SRP 22/12/2016
Svendborg gymnasium hf
Simon Alexander Sigurskjold24 3M

Indholdsfortegnelse.
Abstract………………………………………………………………………………………...........................1
Indledning……………………………………………………………………………………………………………2
Redegørelse………………………………………………………………………………………………………3-6
Analyse…………………………………………………………………………………………………………….6-20
Karakter af pink……………………………………………………………………………………………20-22

Konklusion……………………………………………………………………………………………………22-23
Litteraturliste…………………………………………………………………………………………………….24
Bilag…………………………………………………………………………………………………………………..25-

In this assignment, I will be looking in to The Wall with Pink Floyd, music and film alike. I will be revealing the link between music, text and film using relevant analytical terms within the respected fields. I will be making an overlook on the concept behind the music and the film. Then I will start to analyze the songs another brick in the wall pt1, The Happiest days of our lives, Another Brick in the wall pt 2 and Another Brick in the wall pt3. During that time, I will delve in to the universe that is Pink Floy and the movie by Alan parker. I will also be discussing at quote from famous film critic Roger Ebert, and after that I will draw a conclusion.

Indledning:

Hvis vi kigger tilbage på det 20 århundreds mest markante musikalske bedrifter, så vil The Wall med Pink Floyd før eller siden dukke op. Men hvad er det der gør The
Wall så markant? Deres kreativitet og vision for musikken, samt viljen til aldrig at gå på kompromis har skaffet Pink Floyd en plads i den menneskelige hukommelse for evigt. Deres kritik at det engelske efterkrigssamfund, skolesystemet etc etc gjorde dem både berygtede og berømte. The Wall er ikke bare et album, det er et konceptalbum. Det vil jeg komme ind på lidt senere. I denne opgave skal jeg undersøge sammenspillet mellem musik, tekst og film i the wall, med henblik på
Happiest Days Of Our Lives og Another Brick In The Wall 123. Her vil jeg benytte mig af musikalske analyse værktøjer med fokus på de seks musikalske parametre, samt tekstslig og filmisk analyse for at se hvilke virkemidler der er i spil. Derudover vil jeg dykke lidt ned og redegøre for konceptet for The Wall. Der vil også være fokus på Pinks, hovedpersonen i Roger Waters og Allan Parkers film bygget om omkring handlingsforløbet i The Wall, karakterudvikling og se hvilken proces Pink undergår. Pink Floyd er jo nok ikke de første der har gjort hvad de har gjort, men de var ikke desto mindre revolutionerende i deres fag, og de er netop det vi skal dykke ned i, i denne opgave.

Redegørelse:

Den 30. november 1979 udgives albummet The Wall, og spillereglerne for musikudgivelser skulle for evigt ændres. Omstændighederne for The Walls fødsel er lidt speciel. I 1975 begyndes arbejdet på Pink Floyds første album Animals og i
77’ udgives dette album. Der sættes straks en tour i gang, og der bliver ikke sparet på noget. Animals tour er en ekstase af stort lysshow, ekstravagant sceneshow samt store oppustelige balloner i forskellige formater. Er i, i tvivl om hvad der menes med det, kan jeg referere til pigs on wings tour, hvor en stor oppustet gris med vinger flyver rundt.1 Verden er dog stadig høj på klassikere med Jimi Hendrix,
Cream, Yardbirds, Eric Clapton osv. I 60’erne var der et begreb man kaldte for
London Swing. London var på dette tidspunkt modens, filmkunstens og musikkens
Medina. Folk valgfartede til London få at få en bid af denne berusende stilperiode.
Her regerede Cream, og især Clapton. I dokumentaren Seven Ages Of Rock, pt 1
”the birth” beskriver Charles Shaar Murray, Jimi Hendrix Biografiker, Cream således ”Cream is Mount Olympes, Cream i the absolute Pinnacle. Ordinary mortals cannot breathe the rarified air that exists in this hallowed space”.2 Hvis
Citatet ”Clapton is God” springer op i din bevidsthed, så er det her fra. Murrays citat sker i forbindelse med Jimi Hendrix ankomst til London i september 66’, og en jam mellem Hendrix og Cream, ligeledes i september 66’, hvor rock musikken ændres for stedse. Se eventuelt dokumentaren Seven Ages of Rock fra 12:50 til
27:30. kig i nederste fodnote på siden for websted reference3 4.Da Pink Floyd

1

http://www.pinkfloyd.com/history/biography.php

2

Naylor, W. (Instruktør). (2007). Seven Ages of Rock pt 1 "the birth" [Film].

3

Naylor, W. (Instruktør). (2007). Seven Ages of Rock pt 1 "the birth" [Film].

