S Ø N D E R J Y S K O R D B O G

Udgivet af Egon Mårup, Snerlevej 6,
7500 Holstebro

Kommentarer og forslag til tilføjelser er velkomne.
Udg. 25 APR 2001.
Revideret 16 APR 2002 .

Det synnejysk språch - Det sønderjyske sprog er i mange tilfælde præget af sine egne gloser. I andre tilfælde er det bestemte måder at udtale danske ord på. I udlyd bliver g-lyden til en ch-lyd, som kendes fra tysk. Sprog bliver til språch, bog til bo'ch, bøg til bø'ch, eg til e'ch, fejg til fei'ch, figner/figen til fichne' /fichen, gøg til gø'ch, eger til e'ch - eller ligefrem jeche. Kager bliver til kache, lige til bliver li'ch te', kigge til kiche,ligge til lich eller snarere lech. Møg skifter vokal og bliver til moch, nøgen skifter vokal og bliver til nachen, piger til piche', røg til rø'ch, søge til sø'ch, tiger til tiche', væge skifter vokal og bliver til vø'ch og tog til toch.

I udlyd bliver b til f - eller snarere bliver den danske v-lyd til f : Bibel bliver til Biffel, tabe til ta'f, stræbe til stre'f, gabe til ga'f, æble til efel eller evel, pibe til piif, skib til skif, skibe til ski'f, stribe til stri'f, et gab til gaff, håbe til hå'f, råbe til rå'f, købe til kø'f og løbe til lø'f.
Men prøv selv, ja præu ! Men pas på en løve kan forblive løve. Hvornår går toget til Tønder ? "Vinne geer æ tåch te Tynne?" "Wen det piffe å æ juel løffe ront"!

Egon Mårup : Synnejysk
Udgivet april 2001-04-25
A
A= jeg
Affenrå /Åffenrå = Åbenrå a'haust = afhusket, slettet bevidst (fra Rabsted-egnen) aj = ae a'jasket = udkørt akkevas = postyr alle = aldrig a-livl = alligevel amdam = stivelse (fr.Amidon) anne = andre anstikker = pyroman (ty.Anstecker) arre = arrig aun = ovn
Ausguss = køkkenvask (udslagsvask) auten = aften

B bachætte = bagefter bajs/bejs = spædbarn balle = balje bar bælle = nøgen (bar' bælg) baus = bukser bej' = bede bejs = bisse (verb.) beske'n = besked bestell = bestille besørret = besørget betragt = betragtning, komme i b., ty.Betracht
Biffel = bibel

biløjs = utålmodig bisse = vagabond ble = lagen bleeg = bleg blekke = blege (verb.) blomme', blommert = blomster, blomstret blæ'nd = blande, blandet 2)bladre boe = bord boest = børste bof = studs boget grøe = boghvedegrød boll = tyr boille (mouilleret udt.)= boller bom = bolcher bottel = kogekar brambe = brombær broe = bror brystnål = broche bue = bur bu'n = bonde buld = bold busse, it så busse = dårligt, ikke så dårligt butteliv = mave bu's = stange bynne = bønder byndt el. byndel = bundt (ty. Bündel) bælle, naun å æ bælle = skind, få tæv bævl = bøvl bøest = skinke bøj = bud(skab) bøss = bøsse bålle, et bålle stej = bullen, ophovnet sted båss = vagabond (ty. Bursch)

C cenilje, el. sjenil = festtøj(fr. chenille= klædedragt m.skulderslag

D dafte = storsnudet dallebagger = klø daue (it) = duer (ikke) de'n = degn den jenn dau liche ve æ sie a den annen = den ene dag ligger ved siden af den anden = hastværk er lastværk do = du dochens = og dog doner = ? donere op = pyntet dose = svimmel doseland = svimmelhed draun' = drukne draun' a'stej= draget afsted drej a' = drage afsted drømbel = dørtærskel dyft = dybt dæfte ' = tung, solid dækkel, naun å æ dækkel = tæv dærre = fordærve, ødelægge dørrens/dørns/dørrensk = dagligstue

