Velfærdsstaten

Overordnede problemformulering:
Hvad er velfærdsstaten og hvilke udfordringer står den overfor i dagens Danmark

Religion:
Spiller kristne eller lutherske værdier nogen rolle for, at Danmark har opbygget et rigt velfærdssamfund?
- Professor Jørn Henrik Petersen fra Odense Universitet mener at vældfærdsstaten i bunden handler om næstekærlighed, som jo er fra kristendommen, han siger fx at skattesystemet bygger på ”de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder” – hvilket jo er næstekærlighed. Bliblen siger også”Man kan ikke selv have det godt, hvis ens nabo ikke har det godt” hvilket jo også er det vældfærdssamfundet bygger på, at alle skal have de godt og have en change for at opnå noget.
- Den socialdemokratiske debattør Henning Tjørnehøj han mener ikke at kristendommen har haft nogle stor indflydelse på vælfærdsstaten da han siger at hverken Martin Luther King eller Grundtvig havde syn for at man skulle hjælpe de fattige men bare at man skulle ud af synden.
- ”Giv den der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil låne af dig” kan man knytte til vældfærdstaten – da man betaler skat til dem der har brug for det – altså man skal hjælpe de svageste i samfundet og ikke bare sige at de må klarer sig selv
- ”Som i vil, at mennesker skal gøre mod jer, sådan skal i gøre mod dem” Man skal behandle folk som man selv vil behandles – man skal tænke på at hvis man fx bliver arbejdsløs så har man en fagforening som hjælper en altså man skal ikke tænke på sig selv for man kan selv havne i en knibe og for brug for den samme hjælp – det samme gælder for billedet ”Den barmhjertige samaritaner” hvor Samritaneren hjælper en mand i nød mens to andre ikke hjælper – og det samme gælder Folkekirkens Nødhjælp
- Giddens

Samfundsfag:
Kommer vi længere og længere væk fra den ideelle velfærdsmodel, når vi giver de svage i samfundet mere ansvar for selv at søge hjælp?
- Johannes Andersen skriver ”De er blevet til handlingsorienterede individer, der gerne vil gøre en forskel i egen tilværelse” så man kan sige vi på den måde ikke kommer væk fra velfærdsstaten da det hænger fint sammen med borgernes selvforståelse og godt vil tage ansvar for os selv og række ud efter den offentlige sektors valgmuligheder.
Kan moderniseringen og den moderne teknologi have noget at gøre med at vi selv får mere og mere ansvar?
- Ja, da man i dag kan sidde derhjemme som patient og have kontakt med sin læge over nettet, studerende for ansvar for egen læring over nettet og ældre får ansvar for egen hygiejne, hvor man kan ringe eller kontakte over nettet hvis hjælp er nødvendigt, på denne måde.
Man kan etablere borgerkontakter via internettet og på den måde spare udgifter på frontpersonale, som lærere, hjemmehjælpere og læger/sygeplejesker da man kan nedlægge senge på hospitalet, fordi patienterne kan nøjes med at snakke/skrive med lægen over nettet hjemme fra egen seng.
Historie:
Hvad bliver velfærdsstaten kritiseret for i Jens Otto Krags artikel?

- Man kan for det første mene, at velfærdet virker demoraliserende for de borgere, der nyder godt af det. Således må den konservative forfatter Hans Jørgen Lembourn opfattes. I et interview i B.T. med overskriften ”Jeg er reaktionær” udtaler Lembourn, at velfærdsstaten da heldigvis ”hænger folk ud af halsen” … ”Lad dog folk selv bære risikoen for at blive syge. Ingen hjælper folk der er født med en skæv næse. Hvorfor så gå ud fra, at folk ikke kan klare sig hvis de brækker et ben”.

- Et andet ”kritisk” synspunkt er, at man mener, at den sociale og humanitære lovgivning virker nedbrydende, ikke nødvendigvis på dem som modtager hjælpen, men især på dem, der igennem skatterne betaler den. Med andre ord, at omkostningerne er blevet så høje, at de tynger skatteyderne og samfundets økonomi for stærkt.

- Et tredje ”kritisk” synspunkt kan være, at man i og for sig ikke vil gøre indvendinger, hverken mod det sociale eller humanitære princip eller mod omkostningernes omfang, men blot mener, at pengene kunne have fundet bedre anvendelse ved en anden fordeling over de forskellige sociale formål.