Sprogkonflikten 1800-tallet
I den første halvdel af 1800-tallet var der en stor problematik med hertugdømmerne, især Slesvig pga. den store sprogstrid, som også Kongen, Christian d. 8. stod ansigt til ansigt med. Problemet var helt konkret, at områderne var splittet mellem DK og Tyskland. Det var i allerhøjeste grad sproget, der spillede en stor rolle.
Mens sproget i Holsten hele tiden været tysk, var sproget i Slesvig derimod både tysk og dansk, hvilket skabte en markant betydning i den nationale kamp. I starten af 1800-tallet var Slesvig opdelt i forskellige sprogområder: Mod syd talte man mest tysk, både i byen og på landet. I Nordslesvig talte det økonomiske og politiske borgerskab tysk, mens folkesproget var dansk på landet og hos de lavere sociale lag i byerne. Dette betød ligeledes, at der i nogle områder overvejende blev talt tysk eller dansk, men der var også et overlappende område, hvor en stor del af befolkningen var dobbeltsproget. Sproget havde også forskellige status. Tysk blev regnet for det fine, kulturelle og overklassens sprog, mens dansk blev anset som værende almuesprog, dermed det simple sprog.
I stænderforsamlingen talte man kun tysk, men på folket i Nordslesvigs opfordring udstedte Christian d. 8. i 1840 et sprogreskript, hvor han bøjede sig for flertallet, således at alle embedsmænd skulle kunne tale dansk i Nordslesvig. Dette betød, at dansk skulle være et øvrighedssprog, altså at alt det administrative blev ført på dansk i Nordslesvig, hvor det førhen kun var på tysk.
Der kom et centralt vendepunkt i 1842, hvor tyske aviser skrev om det tyske Slesvig-Holsten. Heri blev der foreslået, at DK skulle tilslutte sig Tyskland. Dette skabte rører, hvor bl.a. den provokerede Lehmann sagde ”Danmark til Ejderen”. Lehmann mente ikke, at Slesvig skulle høre til DK, men derimod, at det ikke skulle være en del af Hosten, men få en større tilknytning til DK end Tyskland. Herved ønskede han at få en landegrænse, og denne ved Ejderen af historiske årsager.
I den første del af 1800-tallet var der tale om en helstat, som er en betegnelse for det samlede danske monarki omfattende kongeriget DK og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Konflikten omhandlende Slesvig ift. sproget var meget problematisk for det enevældige styre, da dette blev truet at den såkaldte nationalstat. Denne er, til forskel for helstaten, etableret med henblik på at styre en nation med en vis afgrænsning, som kun rummer dem, der er dansktalende og definerer sig selv som danskere. En nationalstat var ikke noget, som den enevældige konge og hans ministre ønskede, for så ville en stor del af Slesvig netop stå uden for en dansk stat, i hvert fald dem, som så sig selv som tyskere.