E echen = egen, speciel edepetede = feminin efel/evel, efle/evle = æble, æbler elle = elleve essen = ellers

F fa = fad fae = far
Faeklue = fadeklud / karklud fa.n = fået fakkeløjte = gavtyv falm', falmet = visne/visnet ,sygne hen/sygnet hen faun = omfavne fej el. fejt = meget, vidt
"do æ hejsen vejsen fejt, din knæjt! = du er ellers vokset godt, dreng"! fejgling = kujon fesen = fjærtet fichel = flirte
Fidde jen kryds = Kong Frederik IX fikk, fikk-klue/fikk-duk = lomme, lommetørklæde fi'e = fire fimmel = fiks idé el. en skrue løs
(Do hae en fimmel fra æ joe te æ himmel) fips = æggevælling fisematente = pertentlig fissemand = fyr med svag karakter el. fugleskræmsel flager = havelåger flau = sulten (da. brødflov) flev = fløj flækk-gryn = havregryn (sml. sdrj. havreflokker=havregryn) forlo'j = forlagt fosge = forplade til komfur fo'stau =forstue fraj = fred fremmed (m.hårdt d) = gæster (stoe fremmed= fine gæster) frøjsen = frosset fyld'blyant = skrueblyant, pencil fær, fun, fån = får, fået færre = færdig føj'l = bruge æ føjlstang, -stykk = svabre førtøj = fodtøj fåmeje = formiddag

G gae = gade gaf = gab, hul galt (galt fin, søte, glant) = meget (fin,sød,rar)) gasse = gase gast ve'e = gad vide ge'e = går geleis = jernbanespor gi' haj, gist do haj ? = bryde sig om, vil du ha' ? gimmel = gennem ginning = hveps girakker = primulaer giss' , æ giss'kann' = hælde (ty. giessen) vandkanden (ty.) gi' venaue el. gist do venaue = bryde sig om/kunne lide, vil du ha'? gja'f = gø gjenn = gerne gjæff = gø gjoe = gjort glant = dejligt,rart glase' = glarmester (ty. Glaser) glastere = give lavement go'i grøie = god grød go'i raj = gode råd (småkager) grajs/græjs = græs graffel = gramse graffel-madam = kv. tolder,der kropsvisiterer graffel-poes = gramsepose granne = fr. grand=stor i bet. kvik, stor grau' = groft, meget grejs = græs groof = grøft gruekejel= gruekedel grum = opvakt, dygtig gråsse, gråssen = gråspurv gummelstok = sidsteklat ved spisebordet gæfle = legesyg, om hund eller barn gøj = sludder gøst = ? gøsset = gæret

H ha' vitte, vit = æh, bæh hai'j = havde el. haft hallere = indhente, overhale ha'n = hånd handtør = håndklæde hankat-kjafe = tykke kinder (hankattekæber) hansbær = ribs el. solbær (ty.Johannisbeere) hau', won haue do 'et ? = hue (vb.) hvordan har du det ? haus = huske hark = rive (hest) sub/sb haueflokke = havregryn haus = huske heddewiche = "Hedvigere", fastelavnsboller heise = halmstak hejseslips = slips m. fast knude hinnes =hendes hjule = hjulmager, karetmager holden, it manne holden = tilbage/resterende, ikke mange igen hold' snut = tie stille hopp-paj =frø, hoppe-padde howres = en howres auten =en glant aften henfølleren = begravelse huge = rundrygget hugg' sprø'k, hugg træ = hugge kvas/ træ hungere = sulten, hungrig hva' klokk' ? = hvornår/klokken hvor mange hævl = høvl

I imme, imme å oltins = altid it ? = ikke ? i æ måned = om måneden

J jamsk = søvnig, gabende jauen = netop, jævnlig jaut = jagt jen/jet = een, eet jennest = eneste jens = ens eller enige jeche el. jægere eger jot = jod jub el. job jakke jæwwer = hastigt, ivrigt

