qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnm qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnm Danmark i Romantikken skildret gennem kunst og litteratur
Dansk-Historie 1.g
11-05-2012
|

Indholdsfortegnelse
Indledning: 2
Romantikken og Guldalderen 2
Analyse 1, ”I Danmark er jeg født” af H.C. Andersen 3 1.1 Beskrivelse: 3 1.2 Sprog og ordsfærer: 4 1.3 Konklusion: 5
Analyse 2, ”Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro” af Christian Købke (1838) 5 2.1 Beskrivelse: 5 2.2 Komposition, balance og bevægelse: 6 2.3 Rum, lys og farver: 6 2.4 Fortolkning: 7
Sammenligning: 7
Konklusion: 8
Litteraturliste: 8 Primær litteratur: 8 Sekundær litteratur: 8 Links til information gennem nettet: 8
Primære bilag: 9

Indledning:
”Fornuften i fornuften = det sande. Fornuften i viljen = det gode. Fornuften i fantasien = det skønne.” Så smukt formulerer H. C. Ørsted sig, i en hilsen til sin gode ven og elev H.C. Andersen, og er dermed en god markør til at vise ændringen fra den tidligere rationalistiske tankegang i Oplysningen, til lidenskaben og de lunefulde følelser, som begynder at blomstre i Romantikken i starten af 1800-tallet.
I Danmark spirer ungdommens nybrud af kunstnere, og kommer i perioden 1800-1850 derfor nemt til at fremtræde med stor harmoni og lidenskab. De nye kunstnere præsterer med deres dugfriske værker, så som Grundtvig og Ingemanns salmer, og Oehlenschlägers og H.C. Andersens billedskønne fædrelandssange, som alle er med til at skabe ny kulturel rigdom. Dog er det udadtil smukke Danmark ikke så idyllisk, som det bliver fremstillet. Verdens første bombardement mod civilbefolkningen står for døren, og udbryder i 1807, da Danmark bliver offer for englændernes bomber. Staten må se sin ende da den går bankerot i 1813, og året efter må Danmark se på, imens Norge bliver erobret af svenskerne, og afstår som en del af den danske nation. Generelt gør arene efter Københavns bombardement, og økonomien fra det danske bankerot i 1813 tilværelsen hård, og man skulle umiddelbart ikke se Danmark som gående mod en strålende tid. Men trods Danmarks nedtur, bliver nationen så egentlig fremstillet ligesom tiden indikere i den tilsyneladende kaotiske Romantikken? Jeg har valgt at min indgangsvinkel skal være i Christen Købkes guldalermaleri ”Udsigt fra Dosseringen v. Sortedamssøen mod Nørrebro” (1838) og i H.C. Andersens fædrelandssang ”I Danmark er jeg født” (1850).
Romantikken og Guldalderen
I krisetiderne som Danmark stod i, ønskede kunstnerne i romantikken at samle folket om traditionen og fælleskabet, og om de højtærede danske værdier. Og da kriserne falder på stribe over det danske land fra starten af 1800-tallet, betegnes romantikken som gående fra 1801 - hvor Danmark tabte slaget på Rheden - til 1849-50, hvor Danmark gik fra enevælde til demokrati.
Slaget på Rheden havde stor betydning og indflydelse på det danske kulturliv og var med til at skabe og styrke det patriotiske fællesskab. Det skabte en følelse af samhørighed i det danske folk, og blev derfor også et af de første tegn på den danske nationalitetsfølelse. Denne følelse inspirerede danske kunstnere til at tænke nyt og til at skildre Danmark på en ny måde, som førte til den stilart vi i dag betegner som Romantikken.
De danske guldaldermalere og digtere ønskede at fremstille Danmark gennem dens natur, sprog og historie. Den detaljerede realisme var i sig selv ikke hensigten for landskabsmalernes malerier, men de ønskede derimod at få nationen til at elske deres fædreland. Gennem deres malerier og digternes digte, fremstillede og gengav de vores smukke blomstrende skove, bakkerne og dalene der snoede sig gennem landskabet, men flettede samtidig på fornemste vis fortidsminder og symbolik ind med deres ord eller komposition. Dette skabte både nogle idylliske og velkomponerede billeder, der på hver sin måde, hele tiden trak i de nationalistiske tråde, og nogle fuldt ud natur- og historiebeskrivende tekster, der samlet set lagde tryk på at skildre fædrelandet. På denne måde kunne malerne samlet i ét billede, skildrer et Danmark for alt hvad de forbandt med fædrelandsfølelsen, og det samme kunne digterne med få og meget deskriptive ord.
