Udviklingspsykolog
”Selv i denne tidlige, højst lykkelige, symbiotiske periode var fru R imidlertid stærkt overstimulerende. Det var nødvendigt for hende, at Sam uafbrudt og udelukkende levede med i den symbiotiske relation til hende. Hun behøvede uafbrudt interaktion med sit barn”.
Mahler betegner perioden fra 1 til 5 måneder som den normale symbiotiske fase. Mahler mener, at barnet i denne fase ikke er i forfatning til at adskille sig fra moderen og hendes omsorg og pleje. Især oplevelser af at blive holdt om, at blive ammet og øjenkontakten med moderen er med til at fremme den symbiotiske oplevelse. Moderen behøver sammenspil med sit barn hele tiden i den symbiotiske fase. Det tyder på, at det er moderen mere end sit barn, der har et behov for at have dette tætte sammenspil til sit barn. Hun overstimulerer sit barn for meget.
”Historien om Sams udvikling fra og med differentieringsfasen (fire til fem måneder) er en saga om hans forsøg på at gøre sig fri at sit overstimulerende miljø. Allerede da Sam var fire-fem måneder, så vi ham trække sig af moderens tæt omsluttende arme ved at stemme sin egne arme mod hendes bryst og bøje kroppen bagud med en næsten opistotonisk form for bevægelse”.
Ifølge Mahler er det meget vigtigt at have en god symbiose med moderen. Dernæst er det betydningsfuldt, at vokse ud af den og blive sin egen person. I differentieringsfasen (5-10 måneder) er et af de første tegn på udklækningen af symbiosen, at barnet nu bliver mere målrettet og undersøgende i samspillet med omsorgspersonen. Moderen undersøges aktivt med øjne og hænder, og barnet bøjer sig væk fra hende, som om det forsøger at få overblik over hende. Sam begynder allerede da han er fire-fem måneder, at bøje sig væk fra moderen og hendes omsluttende arme. Han søger væk fra det overstimulerede miljø. Han undersøger ikke sin moder, han vil bare væk fra hende. ”Sams øvelsesperiode var atypisk, Den begyndte sent. Han nåede ikke til at kunne gå selv, da han var i den egentlige øvelsesperiodes normale alder. Den uundgåelige tendens til at glemme moderen var usædvanlig stærk. Separationsreaktioner og optanknings-fænomener manglede totalt. Han syntes heller ikke at opleve overmod og kærlighedsforholdet til verden i fuld udfoldelse”.
Omsorgspersonerne i hele øvelsesfasen er det faste holdepunkt, den sikre base, barnet vender tilbage til og får tanket op emotionelt hos, inden barnet igen begiver sig ud i verden. Omsorgspersonernes nærvær og følelsesmæssige tilgængelighed er selve fundamentet for den udforskning på egen hånd og for de øvelser i separation, som barnet er beskæftiget med i denne fase. Dette mangler tydeligt hos Sam. Sams opvækst er præget af sin moders overstimulering og hendes behov for Sams og hendes sammenspil. Dette kan måske have en betydning for Sam senere hen i livet. Han kan få problemer med at stole på kvinder og have et kærligheds forhold til dem.