4

https://vimeo.com/16422953

endelig igangsætter Animals er verden stadig ”høj” fra denne periode, også selvom det er over ti år siden .Her oplever Pink Floyd, at på trods af alt ekstravagancen, råber publikum efter disse førnævnte kunstneres hits og klassikere, og det falder naturligvis ikke i god jord hos Pink Floyd især ikke hos
Roger Waters, og til en koncert i Montreal, Canada knækker filmen hos Waters og han spytter på publikum. Det var i det øjeblik at Waters fik idéen til The Wall. En autobiografisk refleksion på liv, kunst, kærlighed og introversion, altså en separation fra omverden.5 Ungdomsoprøret i USA sker som vel bekendt i 60’erne.
Det omhandler som ligeså bekendt, om en udvidet frigørelse af kærlighed, seksualitet og hash. Det var et stort ” Fuck You” til de voksne, den amerikanske drøm, kapitalisme og generelle Amerikanske familieværdier. Her aspirerede man efter en mere simpel form for sammen vær. Der skal dog lige gå en ti års tid før det når Europa. Det Europæiske ungdoms oprør viger dog lidt fra det
Amerikanske. Jovist handler det da også om tjald og fri sex herhjemme, men
Europa er traditionelt og konservativt. Her agerer familien nemlig også som institution på lige fod med skolen som vi kommer nærmere ind på senere hen. Her handler det om et brud med familien som institution, og naturligvis janteloven herhjemme. Vi vil have en mere indholdsrig følelse for familie hvor empati og forståelse skal herske med mulighed for udfoldelse, som den hidtil konservative traditionalisme har forhindret. Det skal også være et brud med liguster fascismen.
Alt sådan noget med at spise op, og den familieære undertrykkelse som også i another brick in the wall pt 2 og happiest days of our lives fortrineligt
5

(u.d.). Hentet fra http://www.pinkfloyd.com/history/biography.php

portrætteres. Denne bevægelse suger Pink Floyd til sig, og det betød at det blev relater bart i Europa, hvorimod at man i USA for et tilbageblik. Derovre er The Wall i 79’ eksotisk, da de, på det tidspunkt, for ikke så mange år siden havde en lignende situation, men det her er en anden indgangsvinkel, og der opstår et gensidigt ønske mellem de unge i Europa og Amerika om at mødes på midten. Det bliver så starten på verdens største konceptalbum, hvor i at albummet fortæller en historie. For lige kort at opsummere følger vi rockstjernen Pink, hvor hver sang beskriver en udvikling i Pinks sind. Som nævnt før er The Wall autobiografisk, og er en refleksion over Waters eget liv, med referener til 2.verdenskrig, hvori Waters egen far tjente og døde i tjeneste før Waters bliver født, til det enfoldige, hadefulde skolesystem Waters selv var underlagt som dreng. Man kan vel sige at
Waters er en fiktiv udgave af Pink. Det hele sættes i gang med at Pinks ægteskab brydes, og han synker langsomt ned i sit eget vanvid. Disse førnævnte hændelser med skolesystemet, krigen men også Pinks publikum, hans karriere, det mislykkede ægteskab udgør hver især entiteter, byggesten, der sammen med hans eget vanvid, som kan symbolisere mørtel, tilsammen udgør Pinks isolation fra omverden. Hans egen mur. Pink agerer efter bedste stalinistisk eksempel, ved at gøre sig selv til fascistisk diktator. Efter min mening er det en klar reference til jerntæppet der på dette tidspunkt delte verden i den vestlige kapitalistiske verden og den østlige kommunistiske verden. Først da Pink konfronterer sig selv og sine problemer slipper han sit vanvid og bryder sin mur ned. Der er på dette tidspunkt et opråb til verdens datidige stormagter om selvindsigt og dialog. Det er af disse årsager, at the wall er et koncept. Et samfundskritisk, samtidigt album med et handlingsforløb.6 Der gik ikke lang tid før Allan Parker i 1982 instruerede The Wall
6

http://www.pinkfloyd.com/history/biography.php

filmen, hvori man følger et handlingsforløb og Pinks udvikling på nærmeste hold.
Vi starter ud med Sangen In The Flesh. Her manifesteres at det hele begynder, men det begynder ikke i starten, men i slutningen, da det viser Pink I kødet, og hvad han er blevet efter at have bygget sin mur. I øvrigt en reference til touren
Pink Floyd in the flesh. Det er, ifølge Waters, ikke en kronologisk historie, men et sammensurium af flashbacks og flashforwards der bider sig selv i halen rundt omkring.7 Men alt dette, og meget mere vil jeg komme ind på i min analyse, hvor jeg vil benytte mig af engelsk faglig tekstanalyse, samt filmisk analyse til hvorledes det spiller op til filmen.

Analyse:
Til min analytiske del har jeg valgt først at se på musikken. Musikken er en vigtig del af konceptet da de understreger handlingen og lægger stemningen til filmen.
Jeg vil kigge på nogle af de essentielle dele af de valgte musikstykker ved brug af de seks musikalske parametre: Harmonik, melodik, instrumentalisering, klang, dynamik og rytmik. Jeg har valgt at kigge på Another Brick In The Wall pt1,
Happiest Days Of Our Lives og Another Brick In The Wall pt 2 som et nummer da de alle sammen ligger og til hinanden, for derefter at se på Another Brick In The
Wall part 3 som den afrundende sang. En slags epilog.

Another Brick In The Wall Pt 1

7

(Waters, 1979)

