/historiske afsnit, hovedafsnittene er kroppen, og konklusion og alt, hvad der kommer derefter, er halen (minus bilag). På den måde kan opgaven siges at følge fiskens ”figur”. Du starter i det smalle ved at slå problemformuleringen og emnet an, derefter udbreder du indholdet i hoveddelen og til slut snævrer du dine iagttagelser ind til en samlet konklusion. Fiskens ”hale” er en mulighed for igen at brede opgaven ud ved at lave et perspektiverende og dermed udvidende afsnit, der åbner op for flere perspektiver, til allersidst.
side kan man kan jo også sige, at hvis du bliver nødt til at fortælle din læser, hvor du er kommet til hele tiden, er det måske, fordi din opgave ikke er skrevet klart nok. Delkonklusioner er ofte noget, man benytter i større opgaver som specialer og andre længere afhandlinger, og derfor også sjældent noget, der er nødvendigt i opgaver på tyve sider. Rådet er derfor: tænk dig om, inden du begynder at anvende delkonklusioner. Prøv i stedet at skrive din argumentation klar og forståelig og vigtigst af alt simpel. Husk akronymet KISS, som er benyttet inden for kommunikationsbranchen: ”Keep it simple, stupid.” (læs mere om formidling i afsnit kapitel 6) NB: Som et led i din arbejdsproces kan delkonklusioner være gode at have med. Delkonklusionerne sørger for, at du hver gang, du har skrevet et afsnit, aktivt skal tage stilling til, hvor du er i din argumentation, og hvad du mangler for at besvare problemstillingerne i problemformuleringen - Du kan jo altid tage dem ud af opgaven bagefter.
Delkonklusioner
Om du vil benytte dig af delkonklusioner eller ej afhænger lidt af projektets sværhedsgrad og dit eget temperament. Delkonklusioner er en måde at holde din læser i hånden på og løbende fortælle ham/hende, hvor du er kommet til i din argumentation. I nogle opgaver gør dette sig godt, mens det i andre virker overflødigt og fjollet. Det gode ved delkonklusioner er, at du hele tiden viser din læser, at der er fremdrift og en rød tråd i din opgave. På den anden
Konklusion
Konklusionen skal være en opsamling og en præcisering af de resultater, du er nået frem til i dit hovedafsnit. Konklusionen må altså aldrig rumme helt nye synspunkter eller resultater, som ikke på en eller anden måde har været omtalt tidligere i opgaven. Konklusionen er det sted, hvor læseren skal kunne finde svarene på din problemformulerings spørgsmål/problemstillinger, hvis det er muligt at give sådanne. Din opgave skal altid være skrevet sådan, at man ved 37
Alleroed Gymnasium
at læse indledningen og konklusionen, kan få et rimeligt indblik i, hvad den går ud på. Med andre ord skal din konklusion og din indledning hænge sammen, og det er derfor vigtigt, at du sammenskriver de to som noget af det sidste. Tænk det lidt som et matematisk regnestykke, hvor indledningen er problemet, hoveddelen er udregningerne og konklusionen er facit. I regnestykket hænger facit og problem også altid sammen, og hver for sig giver de ingen mening. NB: En udtalelse af typen: "Jeg synes, det har været sjovt at arbejde med emnet og jeg har lært en masse af det" hører ikke hjemme i en konklusion!
litteraturliste vil få selv et ellers godt Studieretningsprojekt til at bevæge sig under dumpegrænsen. De kilder, der skal fremgå af din litteraturliste, er dem, du har brugt i dit projekt, altså alle de kilder, der har været medvirkende til dit færdige produkt. Der skelnes ikke imellem primær- og sekundærlitteratur. Dvs. at der godt kan stå kilder i din litteraturliste, som du ikke direkte refererer til i dit projekt, men som har været med til at give dig det store billede, som du præsenterer i dit projekt. Dette er der dog ikke enighed om alle steder, så forhør lige dine lærere om dette, inden du laver din litteraturliste. Husk: Da der i Studieretningsprojektet ikke skelnes imellem primærog sekundærlitteratur, skal du ikke inddele din litteraturliste efter det.
Perspektivering
VALGFRIT Selvom du ikke er blevet bedt om at lave en vurdering /perspektivering i din problemformulering, kan det i nogle tilfælde fungere som en ekstra lækkerbisken at tilføje en perspektivering som forlængende afsnit til konklusionen. I perspektiveringen beskriver og vurderer du de dragne konklusioner i en større helhed. Dette kan være i forhold til fremtiden eller relaterede emner, f.eks.: den tidsperiode, opgaven omhandler, andre undersøgelser magen til dine eller historisk/samfundsmæssige strømninger etc.
Hvordan de enkelte værker rent praktisk opskrives i litteraturlisten findes der flere forskellige traditioner for. Fælles for disse er dog, at der skal være nok information til entydigt at kunne finde frem til kilden. Herunder finder du eksempler på, hvordan vi mener, du kan medtage de mest almindelige typer af værker i en litteraturliste. Når du laver din litteraturliste, skal du ikke dele den op i bøger, artikler mv. men opstille værkerne i alfabetisk rækkefølge. Bøger En bog skrevet af en forfatter: Hansen, Vibeke. Bevæbnet til tænderne. 1. udgave. Gyldendal, 1995. 38
Litteraturliste
Litteraturlisten er et meget vigtigt afsnit, idet det er her, dine lærere rent praktisk kan se, hvor din viden stammer fra. En manglende
Alleroed Gymnasium
En bog med to forfattere: Mathiassen, Søren og Svend-Aage Nielsen. Born in the USA. 2. udgave. Futurum, 1984. En bog skrevet af flere end to forfattere: Jessen, Keld B. m.fl. Romantik og realisme. 1. udgave. Systime, 1984. En tekst i en antologi eller tekstsamling: Brandt, Per Aage. ”O at være et subjekt”. Analyser af moderne dansk lyrik 1. 2. udgave. Borgen, 1976. pp. 88-103. En bog i oversættelse: Pound, Ezra. ABC for læsere. Overs. af Jørgen Sonne. 1. udgave. Arena, 1960. Et værk i flere bind: Russell, Bertrand. Vestens Filosofi. 3. udgave. Munksgaard, 1962. Bd. 2. Artikler En artikel i en avis: Nørgaard, Henry. ”Einstein får atter ret.” Politiken, 11. september 1995, 1. sektion, p. 6.
Internetmateriale En artikel fra en side med specifik forfatter: Henderson, David R. ”Does War Make Presidents Great?” AntiWar.com, 19. februar 2007, http://antiwar.com/henderson/?articleid=10545 (dato: 27.9.2010) En artikel fra en side uden specifik forfatter: Journalism.org. ”The Debate Effect, How the Press Covered the Pivotal Period”. 27. oktober 2004, http://www.journalism.org/node/163. (dato: 30.9.2010) En statistik eller tabel National Center for Education Statistics. Digest of Education Statistics 2005, http://nces.ed.gov/programs/digest/2005menu_tables.asp (dato: 29.9.2010)
NB: Sæt altid dato på i parentes for, hvornår du har benyttet hjemmesiden. Det er en god idé at gemme en kopi af de internetartikler, du bruger
En artikel i et blad eller tidsskrift: Vestergaard, Klaus. ”Livet for en normal gris.” Samvirke, august 1992, pp. 30-33. En artikel i et videnskabeligt tidsskrift: Culler, Jonathan. ”Beyond Interpretation: The Prospects of Contemporary Criticism.” Comparative Literature 28, 1976, pp. 244256.
som kilde, idet de kan have skiftet adresse eller være væk i morgen. Det er ikke et krav at vedhæfte dem som bilag til Studieretningsprojektet, men det er en god idé at gemme dem på din computer - Så kan du altid finde dem frem, hvis vejlederne eller censoren skulle have nogle spørgsmål dertil. En let måde at gemme internetsider på er at ”printe” dem til pdf-filer (Installer fx PrimoPDF, som er et gratis program. Installer programmet 39
Alleroed Gymnasium
–> Print som normalt -> Vælg PrimoPDF som printer -> Vælg et sted at gemme filen og vælg filnavn – fx bilag1.pdf). Film Eksempel: Mendes, Sam. American Beauty. Miramax, 1999. Billeder Eksempel: Munch, Edvard. Skriget. 1893. Kilde: Gombrich, E.H.: Kunstens historie. 5. udgave. Gyldendal, 1999, p. 565. Musik Eksempel: Kashmir. Mom in Love, Daddy in Space. The Good Life. Sony, 1999.
Bilagene nummereres (Bilag 1, Bilag 2, ...) og placeres efter litteraturlisten. Bilagene skal medtages i indholdsfortegnelsen. Nogle gange skal de modeller, du har arbejdet med i dit projekt, indgå som bilag. Er du i tvivl, så tal med dine vejledere.
Underskrift
Det samlede antal sider i besvarelsen (inkl. bilagssider) angives på sidste side efterfulgt af din underskrift og dato, medmindre disse oplysninger skal skrives på den forside, du har fået udleveret sammen med din problemformulering. (Da disse krav er forskellige fra skole til skole, er det svært at give det endelige svar, så er du i tvivl, så spørg dine vejledere).
Bilag
VALGFRIT I eventuelle bilag kan du medtage oplysninger, som du mener, det kan være praktisk for læseren at have ved hånden. Som hovedregel skal opgaven i det store hele kunne læses og forstås også uden bilagene. De er en service for den særligt interesserede læser. Bilag kan eksempelvis være dokumentation, der ville tynge unødvendigt i fremstillingen, f.eks. store billeder, tabeller, udregninger, opsummeringer, artikler fra hjemmesider eller andet. 40
Alleroed Gymnasium
Kapitel 5 Før du begynder at skrive
”Skjul ikke dine evner. De er givet for at blive brugt. Til hvad nytte er et solur i skyggen?” Benjamin Franklin
Vejledning under forløbet
Hvis du har været igennem arbejdsmetoderne, kigget på dit fags metoder i bilaget og har analyseret din problemformulering, men stadig ikke føler, du har helt styr på, hvad der forventes af dig, tager du kontakt til din vejleder. Også selvom du føler, du har styr på problemformuleringen, kan det være en god ide at få bekræftet dette af dine vejledere. Vejledning er som noget nyt ikke noget, der kun foregår inden skriveugerne, men også noget, der foregår under. Det vil sige, at sidder du med spørgsmål i selve skriveprocessen, må du gerne tage kontakt til dine vejledere og spørge, om de kan hjælpe dig. Der er dog begrænsninger på, hvordan vejledningen fungerer i skriveugerne, og der er derfor nogle ting, du skal være klar over. Der skal være en klar adskillelse mellem din lærers rolle som vejleder og bedømmer. Dvs. at din lærer ikke må kommentere på væsentlige dele af besvarelsen, så forvent ikke hurtige svar og lette løsninger. Vejledningens funktion er at hjælpe dig til, at du selv kan komme videre. Dvs. hjælp til selvhjælp. Vejledningen fokuserer hovedsageligt på disse områder: Forståelse af problemformuleringen. Vægtning og anvendelse af de deltagende fag (fagenes metoder i projektet). Afgrænsede faglige problemstillinger. NB: Du står selv for kontakten til din lærer, og det er derfor en god idé fra starten at aftale, hvordan denne kontakt skal foregå. Skal I aftale 41
Inden, du begynder at skrive løs, er der lige et par ting mere, der skal på plads. Et stort projekt som Studieretningsprojektet kræver planlægning for at blive godt. Bare tænk på, hvor svært det kan være at få en rød tråd i sin danske stil, og den er kun fem sider. Her er altså tale om ca. tyve sider, og der skal derfor lige lidt planlægning til for, at skriveprocessen kommer til at forløbe glat og flydende. Denne planlægning vil også gøre, at projektet bliver meget mere overskueligt og spiseligt.
Alleroed Gymnasium
nogen faste dage og tidsrum, hvor du må tage kontakt? Skal kontakten foregå over internettet, telefonen eller personligt?
Idégenerering og struktur
Inden, du starter med at skrive dit projekt, handler det nu om, at finde ud af, hvad dit projekt skal indeholde. Derudover skal du finde ud af, hvad der er ”nyt” i forhold til det, du har snakket med dine lærere om under vejledningen. Din problemformulering skal iflg. bekendtgørelsen indeholde noget ”nyt”, og du skal derfor, som noget af det første have identificeret, hvad dette ”nye” er. Det kan være, du skal have en ny vinkel på dit emne, analysere en række nye kilder/artikler eller inddrage et citat, du ikke har set før. Når du har fundet frem til dette nye (se kapitel 3), skal du finde ud af, i hvilken rækkefølge problemstillingerne skal behandles i SRP'en.
