Signe Gertz Jensen
3.x
Rosborg Gymnasium og HF
2015
Signe Gertz Jensen
3.x
Rosborg Gymnasium og HF
2015
Abstract
This study examines different varieties of stem cells and how they can be used to medically treat people, who are terminally ill. It will also examine, how hematopoietic stem cell transplantations affect both the donor and the receiver.
Aside from that it will contain an analysis of “My sister’s keeper” by Jodi Picoult, which will be used to understand the ethical questions that are relevant.
In 2004 Danish legislation made it legal to make so called saviour siblings with the same tissue type as their sick older sibling. This meant legalising a certain method of stem cell therapy. In 2009 the first saviour sibling in Denmark was born. A child just like the fictional “Anna” from the novel “My sister’s keeper.” This novel was written in 2004 with the purpose of creating discussion about the stem cell research and use within medical treatment. The ethical questions of stem cell use, makes it problematic to use certain stem cell types called humane embryonic stem cells. Instead another type of pluripotent stem cells can be used. These are called induced pluripotent stem cells and are made specifically for the patient. This means no embryo gets killed in the process. These ethical questions are discussed in the study and it is concluded that stem cell therapy can be used to help people survive illnesses such as leukaemia. It also concludes that certain ethical problems question whether or not we should and in the end it concludes, that we need an active ethical discussion, because the stem cell research is so strong going.
Indholdsfortegnelse Indledning 4 Redegørelse 5 Forskellige typer stamceller 5 Stamcelle deling 5 Pluripotente stamceller 6 Allogen knoglemarvstransplantation 8 At være knoglemarvsdonor 10 My sister’s keeper 11 Bogens opbygning 11 Handlingen 11 Karakteranalyse 12 Anna 12 Kate 14 Jesse 16 Brian 17 Sara 18 En kærlighedshistorie 19 Fortolkning 20 Diskussion 21 Konklusion 22 Litteraturliste: 24
Indledning
I 2004 haste vedtog folketinget den såkaldte Patrick-lov. En lov der giver danske læger lov til at befrugte æg med en bestemt vævstype, sådan at stamcellerne fra disse nyfødte, vil kunne bruges til at redde deres syge store søskende.
I 2009 blev det første donorbarn i Danmark født. Dette er en såkaldt saviour sibling, som er resultatet af in vitro fertilisation. Dette barn er særligt, fordi det har samme vævstype, som dets syge storebror.
I dag i år 2015 vil jeg beskrive hvad stamceller er, hvilke typer der findes og hvordan de kan bruges til at helbrede dødeligt syge. Derudover vil jeg redegøre for hvad en allogen knoglemarvstransplantation er og hvilke konsekvenser den kan have. Ud over dette vil jeg analyserer og fortolke ”My sister’s keeper” af Jodi Picoult med særligt henblik på saviour sibling-begrebet i forhold til designer barnet Anna og romanens fremstilling af de etiske spørgsmål i forhold til dette. Udover dette vil jeg kigge på fremtiden inden for stamcelleforskning og hvilke muligheder og begrænsninger der er i forhold til organdonation, blandt andet. Dette vil jeg gøre med fokus på bioetikken.
Redegørelse
Stamceller er celler, der har evnen til at udvikle sig til andre celler. Det vil sige, at de differentierer sig til forskellige celletyper i kroppen ved at dele- og udvikle sig. Eksempler på en differentiering af stamceller kan eksempelvis være det befrugtede æg: Det udvikler sig til en blastocyst, som det kaldes, når det består af ca. 100 celler. I blastocysten er cellerne differentieret til to forskellige celletyper. Den indre cellemasse og den ydre. Den indre cellemasse består af stamceller, der kan udvikle sig til alle celler i kroppen med undtagelse af moderkage og navlestreng. Til gengæld differentierer de ydre celler sig til moderkage og navlestreng, for at supplere fosteret med næring og ilt. På den måde har forskellige typer stamceller forskellige egenskaber.
Forskellige typer stamceller
Der findes fem forskellige typer stamceller, som har forskellige egenskaber: * En totipotent stamcelle kan udvikle sig til alle celletyper, heriblandt det befrugtede æg. * En pluripotent stamcelle kan udvikle sig til alle celler indenfor fosteret. Dog ikke moderkagen, navlestregen og fosterhinder. Et eksempel på dette er den indre celle masse i blastocytten. * En multipotent stamcelle kan udvikle sig til få andre stamceller. Blandt andet forskellige typer blodceller. * Unipotente celler kan kun dele sig til andre celler af samme slags. Her sker der altså en simpel celledeling.
Derudover findes der den spermatogene stamcelle som kun modnes til sædceller.
Stamcelle deling
Nogle stamceller har evnen til at dele sig uendeligt og som jeg har skrevet ovenfor, kan nogle stamceller specialiserer sig indenfor en eller flere celletyper Hos disse stamceller foregår den ene mitotiske deling efter den anden, modsat en almindelig celle som ophører med at dele sig efter et vist antal delinger. Egenskaben til at kunne fortsætte delingen kaldes for evnen til selvfornyelse. Grunden til at stamceller kan dette er, at de danner enzymet telomerase, som genopbygger kromosomenderne og derfor ikke bliver afkortet efter hver celledeling.
Når der sker en stamcelle deling kan dette foregå på to måder: * Den symmetriske deling hvor en stamcelle deler sig i to nye døtre celle,r som hver er kopier af den første stamcelle * Den asymmetriske deling hvor stamcellen deler sig til en celle, som er den oprindelige stamcelle og én celle som færdig differentiere i en kropcelle
Den symmetriske celledeling foregår blandt andet hos embryonale stamceller, hvilket betyder at man i en dyrkningsskål kan fremavle flere stamceller. Den asymmetriske celledeling er mere almindelig i kroppen. Her er stamcellernes opgave at vedligeholde væv, eksempelvis ved at differentierer sig til hudceller.
Pluripotente stamceller
I afsnittet ovenfor redegjorde jeg for de forskellige stamcelle typer. I dette afsnit vil jeg komme nærmere ind på en pluripotent stamcelle og hvilke egenskaber den har. Der findes to former for pluripotent stamceller.
* Humane embryonale stamceller også kendt som hESC * Induceret pluripotent stamcelle også kendt som iPSC.
