Jeg har jo så fået tildelt kilden ”Kasino-samfundet”, som er skrevet af Niels Meyer. Han var professor og anti-globalist. Han fortæller i en kronik i dagbladet fra Politiken den 12. oktober 1998, om de negative sider ved globaliseringen. Fænomenet ”globalisering” var jo noget der kom i fokus i løbet af 1990’erne.

Niels Meyer bruger meget af sin tekst på at beskrive sit synspunkt som anti-globalisering, men hvad det i virkeligheden er anti-amerikansk.
Det ses fx bare i titlen: Kasino-samfundet, hvor han ligesom Hunter-Thompson i sin tid gjorde, bruger Las Vegas, kasinoernes hjemstavn, som metafor for det frie marked og for amerikansk, neoliberal grådighed.
Metaforen skal forstås på den måde, at de multinationale selskaber som dominerer økonomien er kasinoet, hvor alle andre er normale folk som hæmningsløst kaster penge ind i de enarmede tyveknægte i håbet på at være heldig og få den store jackpot.
Det nævner han som de igangværende ”spekulationer”, som egentlig styrer det frie marked, gennem Wall Street og de store drenge der, gennem investorer og spekulanter i valuta, selskaber og prisen på alt. Utrolig meget af det er spekulation.
Og som tommelfingerreglen er i Las Vegas: huset vinder altid, og de enarmede tyveknægte er og bliver også tyveknægte.
Fortsat vil kun dem som vinder jackpotten blive tilgodeset i det frie marked, hvor det egentlig bare er en økonomisk junglelov der hersker.
(Med junglelov menes at det er en konstant slåskamp om at opnå profit, og det er dem med flest penge der styrer. Survival of the fittest osv).
Jungleloven tilgodeser ikke miljøet, da omtanke for miljøet aldrig er den billigste løsning for de store selskaber.
Det han sammen med flere andre økonomer og valutaeksperter vil opnå er, at staten isoleret set i større grad kan regulere i markedet i deres eget land, det kan fx være igennem højere selskabsskatter og ved at FN går ind og fastsætter love om miljøvenlig produktion og andet, som de multinationale selskaber skal rette sig efter)
På den måde mener han, det vil være muligt for mindre selskaber og mindre lande på globalt plan at overleve i ”junglen” som så vil være lidt mere rar at færdes i. På den måde vil han også stoppe den konstante jagt efter det største af det største, det som man forbinder med USA og skabe et mere afbalanceret marked, hvor det ikke kun er dem med store pengedrenge som kan være med.

Hunter Stockton Thompson (18. juli 1937 – 20. februar 2005) var en amerikansk journalist og forfatter. Han var kendt for sin farverige fortællestil, særligt brugt i Fear and Loathing in Las Vegas (dansk titel: Frygt og lede i Las Vegas), som udviskede grænserne mellem forfatter og subjekt,fakta og fiktion. Stilen blev kendt som gonzo-journalistik. Thompson begik selvmord i sit hjem i Woody Creek, Colorado i en alder af 67 år. Han skrev også under pseudonymet Raoul Duke.