Lad os først se på Another Brick In the wall part1. Først fastlår jeg ambitus i melodien som værende en duodecim + stort sekund(13). Hvis vi kigger i takt 47 på første 4 dels slag ser vi et højt A som er vores top tone. På sidste 4 dels slag i takt
55 finder vi vores bundtone, nemlig nøglehuls C’et. Taktarten er 4/4. Tonearten er
Dm. Rent harmonisk sker der ikke så forfærdeligt meget. Vi forbliver i Dm akkord mens guitaren pumper på D og bygger op med små blues/rock licks i slutningen af de enkelte fraser. Det er ikke før takt 40 at sangen hænger på G akkord der fungerer som subdominant. Der giver et fantastisk lift i sangen, fordi G bliver hængende i seks takter og løfter dynamikken op og bygger op til klimaks i takt 46. her sænkes tertsen og akkorden bliver Gmol, fungerende som mol-subdominant, hvor efter vi rammer højdepunktet i første slag i takt 47 hvor vi som før nævnt rammer det høje A (toptone). I takt 48 går vi tilbage i til Dm og ned i dynamik igen.
I takt 52 går vi til F(tonikaparalel )som er tæt beslægtet til Dm, som giver følelsen af at vi er på vej hjem igen, hvor efter vi rammer dominant parallel C og hjem til
Dm på tonika Dm. Dette gentages i takter 60-64. Nummeret fader herefter ud, mens guitaren fortsæt underdeler rytmen i punkteret 8 og 16 dels noder med licks i slutningen af fraserne. Som sagt er den funktionsharmoniske aktivitet begrænset, og det bedste udtryk man kunne benytte om første del vel nok være modalharmonik. Bare for god ordens skyld, så klassificeres modalharmonik sig på at der ikke stræbes efter et specifikt punkt eller klimaks. Der er dog et klimaks i lige præcis denne sang, da modal harmonik give god plads til fordybelse, stemning og at kunne bygge noget op om noget andet. Eksempelvis den forenklede den henslæbte bas, sammen med den pumpende guitar, samt klimaks i melodien der skaber en atmosfære der indikerer at lige om lidt så går det for alvor løs .Efter udfasningen høres der reallyd i form af en helikopter samt børn der leger før vi går

over til happiest Days Of Our Lives, hvor der gives et hårdt anslag på crashbækkenet der antyder at vi ny begynder næste kapitel. En sjov lille fakta vedrørende reallydene, så gjorde Waters det at han hang en mikrofon ud af sit lejlighedsvindue i en dags tid. Det er derfra at vi får lyde af en helikopter, glas der smadres, børn der leger, skud osv. osv. Hvilket slags nabolag man har boet i får at anskaffe sig sådanne lyde på en dags tid kan du jo selv bedømme.
Instrumentaliseringen baserer sig på vokal, bas og i allerhøjeste grad guitar.
Guitaren er under indflydelse af effekten chorus. Chorus er med til at skabe en meget speciel klang. Klangen får en kold og fjern, men dog sfærisk, tilstedeværende fornemmelse. Så er fraseringen også med til at skabe universet omkring sangen. Først laves der et hårdt anslag i lickene som derefter fader gradvist ud. Det er et gennemgående koncept igennem pt 1, og er også den lyd der gjorde David Gilmour, guitarist i Pink Floyd, berømt. Hvis kigger lidt på teksten sammen med filmen, så er teksten utroligt simpel. Hvis skal helt ned i tolvte takt før der kommer noget som helst lyrik, og når vi så kommer til tolvte takt, får vi en lille sammen sat sætning der kun varer 4 takter. ”Daddy’s flown across the ocean”8 fortæller historien om Pinks, og dermed også Waters, fars indkaldelse til krigen, og om hvordan han døde før han blev født. Se bilag omkring Another brick in the wall pt1 hvor i hele teksten står. Modellen med kortfattede sætninger er gennemgående hele sangen igennem. Citater der er værd at nævne er ”Leaving just a memory”, ”A snapshot in the familiy album” og ”Daddy what d’ya leave behind for me?”9 Her behandles afsavnet til den døde far, hvorefter der rundes af med den ikoniske sætning ”All in all it was just a brick in the wall” som senere

8
9

(Waters, Pink Floyd The Wall, 1980)
(Waters, Pink Floyd The Wall, 1980)

gentages. Så rent tekstmæssigt er der ikke så meget, men den lægger utroligt meget op til hvad der kommer efter, som jo netop er Happiest days of our lives, og
Another brick in the wall pt2. hvis vi ser på sammenspile mellem musik og tekst så har den førnævnte klang med chorus guitaren en fjern og kold fornemmelse. Det passer utroligt godt til teksten da den jo nemlig også beskriver et afsavn og en følelse af omsorgssvigt grundet den manglende far. Her får vi også en indsigt i pinks trængsler, fordi som teksten beskriver så var alt det her jo bare ”another brick in the wall”. Dvs at inden Pinks overhovedet bliver fysisk sat i verden, har han allerede den første sten til sin mur. I takt 36 bliver følgende spørgsmål stillet
”daddy what else did you live for me?”. Her er Waters spørgende og vi kommer til det første G i takt 40 som nærmest giver plads til et svar og åbner op, men når vi når takt 46 og dette svar naturligvis ikke kommer så kommer Gm og citatet ”daddy what d’ya leave behind for me” bliver sunget i en forpint stemme. Gm Gør det konkluderende og lukker af. Det er også her melodien når klimaks og frustrationen over den manglende far bliver fantastisk understreget ved hjæp af de høje toner og mol tonelaget. Vi rammer så igen det bekendte Dm for så at komme til F i takt
52 og citatet ”All in all it was a brick in the wall” men her er det med en erkendende og opgivende tone. Dette gentages senere hen og sangen fader langsomt ud.10 Transformationen til filmen kunne ikke være mere åbenlys.
Teksten og musikken kører stort set synkront med hinanden. Vi ser Pink og hans mor i en kirke flere år efter krigens slutning. Pink sidder og leger med et modelfly, mens moren sidder og græder mens hun kigger på en mindetavle der refererer til de faldne ved det slag som faderen også døde i. Drengen har ikke noget begreb om faderskab, og står derfor i komplet uvidenhed om sin mors sorg og hvorfor han
10