Humane embryonale stamceller kan udvikle sig til alle typer af celler i kroppen. Derudover kan de dele sig ubegrænset in vitro, altså i reagensglas, modsat voksne stamceller. Voksne stamceller har en begrænset delingskapacitet. Problemet med brug af hESC celler er, at de kræver en vævstypeforenelighed mellem hESC og patienten. Altså at donor og patient har samme vævstype.
Induceret pluripotent stamceller kan skabes på to måder. * En fibroblast fra en given patient bliver tilsat et klonet embryo, hvilket skaber hESC. * Om programmering af fibroblaster til pluripotent stamceller ved hjælp af en virus.
Den første metode har været kendt i langt tid, men skabt stor etisk debat, da man skal benytte humane ægceller til at lave klonede embryoner. Derfor er denne form for terapeutisk kloning også ulovlig i blandt andet Danmark. Den anden metode, at skabe en pluripotent stamceller på, som ikke havde vævstypeforeneligheds problemet blev først offentliggjort i 2007. Denne form for stamceller kaldes iPSC. Metoden hvor med man kan skabe disse celler er, ved at indsætte fire stamcellegener i fibroblasteret, som kan omprogrammere fibroblaster til disse inducerede pluripotente stamceller. Se figuren.
Denne form for stamceller gør det muligt i fremtiden at lave en patientspecifik cellelinje som kan behandle sygdomme. Det store problem er, at der ingen beviser er for effekten af metoden og hvilke konsekvenser, der er af brugen af virus til omprogrammeringen af celler samt sikkerheden omkring det. Man forventer, at kunne benytte disse celler til at kunne studere den tidlige embryonale udvikling. Dette vil kunne hjælpe udviklingen af medicin, samt behandlingen af degenerative sygdomme og desuden også som erstatningsterapi
I 2010 blev de første kliniske forsøg til at teste effektiviteten og sikkerheden om hESC i klinisk brug godkendt i U.S.A. Hvilket betyder at der i 2011 var igangsat to forsøg omkring dette. * Det første handler om differentiering af hESC til oligodendrocyter, som er en bestemt type hjernecelle. Oligodendrocytterne bliver herefter injiceret i patienter med en nylig rygmarvsskade, som har resulteret i lammelse. Målet med forsøget er at oligodondrocyterne skal kunne genskabe myelinskederne omkring de skadede neuroner og derved genskabe deres funktion. Myelinskederne gør det muligt for impulser at rejse hurtigt og desuden bidrager de til, at beskytte nervecellens fibre i processen. * I det andet forsøg, forsøgte man at differentiere hESC til pigmenteret nethinde epitelceller, som man derefter injicerede patienter med Stargardts sygdom. Stargardts sygdom er en genetisk betinget nethinde degenerativ sygdom som er skyld i synsnedsættelse.
I 2014 var det bevist, at man ved hESC kunne give folk synet tilbage, hvilket blot er en af de mange muligheder, der er for at benytte stamceller til sygdomsbehandling. Allogen knoglemarvstransplantation
For at forstå en allogen knoglemarvstransplantation og hvilke konsekvenser den har for både donor og modtager, er man nødt til at vide, hvad stamceller er og hvorfor de kan helbrede. I ovenstående afsnit har jeg beskrevet stamcellen og dens egenskaber.
Knoglemarvstransplantation er også bedre kendt som en stamcelletransplantation eller som det egentlig hedder hæmatopoietisk stamcelle transplantation, forkorte HSCT. Størstedelen af HSCT transplantationerne foregår på kræftpatienter, men også sjældne sygdomme i knoglemarven eller i stofskiftet kan behandles med knoglemarvstransplantation. Med en allogen knoglemarvstransplantation kan man gå ind og erstatte de ødelagte stamceller hos eksempelvis en kræftsyg med leukæmi, hvor blodcellerne ikke bliver dannet på normal vis.
Allogen knoglemarvstransplantation betyder en transplantation fra en donor til en patient, altså at stamcellerne bliver overført fra en person til en anden. Der findes to forskellige typer knoglemarvstransplantation. * Standard allogen knoglemarvstransplantation * Mini allogen knoglemarvstransplantation
En standard allogen knoglemarvstransplantation bliver som oftest kun udført på patienter under alderen 55 år, da komplikationerne kan være mere alvorlige og hyppigere end hos yngre patienter. Inden denne form for knoglemarvstransplantation får man som patient en kraftig dosis kemoterapi, som slår kræftceller og tilbageværende knoglemarv ihjel. Efter denne forbehandling modtager man knoglemarven som blodtransfusion, igennem en kanyle i armen. Efter knoglemarvstransplantationen venter man på at stamcellerne danner ny knoglemarv. I denne venteperiode er der stor risiko for blødningstendens og infektion. Ved at slå knoglemarven ihjel ødelægger man også immunforsvaret og risikerer at ødelægge blodets evne til at størkne, på grund af manglende blodplader, og til at transportere ilt. Ved at lave en blodtransfusion kan man genskabe blodets evne til at størkne og til at transportere ilt, men for at genoprette immunforsvaret er man nødt til at vente på, at den nye knoglemarv virker. Derfor skal patienten være i isolation de første 2-3 uger for at mindske infektionsrisikoen. Under- og efter transplantationen skal patienten modtage immundæmpende medicin, for at undgå patienten afstøder knoglemarven fra donoren.
Ved en mini allogen knoglemarvstransplantation modtager patienten stamceller fra en donor på samme måde som ved en standard allogen knoglemarvstransplantation. Den store forskel på de to behandlinger er, at forbehandlingen ved en mini allogen knoglemarvstransplantation er mildere, da den ikke ødelægger patientens knoglemarv, men kun svækker immunforsvaret. Her overtager de nye stamceller kontrollen i knoglemarven, da de fjerner kræftcellerne sammen med de raske celler og herefter begynder at genopbygge en ny knoglemarv.
At være knoglemarvsdonor
Når man donerer knoglemarv foregår proceduren ved en perifer stamcelle høst, her modtager donoren vækstfaktor indsprøjtninger fra fire dage før tapningen. Vækstfaktor forekommer som et naturligt hormon i kroppen. Dette stof stimulerer dannelsen af hvide blodlegemer.
Selve tapningen foregår ved at blodet ledes fra den ene arm til en centrifuge som sorterer stamceller og hvide blodlegemer fra. Bagefter ledes de røde blodlegemer tilbage til kroppen igennem den anden arm. Tapningen varer 3-4 timer. Så snart den perifere høst er overstået, undersøges der om antallet af celler er tilstrækkeligt, dette tager et par timer.
