Indledning:
Det internationale system var under den kolde krig et stabilt system præget af to dominerende magter, og med staterne som de primære, og i mange sammenhænge de eneste aktører. Efter den kolde krigs ophør har kloden bevæget sig mod et mere labilt system, der trods amerikanske dominans på det militære område, er præget af både statslige og ikke-statslige aktører, samt ændrede magtforhold mellem staterne. Altså et system der for en umiddelbar betragtning en mere multipolær struktur. Samtidig er international politik præget af både et stadig tættere samarbejde mellem staterne via globalisering og øget konkurrence om verdens ressourcer. Hertil kommer nye former for sikkerhedstrusler som terrorisme og klimaforandringer.
Underspørgsmål: 1. Redegør for hvordan det internationale system og dets magtstrukturi, har ændret sig siden den kolde krig. Forklar herunder hvordan Vestens sikkerhedspolitiske situation har ændret sig. 2. Sammenlign de opfattelser af USA’s rolle i verden, som kommer til udtryk i bilag C1, bilag C2 og bilag C3. I besvarelsen skal du inddrage teori om international politik. 3. Diskuter, i hvor høj grad USA har mulighed for at bevare sin status som unipol i det internationale system. Besvarelsen skal tage udgangspunkt i bilag bilag C4 og inddrage de øvrige bilag. Angiv kilde ved anvendelse af supplerende materiale.
Redegørelse:
Det internationale system og dets magtstrukturi, har ændret sig meget siden den kolde krig. Inden den kolde krig havde man en såkaldt multipolær magtstruktur, hvilket betød at magten var fordelt mellem 4-8 stormagter. Denne magtstruktur fik en ændring under den kolde krig, hvor strukturen skiftede over til en bipolær magtstruktur, da magten lå hos de to stormagter USA og Sovjetunionen. Efter den kolde krig, indså man at der ikke længere var to stormagter i verden, eftersom Sovjetunionen viste sig underlegne i forhold til det mægtige USA. Magtstrukturen var derfor i stedet unipolær, da USA sad på den totale magt.
I dag har hovedparten af verden ændret adfærd med hensyn til deres sikkerhedspolitik, man siger vi er gået fra hård magt til blød magt. Den hårde magt har fået en svækket betydning, imens den bløde magt har fået en øget betydning. Engang fokuserede man langt mere på den militære magt, altså den hårde. Hvorimod man i dag fokuserer mere på den bløde magt, som indebærer økonomisk, samfundsmæssig, miljømæssig og politisk sikkerhed, med andre ord de problemer som en nation står overfor, når vi i dagens globale samfund er så indbyrdes forbundne som vi er. De militære trusler har som modsætning til dette ikke særlig stor betydning længere. Eksempler på de nye sikkerhedstrusler kunne være oliekriser, integration, terrorisme, global opvarmning, ustabile regimer, osv. Det vil sige, at det hovedsageligt er de svage stater, som er sikkerhedstruslerne i nutidens globale samfund. Man kan med andre ord også sige, at vi er gået fra at fokusere på den fysiske sikkerhed til at fokusere mere på den sociale sikkerhed.
I dag er der også opstået en række andre aktører udover staterne selv. En anden type aktører der spiller en stigende rolle i international politik er de såkaldte NGOére (Non Govermental Organizations), dvs. internationalt orienterede interesseorganisationer der ofte arbejder for et ideelt formål, som for eksempel menneskerettigheder (Amnesty International), miljø (Greenpeace) fattigdomsbekæmpelse (ATTAC), osv. Disse internationale organisationer er i højere grad med til at mindske staternes magt og dermed mulighederne i den internationale politik.
Indenfor det internationale system, er vi blandt andet også gået fra at være et anarki, til at være et modent anarki. Vi er med andre ord gået fra at være foruden nogen central ledelse og have suverænitet, til at have interdipendens i og med vi er blevet indbyrdes afhængige. Dette betyder vi er fået fra at have en magtbalance, hvorimod vi nu er på vej mod et begyndende sikkerhedsfællesskab.
Sammenligning af USA’s rolle i verden:
Det første bilag, er en tale af præsident Barack Obama holdt i Cairo, Ægypten 2009.
