Redegørelse af ”staten kommer”
”Tryghed avler frihed”- men kan det blive for trygt? Hvor meget skal staten blande sig? Noget af det vigtigste i Danmark er vores frihed. Men vi er jo ikke frie, som i at vi selv tager de vigtige beslutninger. Jo, vi vælger selv, hvad vi skal have at spise til aftensmad i morgen, og hvilket tøj vi vil klæde os i, men ifølge Mogens Rüdiger tager vi selv færre og færre beslutninger. Det er ikke mange år siden, at vi stemte i mod tvungen brug af sikkerhedsseler, fordi det var et brud på vores frihed. SF, De Radikale, De Konservative og Venstre formulerede en erklæring hvor der stod, ”vi har ingen ret til, at gøre os til herre over det dyrebareste vi har, livet” med den erklæring stod det klart, at det var ikke folketingets job at bestemme over vores liv, kun hvordan vores liv har effekt på andres. Disse tider er for længst forbi, mener Pernille Steengaard forfatter til artiklen. Pernille Steengaard mener ikke længere, at det kun er ens eget problem, om man køre med sikkerhedssele eller ej, det er blevet statens. Ligesom at det heller ikke længere er dit eget problem, om du ryger, er for fed eller for tynd. Det er blevet statens. Alt skal reguleres. Selv de borgerlige partier der før i tiden var meget i mod frihedsberøvelse, og i begyndelsen protesterede over ”at staten fjernede noget så centralt som menneskets eksistens”, er nu blevet blødere og gået med til flere regulationer. Vores samfund er med tiden blevet mere reguleret, men for vores eget bedste, vil nogen mene. Vores gennerelle frihed er blevet taget fra os. Staten går ind og regulere, men også sikre hele vores samfund mere og mere. Der bliver ofte refereret til Danmark som et land med en god velfærdsstat, men hvorfor skal vi gå 10 år i skole? Det er ikke lykken for alle, at skulle gå mindst ti år i skole. Hvorfor skal staten bestemme at jeg skal have min sele på når jeg kører bil? Dette er ikke længere et valg men et krav. Det er ikke ting som handler om landet eller statens bedste, det handler om individets bedste. Vi har det generelt godt i Danmark, og man er ikke bange for at blive efterladt. Men hvis nu man finder på en innovativ ide i en alder af 10 år, eller bliver professionel fodboldspiller i 8. Klasse så er der ikke plads til det fordi vi måske har en fór god velfærdstat, der siger at du skal gå i skole i mindst ti år. Der er ikke plads til dem der er uden for normerne. Til gengæld så er man heller ikke bange for at prøve noget nyt, man tør godt at springe ud i drømmeuddannelsen også selvom den måske tager syv år. Fordi vi ved vi kan få SU. Vi tør godt at sige op fra jobbet som sekretær og blive fultids blomster entusiast fordi hvis det går helt galt, så er der nogen til at hjælpe os. Vi er blevet mere modige, men også mere dovne og firkantede i dagens Danmark.