Undersøgelser i Randers Regnskov
Undersøgelse 1.
Find et eksempel på en tilpasning til at leve i regnskoven, hos et dyr i hver kuppel:
Dovendyret-Sydamerika
Dovendyret kan findes i den sydamerikanske regnskov, og er som navnet hentyder, et utroligt langsomt bevægende dyr, det er derfor nødvendigt for den at have tilpasset sig, den bevæger sig langsomt for at spare energi, så den er i stand til at udnytte de fødekilder der indeholder lidt energi, det der er knap så eftertragtet for andre arter i skoven. Det er samtidigt vigtigt for dovendyret at tiltrække så lidt opmærksomhed som muligt. Dovendyret er en mester til at kamuflere sig, og dens pels har en meget neutral farve. Man skal derfor kigge godt efter for at finde Regnskovens fire dovendyr, vi fik i vores gruppe også kun øje på to af dovendyrene. Dovendyrets fingre er udstyret med 10 cm lange, krumme kløer, som det kan lange ud med, hvis det føler sig truet, men dets allerbedste forsvar er at undgå at blive opdaget. Dovendyret har også tilpasset sig i forhold til det regnfulde klima i regnskoven, i og med at den altid hænger med ryggen ned mod land, er den hårpragt begyndt at tynges- og gro samme vej, så vandet praller af.

Afrikansk Kæmpetusindben-Afrika
Kæmpetusindbenet findes i den afrikanske regnskov. Tusindbenet har også begrænset synsevne. Og det er et modtageligt bytte for rovdyr- derfor er Tusindbenets hudpanser udviklet til at være meget hårdt og hovedsageligt består af kalk, panseret er rigt forsynet med porer, sanseorganer og kirtler. Fra nogle af disse kirtler udskilles der, hvis et givent dyr tager det i munden og tygger, nogle overraskende stærke giftstoffer, som i mange tilfælde indeholder ting som blåsyre, jodforbindelser og andre spændende sager, der let kan dræbe det rovdyr der forsøger at angribe det. Nogle aber har dog set mulighed i at benytte denne gift til at beskyttelse mod insekter ved at presse på kæmpetusindbenet og derved kunne bruge giftstoffet til at smøre på sig som et insektdræbende middel. Munddelene består, som hos så mange andre hvirvelløse dyr, af tre par kæber, men hos tusindbenene er bagkæberne og midtkæberne vokset sammen på en måde, der gør at de effektivt kan raspe dele af deres føde i regnskovens natur.

Grøn vandagame- Asien
I Randers Regnskov kan man i samme anlæg som slangehalsskildpadderne finde de grønne Vandagamer. Ligesom mange andre øgler har den grønne vandagame et tredje ”øje” bag på hovedet. Det er dog ikke et rigtigt øje, og kan ikke danne billeder, men kun sanse lys og skygger. Hvis en fjende sniger sig ind på vandagamen bagfra og skygger for solen, kan vandagamen derfor ”se” den, selvom de to andre øjne er fikseret på noget helt andet foran den, og så kan vandagamen nå at slippe væk. Altså vandagamens tilpasninger medvirker til den overlevelse i regnskoven- dens kamuflerende grønne farve og dens ekstra ”øje”.

Undersøgelse 2
Find min. 2 planter med særlige tilpasninger til regnskovens klima:
Bromelia planten:
Planter fra bromelia familien (Bromeliaceae), som er en slægtning til ananas planten, er en af de mest anvendte regnskovsplanter. Mange af bromelia arterne er epifytiske, dvs. de er snylteplanter. De lever altså på andre planter (hovedsagligt træ -grene og -stammer). Bromelier fæstner sig til grene eller lignende vha. af deres frit hængende rødder. Bromeliernes blade –bladskeder, er formet som tragte der kan opsamle og transportere regnvand ned til deres, frit svævende med tiden fæstede til grene eller lignede, rødder.
Planter der danner rødt pigment:
Nogle planter i regnskoven har tilpasset således, at de har dannet rødt pigment i bladene - Så kan de bedre opfange det sjældne sollys der kastes tilbage fra skovbunden.

Undersøgelse 3
Find et eksempel på symbiose
Bladskæremyrer:
Bladskæremyrer er svampedyrkere og derfor et eksempel på symbiose mellem svamp og insekt. Myrerne i kolonien samler blade, døde insekter og ekskrementer til svampene. I tuen gennemtygges bladstykkerne og myren anbringer en dråbe afføring på dem. Dråben indeholder enzymer som myrerne får ved at æde af svampen. Disse enzymer hjælper med til at nedbryde bladet. Myrerne anbringer svampens mycelium på bladmassen og svampen fuldender nedbrydningen af bladet. Myrelarverne lever udelukkende af de opsvulmede svampespidser som ikke indeholder giftige stoffer for insekterne. Bladskæremyrerne ville ikke kunne leve uden de svampe som de dyrker og svampene ville formentlig også forsvinde uden myrerne.

Diskuter:
Hvordan sørger Randers regnskov for, at der altid er tropisk klima i kuplerne?
Kuplerne er styret af et stort klimaanlæg med et separat system til hver af kuplerne. Hver kuppel er desuden opdelt i tre klimazoner; top, midt og bund. Der er opsat målebokse i hver af disse zoner og klimacomputeren modtager oplysninger om den aktuelle temperatur og luftfugtighed hver 5. minut fra disse bokse. Klimacomputeren får desuden information om solintensitet, vindstyrke, vindretning, temperatur og luftfugtighed fra en klimastation placeret uden for kuplerne. Ved at sammenholde med de ønsker til klimaet vi har indtastet i computeren, styrer computeren, om der skal tændes eller slukkes for varmen, om der skal åbnes eller lukkes for vinduerne, om der skal tændes eller slukkes for lyset i kuplerne og om der skal tændes eller slukkes for befugtigningssystemet.
Om sommeren er solen den eneste varmekilde i Randers Regnskov. Temperaturen kan nemt overstige 25 grader - hvis temperaturen overstiges sørger det automatiske klimasystem for at åbne vinduerne i kuplerne. Når vinduerne åbnes kommer der et net ned foran vinduerne, som sørger for at dyrene ikke slipper ud.
Om vinteren er der varmerør, de ligger som store ringe i tre niveauer i hver kuppel. Varmerørene fungerer som almindelig radiatorer, hvor der løber vand igennem. Klimacomputeren regulerer også varmetilførslen til rørene. Om vinteren er der også kunstbelysning, sådan at planterne kan overleve den mørke vinter.
Om natten regner det i alle tre kupler, det vand som falder ned over planterne i kuplerne er opsamlet regnvand fra kuplernes tag.

Er Randers Regnskov et lukket økosystem?
I Regnskoven er der et lukket økosystem i og med at der ikke bliver tilføjet noget. Regnskoven producerer og bruger alt selv. I Randers er det et meget åbent økosystem da det er kunstigt skabt og dermed bliver alt tilført udefra. Arterne har ikke en bestemt plads i systemet da der ikke er konkret behov for hinandens egenskaber. De bliver vartet op af menneskene.

Forskelle mellem Randers regnskov og den virkelige regnskov. * Der er et åbent kredsløb i Randers regnskov – lukket i den rigtige regnskov. * I Randers regnskov skal dyrene ikke kæmpe om føden. Der bliver sat med ud til alle arter, så alle for opfyldt deres næringsbehov. * Der er ingen naturlig fødekæde i Randers regnskov det naturlige økosystem er sat ud af spil.