Konstantinopels Fald: Angrebet

IndholdsfortegnelseIndledning………………………………………………………………………………………………………….....…………………………………….3
Redegørelse.......................................................................................................................................................5
Hvem havde en stor rolle i faldet?.......................................................................................................5
Hvilke angrebsmetoder benyttede de?................................................................................................6
Hvad var formålet med angrebet?.......................................................................................................7
Analyse..............................................................................................................................................................8
Diskussion..........................................................................................................................................................9
Konklusion.......................................................................................................................................................10
Kildekritik........................................................................................................................................................11
Litteraturliste...................................................................................................................................................12

IndledningTil vores undersøgelse vil vi benytte os af historisk metode, dvs. at vi vil analysere og konkludere på teksterne. For at finde ud af om teksterne er troværdige vil vi benytte kildekritik. De vigtigste ting er omkring Mehmed II og hvordan han og hans mænd angreb Konstantinopel. Vi vil tage udgangspunkt i hvad der skete i år 1453, og om Mehmed II’s plan var god eller dårlig. Vi har også fået udleveret nogle papirer med information og fakta om angrebet, disse omhandler de mest grundlæggende fakta. Disse tekster er skrevet af Michael Ducas som var en af hovedkilderne til informationer om kampen i den tid. En ting som vi har undret os over, er hvordan det kan være at planen virkede til at være så gennemtænkt og planlagt, men at der så alligevel opstår større konflikter, som frustrerede de osmanniske tropper.
Konstantinopel blev angrebet af osmannerne igennem mange år. Osmannerne ville gerne afslutte det østromerske rige, og derved også resten af romerriget, og deres sidste by som de skulle have overtaget var Konstantinopel. Det gjorde de ved hjælp af en flåde, tungt artilleri og 150.000-200.000 mand.
Den 18. April belejrede osmannerne officielt byen og det var også her de indledte først angreb. Efter denne dato har osmannerne angrebet byen bølge efter bølge stortset uden pauser. De datoer der er blevet kendt for de store angreb har udover den 18. April været den 28. April og 28. Maj.
Men Den 22. April valgte Mehmet II at få skubbet flåden ud ved Det Gyldne Horn og derved indlede et stort overraskelsesangreb på byen. Dette skabte panik blandt byens beskyttere og af den grund ventede de med at udføre deres plan om at brænde flåden ned.
Den 28. April, cirka en uge efter Mehmet II satte sin flåde ud ved Det Gyldne Horn, besluttede forsvarerne at de ville sætte ild til flåden. Men dette lykkedes aldrig fordi osmannerne var godt forberedt. Den 28. Maj 1453 viste det sig så at det endelige angreb blev udført. Det lykkedes de osmanniske styrker at trænge ind gennem den yderst beskyttede mur, og dermed få adgang til byen og få overtaget den.

Problemformulering
I denne opgave vil vi undersøge hvordan angrebet på Konstantinopel foregik.
Problemstilling
Hvem spillede en stor rolle i faldet og hvem var de? Hvilke angrebsmetoder blev der benyttet, hvordan indtog osmannerne byen, hvornår skete det og hvor mange var der med? Hvad var formålet med angrebet?