Analyse 1, ”I Danmark er jeg født” af H.C. Andersen
1.1 Beskrivelse:
Fædrelandssangen ”I Danmark er jeg født” er skrevet af H.C. Andersen i 1850, og er en nationalromantisk sang på 4 strofer, som skildrer Danmark gennem datidens fædrelandsfølelse og værdier. Sangen afspejler en nation, der i krisetiderne begynder at dyrke den danske ånd, sproget, folket og naturen, som også tydeligt fremtræder som nogle af sangens fokuspunkter. Sangen er skrevet i et let sprog, med korte og stemningsvækkende sætninger, samt enderim der er med til at skabe ro og eurytmi grundet den faste form.
1.2 Sprog og ordsfærer:
Typisk for hans tid, skriver han en salme præget af danske værdier, hvor han beskriver Danmarks fortid, minder, og natur. Som gennemgående i fædrelandssangen, benytter han billedsprog og ordsfærer, og hans sprog er meget højtidligt, positivt og metaforisk, hvilket er med til at idyllisere og nationalisere sangen. I naturen finder man ord som, friske strand, grønne øer og vilde svaner, mens det danske sprog bliver beskrevet mere personligt og nært, med sød musik, velsignelse og hans moders bløde stemme. Historien og kulturen bliver skildret med glans. Vores tidligere herredømme er tabt, men alligevel hører man stadig folkets sang og mejselslag. Altså referere H.C. Andersen til vores fortid, og fortæller at den lille danske nation stadig er her, og at vi trods vores nederlag altid vil bestå. Han skaber samhørighed og fædrelandsstolthed i folket, og gør det gennem hans følelsesladene lyrik, og appellere altså til nationen ved brug af ethos. Generelt benytter han sig af positive tillægsord og konnotationer, der gør hans sprog meget billedbeskrivende og følelsesladet.
Altså er Andersens evne til at beskrive og skildrer natur og historie, en vigtig del af hans brug af sprog. Men i sangen anvender han også besjælinger, som puster liv i de objekter han benytter sig af, og skaber eksistens og glæde i sproget. Bl.a. i strofe 3, vers 1, hvor han skriver ”Engang Du Herre var i hele Norden.” Her besjæler han Danmark ved at skrive Du, som om at Danmark var en person det styrrede Norden. Det samme gør han i strofe 3, vers 6, hvor plovjernet finder Guldhornene. Plovjernet får den menneskelige egenskab, at finde noget, som gør sproget mere spændende og varieret. Til sidst besjæler han sproget i strofe 1, vers 3, ved at omtale det som ”min Moders stemme.” Altså er sprogets hans moders stemme, hvilket også gør hans sang mere personlig. I kontrast til Oehlenschlägers ”Der er et yndigt land” hvor Danmark bliver skildret med samme pragt, har Andersen valgt at lægge en mere personlig vinkling på sangen. Med ordvalg som ”jeg, dig, mit og os”, viser han hvordan netop han ser Danmark, og hvordan han ønsker at hele nationen burde se den. På den måde bliver han et forbillede for nationen, og går forrest med hans beskrivelser og skildringer, for at vise det smukke Danmark.
Flere faktorer spiller altså ind i Andersens sprog, og et sidste og centralt element er hans brug af anaforer. Et eksempel på en gennemgående og væsentlig anafor er Andersens brug af ”danske” og ”Danmark.” Han gør det klart fra første linje, at det er Danmark det handler om. Hele 5 gange, skriver han henholdsvis ”Danmark” og ”danske”. Dette gør han netop fordi, at anaforen er en god fremhæver til at vise og lede os hen til, hvad han ønsker, skal være vores fokus, og dette skaber et tydeligt omdrejningspunkt i sangen.
1.3 Konklusion:
Formålet med Andersens nationalsang er at samle befolkningen om et fællesskab, nemlig stoltheden af vores land. Trods modgang og svære tider, står vi alligevel solidt tilbage, dog ikke med den samme storhed og rigdom, men med en samhørighed der ikke er til at tage fejl af. Andersen rammer folket og opnår hvad han vil, nemlig at vække fædrelandsfølelsen i den hårdt ramte nation.