Det kan blive nødvendigt at gentage processen, hvis der ikke er celler nok. Bivirkningerne ved at være knoglemarvsdonor, kommer af de vækstfaktor indsprøjtninger man modtager for at øge antallet af hvide blodlegemer. Bivirkninger kan være knoglesmerter, hovedpine og influenzalignende symptomer.
My sister’s keeper
”My sisters keeper” af Judi Picoult er en aktuel roman om donorbørn og etikken bag genmanipulation. Hovedpersonen Anna er blevet født med et bestemt mål i sit liv, nemlig at redde hendes søster Kates liv. Handlingen starter med at Anna tager kontakt til advokaten Campbell Alexander med det formål at sagsøge sine forældre om retten til sin egen krop. Denne beslutning er omdrejningspunktet for resten af bogen. På denne baggrund følger vi de forskellige karakterers udvikling og følelser omkring søgsmålet og retssagen.
Jodi Picoult har romanen ”My sister’s keeper” valgt at skifte fortæller igennem handlingen. Denne skiftende fortællerrolle giver os et meget bredt syn på handlingen og de forskellige karakterers holdninger og følelser. Dette betyder også at man ikke kun holder med en af karakterende i bogen. Den skiftende synsvinkel gør at man får en forklaring på alle karakterendes handlinger og dermed får sympati med flere karakterer. Havde der kun været en fortæller, ville man få en overvejende tendens til at holde med denne karakter.
Bogens opbygning
Bogen er delt op i afsnit, der hver præsenterer en af dagende op til retssagen. Disse afsnit starter med et kendt digt eller citat så som:
”My candle burns at both ends;
It will not last the night;
But ah, my foes, and oh, my friends –
It gives a lovely light!”
Ifølge Jodi Picoult har hun valgt netop disse citater nøje for at de skal skabe associationer til ild, brand og stjerner, som er figurative temaer, der går igen igennem hele bogen. Desuden er disse citater med til at forklarer familiens udvikling og hvordan den billedligt, brænder sig selv ud.
Handlingen
I 2004 tager hovedpersonen Anna kontakt til advokat Campell Alexander med det mål at sagsøge sine forældre om retten til sin egen krop. Konflikten kommer af at Anna’s Søster Kate lider af Derfor starter bogen også med Anna som fortæller. Dette giver os et godt udgangspunkt for at kunne undersøge hendes udvikling igennem romanen. Sideløbende med retssagen mellem Anna og hendes forældre, bliver en gammel kærlighedshistorie mellem Campell, Annas advokat, og Julia, Annas procesfuldmægtige værge fortalt. Disse to handlinger bliver fortalt med skiftende fortæller, synsvinkel og spring i tid og sted. Grunden til at dette kan lade sig gøre er, at vi får fortalt de forskellige historier fra karakterende selv. Dette giver en meget dybere forståelse af fortællingens forskellige konflikter.
Karakteranalyse
Jeg har valgt at lave en karakteranalyse, fordi det er en meget kompliceret bog. Til trods for at den tidsmæssigt kun varer seksten dage, sker der en stor udvikling hos hver karakter. Desuden gør spring i tid, at der bliver lagt op til at forklarer, hvordan karakterende og forholdet internt er blevet som det er. Desuden gør den skiftende fortæller, at en karakteranalyse bliver meget mere interessant, da man får første hånds indtryk fra alle karakterer.
Anna
”I wasn’t the result of a cheap bottle of wine or a full moon or the heat of the moment. I was born because a scientist managed to hook up my mother’s eggs and my father’s sperm to create a specific combination of precious genetic material” .
Sådan beskriver hovedpersonen Anna, hvordan hun er kommet til verdenen. I det første kapitel af ”My sister’s keeper” møder vi som læser karakteren Anna, en tretten årig pige der føler sig akavet og utilpas i sin egen krop. Vi får hurtigt en opfattelse af at til trods for at hun, som citat ovenfor beskriver, er blevet født til at være særlig, har de samme følelser som enhver anden teenager har. Dette bliver klart, når hun beskriver sig selv som:
”(…) refugee –skinny with absolutely no chest to speak of, hair the color of dirt, connect-the-dot freckles on my cheeks that, let me tell you, do not fade with lemon juice or sunscreen or even, sadly, sandpaper.”
Anna har hele sit live været vant til at leve for en andens skyld, for hendes søster Kates skyld og hun har altid gjort som hun har fået besked på. Det er tydeligt at Anna er hende der får familien til at hænge sammen, undervejs i romanen bliver det tydeligt at Anna er det håb alle har for at Kate skal overleve. Dette kommenterer hendes storebror Jesse også på:
”’Don’t mess with the system Anna,’ he says bitterly. ’We’ve all got our scripts down pat. Kate plays the Martyr. I’m the Lost Cause. And you, you’re the Peacekeeper.’”
Dette er hans reaktion, da Anna beder ham om hjælp til at komme i kontakt med advokat Campell Alexander. Her ser vi hende for første gang tage en selvstændig beslutning. Den beslutning der skaber historiens konflikt. At sagsøge hendes egne forældre. Det er tydeligt Anna er træt af at have denne rolle i familien, træt af at føle sig overset og glemt. Flere gange gøres læseren opmærksom på at Annas forældre har så travlt med at være Kates forældre, at de glemmer at være Annas. Dette ses blandt andet, da de skal til at spise og Kate spørger:
”’ Where’s Anna?’ Kate asks.
’Wasn’t she in your room?’
’Not since this morning’
Moren er tydeligvis ikke klar over, hvor Anna befinder sig og virker fra de andre karateres synsvinkel usympatisk og kold. Dette forklares når moren fungerer som fortæller, imidlertid gør dette at vi som læsere får sympati med Anna og føler med hende. Det er nemt at relaterer til Anna, da de fleste har følt sig usynlige eller akavet på et tidspunkt i deres liv og Anna personliggøre denne følelse i hendes usikkerhed som kommer af denne mangel på opmærksomhed. Det meste af tiden er denne usikkerhed blot en del af hendes karakterer og dermed også de valg hun tager, dog sætter hun ord på, hvor ligegyldig hun føler sig en enkelt gang:
“I don’t think anyone would come to my funeral. My parents, I guess, and ant Zanne and maybe Mr Ollincott, the social studies teacher”
I dette afsnit sammenligner Anna hvordan hendes egen begravelse ville være, overfor hvor Kates kommer til at blive. Som Jesse tidligere har sagt er Kate en ”Martyr” og det er også en martyrs begravelse Anna forestiller sig, når hun forestiller sig Kates begravelse.