RedegørelseHvem havde en stor rolle i faldet?Mehmet II, som var Konstantinopels erobrer, var bærer af to forskellige kulturer. Hans mor var græker, så han fik dagligt læst op af beretninger om Alexander den store, Cæsar og Hannibal. Den ca. 50-årige hersker over det indskrumpede byzantinske rige var søn af Manuel II Palaiogos og Helen Dragash.
Giovanni Giustiniani Longo som var Giustiniani's fulde navn, var en genovesisk kaptajn under af det byzantinske rige i Konstantinopel. Han ledte over 700 soldater i krig under besætningen af Konstantinopel i 1453. Han var placeret øverst kommanderende af kejser Konstantin XI Palaiologos. Det var grundet Giustiniani at de kunne holde osmannerne ude af byen så længe som de gjorde. Den 28. maj 1453 døde Giustiniani under et angreb fra osmannerne, han blev ramt af flere skud som gjorde han døde senere den dag.
Konstantin XI Palaiogos, blev født 8. februar 1404 og var søn af Manuel II Palaiogos og Helena Dragas. Han blev kejser af det byzantinske rige 9. januar 1449, han var ikke kun den sidste byzantinske kejser, men også den sidste romerske kejser. Han døde under angrebet af Konstantinopel i 1453 og hans død var den endelige afslutning på det romerske imperium, der havde fortsat i Mellemøsten i tusind år efter faldet af det vestromerske rige. I begyndelsen af den sidste belejring af byen gav Mehmet II et tilbud til Konstantin, hvis han overgav sin by til osmannerne ville hans liv blive skånet og han ville kunne få rettigheden til at regerer byen Mistra, som er en by i Grækenland der blev indtaget af osmannerne i 1460. Konstantin svarede:
”At overgive byen til jer er uden for mine rettigheder, eller nogen anden som lever her. Vi har efter den gensidige beslutning, aftalt at vi alle skal imod vores vilje dø for byen.”
Konstantin deltog aktivt i beskyttelsen af byen, han ledte hans tropper i kamp langs byens murer. Han døde senere den 28. maj 1453 dagen hvorpå byen faldt. Hans sidste ord lød:
”Byen er tabt, men jeg er stadig i live!”

Hvilke angrebsmetoder benyttede de?
Til angrebet mod Konstantinopel havde Mehmet II opbygget en flåde. Dette havde osmannerne aldrig lagt særligt meget i at have. Han havde også lavet kanoner som var lavet i en hidtil ukendt kaliber, skabt et artilleri til beskydning af de stærke mure som omringede Konstantinopel. I begyndelsen af 1453 samlede Mehmet II en frygtelig hær på op mod 150.000 mand, fra alle dele af det osmanniske imperium. Hæren medbragte som sagt et meget tungt artilleri til at ødelægge murerne med, og fjerne byportene. I begyndelsen af april stod hæren foran Konstantinopels mure. En kanon blev placeret foran byporten (St. Romanos, se billed) denne port var meget vigtig for byens forsvar. Rundt omkring foran byporten blev der lavet skyttegrave. Senere i april lage ca. 200 skibe til foran Konstantinopel for at afskære byen fra at få hjælp fra søsiden.