I denne tale er præsident Obama kommet til Cairo, for at etablere et samarbejde med muslimerne. I talen fastslår Obama, at USA ikke kun er en egoistisk supermagt, som mange måske ville påstå. Obama fremviser derimod USA som værende et retfærdigt og respektfuldt land, som prøver at gøre hvad der er bedst for verden. Obama udtaler, at USA vil bekæmpe de voldelige ekstremister, der udgør så stor en trussel mod sikkerheden i det amerikanske samfund. Han udtaler bland andet, at de ikke er gået ind i Afghanistan fordi de havde lyst, men fordi det var nødvendigt. Obama fremviser altså USA som værende i en rolle som verdens storebror, som et land der løser andres problemer og som er til udelukkende for at hjælpe andre. Obama udtaler blandt andet, at der vil blive stillet 2,8 milliarder dollars til rådighed, for at hjælpe den afghanske økonomi i gang og få etableret offentlige institutioner, folk kan have tillid til. Altså at de gør alt hvad de kan for at hjælpe til hvor der er brug for det.
Til sidst i talen udtaler Obama sig omkring d. 11. september, han forklarer at USA har været fyldt med frygt og vrede efter hændelsen og har derfor i nogle tilfælde ført til handlinger, der har stridt imod deres traditioner og idealer.
Det andet bilag er en tekst af Jørgen Ørstrøm Møller kaldet ”Verden uden ledelse for første gang siden 1945”.
I teksten fortæller Ørstrøm, at i tiden umiddelbart efter 1945 var verden unipolær med USA siddende på posten som supermagt. USA opererede i deres eget billede og gjorde som det passede dem, selvom nogle var imod. Dette kunne lade sig gøre, fordi USA ubestridt var den stærkeste militærmagt, den dynamiske økonomi og udgangspunkt for de kulturelle og intellektuelle strømninger, der formede verdenssamfundet.
Ørstrøm mener alt dette er faldet helt til jorden inden for det første årti af dette århundred. USA’s militær magt vil forblive den stærkeste i verden i de næste årtier, men han tvivler på om USA har evnen og viljen til at bruge den og om USA’s militærmagt er indrettet til at opfylde de strategiske mål.
Ørstrøm fastslår, at truslen mod USA ikke længere omhandler forsøg på at erobre dele af deres territorium. Truslen er derimod at USA vil blive destabiliseret gennem terroraktioner, som formål at fratage det politiske systems legitimitet. Ørstrøm tilføjer dog, at USA’ svækkende magt ikke er det samme som, at USA’s evne til at påvirke og skabe global udvikling er forsvundet.
Ørstrøm mener at den bløde sikkerhedspolitiske strategi USA fører, ikke kan bruges til meget. Han mener i stedet USA skal vise at det dem som har magten og det i stedet er de andre lande der skal komme til dem og indse at de vil være det bedste for at undgå enhver form for konfrontation. Han beskriver dette med sætningen ”Jeg kan godt lide jer, vil I ikke også være søde at lide mig?”.
Han afslutter teksten med et eksempel fra COP15-mødet, hvor USA for første gang nogensinde, ret brutalt blev sat uden for døren. Til dette drog Kina konklusionen, at USA er færdig som leder på det internationale plan og Ørstrøm selv siger ”Verden er uden ledelse og uden ledere”.
Det tredje bilag er et interview af Joseph Nye kaldet ”Et Amerika, der lytter”.
Joseph Nye som er professor i international politik ved Harvard University, mener at den rigtige måde at løse problemerne er via en blanding med hårde og bløde midler. Når der for eksempel er taler om al-Qaeda er bløde midler ikke en mulighed, men han mener det er muligt at nå de muslimske unge via bløde midler, ingen Osama Bin Laden for eksempel får dem rekrutteret til nye terroraktioner. Joseph Nye mener det er vigtigt for USA at fremvise sig som et land, der lytter, der respekterer sine egne værdier og andre kulturers værdier.
Han nævner blandt andet, at der findes tre bløde midler, et lands kultur, de politiske værdier og udenrigspolitikkens legitimitet.
I slutningen tilføjer Nye, at de hårde midler ikke bør udelukke de bløde midler og omvendt. Han bruger Afghanistan som eksempel, hvor der er brug for at få etableret sikkerhed inden der kan bygges skole, sygehuse, osv. Volden må stoppes før den civile hjælp kan sættes ind.
Hvis man skulle sammenligne de tre tekster, så ses det at den første tekst af Barack Obama er en idealistisk tekst. Han ser USA som værende det land der skal løse verdens problemer og opretholde freden. USA gør hvad der er nødvendigt for verden og de prøver i højeste grad at gøre det via bløde magtmidler.
