A
Forskelligheder i formidlingen:
Der er mange måder at formidle en nyhed på. På Tv skifter formidlingen ofte stil. Nogle Tv-aviser der sidder de stille og roligt og forklare om nyhederne, ret kedeligt men skal nyhederne også være sjove? Det er jo noget man selv styre, der 
er jo nogle Tv-aviser hvor de fiser rundt og leger klovne. Når man så tænker på nyheder i Avisen, så er der igen flere måder at formidle på. En nyhed kan jo formidles på mange måder. Man 
kan jo lave en avis artikel kedelig men med 
meget information, eller du kan gøre den lidt mere spændende, men det sker ofte på 
bekostning af noget information. I takt med at vi teknologisk ”Opgradere” vores udstyr, så bliver vores nyheder jo også mere avancerede. Det gør fx, at vi er begyndt at formidle mange nyheder 
på nettet. Personligt syntes jeg at jeg finder flere nyheder på Facebook end jeg gør i Avisen. Fordi vi har så nemt ved at sprede ting over Facebook og det faktum at det spredes så hurtigt, så blev det hurtig til en kilde for nyheder. En ny måde at formidle ting der sker rundt omkring i verden. 
Jeg har ofte læst en nyhed på Facebook hvor de forklare den kort og måske misser pointen i selve Nyheden, hvor jeg så bagefter læser det i Avisen og faktisk finder ud af hvad der skete og hvorfor. Fordi at man gerne vil være den første til at dele nyheden, så ender de tit med at misse nogle vigtige pointer som de så bare ikke får med. Derfor er der mange måder at formidle den samme historie på. Som fx skibet, Leopard, der blev kapret af Somaliske pirater. Der vælger Kristina Lund Jørgensen, Journalist, at skrive om Søren Ærø, selvom andre måske ville vælge en af de 5 andre gidsler at skrive om. Det er jo i bund og grund samme historie, hun vælger bare at tage den fra Søren Ærø's vinkel. Da hun formidler denne nyhed der vælger hun at smide et billed med af Søren Ærø som er helt udsultet og omringet af Somaliske pirater. Det bliver gjort for at vi forhåbentlig kan identificere os med historien. Der bliver også brugt noget afsløring, da man finder ud af at gidslerne kunne have været løsladt 2 måneder efter kidnapningen i stedet for 2 år efter. Man fandt ud af at lederne

af fragt firmaet som gidslerne arbejdede på fik et tilbud. De kunne få lov at købe deres arbejdere hjem for 3. Mio Dollars. Men de afslog dette tilbud, det er så først blevet sagt efter de blev løsladt, derfor blev det lidt en sensation. Men i det uddrag af teksten, der bliver der snakket meget om Søren Ærø, for at man skal lære ham at kende som person. Man høre lidt om hans venner, familie, og hvad der venter på ham når han kommer hjem. Nu er det også blevet vigtigt at være den første ude med det seneste. Det vægter højt, specielt hvis man kan få eksklusivitet. De nyhedskriterier der bliver brugt i udraget er fx Aktualitet, da det var ret nyt da der blev skrevet om det. Identifikation fordi at der bliver brugt noget følelsesmæssigt appel fordi der bliver snakket meget om hans gudsøn og og et løfte han gav ham. Som forklaret tidligere er der også sensation med, fordi man finder ud af at de afslog det første tilbud om at få dem hjem. Fordi søren ikke er kommet hjem endnu, så bruger de det meste af deres tid på at snakke med hans venner og finde ud af lidt om ham. Det gør også at vi lære ham lidt at kende og gør måske at vi bliver en smule knyttet til historien. Man høre lidt om hvordan han er som person, og hvordan han fik sit kælenavn ”Søren Sidevind”. Det gør at vi kommer lidt ind på livet af ham og at vi lære ham lidt at kende. 
Som man ser i hæfte 1. Side 8, ”Johan Blem Larsen: Søren Lyngbjørn har det bedre end ventet”, så vælger de nogle andre fakta at gå efter. Det ligger mere vægt på nyheden og hvordan han faktisk havde det derovre. Der står her ”Efter 838 dages fangenskab er det løsladte gidsel Søren Lyngbjørns helbedre bedre, end lægerne turde håbe på”. Han har været meget syg og haft mavesmerter, men det nævnte ”Kristina Lund Jørgensen: Sørens Ærø” slet ikke. Så her er den samme nyhed, formidlet på 2 forskellige måder.
Johan Blem ligger mere vægt på hvordan Søren Ærø's helbred er, i stedet for at ligge vægt på hvordan tingene står til i hans hjemby. 
Så er der ”Thomas Gösta Svensson: Gamblede med Gidslerne”. Han har valgt at snakke om 

hvordan lederne af fragt firmaet, Shipcraft, har gamblet med gidslernes liv. De fik jo tilbudt at få fangerne hjem 2 måneder efter de blev taget til fange, de skulle blot betale 3 mio dollars i løsesum. Det sagde Shipcraft blankt nej til, da 
det var hvad han blev rådet til af hans britiske rådgivere. Efter de sagde nej, satte piraterne prisen op til 36 mio dollars. De har jo så diskuteret prisen, og endte i allersidste ende på 6.9 mio dollars, det er meget mere end det første tilbud de sagde nej til. Det som de 3 historier har tilfælles, er at det er samme nyhed de dækker. 
De har bare alle 3 valgt en forskellig vinkel af historien. 2 af teksterne drejer sig meget om Søren Ærø, mens Thomas Gösta fokusere meget på hvordan Shipcraft har håndteret situationen, 
og hvad de gjorde for faktisk at få gidslerne 
hjem. Ifølge Claus Bech, har Shipcraft fulgt rådgivernes




























råd om hvad de skulle gøre i denne her grusomme situation. Men rådgiverne var på timeløn, så jo længere tid gidslerne var fanget, jo mere tjente de. Det kan have noget at gøre med det råd som de gav Shipcraft med ikke at betale de 3 mio dollars allerede da der kun var gået 2 måneder. Shipcraft fortryder dog ikke sin beslutning om at følge deres rådgivere og de Danske myndigheders råd. I modsætning til ”Kristina Lund Jørgensen: Sørens Ærø” så bruger ”Thomas Gösta Svensson Gamblede med gidslerne” ikke følelsesmæssige tricks som fx, at bruge en ”Hovedperson” som vi lære at kende og begynder at knytte os lidt til. Gamblede med gidslerne, køre på fakta om hvordan Shipcraft håndterede situationen. Men de får også Shipcraft til at virke som den ”Onde” fordi at de nævner hvordan de sagde nej til at betale 3 mio dollars i håb om at den blev lavere.