(Waters, Pink Floyd The Wall, 1980)

er hvor han er. Man fornemmer dog stadig følelsen af frustration og uvisheden.
Fortæller teknikken beror sig udelukkende på tekst og musik. Generelt er der ikke særligt meget dialog igennem filmen. Dialogen bygger for det meste på teksten og musikken, og hvis der er dialog er den enten meget lavmeldt eller brugt som baggrund, samplet ind i numrene, med undtagelse af ganske få dialog”intermissions”, lidt som det der ses i visse operaer. Det passer imidlertid meget fint til The Wall, da filmen og albummet er før blevet beskrevet som en rock opera. I den instrumentale del af pt 1 til sidst ser vi lille Pink på en legeplads. Her iagttager han fædre der leger med sine børn. Da han selv ikke har nogen oplevelser eller erfaringer på det område, indleder han kontakt med en fremmed mand, og spørger ham om han vil hjælpe ham op på en eller anden form for karrusel/forlystelse. Efter manden har hjulpet ham op, tager han over for at rutsje, men da Pink ser manden gå hjem hånd i hånd med sit barn, prøver han forgæves at gå med hånd i hånd med manden, men bliver blot bedt om at fordufte og tage hjem til sin mor. Hvor hun er, vides ikke på nuværende tidspunkt. Kameraet bevæger sig i langsomme bevægelser og giver og plads til at vi kan komme tæt ind på Pinks ansigt med nogle close-ups og få hans følelser med. Vi er hele tiden med, og får historien fra Pinks synsvinkel. Vi bliver ved samme tema, men nu går der nogle år. Pink er i starten vel nok omkring 6 år gammel, og vi skipper cirka 5-6 år frem. Han står inde i et soveværelse og begynder at rode i nogle skuffer. Her finder han sin fars aflagte militær uniform. I et forsøg for at komme tættere på sin far, tager han uniformen på. I skuffen finder han også nogle aflagte patroner fra hans fars tjeneste revolver, som vi i øvrigt ser i den første scene da han lader sin revolver, men bliver slået ihjel af et tysk Stuka bombe fly. Her ser vi pink kigge igennem familie fotoalbummet og ser et billede af sin far. Et af de eneste minder

han har af ham. Det er direkte referencer til teksten. Symbolik eller overførte betydninger er ikke nødvendige. Det er så simpelt, så længe man følger med i teksten og har overskuddet til at samle op på handlingen lidt senere hen. Den her scene er en direkte oversat billedlig manifestation af teksten. Et koncept der går igen mange steder i løbet af filmen.11

The Happiest Days Of Our Lives

Denne sang fungerer som bindeled imellem Another brick in the wall pt 1 og 2.
Grunden til det er at den består af de samme komponenter som de to andre dele.
De går i samme tempo, samme taktart og er noteret i Dmol, men i et langt stykke tid spiller den ikke Dmol. Her bliver Amol skalas toner betonet mest. Bb som er med til at gøre Dmol til Dmol bliver aldrig på noget tidspunkt betonet i sangen efter bas nedgangen til Gm, hvor efter vi i 9 takt rammer Am. Så hvis vi kigger på de faste fortegn og de toner der betones spilles der Dorisk. Am fungere som
Dominant til Dmol, men hvis vi erkender at Am er den midlertidige grundtone(tonika), så er Dm vores Subdominant. Så optræder G som dominantparallel. I takt 17 har vi F, som fungere som subdominant parallel, og i takt 19 fungere Em som dominant. Desuden betones G# i sidste slag i takt 19. G# er stor septim(bluenote) til Am skala. I takt 24 bliver den mærkelig og spiller en D, og her går vi væk fra Am. Nu spilles der en Bb akkord i takt 25 som vil lede tilbage til Dm, men dog er F tonika herfra, da Bb fungerer som subdominant til F og Slut akkorden er F. i takt 26 spilles Gm som er subdominantparallel til F. C7 i takt 27 er
11

(Waters, Pink Floyd The Wall, 1982)

dominant7, og i de sidste takter veksles er imellem F og Bb, som til sidst slutter på
F. F er Tonikaparallel til Dm og leder der efter udmærket til Another Brick in the wall pt 2 der går i Dm. Sangen starter med at man hører en helikopter, hvorefter den sadistiske skole lærer råber ”You, yes you. Stand still laddie”12. Lige efter kommer bassen synkront ind på D med Trommens crashbækken. Dette står i så stærk kontrast til det forrige nummer. Det er forte fortissimo, og det er lige på og hårdt. Som lytter svarer det til at få tyret en bold i ansigtet. Det er en brat opvågning. I baggrunden pumper guitaren diskret, mens bas og trommer bygger helt vildt op. Alene det at det kommer trommer på gør en kæmpe ændring for lytter oplevelsen. Det er høj dynamik, og der bliver ikke taget den med ro. Man får indtrykket af at al opbygningen i Pt 1 bliver udløst her. Crash slaget ligger på et slaget. Efter et stykke tid bliver stortrommen gjort til markør og slår på alle 4 slagene. Når vokalen begynder, ændrer trommen til 8 dels slag på hi-hatten, sammen med et 4 dels slag på første slaget på lilletrommen. Efter takt 13 går den tilbage 4 dele på stortrommen og 1 slag på crash, indtil den igen gentager samme mønster indtil takt nitten og går tilbage til crash mønster. Fra takt 24 laver den et fuldstændig slavisk trommebeat indtil takt 27 hvor at den laver en opbygning på de andre trommer, og dermed ligger op til pt 2. Sammen med en monoton bas gang der giver et lille lift inden crash slaget så har det en utroligt fed effekt. Bassen er for det meste meget stakkeret. Dvs at pludselig er bassen væk hvilket gør det andet skrøbeligt og udsvævende og så får man bunden igen pludseligt, og man føler et tight groove og en sikkerhed og en stabil dynamik.13 Teksten er lidt anderledes fra pt 1. For det første er den sunget med en masse afsky. Man

