Hvad handler visen om?
Agnete og Havmanden handler om en ung pige,
Der bliver startet med at man præsentere Agnete som ganger på højlands bro. Agnete møder en havmand, der spørger om hendes hånd. Agnete følger med ham til hans hjem under havet, hvor hun bor der i otte år sammen med havmanden og de 7 sønner de sammen har fået. Men en dag hører Agnete kirkeklokkerne ringe, og hun opdager, at hun længes efter kirken, hendes familie, og i det hele taget det liv hun havde efterladt på landjorden. Hun spørger havmanden om hun må få lov til at gå kirke, og han siger at det må hun godt, så længe hun lover at komme tilbage til sine børn igen (anden version, hun må ikke slå håret ud, bøje sig for præsten eller sidde ved siden af sin mor). Det lover Agnete, men da hun kommer op i kirken, overholder hun intet af det. Hun taler med sin mor, og fortæller om, hvor hun har været i alle de år, og om de fine ting havmanden har foræret hende. I samme øjeblik kommer han gående ind gennem kirkedøren, og beder hende om at komme med tilbage til havet, da hendes børn savner hende. Hun afslår, og havmanden tilbyder hende 12 tønder guld for at følge med. Dette afslår Agnete også, og han må tage tilbage til havet alene. Folkeviser: Ikke skrevet af en forfatter, men er opstået ved, at folk har fortalt historierne videre. Viserne har derfor af og til forskellige versioner. De er typisk opdelt i tre faser - hjem, ude, hjem. Den første fase er der hvor man nogenlunde får et billede af hvordan historien kommer til at foregå (indledning). Den anden fase er der hvor konflikten optrappes (ude). Til slut vender hovedpersonen typisk hjem igen. Hjemme hvor Agnete er på broen, ” ude” hvor hun er under havet med havmanden, Hjemme hvor hun bliver på landjorden.

Trylleviser: En tryllevise er en folkevise, der indeholder overnaturlige elementer. Det er tit ting der er hentet fra eventyr som fx trolde, elvere osv. De indeholder også tit erotiske konflikter, specielt under ’forandringssituationer’, tit overgangen fra barn til voksen.
Psykoanalytisk:
Id=At hun er gift med havmanden og de har børn, hun lever i vandet. (Kærlighed)
Ego=Religion, Gud og hendes mor. (Gud)
Over Ego=Hun har ikke set i 8 år. (Familie)
Konflikten: Hun ved ikke, hvem hun skal vælge.
Rejse i det ubevidste:
Udtryk for seksualitet og symboler:
Symboler: Havmanden får 7 sønner, han er ulven i rødhætten. Indtil kirkeklokkerne ringer, og der bryder forbandelsen.
Hvad tror I, er det centrale budskab i visen?
Det centrale budskab i visen kunne være:
Nogle gange træffer man beslutninger baseret på hvad man føler i øjeblikket. Det kan man så fortryde senere hen når man ser tilbage på sit valg og virkelig tænker over det.
Det kunne også være “Familien ved bedst”, da Agnete følger havmanden ned i havet uden at snakke med sine forældre omkring det. Dog efter at have konfronteret sin mor i kirken - og kan se at hendes mor ikke synes om det - træffer hun en anden beslutning, nemlig at forlade havmanden. Og denne beslutning er baseret på hendes mors mening.

Hvordan kan Freuds personlighedsmodel belyse elementer i teksten, f.eks. personers irrationelle handlinger?
Freuds personlighedsmodel er opdelt i tre dele. Id’et, Ego og superego.
Id’et er lyster, drifter og instinkter, dvs. med hensyn til sexlyster, alkohol osv. Det er også ting vi har oplevet fra barndommen som vi fortrænger. Man kan sige at Id’et er vores underbevidsthed, som prøver at få os til at gøre, hvad vi inderst inde har mest lyst til.
Ego’et er fornuften, dvs. det som vi har lært i løbet af de år vi har levet. f.eks at man ikke må køre overfor rødt
Superego’et er den direkte modstander til Id’et. Når vi har lyster som vi ikke kan styre, eller vi har ting som vi virkelige gerne vil lave træder superego’et til. Den fortæller os at det ikke er en god ide at køre bil mens vi er fulde osv. Man kan sige at det er superego’et der er vores samvittighed og vores moral. Det er superego’et der skal holde os tilbage, og ligesom styre personens lyster. I Agnete og havmanden giver Superego’et efter for Id’et, Id’et får sin vilje, og Agnete kommer væk.

