Polterabend
Novellen Polterabend er skrevet af Jan Sonnergaard, og er fra novellesamlingen Radiator, som er den første ud af 3 novellesamlinger, som han har skrevet. Novellesamlingen blev udgivet i 1997. Jan Sonnergaards første selvstændige udgivelse var novellesamlingen Radiator, og det er desuden også den han er mest kendt for. I polterabend, arbejder Jan Sonnergaard med realisme, da vi kender de steder der tager hen, og kan derfor sætte os selv i deres sted.
I denne novelle er det meget relevant, at fortælleren er en fluen-på-væggen fortæller, da det påvirker de informationer vi får. Det gør bl.a. at vi har et større kendskab til personerne. Og når fortælleren er 1. persons fortæller, får vi lidt informationer om ham, hvilket kan hjælpe én med at finde ud af hvilken rolle han spiller i novellen.
Og rollen som fortælleren har, er meget vigtig i forhold til forståelsen af novellen. Jeg går ud fra at fortælleren er døden, hvilket medfører at temaet kan have noget at gøre med menneskers afmagt over for deres skæbne.

Pigerne i vennegruppen går rigtig meget op i det her polterabend, som de skal holde for Eva. Det kan mærkes at de har et rigtig godt forhold, da de har gjort meget ud af dem selv og vil gerne have en hyggelig dag sammen. De har hyret Hells Angels til at køre Eva til Rådhuset i København, hvilket der står i bogen, ikke koster under 10.000 kr. Så derved kan man se at de gerne vil ofre nogle penge på at Eva får en rigtig god dag.
For drengene derimod, gælder det om at få Simon så fuld som mulig og ydmyge ham på alle mulig forskellige måder. Dette gør de ved at komme ham i en sparkedragt med papkrone og en sutteflaske. De tager sådan set ikke så meget hensyn til om Simon har det sjovt eller ej - og han savner Eva nærmest hele tiden.
Det virker lidt som om drengene har brug for alt det her alkohol for at kunne have det sjovt sammen. De drikker alle sammen lige fra starten og det står i teksten ”… det vigtigste var, at der var plads til sprut. Masser af sprut.” (side 83). Dette kunne indikere at drengene egentlig ikke er så gode venner mere som de var engang, og at de dermed skal være fulde for at det ikke bliver akavet. I teksten står der også at de alle åbnede deres øl med tænderne, alle bortset fra Simon, da han aldrig havde lært det. Dette viser at han er blevet voksen hurtigere end de andre drenge og at de er groet fra hinanden med tiden.
Hovedpersonen Simon (brudegommen), virker som en glad, stille og rolig fyr, som hverken har en svag eller stærk personlighed. Fortælleren kommer ikke så meget ind på hvad Simon gør og siger, derfor er det nemt at opfatte ham som en person der bare følger med flokken. Han er højst sandsynlige omkring de 25-30 år gammel, taget i betragtning af at han skal giftes og har egen lejlighed. Gennem det meste af historien virker Simon som den gode dreng, der bare følger med og gør som han få besked på. Men så til sidst bliver det for meget for ham og han kommer i slåskamp med hans venner, da de fornærmer Eva. Grunden til at de kommer op og slås, kan være at Knud er forelsket i Eva, som man får af vide tidligt i novellen.
Tekstens fortæller er en blanding mellem den alvidende fortæller og jeg-fortæller, også kaldet en fluen-på-væggen fortæller. Det faktum at det er en fluen-på-væggen fortæller, gør at vi får et større indblik i personerne og hvad der forgår i teksten. Fortælleren i novellen skifter mellem at være disse to forskellige fortællere. Nogle gange får han en krop og virker nærmest menneskelig, mens personen andre gange bare er denne flue på væggen, som observerer de andre. Han er der ligesom bare, man får aldrig rigtig noget af vide om ham, eller hvem han er.
Fortælleren i denne novelle, kunne godt være døden. Første gang fortælleren er fysisk til stedet i historien, står der bl.a. ” Og måske er det ikke lige den slags kupeer, man drømmer om at tilbringe en times køretur i, når man lige har ordnet en hurtig, men ubehagelig forretning.”(side 84). Det kunne betyde at han lige har taget sig af en persons død. Men også bare det faktum at fortælleren hele tiden er der, og følger efter dem, men aldrig prøver på at komme i kontakt med dem, kunne have noget med det at gøre. Han ved også fra starten af, hvor vennerne skal hen. Han befandt sig på baren ”Norden”, længe før de andre kom dertil. Dette, og så det faktum at der på den anden sidste side står ” Ak, hvor er mennesket dog skrøbeligt, når det stilles over for universets fundamentale magter…”(side 90), viser at fortælleren ikke er menneskelig.
Novellens tema kunne basseres på skrøbelighed og skæbne. Jeg har valgt disse to, da der i denne novelle, vises hvor skrøbeligt mennesket egentlig er. Der skal ingenting til at vi dør eller kommer til skade. Og hvis man nu antager at fortælleren er døden, kunne temaet godt være skæbne. Dette konkluderer jeg på baggrund af at døden vidste hvad der skulle ske lige fra starten af. Han var forberedt på hvad der skulle ske. Og da Simon blev skudt gennem øjet, tog han det stille og roligt, han knappede bare hans jakke, bandt hans slips og smilede til tjeneren da han forlod caféen.

Novellen er det meste af tiden realistisk, hvilket kan ses på det miljø de lever i. Man kan genkende mange af de steder som personerne befinder sig, som f.eks. Rådhuspladsen, Crazy Daisy, Istedgade osv. Det er dog trods alt de færreste der bliver udsat for de ting, som sker i novellen. Til sidst brydes realismen dog, fortælleren begynder at tænke på de højere magter som gud og kærligheden.
Det er nærmest sådan en macho verden, med præg af fascisme og nazisme, man kommer ind i. Det gælder om at vise foragt over for svaghed, kvinder og det barnagtige. Dette gør de ved at de klæder ham ud som en kæmpe baby i sparkedragten med sutteflaske. Og ved at de betaler en kvinde til at følge efter Simon i en hel time, som om kvinden ikke er noget værd, og de kan ikke se at der er noget i vejen med det.
Jeg fortællerens tanker bliver dog til sidst meget interessante, da han indirekte siger at der findes 3 stormagter. Det første er skabelse, da der står at man binder atomerne sammen i stabile strukturer. Så er der ødelæggelse, og derefter kærlighed mellem mennesker. Man kan se Simons kærlighed til Eva, da han forsvarer hende overfor drengene, da de begynder at sige at hendes bryster ligner yver. Men kærligheden mellem de to, er ikke den stærkeste af de 3 stormagter, da den bliver brudt da Simon dør af skuddet (ødelæggelse). Men i teksten står der ” det man i forgangne tider kaldte GUD”(side 91), det kunne tolkes som om at folk er stoppet med at tro på gud. Så det han viser med at Simon dør er, hvad der sker når folk stopper med at tro på gud.
Novellen kan perspektiveres til nutidens unge som også drikker rigtig meget, hvilket gør at man ikke kan styre sig og kan blive voldlig. Folk kommer nemt op og skændes, da alle de små ting der nager én lige pludselig bliver forstærket. Man reagerer instinktivt og det samme gjorde de i novellen.