Utroligt nok havde Konstantinopel ikke mange tropper til at beskytte Konstantinopels mure med, som havde en omkreds på 22 km. Derfor var kejseren og hans kommandant Giustiniani nødt til at prioritere anvendelsen af tropper til at forsvare en strækning på ca. 6 km som lå ved landet. Men i området omkring St. Romanos, blev der sat flere tropper hen, eftersom det lader til at det ville være der hvor hovedangrebet ville være. Mod nordøst derimod mente man at byen var forsvarligt beskyttet, med en voldgrav og en tredobbelt mur. Dog var der kun en mur hen mod vandet, men kæderne over det gyldne Horn vurderedes til at være bygget til at kunne yde rigeligt med beskyttelse, så derfor var der gjort mindst muligt ud af forsvaret.
Inden Mehmet II indledte angrebet, fulgte han den islamistiske tradition. Så derfor krævede han først at byen blev overgivet til ham, til gengæld ville indbyggernes liv skånet og deres ejendom ville blive respekteret.
Kravet blev afvist. Kort efter afslaget blev der indledt et kraftigt bombardement af byens mure. Om natten blev der indledt et arbejde med at få repareret murene hurtigst muligt.
D. 18. april blev det første angreb indledt. Osmannerne forsøgte at få brændt palisaden ned. Det lykkedes dog ikke for dem, pga. Giustianiani og hans tropper. De fik slået de tusindvis af tropper tilbage. D. 22. april valgte Mehmet II som et nyt overraskelses angreb, at lade ca. 70 skibe som blev trukket af okser og mennesker, komme på land og blive sat ned i søen ved Det Gyldne Horn. Synet af dette skabte stor panik blandt byen forsvarere. Tropperne i Konstantinopel bestemte sig for at de ville sætte ild i skibene, men pga. den større panik bestemte de sig for at udsætte det i en uges tid. D. 28. april, blev dette så sat i gang. Men nu var den osmanniske flåde godt forberedt på dette. Men det var de kun fordi en genueser havde røbet alt dette til osmannerne. Nu kunne Mehmet indlede et kraftigt bombadement på byens sømurer fra Det Gyldne Horn. Forsvarernes kræfter blev nu svækket så meget så de faktisk var blevet sat i bund. Flere og flere af byens mure kollapsede og byens beboere blev mere og mere udmattede af de konstante reparationer af murerne, og ikke nok med det begyndte der at blive mangel på føde og drikke, og dette var mærkbart.
En måned senere mandag den 28. maj blev de sidste reperationer af forsvarsmurene gennemført, og kejseren kaldte samtlige af byens borgere til en sidste fælles gudstjeneste. Han bad herefter sine soldater om at forberede sig på at dø for deres kejser, deres land og deres tro. Til slut bad han om tilgivelse fra alle dem han måtte have behandlet uretfærdigt. Kejser Konstantin og soldaterne tog derefter til Hagia Sophia hvor en stor del af Konstantinopels befolkning var samlet til en sidste fælles sidste bøn. Derefter tog alle soldaterne ud og bemandede deres poster på murene.
Angrebet på Konstantinopel begyndte ved midnat den 29. maj 1453, bølge efter bølge angreb de, de allerede totalt smadret mure. Den første bølge var troende muslimer i håb om at finde et rigt bytte, men det endte i kæmpe massakre hos de angribende muslimer. De måtte trække sig tilbage med store tab. Næste bølge bestod af soldater fra Anatolien. Det lykkedes en gruppe midlertidig at trænge igennem muren, men de mødte svære kampe og det endte også med at de måtte trække sig tilbage med store tab. Efter 4 timers hårde kampe angreb Janitsharerne, de stod for at være den osmanniske elite hær, disciplinerede, veltrænet og professionelle soldater. Det endte også med at selv de måtte trække sig tilbage. Det lykkedes en lille gruppe angribere at trænge ubemærket igennem en sideport som hedder Kerkoporta, tæt på paladset. Det førte til flere kampe i voldende. Samtidig blev Giustiniani ramt af et skud som gik gennem hans brystpanser, han blev ført tilbage gennem porten, hvilket ledte til panik blandt de italienske soldater. De troede nemlig at det var tegn på at forsvaret var blevet brudt og de styrtede også igennem den åbnede port, tilbage stod kejseren og nogle få byzanztinske soldater. Et sidste modangreb gennemførtes af kejseren og hans fætter Theophilus Palaiologos, Don Francisco og Johannes Dalmatus. De blev alle nedslagtet af angriberne. Byen var nu indtaget og de stormede ind, dræbte, voldtog, plydnrede og brandte alt af de kunne for fingerene i. Dørene til Hagia Sophia blev brudt op og soldaterne begyndte også her at myrde løs. Tusindvis af Konstantinopels indbyggere blev taget som slaver.

Hvad var formålet med angrebet?
Formålet med hele dette store angreb, var for osmannerne at få indtaget den sidste del af det østromerske rige og dermed få afsluttet det.
(Kilde: Byzans mellem sultan og pave - http://www.gribskovgymnasium.dk/fs/1453.html - http://en.wikipedia.org/wiki/Constantine_XI_Palaiologos - http://en.wikipedia.org/wiki/Giovanni_Giustiniani)