12
13

(Waters, Pink Floyd The Wall, 1982)
(Waters, Pink Floyd The Wall, 1980)

fornemmer virkelig Water, og dermed også Pinks, vrede over det undertrykkende skolesystem og de sadistiske lærere. Teksten er langt mere udtrykket her. Dvs at i stedet for små korte fraser, så er der blevet brugt lidt længere sammensatte sætninger. For Eksempel, ”When we grew up and went to school, there were certain teachers who hurt the children anyway the could”14. De her lærere var ude med riven efter de her børn hver dag. Men når vi rammer takt 24 kommer frasen,
”but in the town it was well known when they got home at night their fat psycopathic wives would thrash them within inches of their lives”15. Her får vi et indblik I lærernes eget forfærdelige privat liv. De er dybt undertrykte og underminerede i deres eget hjem, og den frustration de så naturligvis må gå rundt med, bliver så forløst på børnene i form af mental tortur. Det er i øvrigt også der at sangen når sit klimaks. Her føler man virkelig vreden, da teksten nærmest bliver råbt ud.I filmen, er det portrætteret således, at Pink og hans venner tager ud til en togskinne. Med sig har de pinks fars aflagte revolver patroner. Deres plan er at ligge patronerne på skinnerne med det udtrykte formål at se dem eksplodere når toget kører over dem. Pink begynder at fumle med patronen da toget begynder at komme tæt på. Pink når lige akkurat at komme i sikkerhed i kanten af tunnelen da toget kommer igennem og kører over patronen. Da godsvognene kører forbi, ser han hænder række ud, og i gennem vognportene ser han børn iført personlighedsog udtryksforladte masker. Dette sceneri ligner helt utroligt meget jødetransporten under holocaust. Og når man tænker over det så er princippet med skolen og koncentrationslejre det samme i filmen. Kz-lejre var institutioner, hvori børn og voksne blev iført en uniform og frarøvet deres identitet og

14
15

(Waters, Pink Floyd The Wall, 1980)
(Waters, Pink Floyd The Wall, 1980)

personlige integritet samt fuldstændigt basale menneskerettigheder til at leve i tryghed for deres personlige sikkerhed og eksponering til følelser, kærlighed og empati. Uddannelse er Pinks Personlige holocaust, og skolen er hans Kz-lejr. Disse maskerede børn er på vej i skole. Et helt utroligt stærkt virkemiddel og klokkeklar symbolik. Vi hører læreren råber efter Pink, mens han peger med sit spanskrør.
Pink går ud af tunnelen, og teksten begynder. Vi ser lærerne sidde i deres pauserum. Klokken ringer til time, og lærerne marchere nu nærmest i formation ned af gangene. Man kan næsten mærke deres entusiasme, for alle de frustrationer de kan få lov til at lukke ud på børnene nu.16 Teksten er nu kommet til frasen ”By pouring their derision up on anything we did, exposing every weakness, however carefully hidden by the kids”.17 Det er her at vi går til et af de sjældne tidspunkter hvor der rent faktisk er nogle talte replikker. Læreren nærmer sig Pinks skrivepult og ser at han skriver i en lille sort bog. Han tager bogen, som viser sig at havde været en lille håndskrevet digtsamling. Læreren læser højt af digtene, hvor de andre elever griner hånligt, og dermed ydmyger Pink fuldstændigt i processen. Teksten har netop behandlet lige præcis denne problemstilling. Igen har vi med en billedlig manifestation af teksten at gøre. Jeg mener at det kalde ligefrem/direkte symbolisme. Et meget gennemgående koncept igennem hele filmen. Pink blev taget i at have tænkt selvstændigt og kreativt, som om det var en forbrydelse. Ikke nok med at han fik en over nallerne rent fysisk for ikke at have været opmærksom på den aktuelle undervisning, så blev hans digtsamling hårdt kritiseret, men mest af alt blev han udstillet over for sine klassekammerater og ydmyget. Det er blot endnu en sten til den mur han

16
17

(Waters, Pink Floyd The Wall, 1982)
(Waters, Pink Floyd The Wall, 1980)

senere vil bygge op.18 Sangen når sit klimaks, og vi ser nu læreren hjemme i privaten. Her er han selv underlagt et liguster fascistisk styre hos sin kone der tvinger ham til at spise den sidste krumme han ellers lige havde taget ud af munden. Trommerne begynder nu at bygge op, og vi ser hvordan han underkuet smiler til sin kone, mens at der ved hvert 1 slag i musikken klippes over, til at se hvordan han fuldstændig manisk afstraffer sine elever korporligt for at få afløb for sine frustrationer grundet hans undertrykkende hjem. Der høres et skrig og vi klipper og til ”elevsamlebåndet/elekødhakkeren” og Another brick in the pt 2 starter Another Brick in The Wall Pt 2.
Det overordnede udtryk i “Another Brick in the Wall - pt 2” er primært det dunkle og slaviske udtryk, som især kommer til syne i verset. Den monotone basgang oven på det slaviske trommebeat lægger fundamentet for en nærmest marchagtige musiske tilstand, som selvfølgelig passer perfekt til nummerets udtryk og filmscenen. Sangens fjerne og upersonlige udtryk matcher nummerets hensigt med at skabe et portræt af den sørgelige slaveagtige tilværelse blandt børn i et uddannelsessystem i efterkrigstidens England. Sangens melodi kendetegnes ved at være ekstrem simpel, og når bølgerne går allerhøjest, når vi op på i alt 5 forskellige toner. Men for det meste består melodien i verset af 3 toner, som der bevæger sig trinvist opad for derefter at glide tungt og monotont ned igen. Sangmæssigt bliver der sunget over de 2 første takter i hver periode (vi inddeler verset i perioder på 4 takter). Her bliver sangen doblet af en guitar med
18