Den anden tekst er en realistisk tekst. Den fortæller at USA har rollen som verdens stærkeste militærmagt, men at USA ikke længere symboliserer den dynamiske økonomi, de intellektuelle strømninger, osv. Det er ikke længere USA der former verdens samfundet, USA er ikke længere verdens supermagt og de er blevet svagere på mange punkter fordi USA ubestridt var den stærkeste militærmagt, den dynamiske økonomi og udgangspunkt for de kulturelle og intellektuelle strømninger, der formede verdenssamfundet.
Den tredje tekst er ligeledes realistisk, den fortæller derimod ikke særlig meget om USA’s rolle i verden. Den fortæller dog, hvordan USA skal anvende deres magtmidler for at skabe dynamik og skabe fremgang. Derfor siges det også lidt mellem linjerne, at USA stadig har stor indflydelse på verden. USA er stadig en af verdens supermagter og de kan gøre en enorm forskel på det globale plan.
Diskussion af USA og deres unipolaritet, samt konklusion:
Fareed Zakaria udtrykker i sin artikel ”Samtidshistorie for viderekomne”, at USA ikke vil bevare sin status som unipol. USA vil dog fortsat være førende indenfor den militære magt, som det også indgår i bilaget ”Verdens militærudgifter”. Her ses det at USA anvender hele 623 milliarder dollars, hvorimod resten af verden anvender 500 milliarder dollars, USA er altså langt overlegne på det militære plan. På trods af USA’s kolossale militærmagt, så er en krig mellem stormagter utænkelig. USA vil langsomt blive erstattet af andre lande, når det kommer til den økonomiske magt. Her spiller Kina en enorm rolle, i og med Kina er på vej frem på det globale plan, dette sker på baggrund af et hårdtarbejdende Kina, som producerer varer i enorme mængder. De kan samtidig gøre det billigere end så mange andre og dette er hovedsageligt grunden til, at Kina langsomt overtager det globale marked. Dette illustrerer bilaget i kompendiet på fornemmeste vis.
I dagens globale samfund er det ikke kun staterne der har indflydelse, internationale organisationer som EU, FN, osv. Får stadig større indflydelse. Internationale organisationer overtager flere områder fra nationalstaterne. Medlemsstaterne forvandles stille og roligt til regionale enheder. I fremtiden kan den enkelte nation godt vælge at stå udenfor de enkelte organisationer, men det koster. Landene mister indflydelse uden at få noget andet i stedet. Moderne samfund bliver så forbundne, at afgørelserne ophører med at blive truffet på det nationale plan. Et land i fx Europa uden for EU vil i fremtiden blive regnet for et land uden betydning.
De såkaldte NGO’ere, er samtidig også i højere grad med til at mindske staternes magt og dermed mulighederne i den internationale politik.
Derfor har USA ikke mulighed for at bevare sin status som unipol i det internationale system, andre lande er i færd med at spille mere afgørende roller, de internationale organisationer får stadig større magt og NGO’erne ligeså.
Litteraturliste:
Præsident Barack Obama: ”En ny start”. Tale holdt i Cairo, Ægypten. 4. 6. 2009. Uddrag.
Jørgen Ørstrøm Møller: ”Verden uden ledelse for første gang siden 1945”. Ræson 01/10. Uddrag.
Joseph Nye: ”Et Amerika, der lytter” (interview ved Gabor Steingart og Gregor Peter Schmitz). Der Spiegel 17. 8. 2009. Uddrag.
Fareed Zakaria: ”Samtidshistorie for viderekomne”. Weekendavisen 20. 5. 2009. Uddrag. www.globalsecurity.org/military/world/spending.htm Verdens militærudgifter. http://econstudentlog.files.wordpress.com/2009/02/gdp_nominal_per_capita_world_map_imf_20071.png BNP i verdens lande. http://www.ugebrevet-europa.dk/artikel.asp?AjrDcmntId=1187 Karikatur om USA og Kina. http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/259885:Debat: Efter den sidste supermagt
Youtube:
http://www.youtube.com/watch?v=-jXMg6lXH5Q What kind of superpower will China be? (Fukuyama). http://www.youtube.com/watch?v=HIRCWZVRrYo&feature=relmfu China as a rising power. (Kissinger).
Eget materiale: * http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/International_politik_og_organisationer/international_politik?highlight=international%20politik – international politik. * http://www.fremforsk.dk/vis_artikel.asp?AjrDcmntId=78 - Staten forsvinder - nationen består. * ”International politik og sikkerhed” - kompendium
