Liljen og Dugdråben

-------------------------------------------------
Digt analyse og fortolkning
Dansk
Indledning

Liljen og dugdråben er et romantisk digt, som beskriver menneskets higen efter det guddommelige, men har svært ved at få fat på det. Liljen og Dugdråben er symboler på det virkelig liv.

Resume af ”Linjen og Dugdråben”

Digtet ”Linjen og Dugdråben” er skrevet af Schack von Staffeldt i 1808. Digtet handler om en dugdråbe der havner i linjen og linjen lukker sig sammen og dugdråben er fanget. Liljen byder dugdråben velkommen og siger at nu skal den blive her, og at hvis den altid vil elske den så skal liljen også altid elske den. Men dugdråben kan og vil ikke blive, den vil tilbage til himmelen, op til skyerne. Solen stå atter op og linjen åbner sine blade igen og dugdråben stiger op til himmelen igen og liljen dør, men dugdråben er lykkelig for at slippe vær fra liljens jordiske fængsel.

Analyse og fortolkning af ”Liljen og Dugdråben”

Temaet i digtet er længsel, idet at dugdråben længes efter at komme fri fra linjens ”fængsel” og komme tilbage til hvor den hører til.

I digtet er der 7 strofer i digtet og de har hver 6 vers. Så antallet af vers er regelmæssigt, og det er et prosadigt, da der ikke er lige mange stavelser i hver linje.
I digtet er der enderim, fx i strofe 7, linje 4-5 : flød-Skjød. Men det gennemgående mønster i digtet er: a-a-b-c-c-b, som man kan se i strofe 2.
Digtet foregår over ca. én nat da dugdråben forlader liljen idet solen stå op igen. Modsætningerne i digtet er himmel-jord, dugdråben høre til i himmelen og liljen høre til på jorden - de er altså vidt forskellige.
Fortælleren i digtet er en alvidende fortæller, da man høre om både linjens og dugdråbens følelser, tanker og om hvad der forgår udover.

Liljen og dugdråben er symboler i digtet. Liljen symboliserer det menneskelige og dødelige der er bundet til jorden. Dråben derimod er et symbol på det sjælelige og udødelige. Det vil sige at i digtet ser vi sjælen der fanges i den menneskelige krop, men sjælen stræber altid mod det guddommelige og føler sig fanget i sit jordiske fængsel.
Det er et typisk romantisk digt. Hele idéen og konceptet omkring forsøget på at opnå̊ det guddommelig, kommer rigtigt godt til udtryk i digtet. Liljen symboliserer som nævnt før det jorddige, det menneskelige, som desperat forsøg at beholde det glimt af det guddommelige, den har fundet her på jorden i form af dugdråben. Idéen om at man kun kan få momentane blik af det guddommelig kommer rigtigt godt til udtryk i strofe 3 ”O nej! jeg kan ej blive! nej! Med skyerne kun gåer min Vej, Her tøver jeg kun føje: Jeg Himmelen afspejle må, Beruse mig i Ætherblå, Vidt over jordens Høje”. Jeg synes det stykke viser rigtig godt, hvordan digtet skal forstås omkring den momentane lykke. Liljen, som symboliserer Schack Staffeldts tanker omkring livet på jorden, prøver ihærdigt på at beholde det guddommelige på jorden, men det er umuligt. Dugdråben forlader liljen, og efterlader den kun til at dø på̊ jorden, hvor intet godt er, mens sjælen(dugdråben) svæver til himmels, mod det guddommelige. Sjælen bliver i første strofe sendt ned fra himlen (som morgen dug) mod jorden, hvor den bliver fanget i en jordisk krop. Den jordiske krop(liljen) forsøger herefter blindt på at holde dette guddommelige væsen inde i sig, men forgæves. Solen kommer og oplyser det mørke som før omfavnede mennesket(strofe 5-6) ,hvorefter sjælen stiger til himlen, alt imens kroppen udånder. I sidste strofe er sjælen kommet til den verden, hvor den hører til og evig lykke venter den.

Perspektivering

Digtet kan sagtens perspektiveres til dens tid, nemlig romantikken, hvor man mente der var en sjælelig verden hinsides vores egen. Man mente at når man døde, ville ens sjæl(guddommelig) farer til himmels, hvor den ville opnå̊ evig lykke, mens opholdet på jorden, fængslet i en jordisk krop, var rene pinsler, man skulle udstå̊ fordi mennesket i sin tid blev smidt ud af paradis. Når man havde overstået sin straf, i form af et jordisk liv, kunne man vende tilbage til paradis som sjæl.