Jomfru i fugleham

Vi har at gøre med en episk folkevise fra 1580 inddelt i 19 strofer med 4 vers i hver strofe. Selve stroferne er inddelt i enderim er således: A-B-C-B. Dette betyder, at B og B har enderim og gør det nemmere for læseren at huske det. I ”Jomfru i fugleham” er det ”Så vinder en svend sin jomfru.”
De fleste folkeviser har, ligesom denne folkevise, grundlæggende træk. Det foregår i middelalderen, og omhandler meget de problemer, man tumlede med dengang som fx kærlighed. Desuden beskrives personerne gennem deres handlinger, som er skrevet med masser af symbolik. I en del folkeviser, findes også magiske elementer, hvilket man ser i ”Jomfru i fugleham”. I folkevisen får vi to hovedpersoner introduceret: Nilaus Erlandsøn og en skøn jomfru. Det magiske element spiller ind, da jomfruen er forvandlet til en nattergal.
I en skov flyver nattergalen, og Erlandsøn prøver uden held at fange nattergalen. Det lykkes til sidst, da han giver nattergalen sit hjerte. Nattergalen bliver til et menneske, og hun fortæller Erlandsøn, at hendes stedmor er skyld i hendes forvandling. Erlandsøn og jomfruen forelsker sig senere hen, og de lever lykkeligt til deres dages ende.
Som nævnt er der en noget symbolik. Erlandsøn prøver som sagt at få jomfruen ned fra træet, men uden held. Dette kan ses i symbolsk betydning som et uheldigt forsøg på at ”score” pigen. At hun ikke kommer ned fra træet uden kan ses i symbolsk betydning, at hun spiller kostbar over for ham. Da Erlandsøn prøver at fælde træet ned med vold, kan det ses som et desperat, sidste forsøg, der ikke er tænkt ordenligt igennem. Jomfruen forklarer, at Erlandsøn skal give noget af sig selv, sit hjerte. Han gør det faktisk fysisk, men det kan ses i overført betydning. Erlandsøn skal vise med kærlighed, at han er villig til et forhold med hende. Det lykkes, da han giver hjertet væk. Da jomfruen bliver menneske kan det ses som forvandling. Som nattergal, var hun uopnåelig. Som menneske, det stik modsatte. Erlandsøn viste, at han var villig til at give noget af sig selv. Derfor er hun også villig til at forandre sig selv for hans skyld. Selve skoven er også symbolsk. Det virker nemlig som et sted, hvor man ikke finder kærligheden. Siden Erlandsøn vinder hendes hjerte kan det ses som, at hvis man prøver hårdt nok, kan man finde kærligheden på de mest mærkelige steder.

Som perspektivering kommer endnu en folkevise kaldet ”Den drømmeløse”. Temaet heri er også kærlighed. Den beskriver en man som har det svært med at sove. Han kunne hverken sove eller blive vågen. Pludselig ser han en svane, hvor han føler den er overalt, men han kan ikke fange den. Hans søvnproblemer kan ses som et liv, han ikke ved, hvad han skal stille op med. Han finder så endelig en svane, den store kærlighed, der kan gøre det nemmere for ham. Det viser sig, at han ikke kan fange svanen, dvs. den kvinde er uopnåelig.