Pin Up
Kortfilm analyse

Kort introduktion: Som genre er kortfilm typisk imellem 3-15 minutter, enstrenget ­ altså kun et handlingsforløb. Fortællingen er komprimeret og kan sammenlignes med digte i modsætning til f.eks. novellefilm som er flerstrengede og sammenlignes med noveller samt har en længere spilletid (15-40 minutter). Filmen er fra 1995. Instruktør: Mats-Olof Olsson og den varer 8 min.

Kort om filmen: Kortfilmen handler om en flok svenske drenge, som aldersmæssigt befinder sig i starten af puberteten. Disse drenge er meget betagede af kvinder, og bruger meget tid på at studere pin-up kort hvor man kan se kvinderne posere afklædte. En af drengene i gruppen har en plakat med en nøgen dame med en guitar, som de alle står og betragter grundigt, da en kvinde ved navn Berit med en guitar kommer og afbryder dem da hun skal ind i opgangen som de spærrer for. Berit ligner hende på plakaten, og drengene vil nu finde ud af om de har ret i deres overbevisning om at det er hende. Det bliver Fatty (hovedperson) der skal op og ringe på hendes dør. De andre følger med i hvad der sker fra et træ, og da Berit trækker gardinerne for tror de straks at der sker spændende- tager op i lejligheden for at se efter. Her ender de så siddende på sofaen alle sammen for generte til at sige noget. Til sidst er der en af drengene, som får fremstammet om hun vil spille noget for dem på hendes guitar, og man finder til sidst ud af at hun er medlem af en kristen forening. Alt hvad drengene forstillede sig om hende, faldt til gulvet, og man bliver som seer også en smule overrasket over denne drejning. Kortfilmen slutter af med at Fatty begynder at gå til guitarlære med Berit.

Tema: Overgangen fra barn til voksen, nemlig puberteten. I denne kortfilm ser man den fra drengenes synsvinkel, og man følger deres tanker og forestillinger. Den spiller meget på deres nylige seksuelle interesse for det modsatte køn, og viser hvordan de egentligt stadig er børn, selvom de er ved at blive voksne. Her tænker jeg på scenen i træet, hvor de alle sammen står og kigger ind af Berits vinduer. En anden ting som filmen tager op, er troen på gud og religion. I starten af filmen sider Fatty på trappestenen, og siger at han ikke ved om han tror på Gud. Dog beder han til ham alligevel den dag

Drengens pin-up kort - Det er dem de samles om i starten af filmen, og det er ud fra dem hele handlingen udspringer. Disse kort leder også videre til den tidligere nævnte plakat. Da Hästen viser den, siger han: "Når man har fået tøjet af dem, kan alting ske" Denne sætning kommer til at være vigtig, da den bliver nævnt igen til slut i filmen. Denne gang er det Fatty, som fortæller at Berit har sagt det samme til ham, bare med tanke på at synge. "Hvis man synger med den rigtige glød, kan alting ske".

Anslaget og præsentationen er det første vi ser i filmen, og her tænker jeg på helt i starten hvor titlen vises sammen med den indledende voiceover fra Fatty, og underlægningsmusikken. Dette kører frem til hvor vi hører reallyd og dialog mellem drengene for første gang. Det næste punkt i berettermodellen er uddybningen. Det ser vi frem til scenen hvor Fatty ringer på døren ind til Berits lejlighed. Det er nemlig her hvor vi oplever point-of-no-return. Og der er virkelig ikke nogen vej tilbage, da vi som seere bare skal vide hvad Fatty ser inde i lejligheden. Konfliktoptrapningen foregår hele vejen frem til scenen hvor vi ser Berit iført sit sorte sæt tøj og kyse. Her bliver stemningen mere og mere trykket, og vi skal bare se hvad der sker når hun til sidst kommer ud af det andet rum med guitaren. Klimakset er den efterfølgende scene, hvor der bliver klippet over til Berit. Man havde nok forestillet sig at hun var nøgen, som kvinden på plakaten, men man bliver overrasket. Det sidste punkt på berettermodellen er udfasningen som jeg mener, sker fra hvor Fatty igen begynder med voiceover, og underlægningsmusikken endnu engang spiller. Fortælleren i historien vil jeg vurdere til at være en personal fortæller, idet vi som seere ikke ved mere end personerne i filmen. I dette tilfælde ved vi ikke mere end drengene, og det er også grunden til at filmen bliver ved med at være spændende.

Forløber kronologisk. Den første er i scenen hvor titlen på filmen bliver vist, og hvor vi ser Fatty side alene på trappestenen. Denne scene bliver vist i et fugleperspektiv, hvilket er med til at give et indtryk af underlegenhed og at man er alene i verden. Dette tror jeg passer godt på Fattys situation, samt hvordan unge der lige er kommet i puberteten føler sig. Denne måde at beskære billedet på, viser sig igen da han skal ind opgangen for at komme op til Berit. Her ser han igen meget lille ud. Der er at tale om en lille dreng i en stor verden (begiver sig ud i noget ukendt) Benyttet beskæringstyperne nær og ultranær. De bliver ikke så meget brugt i sammenhæng med personernes ansigter, men mere når der fokuseres på en genstand. Eksempelvis da Fatty trykker på ringklokken, hvor der zoomes helt ind til en ultranær vinkel. Dette ser vi også ved billedet af manden på bordet i Berits lejlighed. Her beskæres billedet også meget nær ved genstanden. Denne måde at beskære på, gør at vi som seere ikke er i tvivl om hvad vi skal lægge mærke til. Da filmen bevæger sig hen imod klimaks, bliver der klippet med fokus på de ting som fastholder spændingen. Her kan nævnes dørhåndtaget som åbnes og især det ultranære perspektiv af Berits hånd, da hun starter med at spille på guitaren. I dette øjeblik tror vi stadig hun er nøgen. Filmen benytter sig primært af den lyd som vi kender som dialog. Vi oplever ikke at der er kraftige effektlyde eller lignende.