K ka'ch kage el. franskbrød kalgo el kalgård kålgård, urtehavekasten = kasse (ty) kathalse' pralende, fremfarende kauringe nærmest tvebakker
Kedde jen kryds = Kristian X keg = kiggede kinkhoest = kighoste kino = biograf kissel = kilden (ty. kitzlich) kjafe = kinder el. kæber kjennmælk = kærnemælk kjælle = kælder kjæv = bedrøvet, sørgelig kjø = kød kjømand = købmand klaps (do må ha fåt en klaps væk=du er skør) klese = klæg, leret - el. om en kat rive med kløerne klecks (ty.), kleckspapir, kleckser blækklat. trækpapir, blæksuger klyddere, klydde'værk = lave husflid, husflidsarbejde klæpper' klapre, smække (med en dør) kløte', hold' æ kløter = mund kløte'bøss = rangle (også skringel) knastere' = knotten knost = trækrude knoger = knogler knuspel = endeskive af brød knyppel = knippel komfolut = konvolut komme for = få en chance, komme ind, blive ekspederet,
"Wenn Di komme' langs, ka Di komm' for" komme langs = komme forbi, komme afsted kokkemand = hane kopstykk = viskestykke kreddebae el. kredtkår = trillebør krejle = kræmmer (negativt vurderet) kreplinger = æbleskiver kroej el. kråj = nøde, En "kråjkop", en af de 7 sønderjyske kopper kaffe kro-goer = køkkenhave (krudtgård) krie = kridt - også kredit krynglet el. krønglet = krøllet kræ'msnitt' = napoleonskage kråj = krudt kræmer = kræmmer kuje = ålekvabber (fynsk kuder) ku'n = kone kung = konge kuul = vandhul, kugle kvitte = kvæder (ty. Quitten) kybel = bøtte (ty. Kübel) kyssel = snurretop kytt' = kaste køffens kra'm = færdigkøbte ting køft, køjt = købt køks' = kokkerere kørbis = græskar (ty. Kürbiss) kørt under= kørt over kø'n stau = dagligstue (stadsstue) kåre - det kåre it så vidt = mangle i vægt el. størrelse (der mangler ikke noget)

L lachen = lagen la.j = lade lamm' = halte langs, komme langs = komme afsted las = læs latte, få naun å æ latte = lægter el. stige, få tæv lau, olt æ lau = alt imens laut = lugte li'm = lime (jysk) kost livpi'n = mavepine liv, unt i æ liv = mave, have mavepine lue = hue (no.) luftpumpe = cykelpumpe løffens = løbende, flydende løchel = nøgle lø.f = løbe løis/løjs = læse - også løs løjte = lygte

M manne = mange moe = mor mojn = hej, farvel (morgen, kun i hilsen se senere) moll = regnbyge moløe = uheld (fr. malheur) monde = mandag mut, mutte, muttes = kys. kysse, kys mötz = hue (ty. Mütze) mynde = myndig mærken = marked møj = meget møss = mus mærrelau, mæjelau = middagspause mæ æ nan = med hinanden må'l = malet (om kaffe, korn)

N nagen = nøgen najs = næse narre = nadver, aftensmad naue, naue vat = noget, noget værd naun å æ dækkel = nogen på skrinet naueti' = nogen tids ne.e = ned nell = vred nelkner = nelleiker (ty.) niere = gnide nikke en buld = heade en bold nærstue = dagligstue nørre = nødder nå = nu

O oll' = alle oller = æ gol ska olleres=gulvet skal lakeres olti'ns = altid olt æ lau = alt imens omslag = abort - el. omslag i vejret, forandring opp i det gammel la.n opp i gammel Danmark opp i Kongeriget op-polleret ærme' = opsmøgede ærmer overkadauers = overkrop udt. også æue' overgår, i = i forgårs orrendes, den = den ottende

