Vælgeradfærd – AT 5
Problemformulering:
I de seneste år har alderen haft betydning for, hvor forskellige aldersgrupper sætter deres stemmer. Undersøgelsen bygger på, hvorvidt alderen spiller en rolle, i forhold til vælgernes stemmevalg.
Problemstilling:
1) Har alderen betydning for vælgernes stemmevalg til folketingsvalget? 2) Hvad karakteriserer Venstres vælgere?

Delkonklusioner: 1) Har alderen betydning for vælgernes stemmevalg til folketingsvalget?
Partiernes vælgerprofil ved folketingsvalget i 2011 Tabel 10.3 Observeret i procent | Enhl. | SF | Soc. | Rad. | Krd. | DF | Kons. | Venstre | Lib. All | Alle | 18 – 24 år | 26 | 13 | 8 | 28 | 24 | 7 | 18 | 10 | 23 | 14 | 25 – 39 år | 28 | 34 | 27 | 39 | 33 | 23 | 30 | 27 | 37 | 30 | 40 – 49 år | 17 | 27 | 21 | 15 | 24 | 30 | 27 | 28 | 21 | 23 | 50 – 59 år | 23 | 15 | 27 | 12 | 9 | 23 | 15 | 21 | 14 | 22 | 60 – 65 år | 6 | 11 | 17 | 6 | 9 | 17 | 11 | 14 | 5 | 12 | Total | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 | 100 |

Da statistikken over partiernes vælgerprofil ved folketingsvalget i 2011 vises i procent, bliver man tvunget til at skulle omregne procenterne til antal personer, hvilket ses som nedenstående. Observeret antal | Enhl. | SF | Soc. | Rad. | Krd. | DF | Kons. | Venstre | Lib. All | Alle | 18 – 24 år | 139 | 35 | 100 | 134 | 10 | 43 | 48 | 116 | 75 | 700 | 25 – 39 år | 149 | 91 | 336 | 187 | 14 | 142 | 80 | 312 | 121 | 1434 | 40 – 49 år | 91 | 72 | 262 | 72 | 10 | 185 | 72 | 324 | 69 | 1157 | 50 – 59 år | 123 | 40 | 336 | 58 | 4 | 142 | 40 | 243 | 46 | 1032 | 60 – 65 år | 32 | 29 | 212 | 29 | 4 | 105 | 29 | 162 | 16 | 619 | Total | 533 | 267 | 1246 | 480 | 43 | 618 | 270 | 1157 | 328 | 4941 |

Chi-i-anden kan nu beregnes, man skal dog først beregne de forventede tal.

Forventet antal | Enhl. | SF | Soc. | Rad. | Krd. | DF | Kons. | Venstre | Lib. All | Alle | 18 – 24 år | 75,511 | 37,8264 | 176,523 | 68,0024 | 6,09188 | 87,5531 | 38,2514 | 163,914 | 46,4683 | 700 | 25 – 39 år | 154,69 | 77,49 | 361,62 | 139,31 | 12,47 | 179,35 | 78,36 | 335,78 | 95,19 | 1434 | 40 – 49 år | 124,80 | 62,52 | 291,67 | 112,39 | 10,06 | 144,72 | 63,22 | 270,92 | 76,80 | 1157 | 50 - 59 år | 111,325 | 55,7668 | 260,245 | 100,225 | 8,98118 | 129,078 | 56,3934 | 241,656 | 68,5076 | 1032 | 60 – 65 år | 66,77 | 33,44 | 156,09 | 60,13 | 5,38 | 77,42 | 33,83 | 144,94 | 41,09 | 619 | Total | 533 | 267 | 1246 | 480 | 43 | 618 | 270 | 1157 | 328 | 4941 |

Ud fra de forventede tal, kan man beregne Chi-i-anden værdien. Man bruger formlen obs. -forv.2forventet, som skal bruges i alle fem aldersgrupper samt partier for, at beregne chi-i-anden værdien. Ved hjælp af Excel kan Chi-i-anden værdien også findes.
Den samlede Chi-i-anden værdi er 446,128. P-værdien kan nu findes ved hjælp af CAS-værktøj. Antallet af frihedsgrader er 48 og 446,128 er Chi-i-anden værdien, disse to værdier indsættes på lommeregneren og derved fås tallet 5,92834∙10^-66.
Da signifikantsniveauet er bestemt til at være 5 % og p-værdien er over dette, kan udsagnet om, at alder spiller en rolle for, hvor man sætter sit kryds til folketingsvalg. H0-hypotesen kan derfor afkræftes.
Alderen har som sagt en stor betydning for, hvor man sætter sit kryds til valget. Tabel 10.3 viser, at 18-24 årige i højere grad stemmer Enhedslisten og Radikale Venstre, i modsætning til den ældre generation på 60-65 årige, som ofte stemmer på socialdemokraterne. Aldersgruppen 40-49 årige stemmer generelt mere på Venstre, dog er der alligevel en stor andel der stemmer på Social demokratiet. De 40-49 årige stemmer dog også forholdsvis meget på DF, efterfulgt af den yngre og den ældre generation, på henholdsvis 25-39 år og 50-59 år.
Det giver muligheder for individet, at træffe sine egne beslutninger i det senmoderne samfund, da man har mulighed for at stemme på det parti, der lever op til ens egne krav. Unge stemmer ofte på det parti, som lover de bedste muligheder for de unge, her spiller SU og transportmuligheder en stor rolle. De ældre generationer går mere op i velfærd, men vægter dog ældreplejen højt. De stemmer derfor ofte på det parti, der kan opfylde disse krav.

Metoder:
I matematik er der brugt formler og symboler. Heriblandt er formlen til at beregne chi-i-anden samt formlen til at beregne p-værdi brugt. Ud fra dette er der brugt en aksiomatisk videnskab til at arbejde videre disse antagelser, som er endt ud i andre resultater, som besvarer H0-hypotesen. Samtidigt har vi beregnet den usikkerhed, der kunne være i tabel 10.3’s antagelser.
I samfundsfag er der brugt en kvalitativ metode, da der er brugt en statistisk, som har taget udgangspunkt i en del af befolkningen. Der er brugt en induktiv fremgangsmåde, da der er lavet observationer på baggrund af det generaliserede og derefter skabt teori.
Alt i alt, er man gået fra en stikprøve, som er den samfundsfaglige del, hvorefter usikkerheden i stikprøven er beregnet i form af H0-hypotesen, hvilket er den matematiske del. Efter beregningerne er matematikken gået tilbage til det samfundsfaglige del med en løsning til ”virkeligheden”.
Videnskabsteoretiske overvejelser:
Matematik er et naturvidenskabeligt fag, som kan bruges til at bevise teorier og beregne på usikkerheden i virkeligheden.
Samfundsfag er et samfundsfagligt fag, der fortæller noget om samfundet. Det viser blandt andet, hvordan og hvorledes, at folk foreholder sig til forskellige episoder i samfundet.
Selvom de to fag ikke hører inde under den samme fakultet, har fagene hver især noget at byde på, som kan underbygge hinanden. Matematikken kan blandt andet underbygge den uvished, der er ved samfundsfag, som i dette tilfælde er en tabel. De to fag har dog også sine svagheder, da samfundsfag ikke har et konkret svar, da man kan tolke på fagets muligheder. Svagheden ved matematik er, at når først der er bestemt et resultat, kan man ikke påstå noget andet og derved svækker det matematik, da det kun giver én mulighed.