AnalyseIfølge vores kilder får vi af vide at osmannerne fulgte religionen islam, dette vil sige at osmannernes leder spurgte Konstantinopels leder om han ville overgive Konstantinopel, for så ville byens indbyggere blive skånet, og deres grund og land blev respekteret. Da dette bliver afvist går osmannerne så til angreb.
De trænger igennem murene og dræbte, voldtog, plyndrede og brændte alt. Dette giver ikke den store mening i vores hoveder, hvis osmannerne ikke har i sinde at skulle dræbe men overtage byen, hvorfor skulle alle indbyggerne så dræbes og deres huse skulle brændes ned? Vi kan godt se at det er nødvendigt at dræbe de som gør modstand, for at beskytte byen, men dem som sidder i deres huse, og passer sig selv, og ikke deltager i kampen kan vi ikke se hvorfor de skal dræbes og for den sags skyld voldtages og plyndres. Husene som bliver brændt ned kan vi heller ikke forstå, for hvad nytter det, det gør jo bare at osmannerne skal arbejde langt mere for at få opbygget byen igen. Osmannerne kunne da godt skåne folks ejendom og respektere den som de selv nævner at de ville gøre hvis byen blev overgivet selvom de skulle kæmpe om at komme ind i byen og få dræbt Konstantin XI og dermed overtage byen.

DiskussionOsmannerne angreb som nævnt meget brutalt, da det var at deres tilbud blev afslået af Konstantin XI. Konstantin XI lavede helt klart en dum beslutning at sige nej til dette. Eftersom Konstantinopels tropper var i stort undertal. De havde mildest talt ingen chance for at vinde dette slag mod osmannerne.
Havde Konstantin XI overgivet Konstantinopel, var hans liv og mange andres sandsynligvis blevet skånet, og deres by var ikke blevet smadret til ukendelighed. De kunne nok have haft levet i fred og idyl, eller måske ikke, eftersom Konstantinopels indbyggere nok ville starte et angreb når det var at alle problemerne med osmannerne var faldet til ro.
Men hvor stor en indflydelse ville dette have på det nuværende Istanbul? Nok en stor en, byen har med garanti ikke været præget af osmannerne, hvis Konstantinopels indbyggere fik lov til at beholde deres ejendomme. Og hvis osmannerne slet ikke fik overtaget Konstantinopel, havde Istanbul jo ikke været en by som var så præget af islam som den er nu.
Dog havde det været højst usandsynligt at Konstantinopel havde klaret den ekstremt svære og umulige kamp.
Der er mange ting som begge parter kunne have gjort anderledes. Osmannerne kunne have lavet et snig angreb, ikke holdt hvile så Konstantinopels indbyggere kunne nå at reparere skaderne og de kunne også have handlet mere etisk korrekt ved ikke at plyndre, voldtage og dræbe uskyldige mennesker.
Hvorfor skulle de plyndre alting når de alligevel havde overtaget byen, de kunne jo altid have taget de ting som de tog der på et andet tidspunkt, når der måske var lidt mere ro på. Det samme gælder at voldtage, hvad skulle dette hjælpe udover at gøre Konstantinopels indbygger langt mere vrede end de i forvejen var. Osmannerne kunne da også have ventet med at dræbe de uskyldige indbyggere, indtil de gjorde noget som ville være i orden at blive slået ihjel for, på daværende tidspunkt. F. eks hvis der blevet lavet oprør, eller der opstod borgerkrig.
Konstantin XI kunne også klart have håndteret denne situation helt anderledes. Han kan bl.a. sige sig selv at han ikke ville kunne vinde denne kamp uden hjælp fra andre lande. Han bedte også om hjælp, men den kunne ikke komme frem pga. osmannernes både var i vejen. Der burde Konstantin bestemt have lagt mere vægt på at få sunket osmannernes både, eller bare nogen af dem. Men det har så også været det eneste han kunne have gjort eftersom at han ikke havde folk nok til at kunne holde det hele kørende, mht. reparation af muren, skaffe føde, og holde osmannerne tilbage. Uden ekstra hjælp udefra var han chanceløs.
Konklusion

