Befolkning
Thomas Malthus
Thomas Malthus, britisk præst, var den første der havde en teori om befolkningstilvækst en og problemerne med denne. ”Der vil opstå fødevaremangel pga. eksplosiv befolkningstilvækst. Dette vil blive udlignet vha. krig, hungersnød mv. medmindre man i landene regulerer fødselstallet med sene ægte skaber og seksuel afholdenhed.” Naturlig
Verdens befolkning = Fødselstallet - dødstallel + befolkningstilvækst indvandring - udvandring
Blackers demografiske
Er en teori af den engelske forsker Blacker om hvordan transitionsmodel verdens befolkninger vil udvikle sig.

Fase 1
Karakteristisk for fasen er høje fødselstal og høj dødsrate stabil eller slet ingen befolkningstilvækst
- 1800
Dødeligheden ekstremt høj (30), blandt andet derfor var det vigtigt at få børn.
Børn blev som set som en ressource, de kunne forsørge forældrene når de blev gamle, bruges til markarbejde, m.v.
DK: Denne fase kan genkendes i Dk indtil ca. 1800.

Fase 2
Karakteristisk er faldende dødsrate og uændrede fødselstal.  stærk befolkningstilvækst
1800 - 1890
DK: Øget produktionen i landbruget pga. bedre dyrkningsmetoder m.v. betød bedre ernæring og dermed mindre dødelighed og større arbejdsevne. (Den gode cirkel) Hygiejneforholdene forbedres også, fx kloakeres der i
Kbh.

Fase 3
Karakteristisk: Både faldende dødstal og fødselstal.
1890 - 1930
Industrialiseringen flytter befolkningen indtil byerne, hvor de bor i små lejligheder og har jobs, hvor børnene ikke kan bruges som ressource.
DK: Flere og flere flyttede til byerne og fik her langt færre børn. Spædbørnsdødeligheden faldt meget, mange medicinske fremskridt, der fik dødstallet til at falde.
Mindre udsving i dødsraterne.

Fase 4
Karakteristisk for modellen: stabilt faldende dødstal og fødselstal. Dette er dog ikke helt tilfældet i DK. Her faldt fødselstallet stadig hurtigere end dødstallet.
DK: Faktorer:
-Kvinders uddannelse, jo mere uddannelse, jo færre børn.
Nogle kvinder skulle færdiggøre uddannelse, før de får børn. -Kvinder ud på arbejdsmarkedet , mindre tid til børn.
1930 ’ erne: Økonomisk krise, depression få børnefødsler. Prævention og fri abort , Langt færre børn
Befolkningssammensætningen kommer altså til at bestå mere af ældre mennesker.

Fase 5
(er ikke Blackers,
Karakteriseret ved stigende dødsrate pga. befolkningens men en tilføjelse, der er sammensætning. negativ befolkningstilvækst. lavet senere)

Ulandene i forhold til
Det er svært at komme med en fuldsændig transitionsmodellen forklaringsmodel for ulandene, men man kan alligevel se fælles træk:
Ulandenes demografiske transition ligner den i den vestlige verden før 1800.
-
ulandenes samfundsform er typisk stadig landbrugssamfund, hvor det er en force at have børn.
-
Lavt uddannelsesniveau, høj fødselsrate.
-
Den faldene dødelighed i ulandene skyldes hjælp udefra - medicin, bistand m.v.
Ester Boserup (dansk
Megen arbejdskraft , et andet slags landbrug, der giver geograf) mere udbytte

Fertilitet
Er det tal, der viser hvor mange børn der bliver født pr. kvinde. -
Generel fertilitet: antal børn pr. 1000 indbyggere i den reproduktive alder (dvs. kvinder ml. 15 og 49 år.)
-
Den aldersbetingede fertilitetskvotient angiver hvor mange børn, danske kvinder føder efter alder, opdelt i
5-års perioder.
Fertiliteten globalt
Den generelle fertilitet falder også i ulandene. Den er i øjeblikket 2,8 barn pr. kvinde, globalt.
I Europa har vi negativ befolkningstilvækst, pga. den lave fertilitet. Italien har fx en fertilitet på 1,17 barn pr. kvinde. Befolkning i ligevægt: kræver at der bliver født 2,1 barn pr. kvinde . I Danmark toppede tallet i starten af 90 ’ erne med 1,8, hvilket faktisk var det næsthøjeste i Europa.
Befolkningspolitik i
Alle lande fører en befolkningspolitik, der har til hensigt
Danmark og Kina at få befolkningstilvæksten til at stige falde, eller fortsætte hvor den er.
Danmark
I Danmark arbejder de skiftende regeringer meget for den stigende fertilitetskvotient. Fx.
-
barselsorlov
-
forældreorlov
-
omsorgsdage
-
pasningsgaranti i institutioner
-
børnecheck indtil barnet fylder 18 år.
Er alle eksempler på regeringens støtte til børnefamilier og dermed tilskyndelse til at få børn.
Kina
I Kina er situationen den modsatte: Her havde man i 1970 en generel fertilitet på 5, 7. Som er faldet 1,8 i 1999, det samme som i DK !
Dette er sket med voldsomme virkemidler:
-
samfundsbeslutning at få børn. For at få et barn skal både manden og kvinden ansøge deres arbejdspladser og boligområde om lov.,
-
Et-barns politikken: Forældre der får mere end et barn straffes økonomisk med kolossalt forhøjede udgifter til sundhed, skolegang m.v.
Konsekvenser:
- da det er et ideal i Kina at få en søn til at føre slægten videre, sker der tit aborter megen sent på pigefostre.
-
Dermed fødes der også væsentligt flere drenge end piger, hvilket jo er problematisk.
Dødeligheden i Dk
Høj pga. livstilssygdomme
Lige nu - hvad trækker i befolkningstilvæksten
I I-landene:
Relevant for dødsraterne.