(Waters, Pink Floyd The Wall, 1980)

distorsion, som spiller melodien med samme monotone og slaviske udtryk som sangen. Efter disse to takter kommer der så efterfølgende 2 takter, som er udelukkende instrumentale, hvor bassen kommer med for derefter at gå ud igen og efterlade sangen alene med de 2 guitarstemmer. Denne veksling mellem sang i
2 takter og bas i 2 takter har en interessant funktion i og med, at der bliver indført en nærmest mekanisk dynamik lige fra starten af nummeret. Effekten af dette er ikke noget, man skal kimse af, for det har en enorm gennemslagskraft når den dybe, mørke, lavfrekvente bas kommer ind med et enkelt anslag for derefter at forsvinde igen endnu mere pludseligt, end da den kom ind. Når sangen begynder igen i takt 5, og bunden bliver slået væk igen rent frekvensmæssigt, føles det som at få smidt en spand koldt vand i ansigtet. Dette er en genial effekt i alt sin enkelthed. Harmonisk set sker der virkelig lidt i verset. Faktisk så lidt at der kun er én eneste akkord på færde, nemlig Dm! Sådan en harmonik bliver betegnet som modalharmonik. Harmonikken i modalharmonik er som regel kendetegnet ved at være spændingsløs og ikke stræbe efter et punkt i stykket. Det har jeg højst sandsynligt nævnt før, men sådan noget kan man aldrig understrege nok i ert nummer som dette. Det er meget essentiel .Men når dette er sagt, er der selvfølgelig stadigvæk musikalske spidsfindigheder, som i alt deres enkelhed gør verset decideret genialt! Gennem hele verset spilles nemlig en særdeles funky guitar med en clean lyd, dog med flanging. Dette guitarspil præger nummeret i sådan en grad, at det ellers meget monotone vers bliver krydret med en form for disco feeling. Verset slæber sig derfor ikke tungt afsted, som først antaget, men nærmest spjætter afsted i en form for diabolsk disco march, for først at nå til et punkt (takt 15), hvor akkorden pludselig skifter midt i en 4 takters periode til en

Gdur-akkord. Gdur fungerer harmonisk som subdominant til Dm. Dette pludselige skift virker til at starte meget voldsomt og ekstremt. Men sangen træder vande i to takter på Gdur. Dette stykke fra takt 15 til og med takt 20 kan betegnes som en form for bro til omkvædet. Dette bro-agtige stykke er kendetegnet ved, at der bliver spillet Gdur igennem stykket, imens der bliver sunget et nyt melodisk motiv
(en oktav højere end hidtil) aggressivt og indædt (se takt 17-18). De sidste to takter i bro-stykket er domineret af guitaren, som spiller et riff bestående af akkorder, der lægger op til omkvædet. Dette guitarspil fylder et tomrum mellem de to stykker ud, og man kan på sin vis godt betegne dette som en gimmick.
Herefter fortsætter sangen over i omkvædet, der består af en periode på 4 takter, som bliver gentaget. Den første takt er en Fdur. Den næste akkord går en kvart ned på Cdur i 2. takt. Man kunne fristes til at tro at Cdur var dominant til Fdur, men eftersom, at der springes ned til C i stedet for at springe op, udebliver dominantvirkningen. Derefter går den et trin op på Dm i 2 takter. I disse to takter slår guitaren en Dm-akkord an i hver takt, som ringer ud gennem resten af takten.
Men i 2. periode i omkvædet breakes der på 1-slaget (takt 27), og kun trommer er ladt tilbage. Efter de 2 takter alene med trommer bliver verset gentaget, hvor et drengekor synger teksten sammen med en dyb mandestemme (igen doblet af guitaren med distortion). Dette har den samme effekt som i starten af 1. vers.
Forskellen her er blot, at kontrasten er - for at sige det mildt - enorm! Når man bevæger sig fra de to takter udelukkende med trommebeatet og det enorme kor starter, for derefter at forsvinde og blive afløst af den funky disco-guitar og den dybe mørke bas, er det simpelthen dynamik på et genialt plan. Harmonisk set giver omkvædet ikke mening set ud fra en funktionsharmonisk analyse, men når man ser nummereret ud fra en modalharmonisk analyse, kan det sagtens fungere.