Lav en arbejdsplan
Nu er du sådan set klar til at kaste dig over bøgerne og artiklerne, men stop lige op et øjeblik og tænk over en arbejdsplan. Det er højst sandsynligt første gang, at du skal arbejde så målrettet med et større projekt over længere tid, og det er derfor en rigtig god idé at planlægge arbejdet. Lav derfor en realistisk plan for de to uger, hvor du også finder tid til andre ting, som vil give dig energi og overskud til at lave et fantastisk projekt. De ting, du bør finde tid til ud over det projekt kan bl.a. være: Fritidsinteresser (motion skal der til) Venner (hygge skal der til) Evt. kæresten (kærlighed skal der til) Evt. fritidsarbejde (penge skal der måske til) Idet du selv skal administrere din tid, er et skema en god måde at sørge for, at du på en fornuftig måde får læst og skrevet det, du skal hver dag. I din plan er det en god idé at sætte et mål for, hvor meget du skal skrive hver dag - og ja, du skal skrive hver dag. Det er om at komme i gang fra dag ét, og om det så er noter til det, du læser, eller post-it sedler på væggen, er den skriftlige dimension særlig vigtig. Jo mere du skriver, jo tættere kommer du på dit emne. Husk allerede nu at sætte en hel dag af i din plan til finpudsning, redigering og evt. layout.
Prioriteret rækkefølge
Skriv dine problemstillinger op foran dig i den rækkefølge, de er nævnt i problemformuleringen. Herefter tænker du over alle de emner/områder/spørgsmål, som du kan komme i tanke om i forbindelse med hver enkel problemstilling. Tænk, at du skal have listet alt det, der skal være medvirkende til at svare fyldestgørende på hver enkel problemstilling. Prøv herefter at ordne det hele i en prioriteret rækkefølge under hver af dine problemstillinger. Prioriteret efter hvad der er vigtigst at have med. Som det sidste skal du vurdere, om du skal indsamle nyt og mere materiale, for at besvare din prioriterede liste og komme videre med projektet. Kræver det ”nye” der er blevet tilføjet til problemformulering, at du skal ud og informationsindsamle igen (se kapitel 2), eller har du nok materiale allerede. 42
Alleroed Gymnasium
Disposition
Et godt arbejdsredskab er en foreløbig indholdsfortegnelse (disposition), som er let at opstille, hvis du har lavet din prioriterede rækkefølge, nævnt ovenover. Øvelsen er her at forestille dig, hvordan din endelige opgave kommer til at se ud. Sæt et omtrentligt sideantal på hvert afsnit og knyt et par sætninger til, hvad du forestiller dig, afsnittet skal indeholde. Dette er med andre ord en renskrivning af din prioriterede rækkefølge. Når du laver din disposition, skal du kigge på din prioriterede rækkefølge, som er baseret på din analyse af din problemformulering. Du skal prøve at hive de forskellige taksonomiske niveauer ud og bruge dem som holdepunkter. Din problemformulering skal styre strukturen i din opgave (redegørende, analyserende, vurderende). Når du har niveauerne stående, kan du så fylde ud, hvad der skal stå imellem dem: Hvilke afsnit ville gøre sig godt til den redegørende del, hvilke til den analyserende del osv. Du skal her kigge i din prioriterede rækkefølge, og finde ud af hvilket indhold du skal have med for at kunne besvare problemformuleringen, og hvor dette indhold skal placeres i forhold til de taksonomiske niveauer. Husk at være meget konsekvent med at fokusere på det overordnede. Det vil sige, du kun skal medtage de elementer, der har relevans for at besvare den stillede opgave (brug her din prioriterede rækkefølge indgående). Arbejd i fugleperspektiv, når du arbejder med din disposition, forstået på den måde, at du ikke behøver have alle detaljerne med, men blot de overordnede linjer. Så kan du altid fylde mere på senere i forløbet.
Det er meget muligt, at din endelige indholdsfortegnelse slet ikke kommer til at ligne den, du stiller op på dette tidspunkt i arbejdsprocessen, men det er lige meget. Den foreløbige indholdsfortegnelse er kun et redskab, som skal få dig til at disponere dit stof og forestille dig en sammenhæng i opgaven – den røde tråd. Det kan være en god idé at opdatere din disposition gennnem hele forløbet. På denne måde sikrer du dig, at den foreløbige disposition hele tiden er hensigtsmæssig og svarer til det, du gerne vil med opgaven. Overvej igennem hele skriveprocessen om din disposition stemmer overens med besvarelsen af din problemformulering. Eksempel på disposition (foreløbig indholdsfortegnelse): Vi tager udgangspunkt i problemformuleringen, som findes på side Fejl! Bogmærke er ikke defineret.. INDLEDNING: Præsenter emnet og problemformuleringen. Afsnit 1: BEGREBET ”SUPERMAGT”. Definer, hvad det vil sige at være en supermagt. Længde: 1 side. Afsnit 2: FRA BIPOLARITET TIL UNIPOLARITET.
43
Alleroed Gymnasium
Redegør for isolationisme/internationalisme, kom ind på Trumandoktrinen og Marshallplanen. Redegør for NATO’s rolle. Noget om fjendebilleder, Vietnamkrigen og Den Kolde Krig. Afslut afsnittet med noget om Berlinmurens fald. Længde: 5 sider. Afsnit 3: EFTER DEN KOLDE KRIG – DEN NYE VERDENSORDEN. Giv eksempler på den begyndende isolationisme og analyser eksemplerne. Rund afsnittet af med en analyse af slyngelstaternes rolle. Længde: 5 sider. Afsnit 4: DE STYRENDE PRINCIPPER I SIKKERHEDSPOLITIKKEN UNDER GEORGE BUSH JR.-ADMINISTRATIONEN. Analysér/fortolk Bush Jr.-doktrinen. Relater doktrinen til Afghanistan. Behandl Branner modellen. Længde: 4 sider. Afsnit 5: BARACK OBAMAS SIKKERHEDSPOLITIK – NY POLITIK ELLER VIDEREFØRELSE? Analysér artiklen ”B.O bør ikke gøre op med Bush doktrinen.” Længde: 2 sider.
Afsnit 6: USA’S POSITION I FREMTIDEN. Diskutér hvordan USA kommer til at stå i fremtiden og vurder, hvilke andre ”spillere”, der kan komme på banen – Kina, Rusland og Indien. Længde: 2 sider. Konklusion Saml op og sørg for at besvare spørgsmålene/problemstillingerne fra problemformuleringen. Længde: 1 side.
44
Alleroed Gymnasium
Kapitel 6 Skriv opgaven
”Der er kun én måde at spise en elefant på - i små bidder.”
Foreløbig indledning
Start med at skrive en foreløbig indledning. Dette vil hele tiden give dig et fundament at vende tilbage til og vise dig, om du er på rette spor. Som du får skrevet flere afsnit, ændrer du løbende din indledning, så den følger med resten af projektet. Lad dig ikke binde af det første udkast, du har skrevet!
Hoveddelen: Start fra midten
Efter den foreløbige indledning er det en god ide at skrive hoveddelen enten bagfra eller fra midten. I hvert fald er det en god ide at tage fat i de sværere analyse- og diskussionsafsnit først. Hvis du starter med de redegørende afsnit, har man ofte en tendens til at skrive for meget her, fordi det bare glider derud af. De analyserende afsnit er de sværeste, og skal have mest plads og vægter også tungest i bedømmelsen. Det er her, lærerne virkelig kigger dig grundigt efter i sømmene, når der skal gives karakterer, og det er derfor også her, du
I hvilken rækkefølge skal afsnittene skrives?
Du er nok mest vant til at skrive kortere opgaver og rapporter og har måske en god rutine i, hvordan du plejer at skrive dem. Pas på med at overføre disse vaner til Studieretningsprojektet. Der er nogle grundregler, der er gode at følge, når du skal skrive et projekt i denne størrelsesorden:
skal bruge dine friske kræfter. To fluer med ét smæk Efter, du har skrevet indledning, analyse- og diskussionsafsnittet er det en god idé, at du får skrevet dine redegørende afsnit og passer dem sammen med de analyserende og diskuterende afsnit. Dette vil også betyde, at du får udvalgt de helt rigtige ting at redegøre for, og disse afsnit kommer derfor til at fremstå meget skarpere, end de ellers ville have gjort. Husk, hvordan de redegørende kodeord (redegør, referer, resumer, beskriv, karakteriser, sammenlign) altid handler om udvælgelse og begrænsning. Ved at skrive de analyserende og 45
Alleroed Gymnasium
diskuterende afsnit først, får du automatisk lavet denne udvælgelse, og du slår derved to fluer med et smæk. Smart ik’?
Formidling
Tænk på din modtager
Studieretningsprojektets modtagere er først og fremmest dine to faglærere. Et godt fif er imidlertid også at tænke på dine modtagere som dine klassekammerater. Du skal altså også skrive, så de ville kunne forstå og følge dit projekt. At have dine klassekammerater som modtagere tvinger dig nemlig til at forklare tingene til bunds, hvilket også sikrer, at du selv har forstået det. I kraft af, at dine modtagere hovedsageligt er dine lærere, kan du dog godt regne med, at de har styr på det fagsprog og de begreber, der knytter sig til deres fag. Du skal derfor ikke forklare hvert eneste faglige begreb for dem.
Konklusion
Når du har hoveddelen af projektet på plads, er det stadig for tidligt at læne sig tilbage. Konklusionen er noget af det mest krævende at skrive, fordi den på meget lidt plads skal rumme hele projektet med alle dine ”svar” på de stillede ”spørgsmål”.
Den færdige indledning
Når du er tilfreds med din konklusion, er det tid til at kigge på indledningen igen. Nu skal den rettes ind efter hoveddelen af projektet og især ind efter konklusionen. Konklusionen og den færdige indledning skal pege på hinanden, og din lærer skal i princippet kunne nøjes med at læse indledning og konklusion og derved danne sig et overblik over dine spørgsmål/problemstillinger og dine svar.
Præsentation af dit stof
Når du skal disponere og præsentere dit stof for din læser, er det en god metode at arbejde dig langsomt og metodisk frem mod målet. Du skal være omhyggelig og gøre rede for alle forudsætninger, indtil du løfter sløret for dine konklusioner. Denne teknik afslører små løsninger/delkonklusioner/fortolkninger hen ad vejen, som så senere bliver uddybet og forklaret. At benytte denne metode vil naturligt give din læser lyst til at læse videre og få slutningen med. Dette er en hævdvunden og yderst agtværdig metode, som har stået sin prøve i mange videnskabelige afhandlinger. Det falder for mange naturligt at skrive videnskabelige projekter efter dette princip.
Abstract
Til allersidst skriver du et abstract, hvor du hæver dig op i fugleperspektiv og beskriver hele projektet i dets sammenhæng. Se kapitel 4 om, hvad de forskellige dele skal indeholde, og hvordan du skriver dem.
46
Alleroed Gymnasium
Oplysende og/eller interessevækkende overskrifter Vælg gerne overskrifter til enkeltafsnittene, som røber noget om indholdet. Tænk som en journalist - du skulle gerne give læseren lyst til at læse videre. Der er ikke noget galt med overskrifter a la: Analyse Karakteristik - osv., men det er nok ikke de mest interessante og ansporende for læseren. Prøv at læse dit afsnit igennem, efter du har skrevet det, og tænk derefter over, hvilken overskrift, der dækker handlingen og indholdet. Du skal omvendt også passe på, at dine overskrifter ikke bliver for ”spændende” og kryptiske, så det kommer til at se ud som om, du er i gang med at skrive en spændingsroman. Valg af overskrifter er i sidste ende et spørgsmål om temperament og fagtraditioner - tal med dine vejledere, hvis du er i tvivl. Det gode afsnit Husk at benyt dig af afsnit. Afsnit er med til at opdele projektet, og gøre det overskueligt og læservenligt. Du skal benytte afsnit, når du er færdig med at behandle et argument, et emne, et eksperiment osv., og når du finder det motiveret. Du lavet afsnit ved at springe en linje over, når du skifter emne. Der kan opstilles et par tommelfingerregler for, hvordan det gode afsnit er skruet sammen. Afsnittet starter ud med en temasætning, altså en sætning, der siger noget om afsnittets emne eller problemstilling. Afsnittets midte fortsætter og udbygger dette tema og breder argumentationen ud for læseren.
Afsnittet afsluttes med en sætning, der angiver, hvad der er afsnittets resultat/delkonklusion på temaet/problemstillingen. Kommunikation af budskab Man kan desværre ikke opsætte nogen absolutte regler for, hvordan et afsnit eller en opgave skal skrues sammen. I sidste ende drejer det sig om at kommunikere et budskab ud til læserne; den form, som bedst er i stand til dette, er den bedste, uanset hvordan den er, og den kan derfor se ud på mange måder. Der er dog også her en simpel tommelfingerregel for, hvad du skal gøre, og hvad du ikke skal gøre. Hvad du skal gøre: Du skal undersøge et fagligt problem ved at bruge fagets metoder og begreber til at analysere, argumentere, forklare, fortolke, begrunde, beskrive, bevise, diskutere, definere, reflektere og vurdere. Du skal dokumentere informationer, kilder og argumentation m.m. Hvad du skal undgå: Du skal undgå at agitere, anmelde, belære, føle, lovprise, mene, nedgøre, synes, tro eller underholde m.m. Brug metasprog Projekter som Studieretningsprojektet skal benytte sig af metasprog. Metasprog er sprog, der handler om teksten selv mere end om indholdet af undersøgelsen, og det skal du bruge for at vise din læser, hvor du er i din undersøgelse. Metasprog er sætninger som: ”Som vist i det foregående afsnit”. ”Som diskuteret på side 12 under afsnittet xxx”.
