Frivillighed i velfærdsstaten - Anna, Mille, Clara, Benjamin, Frederikke 2.C
Frivillighed (i Danmark):
En frivillig er en person, der gør noget aktivt til gavn for personer uden økonomisk vinding og uden nogen former for tvang. Kriteriet, at det frivillige arbejde skal foregå i en organiseret sammenhæng.
Medlem:
Nogle organisationer er medlemsbaserede. Medlemmerne vil som oftest have nogle pligter som f.eks. kontingentbetaling. Der er forskellige former for medlemmer:
Det aktive medlem - som deltager i møder og aktiviteter.
Det passive medlem - hvor man betaler kontingent men ikke deltager yderligere.
Støttemedlem - hvor man betaler kontingent og ikke deltager i aktiviteter.
Ulønnet ansat:
Man taler om ulønnede ansatte, hvis en person indgår i et arbejdsgiver/lønmodtagerforhold, hvor ledelsen skaber specifikke retningslinjer. Begrebet adskiller sig fra den traditionelle opfattelse af frivilligere. Ulønnede ansatte findes især inden for offentlig frivillighed.
Event-frivillig:
Event-frivilligheden kan også kaldes episodisk frivillighed. En eventfrivillig er en frivillig, der er frivillig i forbindelse med en eller anden konkret event - f.eks. Roskilde-festival.
Projekt-frivillig:
Projektfrivillige er frivillige, der tager ejerskab for et konkret projekt af kortere eller længere varighed.
Virtuel frivillig:
Virtuelle frivillige udfører deres frivillige aktiviteter på internetbaserede platforme. Det kan f.eks. være indsamlinger via nettet, og rådgivning af udsatte grupper via mail eller blogs. Børnetelefonen hører under denne kategori, da de rådgiver unge via nettet. Dette giver de unge en form for anonymitet.
Definition af frivilligt (socialt) arbejde:
Ved frivilligt arbejde forstås at indsatsen: * Udføres uden fysisk, retlig eller økonomisk tvang. * Ikke er lønnet. Dog kan en frivillig person modtage godtgørelse for udgifter som f.eks. transport- og telefonudgifter. Man kan også modtage privilegier i forbindelse med det frivillige arbejde, som f.eks. et armbånd til Roskilde Festival * Udføres over for personer uden for den frivilliges familie og slægt. * Er til gavn for andre end én selv. * Er formelt organiseret. Altså kan almindelig hjælpsomhed eller spontane handlinger ikke betegnes som frivilligt arbejde. * Er aktiv. Medlemskab af en forening er altså ikke frivilligt arbejde.
Mænd er lidt mere aktive end kvinder:
I “Udviklingen i Frivilligt arbejde 2004-201. SFÌ 2014” fremgår det at 35% af den danske befolkning arbejdede frivilligt i 2013. I Danmark er lidt flere mænd end kvinder i det frivillige arbejde. I 2014 var 36 % af mændene frivillige, mens 33 % af kvinderne var frivillige. Derudover ses at personer mellem 30 og 49 år gamle er mest aktive inden for frivilligt arbejde, hvorimod de mindst aktive er dem mellem 16 og 29 år. Danmark er i blandt de lande hvor flest er engageret, i forhold til frivillighed og social ydelse. Generelt er de frivillige arbejdere glade for at være med til at gøre en forskel, og kommunerne udviser også tilfredshed i forhold til samarbejdet.
I figuren nedenfor kan du ses at mænd er mere aktive i idrætten og på boligområdet. Til gengæld er kvinderne mere aktive på social- og uddannelsesområdet.
Tabel 1. Andelen af den danske befolkning, som har udført frivilligt arbejde inden for det sidste år, slået sammen på de forskellige områder. 2004. Procent. Område | Mænd | Kvinder | Samtlige | Kultur | 5 | 5 | 5 | Idræt | 14 | 8 | 11 | Fritid | 3 | 3 | 3 | Sundhed | 4 | 4 | 4 | Socialt | 3 | 4 | 3 | Politik/fagligt | 4 | 4 | 4 | Uddannelse | 3 | 5 | 4 | Bolig | 6 | 4 | 5 | Andet | 8 | 6 | 7 | Frivilligt arbejde i alt | 36 | 33 | 35 | Antal | 1.308 | 1.501 | 2.809 |
Uddannelse fremmer frivilligt arbejde:
Andelen af befolkningen, der arbejder frivilligt, stiger i takt med længden på ens uddannelse.