KildekritikVi har fundet vores forside, billedet af kanonen og billeder af Konstantin XI og Mehmet II på: http://www.gribskovgymnasium.dk/fs/1453.html
Kilden er frembragt af en lektor på Gribskov gymnasium. Hans navn er Frithiof Staunsholm, han er lærer i musik og historie. Vi mener at dette er en kilde man kan bruge eftersom den er skrevet af en uddannet historie lærer.
Vi ved ikke præcist hvorfor kilden er blevet skrevet men går ud fra at den er skrevet til hans elever. Den er skrevet i 2007.
Vi ved ikke hvor kilden er blevet skrevet.
Vi har fået adgang til kilden via. Google, søgeord: ’’konstantinopel 1453’’. Vi fik adgang til oplysningerne om kildens forfatter ved at trykke på linket i højre hjørne, øverst, også videre ind på www.gribskovgymnasium.dk og kigge efter ham på lærerlisten.
Det er en beretning.
Kilden er kun skrevet af Frithiof Staunsholm, så det er den fulde tekst, men vi har ikke brugt teksten, kun billederne og billedteksten, og den er skrevet på originalsproget, dansk.

Til vores redegørelse og informationer om Mehmet II, har vi benyttet os af bogen ’’Byzans – mellem sultan og pave’’ som er skrevet af Kjeld Mazanti Sørensen. Det er forlaget Columbus som har udgivet bogen. Bogen er blevet udgivet i juni 2006.
Kjeld er gymnasielærer i fagene: historie, religion og samfundsfag.
Vi har fået adgang til bogen via. Lis Berthelsen, vores KS lærer. Hun gav os et uddrag af bogen, som omhandler vores emne.
I forordet står der at Kjeld har benyttet sig af mindre uddrag fra andre kilder.
Teksten er skrevet på originalsproget, dvs. dansk.
Kilden her har hjulpet os rigtig meget med præcise oplysninger om præcist hvad der skete under denne periode. Vi har haft brug for yderligere materialer, eftersom der ikke var så meget information om herskerne fra de to kulturer, og der var heller ikke nogen billeder vi har kunnet bruge til noget.
Til at indhente informationer om Konstantinopels hersker, har vi benyttet os af Wikipedia. Det præcise link dertil er: http://en.wikipedia.org/wiki/Constantine_XI_Palaiologos. Kildens forfattere er: Roger Crowley, Jonathan Harris, Donald M. Nicol, Murr Nehme og Steven Runciman.
Vi har fået adagng til kilden via. Google. På google søgte vi på ’’Konstantin XI’’. Kilden er den fulde tekst, her er der ikke tale om et uddrag. Teksten er skrevet på engelsk, som er originalsproget.
Til indhentning af informationer om Giovanni Giustiani har vi gået ind på google og søgt på hans navn. Vi fandt så en side på wikipedia som er skrevet af: David Nicolle og John Haldon. Kilden er den fulde tekst og ikke et uddrag, og den er skrevet på sit originalsprog, engelsk.

Litteraturlistehttp://www.gribskovgymnasium.dk/fs/1453.html – Frithiuf Staunsholm
Byzans – Mellem sultan og pave – Kjeld Mazanti Sørensen, forlaget Columbus http://en.wikipedia.org/wiki/Constantine_XI_Palaiologos - : Roger Crowley, Jonathan Harris, Donald M. Nicol, Murr Nehme og Steven Runciman http://en.wikipedia.org/wiki/Giovanni_Giustiniani – David Nicolle og John Haldon
Billedetekstfra: http://www.gribskovgymnasium.dk/fs/1453.html - Bronce-forladekanon af den type tyrkerne brugte ved Konstantinopel.
Fotograferet i Fort Nelson, Hampshire, UK. af anonym wikipedia-medarbejder.
http://en.wikipedia.org/wiki/Image:Dardanelles_Gun_Turkish_Bronze_15c.png