”Mark my words, it will be on the front page”
Til trods for at hun elsker sin søster, kan man mærke en snært af jalousi hos Anna. Denne jalousi kommer højst sandsynligt af den manglende opmærksomhed fra hendes forældres side. I løbet af romanen udvikler hun sig fra denne bange, uselvstændige og usikre pige til at sige fra overfor sine forældre til trods for at hun ved det betyder Kate kommer til at dø. Fra begyndelsen af historien er vi, som læser, overbevist om at Anna sagsøger sine forældre for hendes egen skyld. På intet tidspunkt bliver der sat tvivl ved dette. Alligevel føltes det som om man har været i stormens øje, da det går op for en, at hun har gjort det for Kates skyld, præcis ligesom alt andet i hendes liv. I løbet af Annas høring kan man nærmest mærke, hvordan det trækker op til storm og idet Anna fortæller, at det er Kate, der har overbevidst hende om at gøre det, falder Campell Alexander om i et epileptisk anfald. Måden hvorpå dette er beskrevet gør hele scenen nærmest filmisk. Det faktum at han falder om idet sandheden kommer ud, er en måde at skabe et klimaks på.
Anna ender i sidste ende med at få medicinsk uafhængighed fra sine forældre, hvorfor hun dør i en bilulykke på vej væk fra retssalen. Dette antiklimaks er med til at give en følelse af hvor uretfærdig verdenen er, og hvordan alt kan ske når man mindst venter det. Forældrene ventede, at miste Kate først og derfor havde hun altid haft første prioritet. Da Anna dør, vælger de at bruge hendes nyre til at redde Kates liv. Altså er hun til gavn for Kate selv i døden.
Kate
Kate er hele handlingens begyndelse. For at forstå handlingen og de forskellige konflikter er vi nød til at forstå Kates sygdomsforløb. I en alder af 2 år får konstateret leukæmi. Herefter gør Sara, Kates mor, det til sit livs mission at holde Kate i live uanset prisen.
”’We can’t just replace Kate if she dies,’ he says.
(…)
’I know. So we have to make sure that she doesn’t.’”
Kate lever et sygt liv som er styret af hvorvidt hun er i bedring eller har et tilbagefald. I hvert fald indtil hun møder Taylor Ambrose. Han giver hendes liv en ny form for mening. De mødes på hospitalet, hvor Taylor også bliver behandlet for kræft. Alt dette sker i et flashback fra Saras hukommelse. Derfor bliver kendskabet til Taylor et andenhånds indtryk, men ud fra hvad Sara siger, er det tydeligt, at han hjælper Kate med at vokse op.
”The arsenic, which ultimately put Kate into remission, worked it’s magic by wearing her down. Taylor Ambrose, a drug of an entirely different sort, works his magic by building her up.”
Taylor ender med at dø dagen efter, han har været til skolebal med Kate. Jeg tror, Jodi Picoult vælger dette er for at vi forstår seriøsiteten omkring Kates sygdom, men også for at det virker endnu mere mirakuløst, at hun er overlevet alle disse år. De eneste informationer vi får om Kates liv, er som sagt anden håndsindtryk fra de andre karakterer, da hun ikke fungerer som fortæller før til allersidst. Til gengæld er hun fortæller af epilogen, hvilket måske er meget passende, da hun burde være død og epilogen er det sidste ord inden slutningen.
I epilogen fortæller Kate om den sorg og tomhed, Anna havde efterladt dem med. Efter nyretransplantationen var Kate på mirakuløsvis blevet bedre og havde ikke haft et tilbagefald i otte år. Ingen kunne forstå hvorfor. Kate giver hende selv skylden:
”It is that someone had to go, and Anna took my place.”
Det er tydeligt, hun føler skyld over at Anna er død. Indtil nu har hun altid kunne skubbe hendes egen sygdom og død væk med humor, men da det pludselig er Anna, det handler om, bliver det klart, at hun ikke kan få sig selv til at smile, simpelthen fordi det gør for ondt.
Det interessante med Kate er, at hun er en nøgleperson for plottet, men at hun som karakter ikke fylder særlig meget. Det er først, når man har læst hele bogen igennem man indser at hun også er fortæller til prologen. Hvorfor? Meget simpelt. Det hele starter og slutter med Kate. Det faktum at man ikke ved, det er hende, der er fortæller giver sig selv, hvis man ser på romanen som en krimi. Vi får hele historien igennem små bidder, ledetråde, som peger mod slutningen af bogen. Men det er først da Anna dør, det går op for os som læser, at vi har misforstået prologen:
”In the end, though, I did not kill my sister. She did it all on her own. Or at least this is what I tell myself.”
Det er ikke Anna, der har slået sin søster ihjel og heller ikke Kate der slog sig selv ihjel, fordi hun ikke ville opereres, dette citat handler om. Det handler om Anna og hvorfor hun døde, og det er vi som læser ikke klar til at opfatte, fordi vi ikke forventer det.
Jesse
Jesse er Anna og Kates storebror, som har store autoritetsproblemer. Da Kate fik konstateret leukæmi, håbede deres forældre at Jesse var en mulig donor. Det var han ikke. Dette har betydet at han, resten af sit liv, har været tredjeprioritet. Hvor Anna var vigtig for at holde Kate i live, havde Jessie ikke samme betydning. Dette er endnu en af de grunde, der er til at Jesse reagerer som han gør. Han viser sig igennem bogen til at være en vred, ung mand, som mangler noget han kan styre. Derfor ender han med at blive pyroman. Har sætter ild til gamle tomme bygninger, hvilket er ironisk når man tænker på hans far er brandmand. Men der er også noget billedligt over det at Jesse starter brande, mens Brian, Jesses far, slukker dem. Flere gange bliver der benyttet flashbacks for at forklarer Jessie karakteren bedre og hvordan han er end med at blive som han er. Det interessante er at man på den måde får lov til at følge hans udvikling fra naiv dreng, til irriterende preteenager, til at være ligeglad. Et af de steder hvor man får er andet syn på ham er:
”From that point of view, I realized that my hole was not miles deep at all. My father, in fact, could stand on the bottom and it only reached up to his chest. Darkness, you know, is relative.”
På den måde gør Jodi Picoult Jessie til en langt mere interessant karakter, for han får noget dybe og ikke bliver så en dimensional, som den vrede unge dreng karakteren nemt kan blive. Man indser han består af flere lag som Jodi Picoult også selv påpeger.