Tabel 3. Andel af befolkningen der arbejder frivilligt. Særskilt efter uddannelse. Delt op på områder. 2004. Procent. Område/uddannelse | Kort | Mellem | Lang | Faglig | Under udd. | Ingen udd. | Samtlige | Kultur | 5 | 7 | 10 | 3 | 3 | 3 | 5 | Idræt | 10 | 12 | 14 | 12 | 10 | 6 | 11 | Fritid | 5 | 3 | 4 | 3 | 2 | 2 | 3 | Sundhed | 4 | 5 | 6 | 3 | 4 | 2 | 4 | Socialt | 3 | 4 | 3 | 4 | 2 | 5 | 3 | Politik / fagligt | 4 | 4 | 8 | 3 | 4 | 3 | 4 | Uddannelse | 3 | 5 | 10 | 3 | 4 | 2 | 4 | Bolig | 5 | 6 | 10 | 6 | 1 | 3 | 5 | Andet | 4 | 7 | 12 | 7 | 4 | 7 | 7 | Alle områder | 28 | 40 | 51 | 34 | 28 | 26 | 35 | Antal | 300 | 620 | 344 | 752 | 339 | 452 | 2.809 |
Interesse for politik og religion fremmer deltagelse i frivilligt arbejde:
37% af de der mener, at politik er meget vigtig i deres liv, har arbejdet som frivillige.
Hele 53 % af de der mener, at religionen spiller en vigtig rolle i deres liv, har deltaget i frivilligt arbejde. Motivation: * Frivillige i det frivillige sociale arbejde er motiveret af at gøre en forskel – for 81 % har dette 'stor betydning' * Muligheden for en personlig udvikling har 'stor' eller 'nogen betydning' for 59 % * Lige så mange angiver dét, at man lærer noget om samfundet, som af stor eller nogen betydning.
Den frivillige sektor tæller næsten 101.000 frivillige organisationer. Heraf er omkring: * 83.000 lokale og regionale foreninger * 3.000 landsdækkende organisationer * 8.000 selvejende institutioner * 6.200 almennyttige fonde
Fakta: Den frivillige sektors samfundsøkonomisk størrelse:
I 2004 bidrog den frivillige sektor med næsten 100 milliarder til den danske samfundsøkonomi. Beregnes værdien af den frivillige indsats med, er tallet knap 135 milliarder kroner (godt 9% af BNP. 53% af den frivillige sektors indkomst stammer fra dens egne aktiviteter, som typisk er kontingenter. 40% af indkomsten kommer fra tilskud fra stat og kommuner, mens de resterende 7% kommer fra f.eks. gaver eller renteindtægter. Ser man på værditilvæksten, er velfærdsproduktionen endnu mere dominerende - 4/5 af værditilvæksten i sektoren sker på velfærdsområdet.
Vi valgte at arbejde med BørneTelefonen i denne opgave.
BørneTelefonen er en organisation, der tilbyder børn og unge til og med 25 rådgivning og hjælp med deres problemer i hverdagen. Man kan ringe på deres hotline, som er åben 12 timer i døgnet, eller sende en sms.
Alle rådgivere er mellem 23 og 75 år og arbejder frivilligt, og der er over 370 frivillige i organisationen. Flere rådgivere er professionelle, da man siden oprettelsen af BørneTelefonen i 1987 fandt ud af, at mange børn tumler med problemer, der kræver professionel rådgivning.
Hvert år ringer flere og flere til BørneTelefonen - i 2013 ringede 35.287 børn for at få en rådgivningssamtale, og det er 2.00 mere end i 2012.
Interview med BørneTelefonen:
* Hvad er din motivation? Under min sygeplejeuddannelse fandt jeg ud af, at jeg godt kan lide at arbejde med børn, og at jeg synes, det er vigtigt at hjælpe dem. Derfor vil jeg gerne gøre en forskel ved at hjælpe unge og børn med deres problemer. * Har I nogen specifik målsætning? Hvilken?