47
Alleroed Gymnasium
”I det følgende vil jeg undersøge xxx, hvorefter jeg vil diskutere xxx”. Metatekst er altså ”tekst om tekst” og hjælper din læser med at se din røde tråd og dit fokus i opgaven. Du bruger metasproget til at vise: Hvad der kommer i dit næste afsnit. Hvad du lige har behandlet (opsummering/delkonklusion). En præcisering af, hvordan de informationer, du netop har givet, skal forstås eller bruges. Hvad du har behandlet tidligere. NB: Pas på med ikke at overdrive dit metasprog og at bruge det som fyld. Metasproget skal kun benyttes til at guide læseren og give denne et overblik over, hvor han/hun er i din opgave. Vær præcis En typisk fejl i større projekter er, at man kommer til at generalisere i sit projekt og bruge upræcise ord. Du skal derfor hele tiden tænke over og være bevidst om, hvilke ord, du vælger. Tænk over: Er det ord, du vælger, præcist nok? Dækker det over det, du gerne vil have det til at dække over, eller er det for vagt? For at undgå at være upræcis og generaliserende, skal du derfor passe meget på med ord som: alle man, de børn nationaliteter (amerikanere, danskere, kinesere) Etnicitet (sorte, latin amerikanere)
folk nogle
Sprog
Normalt er du i dansktimerne vant til at dit sprog skal være varieret, interessant og måske også litterært. Vi anbefaler, at du ikke bruger krudt på dette i dit Studieretningsprojekt, og i stedet bruger et sprog, der er præcist og neutralt. På den måde er der i hvert fald ikke mulighed for misforståelser her. Der må selvfølgelig gerne være plads til en vis personlig stil, men sproget må på ingen måde kunne forvirre det faglige indhold, du forsøger at formidle. Det betyder altså, at du ikke skal tænke som en journalist eller en forfatter i dit SRP. Gem dette til dansktimerne! Dit sprog skal være klart, tydeligt, læservenligt og ikke til at misforstå. Det betyder også, at du skal undgå slang og talesprog. Projekter, der er for ”løse” i tonen, bliver ikke taget seriøst, uanset hvor seriøst deres indhold er - så gem hverdagssproget væk, når du skriver. Det betyder, at du derfor ikke skal beskrive Christoffer Columbus som ”en mega cool opdagelsesrejsende”, eller Adam Smith som ”en herre nice økonom”. Dette er selvfølgelig overdrevet, men vælg dit sprogbrug med omhu. NB: Ikke alle lærere vil være enige i dette afsnit om sprog, så hvis du er i tvivl, så spørg med din lærer hvad han/hun foretrækker.
48
Alleroed Gymnasium
Brug af ”jeg” i din opgave Om du må bruge ordet ”jeg” i din opgave, er et stort diskussionsemne også på universitetsniveau, og her kan vi ikke give dig et entydigt svar. Ofte er det det mest naturlige at bruge aktivformen ”jeg”, mens passivformen ofte vil give en mærkelig sætningskonstruktion, som kan virke forceret. Især, når du har truffet et bevidst valg om noget i din opgave, er det i orden at understrege dette med et ”jeg” i teksten, fx: ”Jeg har valgt at tage udgangspunkt i…”, i stedet for: ”udgangspunktet er taget i…” ”Jeg vil i det følgende undersøge…” i stedet for: ”I det følgende undersøges…”. Derfor er vores råd, at du bruger ”jeg”, hvis det virker som det mest naturlige og faglige at gøre. Tommelfingerreglen kan være, at når du benytter ordene fra de taksonomiske niveauer: undersøger, udvælger, analyserer, opsummerer og diskuterer osv., må du gerne anvende ”jeg”. Skriver du i matematik, så vend det med din lærer, da der her er tradition for, at man bruger ”vi”. Undgå svært sprog Du skal for alt i verden undgå at forsøge at imponere lærer og censor med et svært, kryptisk og akademisk sprog. Brug dit eget sprog med de rette faglige begreber og udtryk. Hvis noget kan siges simpelt, så sig det simpelt. Husk hele tiden på udtrykket ”KISS”, som står for keep it simple, stupid, eller Keep it short and simple. At holde det simpelt, vil også sørge for, at du er helt sikker på, at du har forstået det, du skriver
om, da det at sige noget simpelt, ofte kan være sværere end at sige det kompliceret. Samtidig tvinger det dig til at formulere dig med dine egne ord og ikke benytte en bogs formuleringer. At sige det simpelt kræver, at du har forstået præcist, hvad det handler om. Korrekt sprog Det kan ikke siges tydeligt nok. Du SKAL bruge tid på at rette dit SRP igennem for stavefejl og grammatiske fejl. Få din mor, far, søster eller kammerat til at læse korrektur på din opgave (se kapitel 7). Et svagt sprog vil trække din karakter ned, simpelthen fordi noget af meningen går tabt, hvis projektet er fyldt med fejl. Stavefejl og sproglige fejl stjæler opmærksomheden, især hos lærere. Hvis der er mange fejl, vil fokuset blive fjernet fra det gode indhold, som du har arbejdet på, og vil i stedet ligge på de fejl, du har sjusket med. Sjusk belønnes ikke! Nedenstående liste er en oversigt over de fejl, du under ingen omstændigheder må lave, da de trækker voldsomt ned i bedømmelsen. Typiske fejl, som du skal være opmærksom på: Forskellen på hans og sin (Han tog sin hat og gik sin vej. Hun spiste hans kage uden at spørge om lov.) Se video om hans og sin Forskellen på af/ad (Han hoppede ud af vinduet. Kaffen løb ned ad siden på koppen.) Kommatering Se video om grammatisk komma 49
Alleroed Gymnasium
Sammensatte ord (I ethvert hjem. Konkurrenceevne.) Se video om sammensatte ord Forskellen på nogle/nogen (Er her nogen? De drak nogle bajere.) Se video om nogen/nogle Forskellen på for/får (Han får en god karakter. Det er for hans egen skyld.) Husk- r på navneform (præsenterer, illustrerer) Nutid uden -r (Han var ved at vurdere sagen.) Se video om nutids -r Stort bogstav i egennavne og efter punktum (København, Mogens, Århus) Dobbelt eller enkelt konsonant: (kontrollere, imitere) Apostrof (Freuds teorier og ikke Freud’s teorier, gymnasiets elever og ikke gymnasiet’s elever, Niels’ bog og ikke Niels's bog) Se video om ejefald/genitiv
Dette skal være argumentet, når du vælger, hvilke ikke-tekstlige elementer, der skal med i dit projekt. Figurer og tabeller skal bruges til at understøtte dine analyser og undersøgelser og ikke som pynt eller fyldstof. Husk derfor at lave en henvisning til dem i teksten som fx ”Se bilag 1”, hvor tabellen så fremgår. Du skal altid bruge tabeller og figurer til noget, og der skal derfor ikke pludselig dukke en figur op, som ikke har relation til eller relevans for noget i teksten. Læseren skal ikke blive i tvivl om, hvorfor det er taget med.
Fodnoter
Fodnoter anvendes som regel til to ting: 1. At forklare noget i teksten yderligere 2. Som kildehenvisninger (dokumentation) I forhold til det første punkt kan fodnoter bestå i yderligere forklaringer eller tilføjelser, som du synes er vigtige at få med, men som virker omstændelige eller forvirrende, hvis de bringes inde i selve teksten. Vores råd er: Undgå denne type fodnoter, da der oftest er en grund til, at de virker forvirrende i teksten; nemlig at de ikke er vedkommende for emnet, du behandler. Fodnoter er derimod meget mere anvendelige som kildehenvisninger, hvilket vi vil forklare meget mere om i næste afsnit.
Figurer og tabeller
Et ordsprog siger, at et billede ofte fortæller mere end 1000 ord.
Dokumentation
Kravene til dokumentation er høje i Studieretningsprojektet og i visse tilfælde kan mangelfuld dokumentation være årsagen til, at opgaven kommer under dumpegrænsen. 50
Alleroed Gymnasium
Der findes i hovedtræk to former for dokumentation: Kildehenvisninger og citater. Fælles for disse to former er, at man på en bestemt måde skal angive, hvor den viden, eller det citat, man anvender, kommer fra. Rent praktisk findes der to grundlæggende måder at udføre denne dokumentation på. Man kan enten angive kilden ved at lave en fodnote, eller man kan angive kilden i en parentes som en del af brødteksten inden den aktuelle sætnings punktum. Sidstnævnte metode er den, der oftest anvendes i opgaver skrevet på videregående uddannelser. Her refereres der dog sjældent til lige så mange kilder som i SRP’en, og fodnoter kan derfor hjælpe med at bevare overskueligheden, når der er mange kilder. Vi anbefaler derfor, at du bruger fodnoter, men om du gør det ene eller det andet er sådan set ligemeget, så længe du gør det på den samme måde igennem hele SRP’en. NB: Visse lærere foretrækker den ene form fremfor den anden, så forhør dig evt. med dine vejledere om, hvad de foretrækker. Fodnoter laves ved at klikke på wordfunktionen Indsæt fodnote under Referencer (se kapitel 7). I fodnoten skriver du så: forfatter, udgivelsesår, titel, og sidetal. (Resten af informationerne som: udgave, forlag og udgivelsessted skriver du i litteraturlisten.) Vi vil nu beskrive, hvornår du skal anvende kildehenvisninger, og hvornår du skal anvende citater.
Informationerne i dette afsnit stammer hovedsageligt fra universiteternes hjemmeside: http://www.stopplagiat.nu, hvor du kan læse mere om emnet.
Brug af kildehenvisninger
Generelt laves kildehenvisninger, hvis du anvender information, som du ikke umiddelbart selv er i besiddelse af som ”almen viden”. Informationerne må altså ikke virke som grebet ud af den blå luft. Almen viden dækker over den viden, man regner med, at ”alle” mennesker inden for bestemte grupper besidder. Indenfor samfundsfag kunne det fx være viden om, at Folketinget har 179 medlemmer, og at statsministeren hedder Lars Løkke Rasmussen. Inden for fysik kunne det fx være, at vands kogepunkt ved 1 atmosfære tryk er 100 grader celcius. Hvad dine vejledere anser som ”almen viden” er forskelligt, og det kan være en god idé at spørge dem, hvad deres opfattelse af dette begreb er, så du ikke risikerer at blive anklaget for snyd i din opgave. Et oplagt eksempel på noget, der ikke er almen viden, er fx: ”Arbejdsløsheden i 2002 blandt 20-24 årige latin-amerikanere i USA var 9,9 %.1” I dette tilfælde, hvor der ikke er tale om almen viden, skal der anvendes en kildehenvisning. Der er derfor brug for en fodnote til at
1
National Center for Education Statistics. Digest of Education Statistics 2005, Tabel 370
51
Alleroed Gymnasium
dokumentere, hvilken kilde, der er tale om, eller med andre ord, hvor vi har informationen fra. I noten, uanset om det er en fodnote eller en slutnote, skal der stå nok information til, at læseren kan identificere kilden i din litteraturliste, og på den måde tjekke, om det, du skriver, er korrekt. Vi foreslår, at du bruger forfatternavne/udgiver, årstal, titel til at vise, hvilken kilde oplysningen stammer fra samt sidetal eller anden henvisning til at vise, hvor i kilden informationen findes. Gør du det på en anden måde, så sørg for at gøre det på samme måde i hele opgaven. Hvis du skriver et helt afsnit, der ligger meget tæt op ad en tekst, du har læst, og afsnittets indhold dermed ikke bygger på en viden, du ligger inde med på forhånd, skal du også anføre kilden, OGSÅ SELV OM DU FORMULERER AFSNITTET MED DINE EGNE ORD. I sådanne tilfælde kan du alternativt lave en mere bred henvisning direkte i teksten eksempelvis: "Det følgende/ovenstående afsnit bygger på oplysninger fra XXX af YYY". Husk: Du skal også angive kilden ved tabeller og figurer, hvis de enten er taget et andet sted fra eller de data, der er anvendt til at lave tabellerne stammer et andet sted fra.
citat, er, hele tiden at stille dig selv spørgsmålet ”hvorfor?”, når du påstår noget i din analyse og fortolkning. Med en besvarelse af ”hvorfor?” dukker din argumentation nemlig op. Hvis det er et udpluk fra teksten, der danner belæg for påstanden, skal du henvise til et citat i teksten. Umiddelbart efter citatet, laver du en henvisning til, hvor citatet stammer fra. Citatet markeres med citationstegn ” ” og kan yderligere kursiveres. Om du kursiverer eller ej, er op til dig, så længe du gør det på samme måde i hele SRP’en. Husk, at citaterne skal være gengivet 100% korrekt også selvom, der er stave- eller grammatiske fejl i den tekst, du citerer fra. Du skal derfor også medtage disse fejl i din opgave, når du citerer. Når du citerer, er det vigtigt, at du har en korrekt side- og linjehenvisning. Når du henviser til en side, skal du enten skrive ”s.” (side) eller ”p.” (pagina). NB: I sprogfagene skal citaterne være på teksternes originalsprog. I de andre fag må du gerne oversætte citaterne, dog med en parentes i noten om, at der er tale om en egen oversættelse. Eksempler på citater Citatet bruges til at underbygge en fremsat påstand. Eksempel:
Brug af citater
Citater kan bla. bruges til at underbygge dine påstande, når du analyserer tekster. En god hjælp til at finde ud af, om du skal bruge et
52
Alleroed Gymnasium
Hovedpersonen af romanen lider af neurotiske tvangshandlinger: ”Erik vaskede sine hænder igen og igen – og så lige en gang til.”