Analyse 2, ”Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro” af Christian Købke (1838)
Billedet ”Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro” er malet af Christian Købke i 1838, og er et guldaldermaleri malet på olielærred. På billedet skildres Danmarks natur, kultur og folk gennem Købkes syn, og er præget af naturens idyl og kulturen og folkets nationalitet.
2.1 Beskrivelse:
Maleriet er figurativt, malet med meget præcise og detaljerede strøg og iagttagelser, som gør det meget minutiøst og realistisk. Billedet er malet ved en sø, med få personer og i et idyllisk naturlandskab. I forgrunden ses to damer stående på en lille træbro, tæt op ad hinanden og med ryggen til, iklædt lange mørkeblå kjoler, med henholdsvis et hvidt og et gult tørklæde om håret. På venstre side af dem går en høj træflagstang langs deres krop op af luften, med Dannebrog hejst i toppen, som nærmest ”deler” billedet i to. I mellemgrunden ses en båd ude på søen, som damerne ser ud på. I båden sidder fire mænd, og i venstre side af mellemgrunden, ses bredden hvor træer og frodige planter vokser sig frem i vandkanten. Baggrunden er bestående af den modsatte bred, hvor en skorsten i det fjerne sender en lille bølge af røg op i luften, samt den kæmpe blåhvide himmel dækket af få skyer.
2.2 Komposition, balance og bevægelse:
Kompositionen i billedet er præget af horisontale og vertikale linjer, som skaber ro og stabilitet. Det ses blandt andet på badebroens horisontale linje, og flagstangens stik modsatte vertikale linje. Dog skaber flagets blafren en diagonal linje, som udtrykker lidt dynamik og bevægelse i billedet. Bådebroen horisontale linje skaber sammen med bredden i baggrunden en midterakse i billedet, som billedet også er bygget op om, hvilket blot underbygger roen og balancen. Balancen i billedet er symmetrisk, dog er der i højre side placeret en stor busk, samt træer og den frodige bred, op i mod båden på venstre siden, hvilket umiddelbart vil virke asymmetrisk. Men da kvinderne kigger ud mod mændene i båden på venstreside af søen, skaber det mere ligevægt, selvom båden arealmæssigt ikke fylder meget, i kontrast til breddens natur. Bevægelserne i billedet er få, vindens sus i det hejste Dannebrog skaber den hovedsagelige dynamik, men få bølger og røgen i baggrunden, viser at der er en let vind tilstede.
Den symmetriske balance og den rolige komposition underbygger Købkes idyl og skønhed i billedet. Han opnår på den måde hvile og glæde, og opretter et fokus på mændene ved at lade dem være alene på den store sø.
2.3 Rum, lys og farver:
Købke benytter sig især af specielle faktorer der hjælper ham med at skabe rum i billedet. Forholdet mellem for- mellem- og baggrund skaber rum, fordi Købke tydeligvis har malet objekterne i billedet i forskellige størrelser, efter hvor de er placeret. Båden på søen er lille og mændene i den er små, i kontrast til kvindernes størrelse. Breddens træer bliver mindre og mindre, og baggrundslandskabet er småt og utydeligt. Han benytter sig af overlapninger ved fx kvinderne på broen, og den store busk som dækker dele af vandkanten bag den. Dog bliver også lyset og skyggerne anvendt til at skabe rum. Der er en central naturlig lyskilde i billedet, og det er solen, som er placeret udenfor billedet men i venstre side. Dette ses da kvindernes kjoler er lyst op fra venstre side, og deres folder i kjolen skaber egenskygger. Egenskygge er med til at skabe rum, så billedet ikke ligner en plan overflade. Samtidig genspejler broens pæl sig i vandet og skaber en slagskygge, som også danner rum i billedet.
Farveharmonien i billedet er hovedsageligt kolde farver, men de fremstår lyse da solen nuancer lysner billedet op. Himlen skaber en stor lys og hvid overflade, men naturen er hovedsagelig grøn og vandet en smule lilla. Dog er det flotte røde Dannebrog hejst, og det skaber en tydelig komplementærkontrast til den grønne natur, hvilket igen skaber fokus om flaget. Kvindernes hovedbeklædning og kjoler står også i kontrast til hinanden. Deres blå kjoler står i egenkontrast til deres gule tørklæde, og dette indikere at de også har en vigtig betydning i billedet.