Strategien fokuserer på børn og unges ret til:
1 At få rådgivning og støtte til at mestre de udfordringer, som de hver dag møder, herunder individuel rådgivning til at håndtere særligt vanskelige situationer. Derudover har vi mere kvantitative målsætninger om, hvor mange samtaler vi har fx 37000 i 2015 * Hvad har I opnået af resultater, eller har I nået tidligere målsætninger? Generelt ja * Hvordan finansieres organisationen? Er I 100% selvfinansierede, eller får I også offentlig støtte? Vi får også offentlig støtte. Ca. 30 % * Ser I jer selv som supplement eller erstatning til, hvad staten udbyder? Supplement eller måske snarere komplementering * Mærker I igennem respons, om jeres arbejde gør nogen forskel? Ja, vi får mange positive tilkendegivelser fra børn og unge og kan på nogle medier også evaluere effekt, som generelt er god. * Skaber det, at I er en frivillig organisation, nogle begrænsninger? Hvilke? Ja, der er selvfølgelig grænser for hvilke krav, vi skal stille til frivillige. Derfor kan det fx være svært at få besat sene vagter om lørdagen, så nogle børn ringer og skriver forgæves.
Holdninger til frivilligt arbejde:
I USA ses frivilligt arbejde i høj grad som en velintegreret del af det sociale arbejde grundet det minimale offentlige sikkerhedsnet. Frivilligt arbejde er derfor en nødvendighed i USA, for at flere borgere kan blive tilbudt hjælp.
Ifølge Anne Mørk, adjunkt på Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet, skal vi i Danmark skæve til USA, når det kommer til at løse velfærdsproblemer. I USA anses det for at være en borgerpligt at udføre frivilligt arbejde. Man opfatter frivilligt arbejde som værende et vigtigt stykke arbejde for ens egen nation. Mange amerikanere ser frivillighed som en del af det at være en god voksen – det er en del af ens uddannelse og generelle dannelse som menneske. Et eksempel på dette er, at mange amerikanske gymnasieelever ikke kan få deres eksamen uden at have udført et vist antal timers frivilligt arbejde. Et andet eksempel på frivilligt arbejde som en del af menneskers uddannelse ses hos organisationen National Service Corps(NHSC). NHSC udbyder en del af de servicer, som den danske velfærdsstat yder os – hvis en ældre mand falder og slår sig, kommer NHSC og hjælper ham, ligesom en hjemmehjælper ville komme og hjælpe i Danmark. Hos NHSC arbejder professionelle inden for sundheds- og medicinalbranchen. I stedet for penge belønnes de med fx et stipendium, så de kan få uddannelse gennem frivilligt arbejde.
På trods af de store forskelle mellem det danske og amerikanske samfund mener Anne Mørk, at vi stadig kan inspireres af USA. Hun mener, at hvis vi i Danmark skal have frivillighed i gang, skal det ske ved politisk lederskab – det var nemlig det, amerikanerne gjorde. Ved 9/11 udnyttede forhenværende præsident George Bush terrorangrebet til at opfordre amerikanere til at udføre frivilligt samfundsarbejde. I årene efter oplevede man en kraftig opblomstring af frivilligt arbejde i USA. Anne Mørk mener, at vi burde have gjort det samme ved terrorangrebet i København d. 14-15. februar 2015. Under et terrorangreb forstærkes fædrelandsfølelsen, og man får en trang til at værne om hinanden. Anne Mørk mener, at Helle Thorning Schmidt burde have udnyttet denne følelse til at få sat frivilligt arbejde i gang i Danmark – for undersøgelser viser, at frivillighed gør mennesker til aktive og demokratiske borgere.
En anden positiv holdning til frivilligt arbejde som supplement til statens velfærdsydelser ses hos Socialdemokratiet, der mener, at frivilligt arbejde bør være en mere integreret del af fremtidens velfærd. Og frivillighed som supplement og ikke en erstatning til samfundets velfærdsydelser er noget, som Maja Panduro, social- og handicapordfører hos Socialdemokratiet, mener er vigtigt. Ifølge hende kan frivillige noget, som offentligt ansatte ikke kan. Med frivillighed følger nemlig lyst til at arbejde – man gør det ikke, fordi man har brug for løn. Dog er det også vigtigt, at vi finder en grænse. Grænsen skal drages på de områder, hvor der er brug for uddannelse og erfaring.
