Noget om kebab..

Når man går på Sorø Akademi, er man nød til at have prøvet en pita kebab over fra Café au lait.
Den ligger lige over vejen, og koster næsten ingen penge. Specielt godt, hvis man har glemt sin madpakke.
Hvilket jeg gør rimelig tit, selvom det tager hårdt på pengepungen i længden. Hvis du cyklede i skole om morgenen i regnvejr, punkteret og kommet for sent til timen, kan du altid søge trøst hos en dejlig, lun og frisk pita kebab. En kebab kan redde din dag, og bringe et lyspunkt ind i din hverdag.
Hvad kebab betyder for mig? Det betyder nok redning, for hvis jeg har haft en dårlig dag, slutter jeg gerne af med en kebab. Det betyder faktisk meget for mig, da jeg synes vores klasse har fået et slags fællesskab omkring det. Hvert frikvarter går vi, de fleste af drengene, over i Café au lait.
Og på vejen spørger vi hvem der skal have en kebab, og der er ALTID mindst en der skal have en pita kebab. Og man venter selvfølgelig til personen har fået sin kebab, før man går tilbage til skolen. Sommetider bestiller vi også en kebab speciel, som består af kebab, salat, pomfritter og selvfølgelig dressing, som vi så deles om.
Kebab kan findes på diverse retter, som sagt pitabrød, pizza, alene, rullekebab osv. Jeg tror ikke der er nogen grænser for, hvor man kan benytte kebab. Men dressing er et must, når man spiser kebab. Nogen bruger chili, men ikke mig. I hvert fald ikke om sommeren, men sommetider om vinteren, så man får lidt ekstra varme.
Min ynglings er nok pita kebab, da det er den billigste, mest smagfuldt og efter du er færdig med kebabben, kan du spise brødet.
Og jeg tror specielt det betyder noget, at du kender ham der serverer din kebab. For jeg kender en del som ikke har den samme oplevelse som mig, da jeg kender Omar der står og serverer diverse kebab retter i frikvartererne. Han er en flink fyr, som altid smiler og siger: Heeey min ven!
Når jeg tænker kebab, tænker jeg hurtig, dejlig og frisk. Men faktisk er kebab persisk, og betyder grillet kød. Og selvfølgelig tænker man ikke over tilberedelsen, men det tager faktisk lang tid at lave kebab. Folk tænker tit kebab som en slags fast food, men i Tyrkiet går man meget op i at kunne lave en god kebab. Da selve ideen om kebab er en meget lang og krævende processe, som tager sin tid og indsats, og derfor nærmere burde betragtes som en slags ”slow food”.
Man kan faktisk også uddanne sig som ”Kebabsvend”, hvorpå titlen går ud på at man udelukkende fokuserer på tilberedning af kød.
Jeg har smagt dårlig kebab få gange i mit liv, men det var også køb i Netto. Det smagte overhovedet ikke som kebab, det var helt gummiagtig og var skåret ud i alt for store skiver, helt forkert. Fik det også engang på skolen, det var nok den dårligste kebab jeg nogensinde har fået. Den var fyldt med brusk, fedt og var i forskellige størrelser. Det beviser bare at man virkelig ikke kan lave kebab selv, og undgå alt kebab der ikke kommer fra Omar, ej, fra restauranter.
Jeg var engang i Tyskland, hvor vi fik Döner Kebab. En meget friskere pita kebab end vi har i Danmark, hvor der er marinerede kål i. Smagte fantastisk, men jeg foretrækker helt klart en god pita kebab fra Omar.
Alle kender også den følelse, hvor man enten ikke magter eller ens forældre ikke har overskud til at lave mad, og derfor heldigvis bliver nød til at ringe efter den nærmeste bistro eller restaurant. Den følelse af at ens far kommer ind på værelset, med bestillingsmenuen. Jeg har ingen ide om, hvor mange rullekebabber jeg har fået i årenes løb.
Den bedste kebab jeg nogensinde har fået, var nok engang jeg var i byen. Jeg var på vej hjem, men en af mine venner sagde, at vi var nød til at prøve den her overdrevne rullekebab. Et hyggeligt pizzeria, som jeg aldrig havde været på. En imødekommende mand kom os i møde, og sagde at vi skulle prøve en ny rullekebab han havde fundet på. Nok den mest udsøgte rullekebab der findes, bare prøv at forestil dig en både sprødt og blødt hjemmelavet mad pandekage, den mest saftige og smagsfyldte kebab, pomfritter, smeltet ost og den klassiske Thousand Island dressing.
Nok det bedste mad man kan få efter en bytur.
Selv her ved sidste akademifest, sluttede jeg aftenen af med 2 pita kebabber. Bare for at sætte prikken over i’et.