Da Jesse fylder 16 flytter han ud, for at bo ovenpå familiens garage. Her gør han praktisk talt, hvad han vil uden at høre for det. Det er klart at forældrene syntes det er lettere at give op end at forsøge. Jesse føler sig nytteløs og ubrugelig, hvilket medvirker denne destruktive adfærd som resulterer i disse brande. Jesses syn på sig selv kommer af ikke at føle man kan bruges. I dette tilfælde meget bogstaveligt. Hans DNA profil matches ikke Kates og derfor ville han ikke fungerer som donor. Han ser sig selv som uden værdi og ikke brugbar. Dette er tydelig på den måde, han omtaler sig selv:
”(…) I’d consider being an organ martyr. I’m sure I’m worth a lot more dead than alive
Brian
Brian er far til de tre børn, Jesse, Anna og Kate. Han arbejder fuldtid som brandmand og han er meget fascineret af stjerner. Derfor får stjerner også en relativ stor betydning for det billedlige sprog i romanen. Flere gange sammenligner han stjerner og myter om stjerner med virkeligheden. Blandt andet Annas rigtige navn Andromeda, kommer fra en historie om stjerner.
”Anna’s real name is Andromeda. It’s on her birth certificate, honest to God. (…) The way I saw it, the story had a happy ending. Who wouldn’t want that for a child?”
Han valgte oprindeligt Annas navn, Andromeda, fordi historien om Andromeda ender lykkeligt og det er det eneste, han ønsker for hans barn. Generelt virker han som en meget fattet person og som den der holder hovedet koldt i familien. Dog får han flere aspekter der gør at han bliver dybere som karakter, hvilket også gør det svært at sige, hvem den ”gode” af forældrene er.
”’You want to be fair? All right, Jess. The next time Kate has a bone marrow aspiration, we’ll let you get one, too (…)”
Det er tydeligt frustrationen over Kates sygdom, går ud over de andre børn i familien, i dette tilfælde Jesse. Brian træder mere i karakter igennem romanen. I begyndelsen gør han som Sara gerne vil have, men efter han og Anna flytter ud, bliver det klart, at han ikke er enig med Sara i alt, hvad hun mener. Man indser også, at han aldrig havde i tankerne, at det skulle komme så vidt. Anna skulle kun have doneret navlestrengsblod, men da hun først var kommet til verdenen, var det svært at lade vær med at udnytte den donorbank, man havde ved højrehånden. Han ved godt, at de har Kate på lånt tid. Han ved, hun kommer til at dø, derfor giver det også mening han er enig med Anna i, at det er på tide at stoppe. “Kate is going to die. It took me a long time to be able to say that”
Brian er på Annas side, han har altid gået mere op i Anna end Sara har, men dette betyder ikke at Anna får mere opmærksomhed. Det er først til sidst, han selv indser, hvor vigtig Anna er for familien og for ham. Han bruger billedsprog omkring stjerner til at beskrive dette.
”(…) that first one shines so bright, by the time you notice the second one, it’s really too late.”
Anna var præcis ligeså vigtig som Kate, men det opdagede de bare først til sidst, da det alligevel var for sent.
Sara
Sara er er familiens mor. Hun virker på overfladen kold og kynisk overfor Anna og Jesse. Men igennem hende som fortæller, får man et godt indblik i, hvordan hun er endt med at være sådan. I begyndelsen af romanen fungerer de kapitler, hvor Sara er fortæller som flashbacks. Dette betyder vi som læser får lov til at følge familien igennem hele Kates sygdomsforløb. Dermed får vi forklaring på de forskellige karakterers adfærd og hvordan de er blevet sådan.
Da Sara finder ud af at Kate har leukæmi, vil hun gå til yderligheder for at redde hende. I begyndelsen er det hendes håb, at Jesse kan være donor for Kate, men da han viser sig uegnet vælger de at få et donorbarn. Det barn som senere blive Anna. Fra start af er det tydeligt at Sara vælger at få Anna, for at kan redde Kate. Hun vil gøre, hvad som helst for at redde hende:
”’Just so you know,’ I say, more loudly than I’ve intended, ’I’m not going to let Kate die’”
Det er dette mål, der præger Saras adfærd igennem resten af romanen. Da Anna sagsøger for at få medicinsk uafhængighed fra sine forældre, ser Sara det som om Anna ligeså godt kunne slå Kate ihjel. På dette tidspunkt ved hun ikke, at Anna er blevet bedt om det af sin søster og kan derfor ikke forstå det. Sara er uddannet advokat, men har ikke arbejdet siden Kate blev syg. Da de bliver sagsøgt vælger hun at præsenterer sig selv i retten. I begyndelsen er det klart at hun ikke ser Annas beslutning af betydning.
”’But… won’t Kate ask why I’m not her donor anymore?’
My mother goes very still. ’When I said stop, I meant the lawsuit.’”
Sara indser ikke før til sidst, at hendes mål om at redde Kate ødelægger hendes familie. Det er tydeligt, det er en desperat kvinde, som ikke ved, hvad hun skal gør for at redde sin familie. Sidst i romanen indser hun at hendes måde ikke nødvendigvis var den rigtige måde. At det ikke var fair af hende at bede om Annas organer. Alligevel kan hun ikke få sig selv til at give op.
”I wonder if I lose my perspective in being your mother, because I’m so busy being Kate’s.’”
Karakteren Sara er meget interessant, fordi hun i begyndelsen slår en som en ”skurke” karakter, det onde mod Annas gode, men jo længere hen man kommer i historien, jo tydeligere er det, at man ikke kan dømme så nemt. Hun er en meget kontroversiel karakter og som Jodi Picoult selv siger:
”I think that she’s the easy culprit to blame in this nightmare. . . and yet I would caution the reader not to rush to judgment.”
En kærlighedshistorie
Sideløbende med hovedhistorien får vi fortalt en kærlighedshistorie mellem Annas advokat, Campell Alexander og hendes proces fuldmægtige værge, Julia. Det at Jodi Picoult har valgt at tilsætte en kærlighedshistorie til denne aktuel roman omkring etik spørgsmål som brug af stamceller, kan være for at gøre den mere populær. Intet sælger som kærlighed. Imidlertid bringer kærlighedshistorien også en anden effekt. I stedet for at karakterende Julia og Campell blot bliver bipersoner til hovedhistorien, får de deres eget liv, med en da tilhørende historie. Det giver romanen mere fylde, men også mere dybde. Universet hvori historien foregår, bliver langt større end bare en families problemer. Hvilket også gør at man som læser har nemmere ved at relaterer til romanen. Det er ikke kun forældre den henvender sig til længere, med denne kærlighedshistorie viklet ind i det hele, bliver der skabt en langt bredere tilgang til romanen.