2.4 Fortolkning:
Billedet forsøger at idyllisere Danmark og er præget af de nationalromantiske værdier. Flaget der er hejst højt indikere vores stolthed, og vi vil gerne vise Danmark så bredt som muligt, altså også gerne i Nordens andre lande. Mændene ude på søen, symbolisere vores stolte nations krigsherre, de kæmpede for vores land, og drog af sted på havet for at beskytte kvinderne og børnene. Kvinderne står tilbage på broen og ser bekymrende med, og støtter deres mænd til det sidste, ved at hejse flaget som tegn på en nation af stolthed. Det er altså vores historie, folk og idyl der besejre, og det danske folk fremviser ikke kun sig selv med vores flag, men ved både at være på land, på søen og vores flag i luften, viser det, at vi stadig er en nation af folk, og vi er ikke glemt. Det referer også til vores tidligere magt over Norden, da vi både reagerer på land, til vands og i luften. Den store himmel symboliserer vores Gud, som holder hånd om os alle og belyser vores smukke Dannebrog. At Dannebrog er sat i kontrast til himlen, symbolisere historien om Dannebrog der dalede ned fra himlen i kampens hede, og genoprejste gejsten i vores krigere.
Sammenligning:
Både Andersens fædrelandssang og Købkes guldaldermaleri afspejler et Danmark, præget af stoltheden af naturen, historien og folket, der stadig er grundstene i vores følelser af de danske værdier i dag. De skildrer begge Dannebrog, naturpragten og folket, med samme udgangspunkt, nemlig at lære danskerne at elske det fantastiske land, som de har været så stolte af i så mange år. Begge værker fremhæver historiske elementer. Købke viser dem gennem hans symboler, og ønsker at man selv skal fortolke sig frem til en betydning af disse, hvor at Andersen beskriver alt med pragt, og fremstiller historien mere konkret og lige til. De er dog stadig begge to eksemplariske værker fra den blomstrende tidsperiode i starten af 1800-tallet, og afspejler begge idyl og harmoni.
Konklusion:
I starten af 1800-tallet var Danmark altså hårdt ramt af kriser, krige, politikskandaler og økonomistop, men trods dagligdagens hårde tider, lærte kunstnerne og digterne folket at se andet end skandalerne i landet. De fandt værdier i andet end materialisme, og søgte tilbage til fortiden. Tilbage til minderne for at huske vores fantasiske historie, frem til landskabets smukke natur, og op til nutidens stadig flagrende Dannebrog. Dette er alt noget vi kan takke kunstnerne for. De så væk fra alt negativitet, og skildrede i stedet Danmark med harmoni, skønhed og idyl, som er det smukke og centrale i Romantikken, der stadig beundres den dag i dag.
Litteraturliste:
Primær litteratur:
Andersen, H.C. I Danmark er jeg født (1838)
Købke, Christen: Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro. (1850)
Sekundær litteratur: Oehlenschläger, Adam ”Der er et yndigt Land”
Links til information gennem nettet:
”Begreber i dansk” af Grete Heuser og Jesper Lunde. Billedanalysen er bygget op om denne model http://www.24.dk/user/selvterapeutisk/perma/2009/02/20/Billedanalysemodel Centrale begreber og noters forklaring: http://www.denstoredanske.dk/ Guldalder, Romantikken og kunstnere deri (primært i Indledning og Romantikken og Guldalder): http://www.guldalder.dk/show.asp?id=2 Guldalder og romantikken: http://www.da-net.dk/romantiknoter.html H.C.Andersen - http://www.emu.dk/gsk/skolebib/uv/forf/hca/person.html Informationer og begreber under billedanalyse: http://imv.au.dk/~pba/Homepagematerial/MMproduktionmateriale/kolstrup/3_Lys.pdf Købkes billeder: http://www.assistens.dk/kobke.htm - Nationalromantik: http://litteraturensveje.systime.dk/index.php?id=157 Slaget på Rheden: http://www.b.dk/kultur/slaget-paa-reden Slaget på Rheden: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/slaget-paa-reden-1801/ Slaget på Rheden (kulturel påvirking): http://da.wikipedia.org/wiki/Slaget_p%C3%A5_Reden ”Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro” http://fc.nrsbgym.dk/~lf/biedermeier/002197C8-000F4448.1/260306_181925_1.png Primære bilag:
H.C. Andersen ”I Danmark er jeg født” (1950)

I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme,
Der har jeg Rod, derfra min Verden gaaer.
