Blodtypebestemmelse
Formål:
Lære princippet i Eldonkortet (antigen-antistofreaktion) at kende og konkludere sig frem til egen blodtype. Endvidere er formålet at beregne hvorledes blodtyperne skulle fordele sig på biologiholdet, hvis holdet skal følge blodtypefordelingen i Danmark.
Teori:
Antigener er den betegnelse for stoffer, som kan fremkalde dannelsen af antistoffer. Man kan kalde antigen, for antistof-stimulator. Antigener kan være på cellens overflade eller de kan være frie og ubundne. Der er nogen antigener der er en del af de celler, som kroppen er bygget op af. De antigener er velkendt af kroppens immunsystem og vil derfor ikke give anledning til dannelse af antistoffer. Andre antigener er fremmede for kroppens immunsystem, fordi de ikke tilhører kroppen og derfor kendes de ikke i forvejen. Et fremmed antigen kan f.eks. sidde i overfladen af bakterier og virus. Når immunsystemet opdager et fremmede antigen, vil det angribe disse og bekæmpe den bakterie eller virus som antigenet sidder i overfladen af. Immunsystemets bekæmpelse af det fremmede antigen. Frigør stoffer fra de involverede celler, de stoffer får hos til at føle os syge. Antistoffer er stoffer, som dannes af kroppens immunsystem, det sker når de møder et antigen som ikke tilhører kroppen. Et antistof binder sig kun til antigener der har samme struktur som det antigen der i sin tid fremkaldte dannelsen af antistoffet. Antistoffer af den del af de hvide blodlegemer der hedder B-lymfocytter. Antistofferne bekæmper de fremmede mikroorganismer ved at binde sig til deres tilhørere antigen. Antistof der er bundet til et antigen, vil aktivere de hvide blodlegemer af typen neutrofile granulocytter, de vil begynde at omslutte mikroorganismen og optage den i sig indtil den ødelægges. Antistoffer er proteinstoffer som findes overalt i vævene og i plasma. De cirkulerer rundt i kroppen med blodet, hvor de bindes til den type antigen, som de passer sammen med. Som en hovedregel har man kun antistoffer mod de antigener man har mødt før, som man er blevet immun over for.
Materialer:
-Eldonkort
-Blod fra forsøgsperson
-Pipette
-Engangslancet
-4 stk. plastpinde
-Vat, køkkenrulle
-Varmt vand, sæbe og denatureret sprit
- Et lille måleglas med destilleret vand.
Metode:
Se venligst øvelsesvejledning.
Resultat:
Ud fra resultaterne af Eldonkortet, kan man finde ud af hvilke blodtype det er man har, ved at se om antistofferne reagere med deres til svarene antigenerne. Bliver blodet agglutineret, klumper, kan man se hvilke antigener der er i blodet. Her på dette Eldonkort klumper blodet ikke i nogen af felterne. Derfor må blodtypen være 0- Rhesusnegativ.
Her under ses et skema over hvordan fordelingen af 2x blodtyper ser ud. Man kan se at der er 7 der har A-Rhesuspositiv og 0-Rhesuspositiv, 6 har 0-Rhesusnegativ, 4 har A-Rhesusnegativ, 3 har B- Rhesuspositiv. Der er ingen der har B-Rhesusnegativ, AB-Rhesuspositiv eller negativ. Blodtype | Antal elever | A Rh+ | 7 | A Rh - | 4 | B Rh+ | 3 | B Rh - | 0 | AB Rh+ | 0 | AB Rh - | 0 | O Rh + | 7 | 0 Rh - | 6 | Blodtyper | Procent | 0 Rh+ | 25,93% | 0 Rh- | 22,22% | A Rh+ | 25,93% | A Rh- | 14,81% | B Rh+ | 11,11% | B Rh- | 0% | AB Rh+ | 0% | AB Rh- | 0% |
Diskussion:
-Hvad er karakteristisk for de to blodtypesystemer ABO-systemet og Rhesus-systemet m.h.p antigener og antistoffer (evt. i skemaform)
ABO-systemet
I ABO systemet [kaldes AB nul systemet] handler det om at man hos os mennesker på overfladen af de røde blodlegemer har nul, et eller to proteiner. De to proteiner hedder antigen A og antigen B. Hvis man fx har blodtype A så har man antigen A på overfladen af de røde blodlegemer, hvis man har blodtype B så har man antigen B, hvis man har begge antigener er man blodtype AB og hvis man ikke har nogen antigener så har man blodtype 0.