Fortolkning
Jodi Picoult kender selv til det at have et barn, der er sygt. Da hendes egen dreng var lille blev han diagnosticeret med bilateral cholestatomas, som er begyndende tumorer i øret. Dette betyd at han skulle gennemgå flere operationer henover tre år. Det er først bagefter hun har kunne få sig selv til at skrive om det. Med denne baggrundsviden og dette kendskab til det at være i en familie med et sygt barn, har hun en erfaring, som hun har trukket på i forfatterskabet til denne bog. Hun har igennem ”My sister’s keeper” trukket på hendes viden og herved skabt en aktuel roman som afspejler dette. Hendes kendskab til sygdom og hvad den gør ved en familie, har helt klart været en fordel for hende.
Bogen er fyldt med selvmodsigende karakterer, som alle afspejler forskellige måder at reagerer og accepterer den sorg, det er at være i en splittet familie, som denne. Et eksempel er Anna, som endelig har taget en beslutning omkring hendes eget liv også viser det sig, at det er for Kates skyld, hun har gjort det. Hele vejen igennem er Anna et sympatisk og empatisk menneske og som læser føler man med hende, til trods for at hun i princippet underskriver hendes søsters dødsattest.
Til trods for at bogen er en fiktionsroman, er den baseret i og med afsæt i den virkelige verden. Målet med romanen er at provokerer læseren til at tage et standpunkt. Ved hver eneste karakter kræver bogen at man beslutter sig for om man føler empati for dem eller mener de er ”onde”. Med ”My sister’s keeper” er der skabt en debat roman som ved hjælp af billedsprog og retoriske virkemidler skaber et meget skarpt billede. Den fortæller om hvor hårfin linjen mellem rigtigt og forkert nogle gange kan være, især i en så sårbar situation som den, Annas familie er i. Ved at skabe Anna har forældrene sat sig selv i midten af et stort etisk problem helt uden at vide af det. Bogen fremstiller ikke Savior siblings som Anna, som en nødvendigvis dårlig ting, nærmere at der skal startes en debat. Jodi Picoult tager ikke selv en holdning med sit forfatterskab. Til gengæld tvinger hun læseren til at gøre det. I en verden hvor genetisk forskning går lynhurtigt er det vigtigt at vi som samfund stopper op og sikre os at det vi gør, i virkeligheden er godt, for som vi kan se, kan det i situationen være svært at vurderer. Derfor fylder etik debatten en hel del i romanen.
Diskussion
Når det kommer til mennesket er der stadig meget, vi ikke ved. Alligevel lever vi i en tid hvor forskningen går så hurtigt, at vi om nogle år måske ser ting, som ellers blev betegnet som science fiction. Derfor er der også blevet sat nogle grænser for forskningen. Disse grænser handler om etisk ansvarlighed. Nogle etiske dilemmaer er nemmere at stemple end andre. Blandt andet ses det som uetisk at skade mennesker mod deres vilje, selvom det er til gavn for hele menneskeheden. Denne tankegang kaldes for pligtetik som egentlig handler om at en handling enten er god eller on, uanset hvad konsekvenserne af den er. Denne etiske regel er de fleste på tværs af nationalitet, religion og sprog enige i, derfor bliver den også anset som en menneskerettighed. Den anden store etiske tankegang kaldes for nytteetikken. Nytteetikken er baseret på konsekvenserne af en handling. Altså hvilket udbytte man får af handlingen. Derfor er det ikke enkelt individet der er vigtigt, men til gengæld hvad menneskeheden kan få ud af det. Det store etiske spørgsmål i forhold til brugen af stamceller til helbredelse og til at skabe såkaldte ”saviour siblings” så som karakteren Anna i ”My sister’s keeper” er hvorvidt man ser et befrugtet æg som værende et individ med samme menneskeret som fødte mennesker.
Der findes 3 grundholdninger til denne problematik: 1. Det humane embryo er en snylter på moderen og derfor ikke et selvstændigt individ, hvilket betyder det ikke har nogen ret til liv. 2. Det humane embryo har en øjeblikkelig ret til liv, altså fra ægget er blevet befrugtet. 3. Det humane embryo får en gradvist højere status/ret til liv jo længere det når i udviklingen.
Den første holdning kommer af at det humane embryo ikke kan leve uden for moderen og derfor kun har betydning i forhold til hendes liv. Derfor kan der ved at sammenligne det med en snylter fratages retten til liv etisk. Den anden holdning findes ofte hos religiøse kredse, da man ser det befrugtede æg som værende en baby. Man ville ikke slå et barn ihjel, hvor så et humant embryo? Den sidste holdning afspejler den de fleste hælder til, heriblandt filosoffer og videnskabsmænd. Denne holdning er afhængig af at man mener jo længere henne i udviklingen fosteret er, jo større sandsynlighed er der for at det kan klare sig uden for livmoderen. Problemet med dette er, at grundet forskning og medicinsk fremgang kan man nu redde børn som bliver født alt for tidligt, hvilket også ligger op til andre etiske debatter. Generelt handler genmanipulations etik om hvorvidt livskvaliteten bliver forbedret eller forværret af den ændring der bliver foretaget.
Måden at komme uden om det etiske problem med embryonale stamceller er ved, at benytte iPSC i stedet. Disse inducerede pluripotente stamceller gør det muligt at komme helt uden om problematikken med at benytte det humane embryo. Det farlige ved benyttelsen af iPSC, er det store hav af muligheder det åbner op. Blandt andet vil man i fremtiden ved hjælp af iPSC kunne skabe et befrugtet æg, kun ved at benytte celler fra en mand. Derudover vil det blive muligt at ændre stamcellernes arvemasse og dermed undgå sygdomsramte gener. Desværre vil nogen se dette som en mulighed for at skabe designer børn som har bestemte egenskaber indenfor for eksempel musikalitet, intelligent og også udseende.