2
”[…] at ved Jernbanerne var al Reise-Poesi borte, og at man foer det Smukke og Interessante forbi […]”5 Ønsker du kun at referere til et uddrag af en sætning, men giver sætningen ikke mening uden en præsentation af det omtalte, kan du indsætte ord i kantede parenteser: ”Oven i turen op ad trapperne kom, at [Kehlers] aldrig kunne høre dørklokken, så man nogle gange måtte tilbage ned ad Willemoesgade for at få Olsen til at ringe op til dem [...]”6 (I eksemplet er [Kehlers] indsat for at fremme forståelsen). Længden af et citat kan strække sig fra et enkelt ord til adskillige linjer. Kortere citater sættes i citationstegn i selve teksten, mens længere citater, dvs. citater på over tre linjer, trækkes ud af teksten og markeres typografisk med indrykning og linjeskift både før og efter citatet. Eksempel på citat over tre linjer (citatet er understreget): Hermed brød Roosevelt fuldstændig med isolationismen og en ny verdensorden var en realitet. “First, to the great dismay of its closest European allies, the Bush administration threatened to block all United Nations peacekeeping missions as they come up for renewal unless American peacekeepers are granted
Derudover kan citater bruges, hvis et stykke fra den tekst, du behandler, er særligt interessant, og du gerne vil kommentere direkte på det. Dette kunne f.eks. være, hvis du vil fremhæve et særligt synspunkt. Eksempel: Heistenberg erklærer sig enig i, at medierne er med til at ændre udviklingen i negativ retning: ”Mediernes fremstilling af sagen viser tydeligt, hvilken sørgelig udvikling, der er tale om.”3 Citater kan også bruges til at direkte følge din egen tekst og på den måde underbygge det, du siger: Med støtten fra USA skulle Tyrkiet og Grækenland være i stand til at gøre sig uafhængige af Sovjet, og Truman erklærede, at det måtte være ”USA’s politik at støtte alle frie folk, som kæmper mod forsøg på undertvingelse fra væbnede minoriteter eller kræfter udefra.”4 Citatteknikker Alt afhængig af citates beskaffenhed skal du gengive det på forskellige måder. Eksempel på citat fra uddrag af sætning:
2 3
Hansen, Vibeke. Bevæbnet til tænderne, p. 4, l. 3 Heistenberg. Mediernes magt, p. 54 4 Bjerre-Poulsen. USA - historie og identitet, p. 36
5 6
Forfatter. Titel, p. 4 Forfatter. Titel, p. 51
53
Alleroed Gymnasium
immunity from prosecution by the International Criminal Court, which came into being on Monday.”
7
1½ linjeafstand Skriftstørrelse 11 eller 12 afhængigt af din skrifttype. I sidste kapitel i denne bog findes en vejledning til Word, hvor du kan lære nogle lette tricks til at få et flot layout.
Efter bruddet med isolationismen, iværksatte Roosevelt flere tiltag og sørgede for at befolkningen langsomt sluttede op om hans planer.
Layout
Når du får en tekst i hånden, som du skal læse, er det ikke ligegyldigt, hvordan den ser ud; tænk bare på de rodede papirer, som visse lærere udleverer. Selv om indholdet i en tekst måske er fornuftigt nok, skader det kommunikationen, hvis læseren irriteres over mangelfuldt eller forvirrende layout. Selv om indholdet selvfølgelig er det vigtigste, betaler det sig at gøre noget ud af layout og derved sikre sig en klar og tydelig kommunikation. Der findes ingen faste regler for, hvordan dit layout skal se ud, men dit gymnasium kan have nogle vejledende retningslinjer, som du skal følge. Du bør defor altid høre din vejleder om, hvorvidt der findes sådanne på dit gymnasium. Nogle af de virkemidler, du altid bør gøre brug af, er: Tydeligt markerede overskrifter. Klar opdeling i afsnit. Spring linje over imellem større afsnit. Velovervejet placering af illustrationer eller grafiske fremstillinger. En letlæselig skrifttype (Calibri, Times New Roman, Arial eller lign). Atlså ikke Comic Sans eller lignende!
7
Hold din opgave på 20 sider
De fleste studieretningsprojekter skal være ca. 20 sider. Der er ikke et officielt sideantal, så hvor mange sider, dit projekt skal være, skal stå på din udleverede opgavetitel. Hvis det ikke gør det, så spørg din vejleder. Måden, man tæller sider på, er ikke at tælle det faktiske antal af udskrevne sider, men at udregne, hvor mange tegn, der står på dem i alt: 1 normalside = 2400 anslag (tegn m. mellemrum) Fælles for retningslinjerne for dit layout er, at skriftstørrelse, margen og linjeafstand skal tilpasses, så der er ca. 2400 tegn incl. mellemrum på en normal side med tekst. For at finde ud af, hvor mange tegn, der er på en normalside, kan du gøre følgende. 1. Vælg en side i dit dokument, hvor der ikke er figurer eller tabller. 2. Markér teksten på siden. 3. Tæl antal tegn med mellemrum (I Word 2010 sker det i nederste bjælke – klik på ”Ord:”). Nu kan du så tilpasse layoutet, så det passer med 2400 tegn pr. side. 54
Bjerre-Poulsen. USA - historie og identitet, p. 36
Alleroed Gymnasium
Vi har prøvet os frem, og med Calibri, str. 12, 1 ½ linjeafstand og 3 cm margin på alle sider, passer det ca. med 2400 tegn incl. mellemrum på 1 side. Dette er også den indstilling vi har brugt i skabelonen.
del af de taksonomiske niveauer, nemlig redegørelsesafsnittene. Det er i de redegørende og beskrivende afsnit, du demonstrerer dine evner mindst, og derfor er det også det, du bedst kan undvære. Derudover er der tit lidt for meget ”overskydende fedt” her, da man har en tendens til rigtig at skrive derud af i denne del, og din opgave kan ofte blive bedre af at forkorte disse afsnit. NB: Det er dog vigtigt, at dit redegørende afsnit stadig får svaret på det, problemstillingen beder dig om.
Hvad tæller med?
Som udgangspunkt er det siderne fra indledningen til og med konklusionen (brødtekst), der tæller med i antal anslag. Dette betyder, at alle de ting, der ligger før din indledning og efter din konklusion som fx dit abstract, din indholdsfortegnelse, din litteraturliste og bilag ikke tæller med i antallet af anslag. Derudover tæller fodnoter heller ikke med. I nogle fag, fx matematik kan det være svært at anvende ovennævnte regel med antal tegn pr. side, fordi en stor del af brødteksten består af formler eller tabeller. I disse tilfælde vil indholdet som regel tælle med så meget, som det fylder. Altså vil en side med formler/tabeller tælle som en side ud af de tyve. Er du i tvivl om, hvad der tæller med i netop dit projekt, kan du altid spørge dine vejledere.
Når du arbejder ved PC’en...
Husk backup
Når du anvender computer i dit arbejde, bør du være opmærksom på at gemme regelmæssigt. Du kan komme ud for, at strømmen svigter, mens du sidder og arbejder, og det ville være ret ærgerligt, hvis du har skrevet flere sider, der ikke er blevet gemt. Alle nyere versioner af Word gemmer automatisk hvert 10. minut. En god idé er også jævnligt at gemme teksten på en USB-stick - så kan du let komme videre, hvis din computer skulle svigte, blive stjålet eller lignende. Også din Hotmail/Gmail kan fungere som et sted, hvor du gemmer dit arbejde. Lav en fast rutine med at sende filen, du arbejder på, i en e-mail til dig selv, hver dag du er færdig med at skrive. På den måde vil du altid have et eksemplar, som ligger gemt ved Microsoft/Google – så blir’ det vist ikke mere sikkert!
Hvordan skærer jeg ned?
Er du i den uheldige situation, at dit projekt er blevet for langt, er der ikke andet for end at finde kniven frem - for så skal der skæres. Det er altid svært at slette ting, man har skrevet, men det er nogle gange nødvendigt. Du skal tage stilling til, hvad de skal væk, og hvad der skal blive stående. Et godt råd er, at du starter med at skære fra den første
Print i god tid
Vær opmærksom på, at det ofte tager længere tid at printe, end du 55
Alleroed Gymnasium
tror. Der er set eksempler på, at elever har været ude for at have svært ved at overholde afleveringsfristen, fordi de ikke havde taget højde for dette.
Forskningen understøtter også denne påstand. Inden for psykologien (Premack’s Principle8) viser det sig, at hvis vi opstiller en belønning til os selv for veludført arbejde, bliver vi mere effektive. Rådet er derfor, at du skal give dig selv lov til at gå på Facebook, benytte Messenger og lytte til musik, men efter en række nøjere definerede regler. F.eks. kan du sige, at hver anden time, eller når du har skrevet to sider, må du bruge 10-15 minutter på ’sidespring’. Dette vil, iflg. Premack’s Principle, øge din effektivitet markant. Musik mens du arbejder Du synes måske, at du arbejder bedst, hvis du hører musik samtidig. Dette er også et emne, der ikke kan gives entydige råd om, men det gør vi nu alligevel. Igen viser forskningen, at musik i ørerne under arbejdet sjældent er en god ide, og at også dette bliver betragtet som multitasking og derved nedsætter din produktivitet. Dog skal det siges, at der også er forskning, der foreslår, at lidt støj i ørene kan hjælpe nogen med at koncentrere sig, dog især folk med ADHD og intelligens under gennemsnittet.9 Denne støj skal dog ikke komme i form af musik, du kan synge med på, men i form af white noise, altså lavfrekvens baggrundsstøj (Hør whitenoise her).
Brug af internet
Brugen af internettet under skriveprocessen er et varmt emne at give råd om, idet mange vil sige, at det er individuelt, hvordan man arbejder bedst. Nogen vil gerne have alle kanaler åbne hele tiden og chatte over Messenger og redigere i deres profil på Facebook, samtidig med, at de har musik kørende fra YouTube. Forskningen viser imidlertid, at den menneskelige hjerne ikke er særlig produktiv, når den har flere projekter kørende samtidig, og at multitasking faktisk nedsætter produktiviteten markant. Vores råd er derfor: Lyt til forskningen og hold fokus, når du skriver. Messenger og mobiltelefon Forestil dig, at du lige er kommet ind i et godt skriveflow og pludselig dukker en besked op på skærmen. Du burde ignorere den, men på den anden side er det uhøfligt ikke at svare. Derfor: sluk eller sæt din Messenger på optaget og sæt din mobiltelefon på lydløs, mens du arbejder! Hver gang du laver en af de såkaldte overspringshandlinger, taber du fokus og skal således bruge tid på at sætte dig ind i dit stof igen, når du genoptager arbejdet.
Ramt af skriveblokering?
