Free Essay

Ziggie

In:

Submitted By 123321llllll
Words 758
Pages 4
EN RADIUS AF 100 METER

FOR NYLIG SLOG FAR MINE SØSTRE NED PÅ ÅBEN GADE
HAN VAR FLYTTET TILBAGE TIL DEN GAMLE GHETTO
JEG KØRTE UD TIL HAM I MIN UREGISTREREDE BIL
BANKEDE PÅ HANS DØR
JEG KUNNE HØRE BØRNENE MEN INGEN LUKKEDE OP
JEG GIK OVER TIL HANS ANDEN DØR
HAN ER MUSLIMSK GIFT MEN SEPARERET HOS KOMMUNEN
SÅ HANS KONE ER ENLIG MOR PÅ BISTANDSKONTORET
JEG GIK OVER TIL MIN ONKEL I BLOKKEN OVERFOR
MEN DER VAR HAN IKKE
JEG UNDLOD AT GÅ OVER TIL MIN FASTER
HAN SNAKKEDE IKKE MED HENDE
PÅ GRUND AF HENDES MAND
HAN RØG JOINTS
OG HAVDE ENGANG GEMT SPRUT I FRYSEREN
DET RESULTEREDE I NOGET MED EN KNIV FØR 00'ERNE
JEG GIK OVER TIL MIN ANDEN FASTER
HUN BOEDE EN BLOK LÆNGERE NEDE
GIK OP TIL MIN FARFAR
HAN BOEDE I BLOKKEN UD TIL VEJEN
HANS KONE SAD ALTID PÅ ALTANEN

94

HOLDT ØJE MED FOLK DER STEG IND OG UD AF BUSSEN
DET VAR UMULIGT AT ANKOMME MED BUSSEN TIL TRIGE
UDEN AT HUN VIDSTE MAN VAR DER
DET VAR ENDESTATIONEN
DET VAR HENDE DER ÅBNEDE DØREN
DET VAR FØRST DA JEG BLEV ÆLDRE
AT JEG FANDT UD AF
AT HUN IKKE VAR MIN RIGTIGE FARMOR
MEN JEG BLEV VED MED AT KALDE HENDE FARMOR
AF RESPEKT
HENDES RØV VAR STOR OG SOLID
OG RESTEN AF HENDES KROP BEVÆGEDE SIG EFTER DEN
HUN VAR OMKRING EN HALV METER HØJ
MAN VAR ALTID VÅD I HELE ANSIGTET
EFTER HENDES KINDKYS
MEN HUN LAVEDE MAD TIL FARFAR
MINDEDE HAM OM BEDETIDERNE OG SØDETABLETTERNE
HAN VAR ANALFABET
DE SAD ALTID OG SÅ FJERNSYN
SKIFTEDE MELLEM AL JAZEERA OG EN ARABISK KOMEDIE
HOLDT HUMØRET OPPE
HAN VAR SUKKERSYG
DET VAR DE ALLE SAMMEN

95

FAR VAR DEN SIDSTE DER BLEV DET
FAR SAD I SOFAEN VED SIDEN AF FARFAR
I JOGGINGTØJ OG EN BESKIDT JAKKE
DET DER SKÆG SOM HAN NÆGTEDE AT KLIPPE
SOM VOKSEDE UDEN FOR HANS ANSIGT
OG EFTERHÅNDEN VAR MERE GRÅT END SORT
FØR I TIDEN SÅ HAN GODT UD
GLATBARBERET
ELLER ET LOKUMSBRÆT OM MUNDEN
SKJORTE OG JEANS OG VOKS I HÅRET
ENGANG SÅ JEG HANS PIK
TOILETDØREN STOD PÅ KLEM
HAN PISSEDE I VASKEN
JEG KYSSEDE FARFAR
ALLE SPØRGER TIL HANS HELBRED SÅ JEG SPURGTE TIL DET
SAGDE TIL FAR
GÅ UD I KØKKENET
FØRST BLEV HAN SIDDENDE
STIRREDE UD I LUFTEN
REJSTE SIG SÅ OG GJORDE SOM JEG SAGDE
MOR SIGER AT HANS KONE HAR GJORT HAM SKØR
MED DET DER MAGHREB-RØG HUN SPREDER I HJEMMET
HAN BØD MIG EN SMØG SOM JEG TOG IMOD

96

SOM OM VI VAR VENNER
DA JEG BOEDE HJEMME FIK JEG TÆSK
FØRSTE GANG HAN TOG MIG I AT RYGE
EFTER NOGET TID FIK JEG 10 PRINCE OG EN LIGHTER
I NY OG NÆ
OG SÅ SNAKKEDE VI IKKE MERE OM 131'
JEG SAGDE NÆSTE GANG DU RØR MINE SØSKENDE
SÅ BRÆNDER JEG DIN BIL
JEG KUNNE SMADRE HAM HVIS JEG VILLE
ET PAR STYKKER PÅ HOVEDET TIL HAN LÅ NED
STAMPE PÅ HAM IGEN OG IGEN
STAMPE HAM IHJEL
HAN VAR FORSVARSLØS OVER FOR DEN
HAN HAVDE BRAGT TIL VERDEN
JEG KAN GØRE HVAD JEG VIL
MEN JEG HAVDE ONDT AF HAM I FORVEJEN
HAN VAR YNKELIG NOK SOM HAN SAD DER
JEG HAVDE IKKE BEHOV FOR AT SE HAM
I EN RINGERE TILSTAND
HAN GRÆD
SAGDE AT HAN HAVDE VÆRET EN GOD FAR
AT HAN VILLE OS DET BEDSTE
AT VI IKKE HAVDE GJORT DET NEMT FOR HAM

97

SLET IKKE M OR
JEG SAGDE
AT HAN GJORDE DET SAMME MOD SINE NYE BØRN
AT HA SKULLE STOPPE
JEG H AVDE NOGLE PAPIRER MED
MIN E SØSKENDE SKULLE HAVE NYE PAS
EN HAN VILLE IKKE UNDERSKRIVE
SAGDE JEG UNDERSKRIVER DEN DAG I RESPEKTERER MIG
DEN DAG I IKKE KOMMER MED FALSKE ANKLAGER
JEG ER JERES FAR!
HAN SKODDEDE CIGARETTEN OG GIK IND I STUEN
KYSSEDE FARFARS HÅND MENS HAN GRÆD
HAN SAGDE AT HAN IKKE VILLE VÆRE HER MENS JEG VAR HER
FARFAR RÅBTE ET ELLER ANDET AD MIG
FAR TOG SKO PÅ
DET SAMME GJORDE JEG
HAN SAGDE AT JEG SKULLE LADE HAM VÆRE I FRED
FØRST VAR HAN PÅ VEJ MOD EN AF DØRENE
MEN SÅ GIK HAN OVER TIL SIN NYE BIL
LÆDERINDTRÆK
DET VAR DET ENESTE HAN HAVDE
JEG SAGDE AT JEG VILLE GÅ
NÅR HAN HAVDE UNDERSKREVET

98

FARMOR HOLDT ØJE MED OS FRA ALTANEN
NU HIDSEDE HAN SIG OP RÅBTE OG REV I MIT TØJ
JEG FJERNEDE HANS HÆNDER
SPARKEDE TIL HANS BIL OG SATTE MIG IND I MIN EGEN

99

Similar Documents