Dansk udenrigspolitik
Du skal lave en sammenligning af de synspunkter på Danmarks deltagelse i bekæmpelsen af Islamisk stat, som kommer til udtryk i bilag A, B & C. Du skal inddrage viden om dansk udenrigspolitik – herunder mål og midler.

Fælles for Bilag A, B og C er at de alle omhandler problematikken om islamistisk stat. Artiklernes forfattere præges af deres teoretiske ståsteder og ideologiske forskelle.
Bilag A er imod en aktivistisk udenrigspolitik med brug af hård magt. Den er altså imod en bombekampagne, chancen for at ramme IS er meget lille i forhold til risikoen for at skade store dele af civil befolkningen og konsekvenserne kan være helt fatale. Sådan er situationen i følge Enhedslistens forsvarsordfører Nikolaj Villumsen. Han mener tværtimod at man skal bidrage ved at støtte de demokratiske kræfter militært. Enhedslisten går altså ind for en indirekte brug af hård magt.
Bilag B går ind for en bombekampagne imod Islamisk stat. Martin Lidegaard (R) går altså ind for en aktivistisk udenrigspolitik med brug af hård magt hvilket står i modsætning til Bilag A. På baggrund af den store militære udvikling IS har været igennem de sidste 8 måneder, mener Martin Lidegaard og dele af folketinget at IS skal stoppes med hård magt, da IS udgør en reel trussel i mellemøsten og de vestlige lande. Bilag A og B er altså præget af de ideologiske holdninger der ligger til grund for artiklen. Bilag A er fortalt fra Nikolaj Willumsen synspunkt som er medlem af Enhedslisten, derfor er den ideologiske holdning præget af en passiv udenrigspoltik. Som modsætning til Bilag A er Bilag B, som er præget af modsæt ideologisk holdning nemlig radikale venstre. Som har en mere aktivistisk udenrigspolitik hvilket er typisk højrefløjspartier, som det er kendt under Anders Fogh og Lars Lykke.
Bilag C er tværtimod de 2 andre Bilag, set fra et andet synspunkt. Det er nemlig ikke set fra et ideologisk synspunkt men har et teoretisk ståsted. Professor i international politik Ole Wæver stiller spørgsmål omkring Danmarks deltagelse i Irak krigen og kampen mod IS, som det bliver påpeget i artiklen. Grunden til den nuværende Aktivistiske udenrigspolitik stammer tilbage fra anden verdenskrig, hvor Danmarks stolthed var under krænkelse i en lang periode frem til slutningen af den kolde krig. Den helt store sorteper i denne periode var socialdemokraterne. Først efter den kolde krig var der mulighed for at Danmark kunne vise sig frem på den store scene. Bilag C prøver altså at forklare, hvorfor Bilag A og B har disse holdninger omkring deltagelse i Irak og kampen mod IS.

Rasmus S. Christoffersen