Novelleanalyse af Spøgelset på Ottmachauer Steig

Novellen handler om en person, som er rejst til Berlin for at starte på et studium. Han har en masse gæld hjemme i Danmark, som han er flygtet fra, men han har dog en del penge i form af rejsechecks samt kontanter.
Han bruger sine penge på god mad og drikke i starten og møder så sin værtinde og det hus som han skal bo i, hvor han har fået et kammer oppe på 1. sal. Hende han bor hos er en ældre dame som er halv blind og døv. Han starter på et studium og alt virker helt normalt, indtil han begynder at se mærkelige ting og blive overfaldet af usynlige ting, og han kommer til skade fra hans omgivelser.
Disse hændelser sker til og fra mens det bliver værre og værre, og hen mod julen, hvor hans værtinde rejser væk, går det helt galt ved nytårsaften, hvor det ender med, at han mærker sig selv dø og stå til ansigt med et væsen, hvor han så føler at alt det onde er væk, og han nu skal leve resten af sit liv godt. Fortællingen er opbygget som et slags brev, som han har sendt til sin veninde, som han ikke har haft kontakt til over 17 år. Novellen er fortalt af en jeg-fortæller, så der er rigtig meget fokus på hovedpersonens tanker og handlinger, og da det er en jeg-fortæller gør det selvfølgelig også historien mindre troværdig, da hændelserne allerede i forvejen virker meget mærkelige. Det er også begrænset hvor meget man får af vide om selve hovedpersonen, man må antage, at han er et sted omkring tyverne, da han er rejst til Berlin, fordi han var fået adgang til et studie dernede, samtidigt med, at hans gæld hjemme i Danmark kommer fra SU-lån bl.a. Han virker også som en meget flittig elev, eftersom der bruges en del tid på at beskrive hvor meget han bruger på at læse diverse tyske studier op og lære tingene udenad. Miljøet virker som et overklasses miljø, selvom han har en gæld, så vælger han at bruge godt ud af de penge han har, og han ser ned på de fattige tiggere og hoverer over for dem, mens han nyder godt af de mere luksuriøse varer. Alle de her hændelser der sker for hovedpersonen, som han beskriver som mærkelige ting der sker for ham uden, at han har nogen indflydelse på det. De hændelser kunne godt tyde på, at det ikke blot er noget magisk der sker omkring ham, men at der er noget galt inde i hovedet på ham, måske en form for paranoia. En af de få ting der hjælper på hans paranoia er hans værtinde, som virker til at have en positiv effekt på ham. Dette kom til syne, da han har et anfald inde på sit værelse på side 244-245, hvor han føler han bliver overfaldet af mider, der kravler op i næsen på ham, han påstår han ville have klippet næsen af sig selv, hvis hun ikke var kommet ind lige der. En anden ting der også kunne tyde på, at det er hende der holder det på et sådan nogenlunde niveau er, ved jul hvor hun rejser væk, og han er helt alene. Det er der det går helt af sporet, hvor det går helt galt, og han ender med at tage livet af sig selv. Novellen er lidt speciel sammenlignet med de andre noveller i samlingen, som ikke bevæger sig ud i noget så psykotisk som denne, men bevæger sig lidt mere inden for normaliserede rammer.
Dog er temaet overklasse og alkohol stadig et gennemgående træk, som også bliver vist i denne novelle, specielt det med alkohol hen mod slutningen, hvor han begynder at drikke endnu mere for at få de her onde ting på afstand fra ham.