Legenderne eller fortællingerne om spøgelser går langt tilbage, og kan dateres tilbage til Jesus’ genopstandelse, måske endda længerer tilbage. Siden da har der gået mange historier om spøgelser, som fx den hvide dame eller Yûrei. Gennem tiden er flere mennesker flygtet fra deres hjem, da de er sikre på at de har hørt et spøgelse eller set et og fænomenet har ført til stor diskussion om, hvorvidt at de findes. Eksistensen af spøgelser er dog aldrig blevet bevist, men heller ikke modbevist, så spørgsmålet findes stadig. Spøgelser har også gennem tiden ført til mange historier og Heinrich von Kleist’s novelle ”Tiggersken fra Locarno” danner også ramme om en spøgelses begivenhed. Teksten ”Tiggersken fra Locarno” blev første gang trykt i den tyske avis ”Berliner Abendblättern”, i 1810, den er efterfølgende blevet oversat til dansk i 1982, af Niels Brunse.
Igennem en treleddet Harmoni-kaos-ny harmoni komposition følger vi en Marchese og de hændelser, som sker på hans slot. Vi følger hans kamp for at få solgt sit slot, hvorpå det spøger. Igennem hændelser følger vi, hvordan noget, som måske ikke er virkeligt, kan nedbryde en mands sindstilstand og fører ham ud i sindssyge.
Teksten ”Tiggersken fra Locarno” er bygget op efter berettermodellen, som er meget normalt for noveller. Det ses dog i novellen at anslaget bliver undladt og novellen springer direkte til præsentationen, men man kan dog sige at overskriften ”Tiggersken fra Locarno”, giver os en ide om konflikten, da vi nu ved at vi har med en tiggerske at gøre. Tekstens starter dog med præsentationen, hvor vi får præsenteret slottet, hvor det hele udspiller sig, marchesen, som ejer slotte og den tiggerske, som viser sig at blive konflikten. Herefter går teksten til udviklingen, hvor vi finder ud af at den tiggerske dør bagved ovnen, hvor marchesen har bedt hende om at ligge sig. Det er
