I tiden op til 2. verdenskrig: mange kunne se at noget rørte sig i Europa. Folk: bekymrede, herunder Nordahl Grieg. Nazisterne fik mere magt og flere tilhængere uro blandt mange.
Det er meget indlysende, at det er et kampdigt: Alle strofer opfordring til de unge om at bryde ud af mønstret og dermed slutte krigen og elendigheden. Grieg skriver, at man skal kæmpe med det man har (strofe 1, vers 3-4 til strofe 2, vers 1-2: Måske spørger du i frygt, udækket, åben: Hvad skal jeg kæmpe med, hvad er mit våben? Her er dit forsvar mod vold, her er dit sværd: troen i vores liv, menneskets værd.) Dermed skal man kæmpe for retfærdigheden.
Tydelig udvikling gennem digt: I begyndelse angst, usikkerhed. Mest opfordringer og opmuntringer. I slutning meget positivt, og mere selvsikkert, optimistisk. Tro og håb på at det går godt.
Grieg taler direkte til læser ved at bruge ”du” og ”jeg” (i stedet for f.eks. ”man”), hvilken inddrager og ’motiverer’, og det virker mere troværdigt, når det skal forestilles at være til ungdommen i 1936. Fra og med strofe 11 bruger han ”vi”, hvilket også giver en følelse af fællesskab, og at det er noget der skal løses sammen.
Bruger ofte bydeform og udråbstegn; stærke opfordringer For at understrege og fremhæve disse. Når Grieg siger ”Søg det og dyrk det/Dø om du må” henviser han til at de unge skal engagere sig i samfundet og kæmpe.
Digtet består af 7 strofer, der hver især har 4 verselinjer. De er af jævn længde og der er parrim, hvilket giver en fast rytme gennem digtet. Dette er også karakteristisk for et kampdigt, eftersom rytmen giver en følelse som at marchere.