Ligestilling for kvinder er ikke just noget nyt i Danmark, og deres stemmer bliver hørt mere end nogensinde før. Dette kan især mærkes på debatten om den Danske rapperes synonymer for kvinder. Men er de danske ældre kvinder begyndt, at kede sig over den totale ligestilling og derved er ude med riven bare for, at have et eller andet at brokke sig over? Nærmer vi os en verbal revolution? Forfatteren Hanne-Vibeke Holst skrev det meget omdiskuteret debatindlæg ”Du er fucking sexist, Niarn”, som fik Niarn til, at reagere med et modspil og en forklaring. Lad os blot konkludere, at sprogets udvikling galopere derud af og nu gælder det fucking om, at holde fast.
”Vi er ikke sexister, bitch” er en kronik af Janus Køster-Rasmussen, og blev udgivet i Poltikken i november, 2004. Et comeback på Hanne-Vibeke Holst’ debatindlæg ”Du er fucking sexist, Niarn!” Hanne-Vibeke Holst har en klar og tydelig holdning til det stødende sprog der er brugt i de populære rap-tekster. Overordnet mener Holst, at teksterne direkte hentyder unge fyre til, at det er cool, at voldtage og snakke nedladende til unge kvinder – for det kommer til udtryk i rappernes sange. Hun betoner sin artikel med patos ved, at genbruge rappernes grove sprog der få folk til, fremkalde en reaktion til det balstyriske sprog i et andet perspektiv. Hun appellere også til de forældre der har unge piger der går i byen ved at forklare, at dette jo kunne være hendes/deres datter der blev offer for voldtægt grundede de ansporende tekster. Noget som jo helt naturligt er enhvers forældres grusomste mareridt.
Niarn mener, at det på ingen måde skal afkodes bogstaveligt. Holst angriber Niarns sang ”Ryst din røv, so”, og der har Niarn en helt anden betragtning ”Det er jo nærmest en hyldest til kvinder! Det handler om, at gå i byen og fyre den af og om, at ’Ryst din røv til beatet, so’! Det kan jeg sgu ikke se noget galt i. Det er gak og gøgl og sjov”. Han understreger også, at der er nogle kvinder i deres miljø som opfører sig som de kvinder han rapper om og, at det derfor ikke skal forstås som generalisering af kvinder. Niarn bruger meget situations-etos i den forstand, at han ikke nødvendigvis vil ramme følelsesregistret hos dem der er modstandere af hans ordvalg, men i stedet forklarer han, at sådan er hans miljø ergo sådan er hans musik. Hans musik appellere til dem som forstår hans musik og miljø ”Jeg rapper for at nå nogle mennesker, og hvis jeg skal nå dem, så skal jeg snakke på den måde, jeg gør – og ikke som Hanne-Vibeke Holst”. Miljø og sprog går hånd i hånd, og der kan derved opstå nogle misforståelser og misfortolkninger blandt modtageren. Vi opfatter ting forskelligt, og nogen vil tage tingene meget personligt som Holst eksempelvis gjorde. Sproget er grovere end nogensinde før, og det sker i takt med, at vi lever i et multikulturelt samfund hvor forskellige kulturer mødes på kryds og tværs. På den måde bliver sproget mindre formelt end før hvor folk var Dis og en luder var en kvinde der tog penge for samkvem. Sådan opfatter den unge generation det slet ikke. Derfor vil der opstå nogle komplikationer mellem de ældres opfattelse af den yngre generation.
Et nyt kapitel for sproget
Pia Quist (Ph.d.-afhandling ved Københavns Universitet) mener, at den ældre genration frygter den yngre generation. Rap-musikken er stadig en ukendt størrelse for de ældre generationer, og ordvalgene bliver opfattet på mange forskellige måder. ”Det er en frustration, jeg godt kan forstå, men det giver ikke megen mening at se sådan på sproget” siger Quist. Hun bruger også en vis form for ironi når hun bruger Anja Andersen som et eksempel på, at man ikke skal tage ordvalgene for bogstaveligt ”Når Anja Andersen skriver ’Fuck Janteloven’ op sin trøje, betyder det jo ikke, at hun vil i seng med janteloven”. Quist’ brug af ironi virker derved som en styrkemarkør for Niarns argument i det, at hun bløder hele situationen lidt op.
Sproget skal altså ikke tages alt for ilde op. Sproget bruges blandt andet til, at udtrykke sine følelser verbalt. Det kan være svært, at beskrive det inferno af vrede, frustration og jalousi der kan opstå når man føler sig trådt på og i nutidens tale bruges især skældsord til, at formidle dette. Ord betydning er i konstant forandring, og der er ikke meget vi kan gøre ved det. Vi bliver nød til, at tage forandringen til os og acceptere det i stedet for, at skubbe det væk og forholde os passivt til det. Ord som Luder, so og kælling bliver f.eks. brugt i mange forskellige sammengænge og forståelser. I den grove rap-underground kultur er dette blot en måde, at tolke sin vrede på, hvor andre vil mene, at det er direkte verbalt sexisme. Niarn bruger sit hårde vante ’Dobbelt-A’-miljø som hjelm for sit argument. Han snakker som han gør, for sådan snakker de der hvor han kommer fra fordi, at der er nogle kvinder i hans omgangskreds der agere som i hans tekster. På den måde begynder ord, at give afkast på sin oprindelige betydning, men samtidigt påtager det sig også en mere dybdegående forklaring.