Det kan ofte være svært at komme i gang. Man sidder og stirrer på et tomt stykke papir eller en tom skærm, og spørger sig selv: ”Hvor skal
8 9
jeg begynde?” Der findes flere metoder til at komme ud over den slags problemer: Overvindelse af skriveblokering Det kan være svært at finde ud af, hvordan man skal begynde et afsnit. Et godt råd i denne sammenhæng er: Forestil dig, at du allerede har skrevet begyndelsen og start så midt i et afsnit f.eks. med ordene: ”Som man kan se af det ovenstående[...]” eller: "der er altså mange grunde til, at arbejdsløshedsproblemerne ikke lader sig løse udelukkende med lokale initiativer. En af dem er ...". Når du så er kommet godt i gang, kan du gå tilbage og udfylde tomrummet. Et andet godt råd er: Skriv hele tiden, mens du arbejder med området; også før opgaveugerne. Sæt dig ned og skriv ucensureret (dvs.: uden at tage hensyn til formuleringer o.l.). Sig til dig selv: ”Nu vil jeg skrive alt det op, som jeg på nuværende tidspunkt ved om emnet”. Sæt en tidsmargen på f.eks. 10 minutter, og skriv så løs. Desuden er det en god idé at prøve at fortælle udenforstående om, hvad du arbejder med. Find et offer i din familie eller omgangskreds og fortæl denne person om dit emne. Skriv et brev til en god ven, hvor du fortæller om dit emne og om, hvad du vil prøve at finde frem til i din opgave. Det kan også være en god idé, at du holder et kortere oplæg om dit Studieretningsprojekt for en kammerat, din mor og far eller måske bare din guldfisk. Sådanne kortere mundtlige oplæg kan bidrage til øget præcision, og det kan åbne op for nye vinkler.
Jo flere af den slags "julelege" du kaster dig ud i inden opgaveugerne, jo lettere vil det være for dig at komme i gang. Desuden kan den slags småskriverier være dig til stor nytte, når du skal tale med din vejleder.
57
Alleroed Gymnasium
Tjekliste til Studieretningsprojektet
Inden du afleverer dit Studieretningsprojekt, er det en god idé, at du lige sikrer dig, at du har fået det hele med. Brug derfor nedenstående femten spørgsmål og sørg for, at du har fået fulgt alle SRP-bogens råd og anbefalinger. 1. Har du analyseret din problemformulering og identificeret kodeordene? 2. Har du fundet ud af, hvad kodeordene konkret betyder for, hvad du skal lave i dit projekt? 3. Har du tjekket med dine vejledere, at du har forstået din problemformulering korrekt? 4. Har du gennemtænkt dispositionen af din opgave grundigt? 5. Har du besvaret alle dine problemstillinger? 6. Har du anvendt begge dine fags metoder? 7. Indeholder dit projekt de krævede dele: a. Titelblad med opgaveformulering? b. Abstract? c. Indholdsfortegnelse? d. Indledning? e. Hovedafsnit – projektets krop? f. Konklusion? g. Litteraturliste? 8. Har du fulgt ”fisken” i din opbygning af projektet? (Indledning – hoveddel – konklusion) 9. Giver din indledning en introduktion til emnet og problemformuleringen? 10. Hænger din indledning og din konklusion sammen? 11. Svarer/opsamler din konklusion på problemformuleringens ”spørgsmål”?
12. Er din opgave på max. 20 sider? 1 normalside = 2400 anslag (tegn m. mellemrum) 13. Har du anvendt nok dokumentation? a. Har du korrekte kildehenvisninger? b. Har du citeret korrekt? 14. Har du lavet en korrekt litteraturliste? 15. Har du fået læst korrektur på projektet?
58
Alleroed Gymnasium
Kapitel 7 Tips og tricks til Word
Typografier
At kunne anvende typografier korrekt er det mest grundlæggende i Word. Bruger du typografier korrekt, vil teksten få en ensartethed i layoutet, og det gør, at du automatisk kan danne indholdsfortegnelsen. Princippet er, at hvert forskelligt ”tekstelement” skal ”stemples” med en typografi. Du vil i et SRP som minimum benytte dig af følgende tekstelementer: Overskrifter (flere forskellige niveauer) Almindelig brødtekst Reglen er, at gentager ”tekstelementet” sig i teksten, ja så skal det have den samme typografi. Heldigvis har Word som udgangspunkt nogle forudbestemte
I vejledningen fokuserer vi på de funktioner i Word, som er nyttige i forhold til dit studieretningsprojekt. Vi oplever ofte, at eleverne ikke kender til funktionerne og dermed kommer til at ”spilde” en masse tid på noget så simpelt som f.eks. at lave en indholdsfortegnelse. Bruger du 10 min. på at sætte dig ind i disse funktioner, lover vi dig, at de minutter er sparet mange gange, inden det sidste punktum er sat. Denne vejledning er skrevet til Word 2010, 2007 og 2003. De funktioner, der bliver omtalt, findes dog med 99 % sikkerhed i andre tekstbehandlingsprogrammer (f.eks. OpenOffice, funktionerne hedder måske bare noget andet.)
typografier, som du kan anvende. Til sidst kan du så justere layoutet på dine tekstelementer (f.eks. skriftstørrelse, skrifttype, linjeafstand mv.) ved at redigere typografierne. Dvs. du må ikke justere dine tekstelementers typografi ved at markere teksten og derefter rode rundt med skriftstørrelse og skrifttype. For at markere noget tekst som en bestemt typografi, placeres cursoren i dokumentet det ønskede sted, og du vælger den følgende tekst til at have en typografi. I Word 2010 finder du typografier i hovedværktøjslinjen under ”startside”. I Word 2007 finder du typografier i hovedværktøjslinjen. 59
Alleroed Gymnasium
I Word 2003 finder du typografier i topmenuen ”Formater” og derefter undermenuen ”Typografier og formater”. Din tekst vil formentlig være struktureret sådan, at overskriften til et hovedafsnit har typografien: Overskrift 1 (Overskriften for dette hovedafsnit: ”Del 7 – Tips til Word” er f.eks. overskrift 1), og at overskrifter inden for selve dette afsnit har typografien: Overskrift 2 (Overskriften for dette underafsnit: ”Typografier” er f.eks. overskrift 2), osv. Derudover vil brødteksten have typografien: Normal. Bemærk: Hvis du ikke synes, det er fedt at aflevere en opgave, hvor teksten har syv forskellige skrifttyper og fem forskellige farver, så skal du være opmærksom. Hvis du kopierer noget tekst fra et andet dokument eller fra nettet, vil Word yde dig den ”service” at medtage den kopierede teksts typografi med i dit dokument. Når du indsætter tekst, skal du altså sørge for straks at fjerne den indsatte teksts formatering. I Word 2010 og 2007: klik på den nederste pil i scrollbaren til højre for typografier og vælg fjern formatering. I Word 2003: klik på topmenuen ”Formater” og derefter undermenuen ”Typografier og formater” og vælg derefter ”Ryd formatering”.
I Word 2010 og 2007 højreklik på den ønskede typografi og vælg ”Rediger”. I Word 2003 klik på topmenuen ”Formater” og derefter undermenuen ”Typografier og formater” og klik derefter på den pil, der fremkommer på højre side og vælg ”Rediger”. Vi gentager altså: Du må ikke justere dine tekstelementers typografi ved at markere teksten og derefter ændre skrifttype. 1,5 linjeafstand For at ændre linjeafstanden til 1,5 finder du altså ”normal” formateringen og redigerer denne. Linjeafstanden ændres lige under, hvor skriftstørrelsen vælges.
Den automatiske indholdsfortegnelse
Hvis du sørger for at bruge typografier som forklaret i forrige afsnit, kan du indsætte en automatisk indholdsfortegnelse. I Word 2010 og 2007: vælg ”Referencer” i topmenuen og vælg ”Indholdsfortegnelse” og tag ”Automatisk tabel 1”. I Word 2003: vælg ”Indsæt” i topmenuen vælg derefter ”Reference” og derefter ”Indeks m.m.”. Vælg nu fanebladet: Indholdsfortegnelse og klik OK. For at opdatere indholdsfortegnelsen efterfølgende, hvis du tilføjer et nyt afsnit eller flytter rundt på noget, så højreklik på selve indholdsfortegnelsen og vælg ”opdater felt” og vælg herefter ”opdater hele tabellen”. 60
Sådan ændres typografier
Hvis du vil ændre typografier, skal det gøres ved at ændre selve typografien.
Alleroed Gymnasium
NB. Husk at opdatere indholdsfortegnelsen lige inden, du printer sidste gang.
Brug stavekontrollen og korrektur
Når du har skrevet opgaven færdig, har Word ganske gode værktøjer til at lave korrektur.
Fodnoter
Word kan finde ud af at lave layoutet til fodnoter og holde styr på nummereringen, hvis du bruger den indbyggede funktion. I Word 2010 og 2007: vælg ”Referencer” i topmenuen og vælg derefter ”Indsæt fodnote”. I Word 2003: vælg ”Indsæt” i topmenuen, derefter ”Reference” og vælg ”fodnote” og klik derefter på ”indsæt”.
Stavekontrol
For det første kan den indbyggede stavekontrol (aktiver ved at trykke på F7 på tastaturet) finde mange stavefejl. Du skal dog ikke stole blindt på stavekontrollen, men hav selv hovedet og øjnene med dig, når du retter.
Korrektur”tilstand”
Hvis du får en anden (kammerat eller familie) til at læse korrektur på din opgave, kan du uden betænkninger få vedkommende til at rette løs i dokumentet (tag dog en backup først for sikkerheds skyld!). Det eneste, du skal gøre, er at slå korrekturværktøjet til inden de begynder at rette. I Word 2010 og 2007: klik på ”Gennemse” i topmenuen og klik på ”Registrer ændringer”. I Word 2003: klik på ”Vis” i hovedmenuen vælg ”Værktøjslinjer” og derefter ”Korrektur”. Klik nu på ”Registrer ændringer”. Der findes forskellige visningsmåder for de rettelser, der bliver lavet. Vælger du ”Endelig”, kan du ikke se hvor rettelserne bliver lavet, hvorimod vælger du ”Endelig med rettelser”, fremgår rettelserne med rød markering. 61
Sidetal
Word kan også finde ud af at indsætte sidetal. Dette gøres ved: I Word 2010, 2007 & 2003 vælg ”Indsæt” i topmenuen og find derefter ”Sidetal”.
Tæl tegn/ord på en side
Hvis du er interesseret i hvor mange tegn/ord, der er på en side, har Word indbygget en funktion til dette. Marker teksten på siden og: I Word 2010 2007: klik på feltet ”ord: xx/yy” nederst i venstre hjørne af programvinduet. I Word 2003: klik på ”Funktioner” i hovedmenuen og vælg derefter ”Ordoptælling”.
Alleroed Gymnasium
Når du får opgaven tilbage fra korrektur, slår du korrekturværktøjet fra ved at trykke på ”Registrer ændringer” igen. Du kan nu bladre dig igennem rettelserne med ”forrige/næste” og hver rettelse kan ”Accepteres” eller ”Afvises”.
Kommentarer
Du kan også tilføje kommentarer til teksten. Disse kan bl.a. bruges til Egne notater til opgaven (post-its), noget du skal huske på senere. En, der læser korrektur på opgaven, kan tilføje generelle kommentarer. Du indsætter kommentarer ved: I Word 2010 og 2007: klik på ”Gennemse” i topmenuen og klik på ”Ny kommentar”. I Word 2003: klik på ”Indsæt” i hovedmenuen og vælg ”Kommentar”.
Andre funktioner
De funktioner, vi har nævnt, viser kun en brøkdel af, hvad Word kan hjælpe dig med. Står du og mangler en funktion, vi ikke har vist, så prøv at lave en søgning på Google - der findes virkelig mange vejledninger, der kan hjælpe dig. NB: Se videogennemgang af Tips og tricks til word 2007 her.