Rhesus-systemet
I Rhesus-systemet finder man også Rhesus-antigenet, Anti D og dens antistof, anti D. Proteinet antigen D finder man også på overfladen af de røde blodlegemer. Hvis man har antigen D på dette sted, er man Rhesuspositiv. Hvis man ikke har antigen D, er man Rhesusnegativ. Blodtype | Antistoffer | Antigener | Rh antistoffer | Rh antigener | A Rh+ | B | A | - | Ja | A Rh- | B | A | Anti D* | - | B Rh+ | A | B | - | Ja | B Rh- | A | B | Anti D* | - | AB Rh+ | - | A og B | - | Ja | AB Rh- | - | A og B | Anti D* | - | O Rh+ | A og B | - | - | Ja | O Rh- | A og B | - | Anti D* | - |
*De dannes først efter eksponering af Rhesus antigenet.
-Forklar hvad der sker i de enkelte felter på Eldonkortet.
Eldonkortet består af 4 felter, 3 antistoffer og 1 kontrolfelt. Antistofferne er henholdsvist A, B og D, hvor D er det antistof som fremkommer ved Rhesusnegativ. Når antistofferne reagerer med deres tilsvarende antigener, agglutineret (klumper) blodet i feltet.
I det øverste felt til venstre er antistoffet A, i feltet øverst til højre har vi Antistoffet B. Nederst til venstre har vi antistoffet D og det sidste felt er et kontrol felt, hvor der er AB serum uden antistoffer.
-Hvilke konklusioner kan drages ud fra de enkelte felter på Eldonkortet
I felt med antistoffet A, hvis der i dette felt kan ses en agglutination kan man konkluderede at man har blodtypen B. I feltet med antistoffet B, sker der en agglutination, har man blodtype A. Hvis der både er en agglutination i både det med antistof A og B har man blodtype AB. Sker der ingen ting i nogen af de to felter har man blodtype 0. I det tredje felt er der antistoffet D som viser om man er Rhsus-negativ eller positiv. Hvis det sker en agglutination i det felt er man positiv, hvis ikke er man negativ.
-Forklar endvidere problematikken bag ”en Rh- kvinde, der er gravid med et Rh+ barn”
Hvis en Rhesus negativ kvinde er gravid med et barn som har Rhesus positivt kan der opstår problemer. Helt normalt er der ikke forbindelse mellem modernes og barnets kredsløb men dette er kun blokeret med en tynd hinde. Under fødslen eller en abort kan der ske det at der kommer små lækager i den tynde hinde og nogle af barnets røde blodlegemer kan komme ind i modernes blodbane. Da barnet var Rhesus positiv har den antigen D, og det er dette antigen som nu kommer ind i moderen. Straks vil moderen danne anti D, og dette antistof vil blive i moderens plasma i resten af hendes liv. Det er først et problem hvis så moderen bliver gravid igen med et Rhesus positivt foster, for så vil moderens anti D trænge igennem hinden og angribe barnets antigen D og der vil komme en agglutination som vil være livstruende mod barnet. Dette kan forebygges ved at Rhesus negative kvinder får sprøjtet anti D senest 48 timer efter en fødsel eller abort. Anti D’et gå nemlig ind og angriber de antigen D’er som må have trængt ind hos moderen fra barnet.
-Antistofferne i ABO-systemet er der stort set fra fødslen af. Hvordan stemmer det overens med vores viden om immunsystemet om hvornår antistoffer dannes?