Tag det som en kompliment
Den 25-årig Amerikanske LA-rapper Brooke Candy er meget fremtrædende indenfor kvinder og hvordan de kommer til udtryk i den hårde musik branche. I hendes sang ’Das me’ rapper hun bl.a. om, at kvinder ikke skal finde sig i den nedladning der tit forekommer i mændenes rap der omhandler, at kvinder er billige hvis de har samkvem med mange mænd. (oversat:) ”Det er tid til, at tage det tilbage. ’Luder’ skal nu forstås som en kompliment. En røv-lækker kvinde der har en masse selvtillid skal være stolt af sit høje sex-drive”. Sangen forsætter i samme tone, og hun bruger en masse etos til, at understøtte hendes budskab. Hun har ikke just levet det fabelagtige ’million-dollar-bill’ liv hele sit liv. Hun kommer selv fra et hårdt gade miljø med stoffer og vold. Desuden var hun stripper før musikken for alvor gav pote for den rapkæftet rapper, hvilket styrker hendes etos i det, at hun har noget, at have sine kontroversielle tekster i. Hun rapper om hvor stolt hun er af sig selv og, at nedladende ord er hvad vi gør det til. (oversat:) ”Når de spørger efter mine brysters størrelse, så skal jeg også vide deres størrelse”. Med ’de’ og ’deres’ referere hun til mændene. Hendes tekster er derfor betonet med patos idet, at kvinder generelt bliver udsat for nedladende kommentarer når f.eks. går i byen. Derfor er der mange kvinder der vil kunne relatere til sangens budskab, og genkender denne frustrerende situation. Brooke kommer selv fra et hårdt miljø med stoffer og vold, og har derfor oplevet diverse ting i sin tid som stripper før hun blev rapper.
Den internationale rap-scene er jo overordnet set ikke just Guds bedste børn, og derfor appellere deres sange også til de lidt hårdere negle. Deres voldsomme skældsord og stødende fraser skal derved ikke forstås bogstaveligt. Det er jo ikke kun i sangene vi oplever det hårde ordvalg, det er konstant omkring os i vores daglige dag. Vi lever blot i en konstant verbal-revolution, og nogen vil måske aldrig tilvende sig dette. Når man sidder ved spisebordet, og uden at tænke over det får slynget en serenade af bandeord ud af mundtøjet, og de forbavsede forældre slår i bordet og siger ”Hov, hov – Du skal ikke bande så meget, kan vi så få kammertonen!”, dér mærker vi forskellen på opfattelsen af ord. ’Fuck’, ”fucking”, ”Perker” og ”bitch” blev bl.a. tilføjet til den danske retskrivningsordbøger i 2012 efter den har været urørt i 11 år. Det siger meget om den massive forandring vores danske sprog oplever. Ikke mindst fordi vi erkender, at de før omtalte bandeord nu accepteres som en del af sproget, men også i den forstand, at de er fra engelsk-talende lande.
Men kan derved konkludere, at Niarn måske har fat i den lange ende med hensyn til, at sproget forandres og ikke skal tages nær så bogstaveligt som førhen. Det er uundgåeligt, at der ikke vil være nogle der vil blive særdeles stødt af teksterne. Sådan vil det altid være. Men når man ligefrem påstår, at sang tekster er skyld i den daværende stigning af voldtægter, er det måske lige at stramme den lidt. Hanne-Vibeke Holst har nok heller ikke overvejet, at den pornografiske verden eksplodere og bliver mere, og mere ekstrem hele tiden, og at dette netop kunne være skyld i nogle få mænds ukontrollerbare liderlighed? Jeg kan derimod godt forstå, at hendes førstehåndsindtryk er en smule bøjet hvis man slet ikke har sat sig ind i ordenes baggrund og betydning for netop dén rapper der har skrevet sangene. Men måske keder mig sig bare en smule for meget, og angriber straks det første og bedste ”nedladende-omtale-af-kvinden”-ståhejs? Os fra den nyere generation kunne i princippet være en af de ’hoes ’der bliver rappet om for vi er unge og med på beatet, så vi ved hvad det indebærer. Samtidigt ved vi også, at det ikke nødvendigvis menes ondt, og ellers tager vi det bare som et kompliment. Der vil altid sidde en rødstrømpe eller to som vil brænde bh’er, råbe og demonstrere imod de referencer kvinderne får i de temperamentsfyldte sange. Men slap nu fucking af! I hører hvad I gerne vil høre.