62
Alleroed Gymnasium
Bilag 1 Fagenes metode
Naturfagene - Kemi, Fysik og Biologi
Redegørelse for et emne
Hvis du bliver bedt om at redegøre for et emne, er din primære opgave at finde kilder, der omhandler emnet og derefter sammenfatte det relevante skriftligt. Dette er formentlig ikke noget, du har prøvet før, da en redegørelse for et emne er mere omfattende end et teoriafsnit i en rapport. Et teoriafsnit i en rapport skal være meget præcist i forhold til forsøget, mens en redegørelse skal være mere grundig. Du kan sammenligne redegørelsen mere med et kapitel i din lærebog om et emne og lade dig inspirere heraf i forhold til indhold, sprog, figurer mv.
almindelig rapport med formål, teori, forsøgsbeskrivelse, resultater, databehandling, vurdering af usikkerheder og fejlkilder og konklusion på forsøget. Tænk konklusionen på forsøget som en form for delkonklusion i opgaven. Tip: Det er en god idé at bruge ekstra krudt på afsnittet om usikkerheder og fejlkilder, da det oftest er i disse afsnit, der bliver lavet fejl bl.a. i forhold til, hvad der er forskellen på usikkerheder og fejkilder. Usikkerheder og fejlkilder Husk på, at usikkerheder er tilfældige fejl, som kan påvirke de endelige resultater både positivt og negativt. Der er altid usikkerheder på kvantitative målinger, da ens måleapparat kun kan måle med en given nøjagtighed. Har I haft om det i undervisningen, vil det være oplagt at inddrage max/min metoden til at kvantificere usikkerheden. Der kan også være usikkerhed på kvalitative målinger, fx vurdering af
Eksperimentelt arbejde
Eksperimentelt arbejde kan fx forekomme, når du skal: Bestemme en størrelse Eftervise en sætning Lave feltundersøgelser/observationer Når du skal arbejde skriftligt med disse ting, svarer det til at skrive en rapport, som du har gjort det før. Rapporten bliver så en indlejret del af selve Studieretningsprojektet og skal egentlig kunne tænkes som en del, der ville kunne pilles ud. Dvs. afsnittet skal opstilles som en helt
farveskift. Fejlkilder er derimod systematiske fejl, altså fejl i forsøget, som får resultatet til at gå samme vej hver gang. Dette kan fx være instrumentfejl fx et måleapparat, der ikke kan ”følge med”, når tempoet sættes op eller det kan være, at antagelserne for teorien ikke holder. Har man f.eks. at gøre med at forsøg, hvor et pendul hænger i en snor, og man antager, at snoren er vægtløs, er der tale om en fejlkilde. På samme måde kunne man forestille sig, at man i et forsøg, hvor man ønsker at verificere en bevægelsesligning, ser bort fra gnidningsmodstand (friktion) - dette er også en fejlkilde. 63
Alleroed Gymnasium
Det er vigtigt, at man i arbejdet med fejlkilder kigger på, hvorledes den angivne fejlkilde påvirker forsøget. Når man har identificeret fejlkilden i forsøget, skal man altså kigge på, om fejlkilden påvirker forsøgets resultat positivt eller negativt. Det er her vigtigt at have i mente, at selvom påvirkningen af den direkte måling, som fejlkilden påvirker, er positiv, kan resultaterne fra databehandling godt påvirkes negativt (hvis eksempelvis måling figurerer som nævner i en brøk). Husk: Målefejl/aflæsningsfejl, regnefejl mv. er hverken usikkerheder eller fejlkilder og skal ikke medtages. Behandling af empiri I nogle tilfælde, fx hvor det er svært at lave eksperimenterne, får du udleveret noget empiri (måleresultater o.lign.) på forhånd. Du skal i dette tilfælde tænke det på samme måde som en rapport, blot hvor forsøgsbeskrivelsen erstattes af en beskrivelse af den empiri, du har fået udleveret.
64
Alleroed Gymnasium
Matematik
Matematikken er en del anderledes end de andre naturvidenskabelige fag, da faget ikke arbejder med empiri og eksperimenter, men derimod med en række grundlæggende antagelser og definitioner, som bruges til logisk at udlede ny viden. Dette kaldes den teoretiske matematik, og den viden, der er udviklet, kan betragtes som en stor værktøjskasse fyldt med redskaber. Redskaberne kan så anvendes til at løse praktiske problemer - den praktisk anvendte matematik eller matematisk modellering. Man ”skærer” altså problemet til og laver de nødvendige antagelser for, at man kan løse problemet med den teoretiske matematik. Med andre ord, man modellerer problemet matematisk. Et godt eksempel på dette forhold mellem teori og praksis kan findes i statistik og anvendelsen af statistikken inden for biologi. Hvis man gør sig visse antagelser, kan man bruge den teoretiske statistik til fx at finde ud af, om faktorer som gødning, sol, vand mv. betyder noget for væksten af afgrøderne. Man skal ikke tænke på forholdet mellem den teoretiske matematik og den praktisk anvendte matematik, på den måde, at der sidder nogle grå og støvede matematikere i kælderen på et universitet og udtænker nogle store sætninger uden i øvrigt at bekymre sig om, hvad anvendelsesmulighederne er. Forholdet er meget mere dynamisk, og den teoretiske matematik bliver meget ofte udviklet på baggrund af en efterspørgsel efter det.
Når en teori er udviklet, måske med et konkret problem i sigte, sker det dog ofte, at teorien senere bliver anvendt til at løse mange andre problemer. Når teorien er bevist, holder den jo altid, når forudsætningerne er opfyldt. Et godt eksempel på dette er infinitesimalregningen (differential- og integralregningen) som Newton lagde de første sten til for at kunne beskrive sted, hastighed og acceleration. Siden da har teorien haft mange andre praktiske anvendelser fx arealberegning, optimeringsopgaver og har været fundament for den moderne sandsynlighedsteori. Når matematik indgår som fag i Studieretningsprojektet, vil det som regel indgå som redskabsfag i forhold til emnet. Det vil sige, at man i den matematiske del af Studieretningsprojektet skal redegøre for teorien. Den praktisk anvendte matematik vil man som regel fagmæssigt sige hører under det fag, hvori redskaberne anvendes. Vi vil nu gå i dybden med, hvordan du skriver Studieretningsprojekt i den teoretiske matematik.
Matematik indgår som teoretisk del
Matematik bygger, som før nævnt, i modsætning til de naturvidenskabelige fag, ikke på empiri. I matematik arbejder man med aksiomer og definitioner og udleder matematiske sætninger ved hjælp af beviser, som er logiske slutninger. En definition beskriver på matematisk vis, hvad vi mener med et begreb, fx: 65
Alleroed Gymnasium
Definition: Et punkt er det, der ikke kan deles. Bemærk. Nogle definitioner kan virke temmeligt oplagte, men det hører til den matematiske metode klart at gøre rede for, hvordan man benævner tingene. Så er der ingen, der er i tvivl! Aksiomer er de grundlæggende antagelser, der uden bevis antages at være sande, fx: Aksiom: ������ = ������ ������������ ������ = ������ ⇒ ������ = ������ Dette aksiom virker ret banalt, men det kan faktisk ikke bevises. Det er en forudsætning, vi går ud fra er sand. Lad os betragte et simpelt eksempel på en sætning: Pythagoras’ sætning siger, at for en retvinklet trekant er summen af kateternes (de to korte siders) kvadrater lig med hypotenusens (den lange sides) kvadrat. Beviset for denne sætning har du sikkert set i 1.g, men grundlaget for den er Euklids Elementer (samling af aksiomer og definitioner). Herudfra arbejder man sig stille og roligt frem ved at opstille sætninger, som bevises ud fra aksiomer og allerede beviste sætninger. Slutteligt kan den ønskede sætning, i dette tilfælde Pythagoras sætning, bevises. Begrebsmæssigt opererer man med flere forskellige terminologier for sætninger. Sætning = Udsagn, som er deduceret ved hjælp af et bevis. Lemma = Egentlig en sætning, men er i sammenhængen en hjælpesætning til en hovedsætning, man er på vej til at bevise.
Korrolar = Sætning, der kommer som umiddelbar konsekvens af en anden sætning. Matematik vil som regel indgå som den teoretiske del, hvis faget matematik indgår sammen med et andet naturvidenskabeligt fag eller et samfundsfagligt fag. Eksempler kunne være, at man skal arbejde med de komplekse tal i relation til et emne i fysik, fx vekselstrøm eller intensitet af lys. Når matematik indgår på denne måde, skal du slet ikke bekymre dig om at starte ved aksiomerne og de grundlæggende definitioner. Du har som grundlag alle de sætninger og den viden, som I har gennemgået på klassen. Tommelfingerregel: Hvis noget er defineret eller bevist i din lærebog, så behøver du ikke gentage det. For at demonstrere matematisk metode, skal du derimod lave de definitioner, der er nødvendige for dit emne og arbejde dig fremad via sætninger. Tag et kig i et kapitel fra din matematikbog og se, hvordan den er struktureret i forhold til et emne. Du skal selv gøre det ca. på samme måde. Målet for dit afsnit er selvfølgelig at komme frem til de sætninger og resultater, du skal bruge senere i projektet. I forhold til beviserne forventes det i langt de fleste tilfælde ikke, at du selv får den geniale idé til, hvordan sætningerne skal bevises. Du må naturligvis anvende de ideer, du får fra andet materiale, men med en kildehenvisning. En måde at lave kildehenvisning er at skrive f.eks. ”Beviset følger i store træk udledningen i [kildehenvisning]”. Se mere 66
Alleroed Gymnasium
om dokumentation i kapitel 6. Du må ikke skrive direkte af, men brug dit eget sprog til beviserne (du vil formentlig have brug for at sætte flere ord på, end den kilde, du har det fra) og tilpas formuleringerne til din opgave. Du har formentlig ikke plads til alle beviserne for de sætninger, du skal bruge, så du skal udvælge og gennemføre de beviser, der er mest ”kød på”. Ved de beviser, du ikke gennemfører, skal du henvise til et sted (fx en bog), hvor man kan se det gennemført.
Generelle råd til at skrive i matematik
I matematik skriver man som regel upersonligt. Dvs. man skriver ”vi” og ”man” i stedet for ”jeg”. Figurer kan være rigtig gode til at fremhæve en pointe i et bevis eller et eksempel. Vær konsekvent med notationen. Kalder du antal indbyggere i landet for N, skal du blive ved med at kalde det N. Vær entydig med notationen. Kald kun én størrelse for N. Brug matematisk notation – f.eks. ������(������) > 0, ∀ ������ ∈ ℝ Brug korrekte matematiske betegnelser. Dvs. skriv ”jeg ganger med x på begge sider af lighedstegnet” i stedet for ”jeg flytter x over på den anden side”. For at kunne referere til sætninger, definitioner og vigtige formler nummererer man dem. Sætninger opskrives som regel før beviset. Når et bevis er afsluttet skriver man Q.E.D.
Matematik indgår som praktisk del
I nogle tilfælde vil matematik indgå som den praktiske del. I disse tilfælde er det sværere at give nogle konkrete råd til, hvordan du skal løse opgaven, da det er meget forskelligt, hvilke opgaver, der skal løses. Generelt kan man sige, at du skal gøre, som du plejer, når du løser en opgave i matematik. 1) Gøre rede for problemet Fx: ”Vi ønsker at finde skæringspunktet mellem ������(������) = ������ og ������(������) = √������.” 2) Gøre rede for løsningsmetoden Fx. ”Skæringspunktet mellem ������(������) og ������(������) findes, hvor ������(������) = ������(������)”. 3) Lave udregningen, hvor du benytter de rigtige matematiske betegnelser og undervejs forklarer, hvordan du er kommet frem til resultatet vha. mellemregninger
67
Alleroed Gymnasium
Samfundsfag
I samfundsfag ligger fokus i SRP-arbejdet på din samfundsfaglige viden. Du skal altså i høj grad anvende den viden, du har tilegnet dig på klassen til at løse de problemstillinger, din problemformulering ridser op. Samfundsvidenskabelig metode dækker groft sagt over anvendelse af: 1. Samfundsvidenskabelige teorier og modeller 2. Indsamling og behandling af data (kvantitative og kvalitative metoder) 3. Tekstanalyse og kildekritik 4. Komparativ metode
I forhold til arbejdet med teorier/modeller Begrund, hvorfor du har valgt en bestemt teori/model, og hvordan du vil bruge den til at løse din problemstilling. Hvis du bruger en teori/model, som du har i din lærebog, kan du anvende den uden videre. Du skal dermed ikke gøre detaljeret rede for, hvordan modellen virker, eller hvilken historie, der ligger bag den. Det kan dog være en god idé at beskrive de antagelser (hvis der er nogle), som modellen bygger på. Ligger modellen uden for pensum, er det en god idé at skrive en kort tekst om, hvad modellen kan anvendes til, og hvordan den er opbygget. Skal du redegøre for de(n) teori(er), du har valgt, så pas på ikke at bruge bogens sprog. Forstå teorien og gengiv den med dine egne ord, ellers vil man kunne se en ændring i sproget, når du selv kommer på banen igen. Når du har anvendt en teori/model, så slut af med at lave en sammenfatning af, hvad teorien/modellen siger i sammenhængen.
Samfundsfaglige teorier og modeller
Når du arbejder med samfundsfaglige teorier og modeller, skal du huske på, at de kun er forklaringsforsøg på forhold i virkeligheden. Husk også på, at forskellen mellem teori og model er, at teori er et forsøg på at forklare en begivenhed eller adfærd, mens en model er en skematisk og ofte en forenklet fremstilling af en teori. Eksempel på en problemstilling: ”Diskuter ud fra forskellige økonomiske teorier, hvordan finanskriser kan begrænses.” Til denne problemstilling skal du selv vha. informationsindsamling finde en række samfundsfaglige teorier, du mener, er anvendelige, og bruge dem til at forklare nogle sammenhænge og virkninger inden for dit emne.