Konklusion
Jeg kan ud fra ovenstående konkluderer, at stamceller er celler der kan differentierer sig til andre celler i kroppen. En pluripotent celler er en stamcelle type, der især benyttes inden for stamcelleforskning da den kan dele sig uendeligt. Der findes to typer pluripotent stamceller hESC og iPSC. En allogen knoglemarvstransplantation foregår ved, at en donor får tappet blod efter at have modtaget vækstfaktor indsprøjtninger, der får de hvide blodlegemer til at bevæge sig ud i blodet. Derefter bliver stamcellerne centrifugeret fra og de restende blodlegemer bliver tilbageført til donoren. Herefter modtager patienten stamcellerne. Det er vigtigt at patienten og donoren har samme vævstype. Hos patienten genopbygger stamcellerne derefter knoglemarven og immunforsvaret.
Sådanne indgreb har den fiktive karakter Anna fra ”My sister’s keeper” været vant til hele sit liv. I romanen bliver historien om en familie med en kræftsyg datter fortalt. Anna som er søster til den syge Kate er født med det simple mål; at helbrede Kate. Anna er en såkaldt saviour sibling som er sat i verdenen for at fungerer som donor til hendes syge søster. Bogen er en aktuel roman om de etiske problematikker omkring saviour siblings, stamcelleforskning og livskvalitet. Den åbner en ny platform for stamcelledebatten. Romanen tager ikke direkte stilling til hvorvidt børn som Anna, der er sat i verdenen som reservedelsbank, er i orden, til gengæld tvinger den læseren til at tage holdning. Dette åbner etikdebatten omkring bioetik indenfor stamcelleforskning og organdonation. Ved hjælp af inducerede pluripotente stamceller, forkortet iPSC, er det nu muligt at skabe børn med bestemte genetiske træk og samtidig komme uden om den etiske debat omkrin humane embryoer. Dette betyder, man kan undgå genetisk arvelige sygdomme, men åbner også op for en etisk debat omkring designerbørn og livskvalitet som resultat deraf. Denne etiske debat giver begrænsninger indenfor stamcelleforskningen. Dog gør Patrick-loven af 2004, at det er lovligt i Danmark at undfange børn in vitro med en bestemt vævstype, for at de kan fungerer som donorbørn. Det første donorbarn i Danmark blev født i 2009. Hvert år opdager man noget nyt indenfor stamcelleforskningen som før ellers har været fiktion. Hele tiden udvikles der nye metoder og nye problematikker, som vi som samfund er nødt til at imødekomme, sådan at den etiske debat holdes kørende. Stamceller kan være menneskehedens redning, men de kan også betyde konsekvenser vi endnu ikke ved, hvad kommer til at blive.
Auh: ”Hvad er en knoglemarvs transplantation”
På: http://www.auh.dk/om-auh/afdelinger/det-danske-knoglemarvsdonorregister/hvad-er-en-knoglemarvstrans-plantation/. Besøgt d. 14/12/2015 (Internetside)
Hansson, Mattias: ”Differentiering af stamceller”. På: Biotechacademy.dk, http://www.biotechacademy.dk/Undervisningsprojekter/Gymnasiale-projekter/Stamceller/Teori/Differentiering-af-stamceller. Besøgt d. 9/12/2015 kl 15.15
Holst, Lise: ”Etiske problemstillinger omkring stamceller”. På: Biotechacademy.dk, http://www.biotechacademy.dk/Undervisningsprojekter/Gymnasiale-projekter/Stamceller/Teori/Etiske-problemstillinger-omkring-stamceller. Besøgt d. 9/12/2015, kl. 15.52 (Internetside)
Madsen, Ole D.: ”Stamcelle terapi og udviklingsbiologi”. På: Biotechacademi.dk http://www.biotechacademy.dk/Undervisningsprojekter/Gymnasiale-projekter/Stamceller/Teori/Stamcelleterapi-og-udviklingsbiologi. Besøgt d. 9/12/2015, kl. 16.41 (Internetside)
Blivdoner: ”Knoglemarv” På: http://blivdonor.dk/knoglemarv/. Besøgt d. 16/12/2015 (Internetside)
Bech-Jessen, Freja: ”Drengen der lagde navn til en lov”. På: Etik.dk http://www.etik.dk/stamceller/drengen-der-lagde-navn-til-en-lov. Besøgt d. 9/12/2015, kl. 15.24. (Internetside)
Djursing, Thomas: ”Indsprøjtninger med stamceller giver blinde synet tilbage”. På: Ing.dk http://ing.dk/artikel/indsproejtninger-med-stamceller-giver-blinde-synet-igen-171982. Besøgt d. 17/12/2015 (Internetside)
Urquhart, James: ”Heart of the matter: Jodi Picoult on the real-life drama that inspired her new novel.” På: http://www.independent.co.uk/arts-entertainment/books/features/heart-of-the-matter-jodi-picoult-on-the-real-life-drama-that-inspired-her-new-novel-823499.html
Besøgt d. 14/12/2015 (Internetside)
Jodipicoult: ”A conversation with Jodi Picoult about my sister’s keeper”. På: http://www.jodipicoult.co.uk/site/JODI/Templates/BookDetail.aspx?pageid=16. Besøgt d. 14/12/2015 (Internetside)
Bech-Jessen, Freja: ”Danmarks første donorbarn på vej”. På: kristeligt-dagblad.dk http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/danmarks-f%C3%B8rste-donorbarn-p%C3%A5-vej Besøgt d. 9/12/2015, kl. 15.24. (Internetside)
Trifiolis, Kristie Lauren: ”Saviour Siblings: The Ethical Debate”. På: Scholarship.shu.edu http://scholarship.shu.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=1432&context=student_scholarship. Besøgt d. 3/12/2015, kl. 16.41 (Internetside)
Hüttel, Poul: ”Stamceller – biologi, potentialer og risici”. På: Science.ku.dk http://www.science.ku.dk/oplev-science/gymnasiet/undervisningsmaterialer/boeger/bog_biotek_forsk/filer/14_stamceller.pdf. Besøgt d. 14/12/2015 (Internetside)