P pakbærer = bagagebærer peffe= peber pelle' = knaldperler pelle-bøss = knaldhættebøsse pernippen = pillen piif = pibe piffe = piber, fløjter (om tog) pikk' o = banke på pikkel a' = stikke af pind' = pinedød pinste = pinse pissel = dagligstue pjokke' = initiativforladt plats' = punktere plau' = pløje plomme = blommer plejte', go plejte = gå fallit pliss' a' = skifte til dagligt tøj pluddebaus, pumpbaus = plusfours polt= bind, gazebind, smågris pollere op = i leg : jen-to-tre Ulla ! poppe = dukke (ty. Puppe) poppestau = dukkestue porning = levende hegn pre'ch = pege prie = prutte om prisen pumpbaus, pludderbaus = plusfours puba = afføring pusten, komme til p. = blive forpustet pusse' = tøfler (af pampusser) pusselworm = lådden larve pustle' = vabler, blærer pummel el. pommel = lort, især hestepærer put = skjul (leg) pykke = pylret

R raj = råd raubrø' = rugbrød rechelpot = en, der vil bestemme reef = reb ringriern = ringridning ro'f å jen el. roef jen = kalde på en rolle el. rålle = rolig rollou = ty. Rollo fr. Rolleaux = rullegardin runte, i = i rundkreds runten om = rundt omkring russ' = rutche ry'ch å rejs = ryge og rejse ryd'le = ryddet op, ryddeligt rø = rød

S sajle, sajlmache = sadler, sadelmager sammel' = samle sammen sat = mæt (ty. satt) saus = saks se'f = sæbe sej' = sige seje' = græstørv, ma'n-seje= mønningstørv sejs = seks sessel = lænestol, ty sidst dau = forleden dag sild', for sild' = sent, for sent sinn = siden sinne = sindigt, langsomt, varsomt simp = sennep sjau = sjov sjell = selv sjell hjemm = alene hjemme sjuft = fæhoved (ty. Schuft:skurk, slyngel) skaff = skab skare (sammen) = øge et stykke tøj el. træ skassé = chaussée, landevej skech = skæg ske.e = skede skiesprae = spradebasse skiff = skib skikk' = sende skidtku.l =losseplads skoel, skåel = skoldet skokk' = sætte neg i skokke sko'l-arbi = lektier skraldegrin = skrupgrine skringel = rangle skræwn = skrevet skåhat = paddehat slauster = slubbert slimm = slem slubber = dynebetræk sløkk', sløjt = slukke, slukket smae, smaeret = smadder, smadret, mudder, mudret smatte' = smattet, smadret, mudder smuskre'g = ? smø'blomme = smørblomster snafel = snabel snakk' jen = tale med en snapha'n = én, der mener, han er noget
(som kommer for egen vindings skyld) snerke, snærke = snedker snibel el.snipel = stadstøj snissere = beruset snutte' = næsvis snært o = tæt på snært = skarpt, brat snøkk op = snøfte op snørkel = ty. Schnörkel = snirkel snørklet = indviklet snøvs = bette pjok el. tråd-ende soej = sagt solt = salt spleen = pindebrænde, splinter sprøkk = hugge kvas springreef = sjippetov spåse = mærkeligt stau' = stue staj, stajsgaffel, stajse = stad,købstad, bybo,bysprog
(især om Ha'sle/Haderslev) stej= sted sti.ch = stige stile = stilig stoe = stor stoll = stald snae = snart stanton = stå stille ! Udråb i leg af samme navn stand' = bringe i orden, f.eks. rede seng stambilde' = glnsbilleder sta's = stads stin = tyk, også fist stjaf = skældsord=idiot stoe-snuert = storsnudet strass' = straks streef = skynde sig (stræbe) strik = sejlgarn stu'n, syv stu'n fø' dau = time(ty.Stunde) -
7 timer før dag/ før fanden får sko på stænt' = stænkede støb' = gå baglæns støjn el. stånn = stået svae = svært sve.e = svede sveden, komme til sveden = blive svedt svejn = sveden, brændt på sville = tosset sychbil = ambulance syllere = tisse (på potte) el. jamre sig synde = søndag syssel = husgerning, især rengøring sysselku'n = snurretop - helst formet som en kone særl = seddel søffel = ? søte = artig, sød, køn sjelatine = gelatine sælleret te = oversprøjtet sælle stej = sår, rift søkk i 'et = forsvinde hurtigt (om væske) sål = solgt