TIP: Går du efter 12-tallet, kan du i sammenfatningen gøre overvejelser om, hvorvidt teoriens/modellens antagelser ”holder vand”. Hvis du vil præsentere en anden model til at belyse samme problemstilling, er det også en god måde at lave overgangen til næste model. 68
Alleroed Gymnasium
Indsamling og behandling af data
En anden del af den samfundsfaglige metode går ud på at indsamle og behandle forskellige data. Indsamling af data Data opdeles i to kategorier: Kvantitative data (data som kan omsættes til målelige størrelser) Typiske kilder: Spørgeskemaer, tabeller, figurer, statistikbanker, mv. Kvalitative data (groft sagt data, som ikke kan måles) Typiske kilder: Interviews, artikler, mv. Eksterne data Når man analyserer datamateriale (både kvantitative og kvalitative), som andre har produceret, skal man gøre sig en række overvejelser: Hvad kan jeg bruge disse data til? Hvordan skal jeg behandle disse data? Hvordan kan disse data underbygge min argumentation? Er data valide (til at stole på)? Behandling af data Kvantitativ metode Den kvantitative metode anvendes, når data er kvantificerbare. Den kvantitative metode bruges bl.a. ved statistiske undersøgelser, som
kan benyttes til at beskrive et datamateriale (deskriptiv statistik), og til at teste hypoteser om det data, man undersøger (statistiske tests). Eksempel på en problemstilling: ”Undersøg ved hjælp af relevant statistisk materiale fra www.surveybanken.aau.dk sammenhænge mellem henholdsvis danskernes holdninger til EU og deres køn, alder, uddannelse samt partivalg.” Kvalitativ metode Mens den kvantitative metode opererer med tal, er den kvalitative mere fokuseret på, at resultaterne kan formuleres i ord. Med denne metode er du mere specifik, og du arbejder med enkeltindivider (ofte interviews, artikler, udtalelser). Her søger du ofte en dybere forståelse for menneskers handlinger og deres bagvedliggende motiver. Den kvalitative metodes styrke er nuancerethed (ethvert fænomen er unikt), og den er et godt værktøj til at forstå, hvorfor mennesker handler, som de gør. Her skal du ofte anvende analyse og fortolkning af dine resultater og formulere det i tekst. Eksempel på en problemstilling: ”Undersøg, hvordan identitetsdannelsen forløber for unge i det senmoderne samfund med særligt henblik på at afdække, hvorfor nogle unge udvikler personlighedsforstyrrelser.” I denne problemstilling er det nærliggende at benytte materiale af typen: interviews, artikler eller udtalelser fra unge, der diskuterer deres oplevelse af det senmoderne samfund. Hvad er deres forklaring på, hvorfor de udvikler personlighedsforstyrrelse? 69
Alleroed Gymnasium
Kvantitativ eller kvalitativ metode? Betragt følgende eksempel på en problemstilling: ”Undersøg børns medieforbrug med særligt fokus på, hvad forskellige medier betyder for børnene, og hvordan de påvirker de 7-12 årige børn.” Til ovenstående problemstilling kan man vælge at bruge en kvantitativ metode og/eller en kvalitativ metode. Hvis der vælges en kvantitativ undersøgelse (f.eks. spørgeskemaer til 7-12 årige) søges fællestræk, som er repræsentative (f.eks.: Børnene ser i gennemsnit TV tre timer om dagen), mens en kvalitativ undersøgelse (f.eks. interviews af 7-12 årige) søger at nå frem til det specielle (f.eks.: det er af afgørende betydning for børns medieforbrug, om de har et godt forhold til deres forældre). Om du skal vælge den ene, den anden eller begge to er en personlig vurdering, men det er en god idé at drøfte din beslutning med din vejleder, inden du går i gang.
Komparativ metode
Der er lidt begrebsforvirring omkring komparativ metode: Komparativ metode (på engelsk ”comparative statics”) kan dels dække over det, at man undersøger betydningen af bestemte årsagsvariable (f.eks. uddannelse), mens andre variable holdes konstant (f.eks. alder). Derudover dækker termen komparativ metode det at sammenligne politiske systemer, statististiske data mv. Her er det vigtigt kun at fremhæve de væsentligste ligheder og forskelle.
Tekstanalyse og kildekritik
De to discipliner tekstanalyse og kildekritik hører som sådan ikke under samfundsvidenskabelig metode, men skal mere forstås som redskabsfag for de øvrige samfundsvidenskabelige metoder. Til den kvalitative metode skal du nogle gange analysere tekster og bruge de metoder, du kender fra dansk. De eksterne data, du anvender (kvantitative som kvalitative), skal der af og til laves kildekritik på, som du kender det fra historie. 70
Alleroed Gymnasium
Historie
I historie skal du arbejde med både samfunds- og humanvidenskabelige metoder.
Ikke-skriftlige Bygninger Ruiner
Skriftlige Dagbøger Breve Artikler Love Bøger Historiebøger (fremstillinger) Osv.
Humanvidenskabelig metode
Den grundlæggende metode, du skal benytte i historie, er analyse og fortolkning af kilder, herunder kildekritik. Du skal læse kilderne, du enten selv finder eller får udleveret af din lærer og analysere og fortolke dem til det formål, din problemformulering beder om. Derudover skal du altid kritisk vurdere kilden (se kildekritik).
Flinteøkser Malerier Skibsvrag Statuer Osv.
Samfundsvidenskabelig metode
For samfundsvidenskabs del skal du bruge: (se samfundsfag for uddybning) Samfundsvidenskabelige modeller og teorier Databehandling Disse metoder skal du bruge til at forklare forskellige sammenhænge. I de fleste tilfælde vil teorien eller modellen være nævnt i din problemformulering.
Kildekritik
Arbejdet med alle disse kilder hedder under en fællesbetegnelse kildekritik. Historie er ikke et felt, hvor du finder endegyldige sandheder. I dit arbejde med kilderne skal du forsøge at male et så realistisk billede som muligt ud fra de kilder, du har til rådighed om den pågældende hændelse. Derfor er nøglen også kildekritikken, altså at du ikke sætter lighedstegn mellem kilden og virkeligheden, men at du forholder dig kritisk og benytter flere forskellige kilder til at belyse den samme hændelse. Et eksempel på en disponering af en opgavebesvarelse ud fra en problemformulering, hvor du skal redegøre for et større historisk forløb/emne, kunne være: Eksempel på problemstilling:
Hvad er kilder?
Fundamentet i historie er kilderne, men hvad er en kilde helt præcist? En kilde er enhver ting eller udsagn om fortiden, der kan give os en viden om nutiden. Vi deler dem op i to slags, de ikke-skriftlige og de skriftlige:
71
Alleroed Gymnasium
”Redegør, med inddragelse af relevante historiske kilder, for det danske sundhedssystem i 1930´erne.” Her skal du arbejde dig ind på forløbet/emnet, vha. af fire led: 1. Problemformulering Hvad er det, der skal undersøges? (Det danske sundhedssystem i 1930’erne). Dette bliver det styrende element for de næste tre trin. 2. Indsamling af kilder Finde tilstrækkeligt mange relevante kilder så emnet kan belyses fra så mange vinkler som muligt (historiebøger, dagbøger fra sygeplejersker, beretninger fra patienter, statistik, politiske vedtægter osv.) 3. Kildekritik Udvælge hvilke kilder, der er brugbare og bedst til at belyse det givne emne ud fra en række kriterier: Hvad er det for en kilde? (fremstilling, dagbog, lov, avisartikel osv.) Hvem har lavet materialet? (førstehåndskilde, andenhåndskilde?) Hvornår er det lavet? (samtidig, mange år efter) Hvad er formålet med kilden? (informere, personlig beretning osv.) Hvilke informationer giver kilden? Hvor troværdig er disse informationer? (utilfreds patient, statistik, lov osv.)
Har kilden en tendens (hensigt), hvis ja, hvilken? (subjektiv, objektiv) Sammenhold kilden med andre kilder (siger kilderne det samme? Hvis ikke, hvad kunne forklaringen så være?) Fortolkning og vurdering af kilden i forhold til emnet. Hvis du benytter fremstillinger (historiebøger), behøver du som regel ikke gennemgå ovenstående skema, da historikeren, der har skrevet bogen, har gjort det for dig. Kildekritikken skal dog anvendes på alle de andre former for kilder. Anvender du særlige kilder, f.eks. kilder med tendens, kan du evt. nævne dette i et kildekritikafsnit og forklare, hvordan du bruger dem (Kildekritikafsnit behandles i kapitel 4). 4. Opstilling af teori (konklusion) Ud fra kilderne skal du udforme en teori om, hvordan tingene hænger sammen, eller hvordan hændelsesforløbet er foregået. Denne ”konklusion” bliver det, du skriver i dit afsnit i SRP’en, altså svaret på problemstillingen.
NB. Hvis problemstillingen havde krævet en analyse, skulle du også have besvaret spørgsmålet ”hvorfor?” med baggrund i kilderne. Hvor meget skal kildekritikken fylde i mit projekt? Du skal tænke kildekritikken som noget, der altid ligger bagerst i hovedet, når du arbejder med historiske kilder. Det er altså fundamentet for dit arbejde i historie. Dette betyder imidlertid ikke, at hele proceduren ovenover skal med i dit projekt. Kildekritikken skal 72
Alleroed Gymnasium
kun nævnes, hvis du benytter dig af kilder, som har tendens (en hensigt), f.eks. førstehåndskilder, der er præget af subjektive tilkendegivelser (dagbøger, personlige breve, taler osv.). Dvs., at hvis du kun benytter andre historikeres fremstillinger (bøger), behøver du ikke nævne kildekritik overhovedet, og et metodeafsnit er derfor irrelevant. For at slå det helt fast: kildekritik er et arbejdsredskab, som du altid skal bruge, men kun skal nævne, hvis der er særlige forhold, der gør sig gældende. Se videogennemgang af kildekritikken her.
73
Alleroed Gymnasium
Psykologi
Psykologis metode består hovedsageligt af anvendelse af: Indsamling og behandling af data Psykologiske teorier og modeller Tekstanalyse De to første metoder svarer til metoder behandlet i afsnittet om samfundsfag. Dog er der i psykologi selvfølgelig nogle andre metoder til indsamling og behandling af data og andre teorier og modeller. Den sidste metode gennemgås i dansk. Til forskel fra samfundsfag beskæftiger psykologi sig med at beskrive psykologiske fænomener: Altså, hvorfor vi mennesker handler og tænker, som vi gør. Eksempel på problemstilling: ”Lav en analyse og fortolkning af André Brinks ”A Dry White Season” med inddragelse af relevant psykologisk teori med særligt henblik på hovedpersonen Ben du Toits udvikling.” Med andre ord lyder opgaven altså på at finde ud af, hvilken psykologisk teori, der ville være anvendelig til at forklare romanen og hovedpersonens udvikling. Her kombineres psykologis teori med danskfagets analyse og fortolkning.
74
Alleroed Gymnasium
International økonomi
International Økonomis metode består hovedsageligt i anvendelse af: Indsamling og behandling af økonomiske data Økonomiske teorier og metoder Disse to metoder er gennemgået under faget Samfundsfag, og for en grundig gennemgang af disse to henviser vi til dette afsnit. I modsætning til Samfundsfag beskæftiger International Økonomi sig dog kun med økonomiske og samfundsmæssige problemstillinger. Eksempel på en problemstilling i International Økonomi:
”Foretag en analyse af hvorledes EU-medlemskabet har påvirket den økonomiske og samfundsmæssige udvikling i Irland og vurder, om denne udvikling ville have fundet sted uden et medlemskab af EU.” Til denne problemstilling skal du altså 1. finde data, der udtaler sig om udviklingen i Irland 2. analysere/behandle data 3. anvende databehandlingen til at udtale dig om problemstillingen 4. bruge økonomiske teorier til at lave vurderingen
75
Alleroed Gymnasium
Afsætning og virksomhedsøkonomi
Metoderne for disse to fag er stort set ens, og derfor gennemgås de sammen. Den skriftlige formidling i et SRP projekt i VØ eller afsætning ligger forholdsvist langt fra de skriftlige opgaver, du normalt beskæftiger dig med i fagene: I erhvervscasen skal du i en synopsis identificere og analysere centrale problemstillinger for en virksomhed og komme med løsningsforslag. Det skal du ikke i SRP’en, med mindre du direkte bliver bedt om det. Til de skriftlige eksamener skal helt konkrete opgaver løses, og besvarelsen af disse er således meget kortfattede. Derudover skal opgaverne løses hver for sig, og det er ikke en sammenhængende besvarelse. I SRP’en skal du derimod aflevere en sammenskrevet tekst, dvs. at opgaven rent tekstmæssigt skal skrives som en opgave i f.eks. dansk. Når du skriver SRP er et af kravene, at du skal demonstrere fagets metode i dit arbejde. Dette lyder sværere end det egentlig er. Afsætnings og VØ’s metode svarer til den måde, hvormed du normalt arbejder med problemstillinger i fagene. Vi har dog samlet en række tips, du kan læne dig op ad: Brug de rigtige fagtermer – f.eks. er der forskel på et marked og en branche og egenkapital og passiver. Er du i tvivl, bør du undersøge, om du bruger det rigtige ord. Underbyg altid din argumentation ud fra en afsætnings-/ virksomhedsøkonomisk synsvinkel, med mindre du bliver bedt om andet. Dette gør du typisk ved at bruge en afsætning-
/virksomhedsøkonomisk model/beregning som belæg for din argumentation. Hvis du f.eks. skal vurdere en virksomheds strategi, kan du eksempelvis underbygge din vurdering med en SWOT-analyse af den pågældende virksomhed. I forhold til arbejdet med modeller Begrund, hvorfor du har valgt en bestemt model, og hvordan du vil bruge den til at løse din problemstilling. Dette behøver ikke være noget langt afsnit, f.eks. kan du skrive: ”Til at analysere købsadfærden på konsumentmarkedet i USA bruges S-O-R modellen, som er en simpel model, der belyser den proces, konsumenten foretager før, under og efter købet af et produkt. Hvis du bruger en model, som du har i din lærebog, kan du anvende den uden videre. Du skal dermed ikke gøre detaljeret rede for, hvordan modellen virker eller for historien bag den. Det kan dog være en god idé at beskrive de antagelser (hvis der er nogen), som modellen bygger på: ”S-O-R modellen bygger på en antagelse om, at forbrugeren er et kompliceret individ, der har sin egen måde at opfange, opfatte og bearbejde de forskellige stimuli som modtages”. Ligger modellen uden for pensum, er det en god idé at skrive en kort tekst om, hvad modellen kan anvendes til, og hvordan den er opbygget. 76
Alleroed Gymnasium
Gør tydeligt opmærksom på, hvilken model, du anvender. (SWOT, Porter’s five forces, etc.) Når du har anvendt en model, så slut af med at lave en sammenfatning af, hvad modellen siger. Hvis du f.eks. har brugt Porter’s Five Forces, kan du afslutte med at lave en samlet konklusion, hvor du vurderer, hvor attraktiv branchen er, ved at komme ind på, hvilke af de 5 kræfter, der truer/styrker virksomhedens mulighed for profit, og hvilke der ikke gør. TIP: Går du efter 12-tallet, kan du i sammenfatningen gøre overvejelser om, hvorvidt modellens antagelser ”holder vand”. Hvis du vil præsentere en anden model til at belyse samme problemstilling, er det også en god måde at lave overgangen til næste model. ”S-O-R modellen baserer sig på Maslows behovsteori, men det kan diskuteres om denne er gyldig. Bl.a. kritiserer Neher (kildehenvisning) modellen på to punkter [...]. Der findes andre modeller for købsadfærden, som prøver at forbedre sig på disse punkter bl.a. TRA modellen og TPB modellen”.
