En Wannabe Tigermor
En Wannabe Tigermor af Malene Lei Raben.
I artiklen en wannabe tigermor, starter Malene Lei Raben med at fortælle hvordan danske medier har valgt at ignorerer begrebet og på den måde fremvise hvor lidt konkurrence plaget det danske samfund anno 2011. den eftertragtede tigermor Amy Chuas, har tydeligvis vakt stor interesse fra det vestlige samfund når det kommer til børneopdragelse i en konkurrencepræget verden. Der bliver skrevet om hvordan den vestlige ungdom bruger mere tid på deres venner, samt computer og andre måder at spilde tiden på, ting som de unge ikke får noget ud af ifølge Amy Chuas. Men på trods af at det alt sammen lyder meget koldt og kynisk ser det hvert fald ud til at virke hvis man altså går efter de unges færdigheder. Hele tigermor metoden stiller igen spørgsmålstegn ved om det er den rigtig måde at behandle sine børn og kollegaer på, en måske meget hård og kold måde at behandle folk på men det virker åbenbart meget positivt på nogle mennesker. Dermed siger jeg ikke at jeg er enig i den måde Amy Chuas og resten af Asien håndtere deres børn og unge på, det kan godt være at de scorer de højeste karakterer i skolen angående læsning og skrivning, men der er trods alt mere i livet end det som for eksempel at nyde sin barndom og kunne tåle et nederlag engang imellem, ingen kan klare at være nummer et både i skolen og foran klaveret uden at tage sig til hoved engang imellem.
Man må også huske på at der er kæmpe forskel på fx Danmark og Kina. Den vestlige verden kan ikke regne med at det vil få samme effekt hvis enhver familie begynder at omstrukturerer deres barns opdragelse på grund af nogle undersøgelser i Asien, så når Malene Lei Raben siger at Tigermorderen ender med at overtage verden mener hun det næppe. Hvis den kontroversigjle metode skal bære frugt nytter det ikke noget at man begynder på så drastiske ændringer i dagligdagen. Malene Lai Raben forklarer selv hvordan hun ville prøve metoden af på sine egene børn. Som det står i artiklen så bliver det ikke vellykket og som hun selv siger:
”Man kan sgu da ikke sådan blive tigermor med tilbagevirkende kraft”.
Jeg mener ikke at der er grund til at forsvare vestens unge, ikke for at generaliser men mange unge kunne godt lærer noget af den mentalitet som de asiatiske unge besidder med hårdt arbejde og ydmyghed. Som det står i artiklen så sender DR1 et program som fremstiller en række britiske unge som nogle respektløse dovenlaser som de i virkeligheden nok også er, jeg har selv set at række afsnit af programmet og jeg ser selvfølgelig problemet som fremstår tydeligt. Personligt tror jeg bare at det kræver noget mere end et par uger i et andet hjem med nogle andre vilkår og strammer regler. Jeg mener at hvis man vil fremstå som en tigermor overfor sine børn bliver man nødt til, at starte meget tidligere hvis det skal have den ønskede effekt. Det er bestemt ikke nemt at være tigermor, det tyder på at det kræver fuld dedikation, og at man virkelig tror på at det er det hårde arbejde værd at sætte sit barn og sig selv igennem den hårde disciplin det kræver.

Tigermor metoden skaber debat fordi den fjerner ansvar og intertiv fra selve barnet og det kan fremstå negativt fordi det kan ligne at barnet ikke ønsker at spille fx klaver eller tennis. Alle danskere kender Caroline Wosniaki og hvordan hendes far har trænet og nærmest tvunget sit barn til at gennem gå den hårdere træning som ville få de fleste danskere til at smide håndklædet i ring. På trods af det hårdere arbejde både fysisk og psykisk har Caroline bevist at metoden virker, ikke bare i Kina men også i Danmark.
”De er ved at fatte - på en sund neurotisk måde - at fremtidens arbejdspladser ikke ligger i Valby, så jeg tænkte, at de selv ville bede om og påskønne noget tigerstil i hjemmet.”
Dette citat viser at Malene Lei Raben og jeg er enige angående motiveringen af folks egene børn. Unge mennesker burde ikke blive tvunget igennem livet med den slags forventningspres fra deres forældre, de unge skal selv motiverer og sætte sig op til at opnå deres egne mål for deres liv uden at forældrene skal ånde dem i nakken hvert sekund. Der kan muligvis være snak om at 1 ud af 100 lykkes med tigermor metoden men sandheden er ganske enkelt at størstedelen af verdens unge vil ikke kunne trives med sådan en hverdag og tror næppe forældre ville kunne klare det.
Jeg giver desuden Malene Lei Raben ret i at der må være en mellemvej hvor man både kan tåle at ens barn eller omgivelser ikke er nummer 1, og samtidig skrue lidt op for vindermentaliteten for os selv men også vores børn.