SDU: ”Pluripotent stamceller gruppen”. På: http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/klinisk_institut/forskning/forskningsenheder/medicinskendokrinologi/forskningsomr%C3%A5der/kassem+gruppen/pluripotent+stem+cell+group. Besøgt d. 17/12/2015 (Internetside)
Shmoop: ”Cain unable”. På: http://www.shmoop.com/my-sisters-keeper/title.html. Besøgt d. 18/12/2015. (Internetside)
Bgi: ”Nytteetik, pligtetik og dydsetik.” på: https://sites.google.com/a/bgi.dk/kristendomskundskab/livsfilosofi-og-etik/nytteetik. Besøgt d. 17/12/2015
Sundhed: ”Allogen Stamcelleterapi”. På: https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/blod/illustrationer/animationer/allogen-stamcelleterapi/?print=1 Besøgt d. 15/12/2015. (Internetside)
Carmo, Mariana Do: ”Child autonomy and the rights to one’s own body: PGD and Parental decision making.” På: http://www.thebioethicsproject.org/essays/child-autonomy-and-the-rights-to-ones-own-body-pgd-and-parental-decision-making/ Besøgt. 15/12/2015
--------------------------------------------
[ 1 ]. Biotech Akademi, Differentiering af stamceller, 9/12 2015
[ 2 ]. Biotech Akademi, Stamcelleterapi og udviklingsbiologi, 9/12 2015
[ 3 ]. Biotech Akademi, Stamcelleterapi og udviklingsbiologi, 9/12 2015
[ 4 ]. Biotech Akademi, Differentiering af stamceller, figur 1, 9/12 2015
[ 5 ]. Hyttel, Poul, Stamceller – biologi, potencialer og risici, 11/12 2015
[ 6 ]. Hyttel, Poul, Stamceller – biologi, potencialer og risici, 11/12 2015
[ 7 ]. Hyttel, Poul, Stamceller – biologi, potencialer og risici, 11/12 2015
[ 8 ]. Hyttel, Poul, Stamceller – biologi, potencialer og risici, 11/12 2015
[ 9 ]. http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/klinisk_institut/forskning/forskningsenheder/medicinskendokrinologi/forskningsomr%C3%A5der/kassem+gruppen/pluripotent+stem+cell+group
[ 10 ]. Hyttel, Poul, Stamceller – biologi, potencialer og risici, side 140
[ 11 ]. Hyttel, Poul, Stamceller – biologi, potencialer og risici, side 140
[ 12 ]. Hyttel, Poul, Stamceller – biologi, potencialer og risici, side 140
[ 13 ]. Hyttel, Poul, Stamceller – biologi, potencialer og risici, side 140
[ 14 ]. http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/klinisk_institut/forskning/forskningsenheder/medicinskendokrinologi/forskningsomr%C3%A5der/kassem+gruppen/pluripotent+stem+cell+group
[ 15 ]. http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/klinisk_institut/forskning/forskningsenheder/medicinskendokrinologi/forskningsomr%C3%A5der/kassem+gruppen/pluripotent+stem+cell+group
[ 16 ]. http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/klinisk_institut/forskning/forskningsenheder/medicinskendokrinologi/forskningsomr%C3%A5der/kassem+gruppen/pluripotent+stem+cell+group
[ 17 ]. http://www.sundhedguide.com/1/2014/09/hvad-er-de-funktioner-myelinskeden-.html
[ 18 ]. http://ing.dk/artikel/indsproejtninger-med-stamceller-giver-blinde-synet-igen-171982
[ 19 ]. http://www.auh.dk/om-auh/afdelinger/det-danske-knoglemarvsdonorregister/hvad-er-en-knoglemarvstrans-plantation/
[ 20 ]. http://www.auh.dk/om-auh/afdelinger/det-danske-knoglemarvsdonorregister/hvad-er-en-knoglemarvstrans-plantation/
[ 21 ]. http://www.auh.dk/om-auh/afdelinger/det-danske-knoglemarvsdonorregister/hvad-er-en-knoglemarvstrans-plantation/
[ 22 ]. http://www.auh.dk/om-auh/afdelinger/det-danske-knoglemarvsdonorregister/hvad-er-en-knoglemarvstrans-plantation/
[ 23 ]. http://www.auh.dk/om-auh/afdelinger/det-danske-knoglemarvsdonorregister/hvad-er-en-knoglemarvstrans-plantation/
[ 24 ]. http://www.auh.dk/om-auh/afdelinger/det-danske-knoglemarvsdonorregister/hvad-er-en-knoglemarvstrans-plantation/
[ 25 ]. http://blivdonor.dk/knoglemarv/
[ 26 ]. http://blivdonor.dk/knoglemarv/
[ 27 ]. http://blivdonor.dk/knoglemarv/
[ 28 ]. http://blivdonor.dk/knoglemarv/
[ 29 ]. My sister’s keeper, side 45
[ 30 ]. http://www.jodipicoult.co.uk/site/JODI/Templates/BookDetail.aspx?pageid=16
[ 31 ]. My sister’s keeper, side 7
[ 32 ]. My sister’s keeper, side 9
[ 33 ]. My sister’s keeper, side 15
[ 34 ]. My sister’s keeper, side 12
[ 35 ]. My sister’s keeper, side 83
[ 36 ]. My sister’s keeper, side 84
[ 37 ]. My sister’s keeper, side 397
[ 38 ]. My sister’s keeper, side 400
[ 39 ]. My sister’s keeper, side 70
[ 40 ]. My sister’s keeper, side 300
[ 41 ]. My sister’s keeper, side 3
[ 42 ]. My sister’s keeper, side 189
[ 43 ]. http://www.jodipicoult.co.uk/site/JODI/Templates/BookDetail.aspx?pageid=16
[ 44 ]. My sister’s keeper, side 66
[ 45 ]. My sister’s keeper, side 34
[ 46 ]. My sister’s keeper, side 175
[ 47 ]. My sister’s keeper, side 388.
[ 48 ]. http://www.jodipicoult.co.uk/site/JODI/Templates/BookDetail.aspx?pageid=16
[ 49 ]. http://www.independent.co.uk/arts-entertainment/books/features/heart-of-the-matter-jodi-picoult-on-the-real-life-drama-that-inspired-her-new-novel-823499.html
[ 50 ]. https://sites.google.com/a/bgi.dk/kristendomskundskab/livsfilosofi-og-etik/nytteetik
[ 51 ]. http://www.biotechacademy.dk/Undervisningsprojekter/Gymnasiale-projekter/Stamceller/Teori/Etiske-problemstillinger-omkring-stamceller
[ 52 ]. http://www.biotechacademy.dk/Undervisningsprojekter/Gymnasiale-projekter/Stamceller/Teori/Etiske-problemstillinger-omkring-stamceller
[ 53 ]. http://www.biotechacademy.dk/Undervisningsprojekter/Gymnasiale-projekter/Stamceller/Teori/Etiske-problemstillinger-omkring-stamceller