Immunforsvaret danner først antistoffer, når det er kommet i kontakt med antigenet. Et eksempel på det er Rhesus-systemet. Det er først når blodet kommer i kontakt med Rhesus positiv, at immunforsvaret danner antistoffer. Det vides ikke, hvorfor ABO-systemet fungere på denne måde, men der er forskellige hypoteser, om hvorfor det er som det er. En af disse går ud på, at man har colibakterier i tarmen, som minder om blodcellerens overflade, Det skyldes, at colibakterierne har visse overfladeproteiner, som ligner antigenerne i AB0-systemet. Når barnets immunsystem har været i kontakt med de fremmede proteiner på colibakterierne, vil det iværksætte en immunreaktion og danne antistoffer.
- Inddrag vedlagte opgave om blodtypefordeling.
Du får følgende oplysninger, som skal benyttes til opgaven:
Der er 42 % af Danmarks befolkning der har blodtype 0
Der er 44 % af Danmarks befolkning der har blodtype A
Der er 10 % af Danmarks befolkning der har blodtype B
Der er 4 % af Danmarks befolkning der har blodtype AB
Der er 87 % af Danmarks befolkning der er Rhesus positive
Der er 13 % af Danmarks befolkning der er Rhesus negative
Måden at regner ud på hvad procentdelingen af de forskellige blodtyper er i Danmarks befolkning er at, Rhesus skal divideres med 100 og ganges med ABO-systemet. Fx 87100∙42%= 36,54 sådan vil udregningen for blodtype 0+ se ud.
Blodtyper | Opgivende oplysninger | Procentfordeling | 0 Rh+ | 42 % blodtype 087 % Rhesus positiv | 87100∙42%= 36,54% | 0 Rh- | 42 % blodtype 013 % Rhesus negativ | 13100∙42%=5, 46% | A Rh+ | 44 % blodtype A87 % Rhesus positiv | 87100∙44%=38,28% | A Rh- | 44 % blodtype A13 % Rhesus negativ | 13100∙44%=5,72% | B Rh+ | 10 % blodtype B87 % Rhesus positiv | 87100∙10%=8,7% | B Rh- | 10 % blodtype B13 % Rhesus negativ | 13100∙10%=1,3 % | AB Rh+ | 4 % blodtype AB87 % Rhesus positiv | 87100∙4%=3,48 % | AB Rh- | 4 % blodtype AB13 % Rhesus negativ | 13100∙4%=0,52% |
På skemaet ovenfor ses procentfordeling af Danmarks befolkning og i skemaet for neden ses fordeling for 2x’s blodtyper. Man kan tydeligt se at klassen ikke stemmer overens med resten af Danmarks befolkning. Men selve fordelingen mellem de forskellige blodtyper kan minde om hinanden. Fx er der ingen i klassen som har AB og i Danmarks befolkning er det en meget lille del der har den blodtype. Blodtyper i 2x | Procentfordeling | 0 Rh+ | 25,93% | 0 Rh- | 22,22% | A Rh+ | 25,93% | A Rh- | 14,81% | B Rh+ | 11,11% | B Rh- | 0% | AB Rh+ | 0% | AB Rh- | 0% |
Konklusion:
Denne rapport har forklaret princippet i et Eldonkort og Eldonkortet antigen-antistofreaktion. Ud fra et Eldonkort kan en person bestemme ens blodtype, i det kortet vise det, via dens fire felter. Hvor tre af felterne har et antistof enten A, B eller D, når de antistoffer reagerer med deres tilsvarende antigener, agglutiner blodet i feltet. Det fjerde felt er et kontrol felt. På den måde kan man aflæse sin blodtype, ved at se på i hvilke felter blodet er blevet agglutineret. I dette tilfælde var forsøgspersonens blodtype 0 Rh-. Ud fra sammenligningen af fordelingen af blodtyper i klassen og Danmarks befolkning, kan man sige at klassen fordeling til dels minder om fordelingen af resten af Danmarks befolkning. Den blodtype som der er flest i Danmark der har er der også flest i 2x som har, og den blodtype som der er mindst der har er der slet ikke nogen i 2x som har. 