Studieretningsopgave

Jeg svinger det ene ben over cyklen, og sætter det på pedalen i én bevægelse. Jeg løfter hovedet og ser på de andre fra klassen stå med deres cykler og rette deres hjelme. Jeg kigger op mod himmelen, og tænker at vi er heldige med vejret; vejrudsigten havde lovet regn, men intet tyder på det. Jeg bliver afbrudt i mine tanker af vores guide, der fortæller os meget detaljeret omkring brugen af mountainbikes og vores route. Når han er færdig, træder vi alle ned i vores pedaler og begynder at cykle. Jeg bemærker hurtigt, hvor behageligt det er at cykle med bredde hjul. Noget der ikke er så behageligt er cyklens sæde. Sædet er meget smalt, og der er ikke særlig meget plads at sidde på. Følelsen af irritation bliver dog hurtigt skiftet ud med en følelse af ro. Jeg føler mig i ét med vinden; jeg føler jeg flyver forbi det grønne græs under solens stråler.
Der er nu gået en time, og som vi blev lovet, begynder det at regne. Så vi holder en pause, og venter på, at skyerne holder lidt tilbage med regnen. Guiden fortæller os, at vi nu vil fortsætte, da det ikke regner længere, og vi forsætter vores rute. Det hele går godt indtil jeg ser op, og ser en stejl bakke. Jeg tænker, at jeg sagtens kan klare det, men at jeg skal have fart på. Det er bare en smule udfordrende at få fart på, når folk vælger at bremse foran én. Når jeg først er stoppet op, er der ingen vej tilbage, og jeg fortsætter op ad bakken på gåben.

Jeg ved ikke, om jeg vil kalde mig selv for en high-sensation-seeker. Aktiviteter som klatring, rafting, skydiving, rappelling, og lign er nogle aktiviteter, jeg har stor interesse for. Dog var rappelling og rafting i Tjekkiet en smule kedeligt for mig, da jeg havde forventet noget vildt omkring rafting. Jeg kunne ikke nå klippen med mine føder, da jeg skulle rappelle, så for mig, var det bare som at glide ned ad et reb.
Jeg kan personligt godt lide at overskride grænser, men stadig være på den sikre side, og ikke komme til skade.
Derfor føler jeg, at mine point til testen omkring at være high- eller low-sensation-seeker, passer meget godt, da jeg nogenlunde ligger på grænsen til at være en high-sensation-seeker.

Studieturen startede som en meget følelsesmæssig tur for mig. Turen til Theresienstadt fik mig til at tænke på en masse ting, som satte tankerne i gang; og den ene ting førte til den anden. Herudover har det været en succesful oplevelse, og jeg er stolt over mig selv og min indsats på turene. Den sværeste aktivitet for mig, har været trekking. Jeg føler ikke vi fik en ”blid” start, Vi skulle begyndte at gå op ad bjerget, som om vi havde prøvet det før. Det medførte også at jeg hurtigt kunne mærke det i mine ben. Men jeg klarede det, og for at udfordre mig selv noget mere, valgte at tage med gruppen, som gik hele vejen op til bjergets højeste punkt.

Jeg føler, at det sociale samvær i klassen er anderledes efter studieturen – jeg føler det i hvert fald sådan. Under studieturen har jeg snakket med nogle, jeg normalt ikke snakker så meget med, og på den måde har jeg lært en masse bedre at kende.