Dette minder meget om folkemusik, som også søger at skabe en statisk stemning.
Dette stemmer perfekt overens med resten af nummerets udtryk, der skaber denne fortvivlede stemning, der forsøger at bryde ud i et form for oprør, men aldrig helt formår det. “Another Brick in the Wall part 2” ender således med guitarsolo, som kører over verset ledsaget af et orgel i stedet for den funky guitar.
Tekstmæssigt er “Another Brick in the Wall pt 2” meget ensformig med 4 linjer, som tilsammen udgør sangens vers, som bliver gentaget igen i 2’ vers. Især sangens omkvæd er essentielt for at komme på sporet af sangens mening og betydning. “All in all it’s just another brick in the wall” dikterer, at denne kummerlige tilværelse i et uddannelsessystem, hvor børnene og de unge mennesker ikke bliver set som selvstændigt tænkende individer, er med til at præge børnene senere i livet. “Muren” kan ses som en metafor for den følelsesmæssige mur, der bliver bygget op omkring de børn. En uigennemtrængelig mur, der gradvist bliver bygget op af nederlag og omsorgssvigt gennem et langt liv. Den sidste linje i omkvædet, “all in all you’re just another brick in the wall”(ibid), referer til den marginalisering af ungdommen, hvori unge bliver pisket igennem et uddannelsessystem. Et system hvor man ikke er et individ, men blot endnu en robot, der skal bidrage til samfundsstrukturen. Et individ uden rettigheder, hvis eneste formål i livet er at marchere i takt og gøre, hvad der bliver sagt. I øvrigt meget passende da England var et konservativt land, og den konservative ideologi bygger på at hver person har sin plads i samfundsorganismen, og at noget som personlige ambitioner ikke må komme i vejen for det. At Margaret Thatcher for de konservative bliver valgt til premierminister i England i 79’, og at hun før det var undervisningsminister understreger kun min pointe. Hele sangen “Another Brick in the Wall part 2” er et

stort oprør. Ikke et stort og aggressivt oprør, men et indædt og personligt opråb.
Et opråb fra en hel efterkrigsgeneration, som forsøger at bryde fri af fortidens lænker og bevæge sig videre. En af grundene til, at Pink Floyd er så stor en del af
Britisk popkultur er primært, fordi de rammer så bredt. En hel generation lyttede til Pink Floyd som tog arbejderklassens parti og hånede Magaret Thatcher lige op i ansigtet. “Another Brick in the Wall – pt 2” slutter med voice-overen af skolelærerens aggressive tilråb til eleverne. Især kommandoen, “Wrong, do it again!”, beskriver uddannelsessystemet og de sadistiske og narcissistiske lærere, som nedgjorde og ydmygede eleverne. Filmen viser igen den direkte symbolik mellem tekst og billeder, og da guitarsoloen går i gang, bryder elever ud af deres
Skald, og de begynder at begå oprør og smadrer og brænder deres skole. Læreren bliver lynchet og trukket hen til en uvis skæbne. De begynder at bryde væggen ned der skiller dem ad og løber ud i friheden.19.20
Another brick in the wall pt 3
Rent harmonisk og melodisk er pt 3 fuldstændig som pt2. den går dog lidt hurtigere. Vi hører lyden af Pink der smadrer sit TV med sin guitar. Vi hører derefter kun sang, diskret pumpe guitar og stortromme der markerer 4 dels slagene. Efter to takter med vokal tier vokalen stille, og et kraftigt Dm7 guitar og D bas anslag slås an i takt 3 og ringer ud i to takter. Dette mønster fortsættes indtil takt 19 hvor det lyder som regulærs sammenspil igen og another brick in the wall siges igen. Teksten handler her om at han ikke har brug for sin kone og sin mor.
Det er det der menes med ”no Arms around me”, da det er en sten i hans mur.

19

(Waters, Pink Floyd The Wall, 1980)

20

(Waters, Pink Floyd The Wall, 1982)

Det samme med stoffer. Han har ikke brug for noget da det kun ligger sig til hans mur. Sangen er sunget helt vanvittigt og desperat. Det viser godt hvor langt ude
Pink er kommet på det her tidspunkt.21 I filmen sidder han isoleret og genlever alle sine tragedier. Han ved at hvis han ikke bryder sin mur, så vil dem han elsker og holder af snart stoppe med at prøve at bryde igennem, og han vil dø der i ensomhed. Han ved bare ikke endnu om han vil det eller ej. Så meget selvindsigt har han ikke endnu.22
Pink Karakter
Blot for at runde af med hensyn til Pinks Karakter udvikling, blev det jo nævnt i redegørelsen at han i første scene er ”in the flesh”. Han prøve og samle sit sammensurium af minder og tragedier og bearbejde dem. Den første scene på hotellet viser hvad han er blevet lige inden han bryder igennem muren. Alle han tragedier som faren der døde, den overbeskyttende mor, det brudte ægteskab, den traumatiserende skole gang ud gør byggesten der tilsammen, med hans vanvid som mørtel, bygger en mur omkring ham og omverden. Pink er en verdenskendt rockstjerne. Han er blevet alt for berømt at for hurtigt. Grundet hans tragiske fortid kan han ikke håndtere berømmelsen og falder i et sort hul. Nu bliver han fans og publikum til sten, samt hans tiltagende stofmisbrug. Efter Pink har giftet sig tager han på tour i USA. Men Pink finder ud af at han kone har været ham utro. Pink er dybt såret, og tager en groupie med til sit hotelværelse. Han bliver dog så rasende at han skræmmer hende væk. Pink mister stille og roligt sig selv til metaforiske orme ”worms”, som æder ham indefra. Hans stofmisbrug tiltager, og han transformerer sig selv ind til en Neo-Nazist. Pinks crew finder ham,
21
22