Du danske Sprog, Du er min Moders Stemme,
Saa sødt velsignet Du mit Hjerte naaer. u danske friske Strand,
Hvor Oldtids Kjæmpegrave
Staae mellem Æblegaard og Humlehave,
Dig elsker jeg! — Danmark, mit Fædreland! Hvor reder Sommeren vel Blomstersengen
Meer rigt end her, ned til den aabne Strand?
Hvor staaer Fuldmaanen over Kløver-Engen
Saa deilig, som i Bøgens Fædreland?
Du danske friske Strand,
Hvor Dannebrogen vaier, -
Gud gav os den — Gud giv den bedste Seier! -
Dig elsker jeg! — Danmark, mit Fædreland! Engang Du Herre var i hele Norden,
Bød over England — nu Du kaldes svag,
Et lille Land, — og dog saa vidt om Jorden
End høres Danskens Sang og Meiselslag.
Du danske friske Strand, -
Plovjernet Guldhorn finder, -
Dig elsker jeg! — Danmark, mit Fædreland! Du Land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme,
Hvor jeg har Rod, hvorfra min Verden gaaer,
Hvor Sproget er min Moders bløde Stemme,
Og som en sød Musik mit Hjerte naaer.
Du danske friske Strand
Med vilde Svaners Rede,
I grønne Øer, mit Hjertes Hjem hernede,
Dig elsker jeg! — Danmark, mit Fædreland!

Christian Købke, ”Udsigt fra Dosseringen ved Sortedamssøen mod Nørrebro” (1838)

--------------------------------------------
[ 1 ]. http://www.guldalder.dk/show.asp?id=25
[ 2 ]. Ørsted, H.C., var en dansk fysiker fra 1777-1849, der bl.a. opdagede elektromagnetismen og meget betaget af stjernehimlen, som han også senere hen kortlagde.
[ 3 ]. Andersen, Hans Christian, (2. april 1805 i Odense – 4. august 1875) var en dansk digter og forfatter, der er verdensberømt for sine meget smukke eventyr. Han betragtes som en del af Den Danske Guldalder, og hans digte og eventyr indeholder eksemplariske træk fra Romantikken.
[ 4 ]. Rationalismen er en ”tør” fornufttro, der ikke lader tro, følelser og fantasi vederfares deres ret.
[ 5 ]. Grundtig, N.F.S. en kendt og banebrydende dansk mand, der specielt er kendt for at være fundamentet bag grundidéen om vores højskoler. Han var samtidig præst, politiker, figolog, digter og meget andet.
[ 6 ]. Ingemann, B.S. er en dansk digter og forfatter der specielt er kendt for sine smukke danske salmer: ”Deilig er Jorden” og ”Glade Jul.”
[ 7 ]. Oehlenschläger, Adam, er også kaldt ”Nordens digterkonge” og er bl.a. kendt for sin fædrelandssang ”Der er et yndigt Land”
[ 8 ]. Livets veje, Nationalromantikken, side
[ 9 ]. Den kærlighed man giver til sit fædreland.
[ 10 ]. En bestem måde at måle på, så billedet fremstår så perfekt og realistisk som muligt.
[ 11 ]. Eurytmi (harmoni eller rytmik), der også kaldes synlig tale og sang, udføres til kunstnerisk formet tale eller til musik.
[ 12 ]. Strofe 1, vers 5
[ 13 ]. Strofe 4, vers 7
[ 14 ]. Strofe 4, vers 6
[ 15 ]. Strofe 4, vers 4
[ 16 ]. Strofe 1, vers 4
[ 17 ]. Strofe 1, vers 3
[ 18 ]. Strofe 3, vers 1,2,3,4
[ 19 ]. Købke, Christen (1810 – 1848) var en dansk maler, der i dag regnes for den danske guldalders betydeligste maler.
[ 20 ]. Guldaldermarierne er en gruppe malerier malet i en bestemt tidsperiode, nemlig Gulalderen. De afbilleder ofte Danmark med fokus på naturen og folket.
[ 21 ]. Egenskygge er den del af et objekt der ikke bliver belyst fra en lyskilde har egenskygge.
[ 22 ]. Slagskygge er skyggen der bliver kastet bag et belyst objekt.
[ 23 ]. http://da.wikipedia.org/wiki/Valdemarsdag
[ 24 ]. At leve et liv, der lægger vægt på materielle ting og ejendom, er at leve materialistisk. Så materialisme er at vægte de materielle værdier højt.