I forhold til hvordan teksten skal skrives Der findes et godt tip til, hvordan du formulerer dig, når du skal lave specifikke beregninger/analyser. Du kan se på eksemplerne i dine lærebøger og lade dig inspirere af, hvordan der gøres rede for og kommenteres på beregninger/analyser. 77
Alleroed Gymnasium
Dansk
Danskfagets metode er analyse og fortolkning, som du kender det fra dine danske afleveringer (essay, kronik, litterær artikel, stil). Materialet, du skal arbejde med, er tekster forstået i bred forstand; det vil sige at film, billeder og medier også hører herunder. Den analyse og fortolkning, du skal lave i danskdelen af dit projekt, vil ofte være retningsbestemt efter et særligt tema. Med andre ord skal de tekster, du eller din lærer har valgt, være med til at give en ekstra vinkel på emnet, du arbejder med. Dermed er metoden i dansk, udover bare at være analyse og fortolkning, at belyse en særlig kontekst. Med kontekst menes der det, som teksten kan ses i forhold til som f.eks. samfundsmæssige forhold, litteraturhistoriske strømninger, psykologiske teorier m.m. - alt afhængigt af emnet og dit andet fag.
NB: Det er vigtigt, at du benytter analysemodellerne fornuftigt og ikke gennemtraver dem fra A-Z. Brug kun de dele, der er relevant for netop din fokuserede analyse. Analyse af værk Hvis du har valgt at arbejde med et større værk (roman, film, digtsamling, novellesamling) er det vigtigt, at du er klar over, hvordan man analyserer og fortolker sådan en størrelse. Inden skriveugerne sørger du selvfølgelig for at have læst/set værket igennem minimum én gang, men helst to. I disse læsninger tager du noter ud fra de klassiske elementer fra den model, der passer: personkarakteristik, komposition, tidsforløb, sprog osv. Derudover tager du selvfølgelig noter til det tema, du har valgt som fokus for dit projekt. Når du så får udleveret din problemformulering, vil det tydeligt fremgå, hvilken analyse, du skal lave af værket - altså hvilke ting, du særligt skal fokusere på, og her kommer konteksten ind i billedet.
Analyse af selve teksten
Det forventes af dig, at du benytter danskfagets fagsprog og modeller. Dvs. at du finder frem til de analysemodeller, der kan hjælpe dig med at få hold på teksten, og at du bruger terminologien fra dem. Skal du arbejde med en roman, et digt eller en tale, finder du en analysemodel, der kan hjælpe dig med at analysere teksten. Her er det vigtigt, at du ser på, hvad din problemformulering beder dig om at fokusere på i din analyse og fortolkning. De punkter, der er nævnt deri, skal med i din analyse og er tilmed nøgler til, hvilket fokus du skal have i din analyse.
Sæt teksten i dens rette kontekst
Udover, at du skal foretage en tekstanalyse, som beskrevet ovenover, bevæger problemformuleringen sig et spadestik endnu dybere og beder dig om at se teksten i dens rette kontekst, altså et emne/problemstilling m.m. som teksten kan ses i forhold til. Det er her, du skal bruge din fokuserede tekstanalyse til at komme med en bestemt vinkel på dit emne. Det kan være, du i samfundsfag skal kigge på samfundsmæssige forhold, i psykologi skal du måske inddrage psykologiske teorier, eller inden for danskfaget skal du måske inddrage
78
Alleroed Gymnasium
litteraturhistoriske strømninger. Man bruger altså sin analyse til at sige noget om tekstens kontekst. Eksempel på problemstilling: ”Med udgangspunkt i en analyse af enkelte tekstfragmenter i Katrine Marie Guldagers roman "En plads i historien", hvor du blandt andet redegør for romanens komposition og fortællerforhold, skal du påvise hvilke faktorer, der har indflydelse på identitetsdannelse og socialisering i det senmoderne samfund.” Analyse af selve teksten: Tekstanalysen er første halvdel af problemformuleringen, her er det selve teksten, der ønskes behandlet, og der er endda nævnt et par elementer, der skal medtages (komposition og fortællerforhold i dette tilfælde). Konteksten: Herefter bliver der spurgt til konteksten, nemlig hvordan disse ting kan ses i forhold til identitetsdannelse og socialisering i det senmoderne samfund. Her skal du analysere teksten ud fra de kriterier, der findes inden for identitetsdannelse og socialisering i det senmoderne samfund.
79
Alleroed Gymnasium
Engelsk, spansk, tysk, fransk og italiensk
Næsten ligesom dansk
Sprogfagene arbejder ligesom dansk med de forskellige analytiske modeller i forhold til selve teksten, og det er derfor vigtigt, at du udover dette afsnit også læser afsnittet om danskfagets metode. På næsten alle områder deler sprogfagene danskfagets metode: Analyser selve teksten Sæt ind i en kontekst Dog er der enkelte ting hvor sprogfagene adskiller sig: Med sprogfagene, skal du huske, at du skal inddrage kilder fra originalsproget, og når du citerer, skal det være på det pågældende sprog (se kapitel 6). Arbejder du med film i sprogfagene, skal din analyse være på filmen som en roman, dvs. du ikke må analysere og fortolke på filmiske virkemidler (klipning, lyssætning m.m.), som du må det i dansk. Der er dog stadig lidt diskussion om dette punkt, så spørg din lærer, hvad hans/hendes holdning er. NB. Analyse og fortolkning skal kun gennemføres, hvis din problemformulering beder om det. Sprogfagene fungerer af og til som redskabsfag, dvs. måden de indgår i SRP’en er kun som kilde. Den tekst, der handler om ens emne, er dermed på det pågældende sprog. Læs derfor din problemformulering grundigt og find ud af, hvordan faget præcist indgår. Er du i tvivl, så spørg din lærer.
Eksempel på problemstilling: ”Analysér og fortolk Jay McInerneys roman ”Bright Lights, Big City” med særligt fokus på hovedpersonens udvikling og identitetsproblemer. Diskuter med udgangspunkt i din besvarelse af opgave 1 og 2, hvorvidt man kan tale om en særlig postmoderne identitet.” Analyse af selve teksten: Tekstanalysen er første halvdel af problemformuleringen. Her er det selve romanen, der ønskes behandlet, og der er endda nævnt et par elementer, der skal medtages (hovedpersonens udvikling og identitetsproblemer). Analyse af konteksten: Herefter bliver der spurgt til konteksten, nemlig hvordan disse ting kan ses i forhold til postmoderne identitet. Her skal man så kigge på romanen igen med de postmoderne ”briller” og komme med en diskussion på baggrund af dette.
80
Alleroed Gymnasium
Religion og oldtidskundskab
Disse to fag benytter sig af danskfagets metode (se dansk). Som tillæg skal du vise kendskab til: Fagenes terminologi fra undervisningen (hybris/nemesis, kaos/kosmos, agora, arete, timé osv.) Modeller og teorier brugt i fagene Faglig viden om oldtiden/religionshistorien Faglig viden om nøglepersoner fra oldtiden/religionshistorien: (Apollon, Homer osv.) Ofte vil analysen, din problemformulering beder om, være funderet i denne terminologi og i viden om tiden. Derfra vil fortolkningen blive en sammenfattende forståelse af religionen eller kulturen på baggrund af analysens enkeltdele - selvfølgeligt afhængigt af din problemformulering.
81
Alleroed Gymnasium
Musik
Musiks metode lægger sig tæt op af dansk og sprogfagenes. I musik analyserer og fortolker du musikken, både dens tekst, dens lyd og dens omgivelser. Det stof, du skal arbejde med, består primært af musikstykker i videste forstand fra nutid og fortid. Men herudover kan også film, musikvideoer, artikler og bøger om musik indgå.
Eksempel på problemstilling: ”Vis i forbindelse med en musikalsk analyse af Jimi Hendrix’ ”Purple Haze”, hvordan forskellige aspekter af ungdomskulturen kommer til udtryk. ” Denne problemstilling spørger ind til, hvad i dette nummer, der i forhold til f.eks. rytmik, instrumentation og vokal, siger noget om ungdomskulturen.
Fagets metode
Der anvendes musikalsk analyse til at undersøge: Instrumentation og sound Rytmik og groove Form og arrangement Musikalsk udtryk (vokalt/instrumentalt) og musikalsk effekt Melodisk analyse Der anvendes analyse og fortolkning til at undersøge Tekst Samfundsmæssige forhold Historiske forhold
Analyse og fortolkning
Stadig inden for selve musikken kan du blive bedt om at lave tekstanalyse, som du kender det fra dansk. En god måde at analysere sange på, er at se dem lidt som digte (rim, strofer, ordspil, metaforer osv.) og benytte en digtanalysemodel. Efter, du har analyseret teksten, perspektiverer du den til samfundet og tiden alt afhængigt af din problemformulering. Du skal i din perspektivering ofte se på værket i et samfundsmæssigt og historisk lys: hvad var/er de samfundsmæssige forhold for musikere og musikudøvere, hvordan var samfundets magtforhold, hvad var musikkens rolle og funktion i dens tid, hvordan blev den modtaget osv.. Din problemformulering vil dog altid pege dig i den rigtige retning med hensyn til, hvad du skal fokusere på. Eksempel på problemstilling, der spørger til historiske forhold:
Musikalsk analyse
I din problemformulering kan du blive spurgt til udvalgte musikstykker, hvor du f.eks. vil blive bedt om at lave en musikalsk analyse. Analysen vil for det meste skulle bruges til at give en vinkel på det andet fag, du arbejder med. I engelsk skal du måske bruge musikstykkets udtryk til at sige noget om ungdomskulturen i en given periode.
”I perspektiveringen inddrages Jimi Hendrix’ udgave af ”The Star Stangled Banner” og ”Country Joe McDonald: ”I-Feel-Like-I’m-FixingTo-Die-Rag” med særlig henblik på holdningen til Vietnamkrigen.” Her er det musikkens rolle i forhold til Vietnamkrigen, der bliver spurgt ind til. Udover musikstykket må man også benytte sig af historiske kilder (se historie) for at få forklaret sammenhængen. 82
Alleroed Gymnasium
Idræt
Når du skriver i idræt, kan faget enten indgå på den måde, at du skal redegøre for historisk eller biologisk idrætsteori, eller du skal bruge fagets praktiske del. Skal du redegøre for et emne, kan du bruge rådene givet under naturfagene på side 63. Skal du bruge fagets praktiske del, svarer det til, hvordan du normalt arbejder i idræt, fx lave et træningsprogram, en bevægelsesanalyse eller udføre et forsøg og derefter skrive en rapport om det.