(Waters, Pink Floyd The Wall, 1980)
(Waters, Pink Floyd The Wall, 1982)

og de sprøjter stoffer i ham således at han kan optræde (comfortably numb scenen). Pink begynder at forestille sig at han er den fascistiske diktator i et britisk neo-nazistisk samfund. For at yderligere separere sig fra omverden og bygge sin mur stærkere, ser han ikke længere et publikum, men en pøbel af underkuede undersåtter til hvem han spyr fascistisk propaganda, had, vold og etnisk forfølgelse. Pink vågner dog op fra sit vanvid, løber ud på toilettet hvor han begynder at recitere digte. Det er her at muren begynder at brydes. Da Pink læste sine digte, handlede han ud fra følelser og menneskelighed. Alle hans indre dæmoner og tragedier har jo ellers lært ham at det må han ikke. Hans tragedier og dæmoner sagsøger ham, og der foregår en retssag inde i hovedet på ham (the trial scenen, animeret). Anklagemyndigheden består af hans onde lærer, hans utro kone og hans mor. Han er blevet taget på fersk gerning i at vise følelser af en menneskelig karakter. Anklagerne begynder nu at plage ham en for en, og de fremfører hver deres sag. Nu er det blevet tid til straffeudmålingen, og dommeren er ingen ringere end ”The Worm”, årsagen til hans vanvid og hans forvandling til diktator. Hans forbrydelse er så stor, at han skal underlægges lovens fulde straf der går på udstilling foran hans medmennesker. Problemet er jo, at Pink ikke har vist sig emotionelt for noget menneske i årevis. I scenen er Pink ikke andet end en livløs kludedukke, og The Worm bemærker at der rundt om denne dukke er en stor mur. Så da dommen falder beordrer Worm til at rive muren ned. ”Tear Down
The Wall”. Muren brydes ned og man ser børn samle op efter muren. Dette sceneri minder om det engelske sammenhold mellem borgerne under de tyske bombninger af London. Dette sammenhold blev under krigen et symbol for håb, kærlighed og empati. Om dette er sket for Pink efter murens fald er der intet svar

på. Det er op til fortolkning.23 .24.25
Diskussion og kommentar på Roger Ebert
Selvom at jeg har været fan af Ebert længe, så må jeg se mig uenig i lige præcis dette udsagn. Udover at filmen er godt lavet, godt produceret og animations scenerne af Gerard Scarfe er vanvittigt flotte så kan man sagtens nyde denne film selvom man ikke er bekendt med Pink Floyd eller Alan Parker.26 Temaet er fuldstændig klokkeklart, teksterne som lægger handlingsforløbet er simple ude at være banale. Hvis du bare taler eller forstår moderat engelsk så er det intet problem at forstå handlingen. Symbolikken er den samme historie, og så er det egentlig lige meget hvis du er ”Rock fan”. Jeg kan dog forstå hvis man ikke lige forstod det til at starte med hvis man så den på Cannes i 82’ som det første.
Filmen er en stor mundfuld, og et lignende projekt havde endnu ikke fundet sted før The Wall i 82’, så jeg vil nok ikke udelukke at filmen måske var lidt før sin tid, men ikke desto mindre var det en nødvendig film på det tidspunkt, især hvis man tager situationen med Margaret Thatcher og Falklandsøerne med i ens overvejelser.27 Konklusion
For kort at opsummere, så er musikken altafgørende for stemningen i filmen. Det sfæriske univers som Pink Floyd mester er essentielt med hensyn til filmens stemning. Teksten er som sagt handlingsforløbet da dialogen er ekstremt

23

24

(Waters, The Wall on Radio one, 1979)

(Waters, Pink Floyd The Wall, 1980)
(Waters, Pink Floyd The Wall, 1982)
26
(Erebert)
27
(Erebert)
25

begrænset. Filmens billeder er tekstens manifestation som sagt, og længere er den egentlig ikke. Til de sammenlagt 15 minutters animations scener som Gerard
Scarfe stod bag har man kunnet tillade sig lidt mere end teksten gjorde, eksempelvis ørnen der tager jorden som blodigt kød og duen og den blå himmel der bliver sort og den underkuede befolkning nedenunder iført gasmasker i dyrelignende stillinger til Goodbye Blue Skye scenen.28 Ikke desto mindre er det stadig et symbol på tyskernes bombning af London, og befolkningen der gemmer sig i shelters på landjorden, og den går klokkeklart ind hos mig på trods af den overdrevne animation.

Litteraturliste
(u.d.). Hentet fra http://www.pinkfloyd.com/history/biography.php
(u.d.). Hentet fra http://www.pinkfloyd.com/history/biography.php
Erebert, R. (u.d.). Pink Floyd The Wall movie. Rogererber.com. Hentet fra http://www.rogerebert.com/reviews/great-movie-pink-floyd-the-wall-1982 Naylor, W. (Instruktør). (2007). Seven Ages of Rock pt 1 "the birth" [Film].
Waters, R. (1979). The Wall Guitar tabs. London: Music Publisher Limited.
Waters, R. (1979). The Wall on Radio one. (T. Vance, Interviewer) London, England: Radio One. Hentet fra http://www.rogerwaters.org/79wallint.html
Waters, R. (1980). Pink Floyd The Wall. London: Music Publishers Limited.
Waters, R. (Skribent), & Parker, A. (Instruktør). (1982). Pink Floyd The Wall [Film]. England, London.
Hentet fra https://vimeo.com/102025463
Williams, N. (2006). Pink Floyd Bass. London: Faber Music.

https://www.youtube.com/watch?v=dC1qsfdR3Fw

28

(Waters, Pink Floyd The Wall, 1982)

Bilag