T tanken = komm i tanken om = huskede tarre = boghvede tale o jen = kalde på en, tale med en tanken om, komme i = komme i tanker om taun el. tejn = taget taule = tovlig tefrej = tilfreds tik = tagfat (leg) tille = tidlig tirne = tidende ( Jyske Tirne) toch = tog toffel = "torsk" to'rt = tærte, lagkage m. flødeskum traffelt = travlt trat = treesk = træsko tre'mhus = fængsel (tremmehus) tro'g = træg tue = tur tumbe' = tosset, tumpet turde = behøve (do tø' it komm' = du behøver ikke at komme) tusken el. tosken = tærsket tusselkok = lurvet, uredt person tusle' = uredt tut = kræmmerhus (en tut bom = en pose bolcher)
Tynne = Tønder tynn' = tønde (mand i æ tynn' =Ih du store !) tyr en buld = kaste en bold tæjn = taget tæsk = tærsk, klø tøs; tør = synes, syntes (tykte, tyktes)

U ue = ur u-jens el. u-jenn = uenig(e) ulle = olie ullere æ gol = lakere gulvet unnen = middagsmad uren = uden uryd' el. urydt = rod/roderi usaddes = uenige

V vachen, vagen = vågen vajs el. vejs = vokse vante, vant = mangle vausen = voksen ve.e = vide / hvede ve.ekach = franskbrød vejsen, vejsnet = vissen, visnet verfe, verf' = kaste vessel = veksle vi.e = hvid vigte' = vigtig villere, villest = bedre, bedste el. spændende vinne = vindue vinne el. venér = hvornår vinnelæe = vaskeskind, vinduesskind viskegummi = viskelæder vonsda, vonsde = onsdag vorm = orm (ty. Wurm) vos = os vost = ost vrejn = vred, sur vrejn unger" = klejner vrie a' = dreje af (i trafikken) vuen = vogn vummel = vammel vunnere sig = undre sig (ty. wundern) vækk' hen = konservere (ty. Weck=henkogning) væ'l el. vå-l = valgt værm = varmt ty., wärm vørfle = terninger (ty. Würfeln) vø'ch = væge

Z zweck = ty. formål, nytte

Æ æ = jeg, - syd for Hoptrup å, Ribe å ægæn = igen ægimmel = igennem æmæns = imens ærch = ærgrelse ærrem el. ærm' = ærme ætte = efter ættemaje = eftermiddag

Ø ø'e = øre øie = ødelægge øekløe = ørentvist ø'f = råbe højt, ødelægge øjs = økse ø'mskinne' = ømskindet øv'skjul = overfrakke ø'st = bagdel

Å å = på å = at
Åffenrå el. Affenrå = Åbenrå ålkuje = ålekvabber åll el. oll = alle ålti'ns eller olti'ns = altid

"A" og "Æ"
I Sønderjylland sagde man overalt "Æ" for "JEG". - Men for ca. 300 år siden huserede i Jylland en slem plettyfusepidemi, som bortrev rigtig mange mennesker i trekanten Vejle - Ribe - Hoptrup Å - Vejle. Der opstod et tomrum, som blev befolket af folk, som kom nordfra og brugte "A" for "Jeg", og det blev de ved med. I dag kan man stadig opleve forskellen, - ikke når man passerer en landegrænse, men ved Ribe Å og Hoptrup Å.