Stilistik:
Agnete og havmanden er bygget op i et mønster, som visen følger gennem hele handlingsforløbet. Hver strofe består af 2 linjer, og hver linje er næsten lige lange igennem hele visen. Visen starter dog med en strofe på 4 linjer, og den slutter også med en strofe på 4 linjer, så der kan man igen se et mønster.
Der bliver brugt flere klicheér som man ikke vil bruge i vores tid. Der bliver f.eks. sagt “Agnete hun ganger sig på Høvelands bro” At gange sig vil sige at gå, og det hører man jo ikke nogen sige længere. Derudover bliver der også sagt “Agnete hun ind ad kirkedøren tren” Hvilket man jo heller ikke ville sige længere.
Noget meget typisk for trylleviser og som også går igen i Agnete og havmanden, det er at miljø beskrivelserne er meget begrænsede. Man får ik rigtig nogen detaljer om nogen steder. Det er en meget simpel beskrivelse man får, man får ikke meget mere end navnet på stedet, f.eks. Stranden, Kirken, Kirkegårdens sten, Havet. Disse områder bliver slet ikke beskrevet på noget tidspunkt, selvom det er disse steder visen foregår.

Musikalsk produkt
Vi har valgt at omskrive Agnete og Havmanden til en moderne rap sang. Vi ville dog ikke have at det kun skulle være en rap sang, da det ville være lidt for kedeligt. Derfor valgte vi at omkvædes skulle synges. Vi skrev versene ved at tage originalteksten, og så bare skrive den om til et lidt mere moderne sprog, og så få den til at passe med melodien. Omkvædet skrev vi selv, ud fra hvad vi analyserede os frem til. Dvs. at omkvædet omhandler hvad vi tror Agnetes indvendige tanker var.
Beatet man kan høre i baggrunden lavede vi på computer. Derudover så spillede Ane på bass gennem hele sangen, og i jeg spillede på guitar, melodi i versene og akkorder i omkvædet. AK og Kian rappede versene, mens at Hind hun sang omkvædet.

1. Find tekstens symboler, fx
“Havmanden”, kirken,
I teksten er havmanden et symbol for den farlige erotik. Det er havmanden der driver Agnete, som gør at hun vælger at tage med havmanden ned i havet, og vende sin mor ryggen.. Efter hun har snakket med sin mor, finder hun ud af, at hun har begået en stor fejl og tager væk fra havmanden.
Kirken er et symbol på “det gode”. Agnete hører hun kirkeklokkernes klang, som får hende til at savne sin mor. Inde i kirken får hun en åbenbaring om at det hun gør er forkert. Kirken er derfor hjælperen i teksten.
Hvilken analysemetode vil egne sig bedst til at beskrive og analysere budskabet?
Det ville egne sig bedst at bruge den psykoanalytiske analysemetode, til at analysere og beskrive budskabet i Agnete og havmanden, fordi hovedpersonen i folkevisen, som hedder Agnete, er midt i en forlovelsessituation, som skaber en konflikt med hende selv og fremkalder en dæmon. Vha. den psykoanalytiske metode kan dette analyseres.

Strukturalistisk eller psykoanalytisk?
Psykoanalytisk. Vi synes det egnede sig bedst til denne folkevise.

Hvordan kommer driften til udtryk i teksten, og hvilke forhindringer støder den imod, f.eks. fordi samfundet udstikker normer, der begrænser den?
Når havmanden spørger Agnete om hun vil være sammen med ham, så er det Id’et der driver hende. For hun tager afsted, får syv børn og bliver væk i otte år. Når hun så tager til kirke finder hun ud af at hun savner sin familie, og at det er forkert det hun gør. Her er det superego’et som arbejder. Den modsiger hendes lyster.
Hvordan er overgangen fra barn til voksen præget af barnets løsrivelsesproces fra forældrene, med de ambivalente (modsatrettede) følelser det indebærer? Kan disse konflikter forklare elementer i teksten?
I forhold til denne historie så vil Id’et være havmanden, som på en måde får hendes lyster frem i hende. De levede i en tid for hvor slægtningen var vigtig, men hun følger sine lyster og går ind i det ubekendte med havmanden.
Ego’et vil være svær at analysere da man typisk ved folkeviser ikke får en stor beskrivelse af de forskellige karaktere. Men ego’et vil være balancen mellem over-jeg’et og id’et
Over-jeg’et i denne folkeviser vil være normerne, moderen, og kirken. Slægtningene betød meget i den tid så hvis man var et sted mellem to slægtninge var man dårligt stillet. I kirken stiller moderen hende spørgsmål som vækker hendes over-jeg, og hun finder så ud af, at hun savner livet derhjemme, og at det er forkert det hun gør. Kirken hører også til overjeget, fordi hun gerne vil se sin mor efter hun hører kirkeklokkerne.

Ud fra den psykoanalytiske metode kan man f.eks. stille spørgsmål som:
2. Hvordan kan Freuds personlighedsmodel bruges på teksten (id, det, overjeg)?
3. Kom med en samlet vurdering af eventyret på baggrund af ovenstående