Når jeg tænker på fremtiden, ser jeg mig selv, sidde på en bænk i en lille park i New York City med et fotoalbum i den ene hånd og med et godt job i den anden. Jobbet, jeg har, er ikke er det mest veltjente job, men det giver nok til, at jeg kan overleve, og det er noget, jeg er glad, for at lave, så det kan jo ikke blive meget bedre end det. Fotoalbummet tager mig hele vejen tilbage til min dimenssionsfest fra gymnasiset; der er en gruppe unge og glade studenter med deres velfortjente studenterhuer på. På en side i en lille lomme ved siden af billedet ligger mit eksamensbevis med nogle flotte karakterer på den.

”Hvad vil du gerne efter niende klasse?” Spørgsmålet popper tit op i mit hoved. Det er svært, at tage stilling til, når man ikke mere end en ung pige på 15 år. Mine drømme og mål for livet kan svinge og ændre sig meget – ligesom dengang man var en lille én. Den ene uge ville man være læge, den anden uge ville man være åbne sin egen resturant og den trejde ville man filminstruktør. Det er nærmest en beslutning, der vil påvirke hele mit liv.

Jo tættere vi nærmere os eksamerne i niende klasse, jo mere nervøs og stresset bliver jeg. Jeg har jo ingen idé om hvad jeg vil eller det har jo på en måde alligevel. En af min nuværende drømme er, at jeg får en international studentereksamen, og måske studere en af årene i udlandet eller måske bare tage hele årene på Copenhagen International School; det er bare noget min bankkonto og jeg har ikke råd til. Det er heller ikke noget, jeg ville have mine forældre skulle betale for, da ikke bare en et par hundrede kroner, men flere tusinder kroner om året. Jeg ville ikke kunne tage så mange penge fra dem, og tror heller ikke at de har pengene til; hvis jeg nu vandt flere milliarder i Lotto, så ville jeg bruge pengene på min uddannelse som noget af det første; som noget af det første jeg ville gøre, hvis jeg vandt i Lotto, ville være at bygge et stort og flot hus til min familie i Thailand, og give dem penge nok til at de aldrig skulle tænke på at arbejde igen.

Når jeg tænker på fremtiden, håber jeg med hele mit hjerte, at når jeg en dag dør, at jeg vil kunne kigge tilbage på mit eget liv, og tænke, at det har været noget af en rutsjebane med alle de op- og nedture. Alle turene ned af rutsjebanen har været hårde, men de har haft en stor indflydelse på den, jeg er i dag. Den vidunderlige person jeg er. Jeg ville kunne kigge tilbage på mit liv og ikke fortryde noget ved det; tænke, at det har været det ét fantatisk liv.